Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til evig erindring om sagen. Vi giver gerne agt på det, som drejer sig om kirkernes og de gejstlige personers fordel og tilstand, og vi tillægger gerne, når man beder os derom, den apostoliske bestyrkende bekræftelse til det, som fremsynet er foretaget til deres tarv, for at det kan forblive urokket. En ansøgning, der for nylig er forelagt os på vor ærværdige broder biskop Peder af Roskildes vegne indeholdt, at denne fordum, der fremsynet betænkte, at midlerne ved kannikepræbenden, kaldet Everwolda, i hans kirke i Roskilde i den grad var ubetydelige, at den kannik ved denne kirke, der for tiden besad den, ikke passende kunne have sit underhold deraf, og det indlysende tarv krævede, at dennes midler øgedes på passende måde, og da nævnte biskop ønskede, bevæget af fromhed og til bod for sin sjæl, omsorgsfuldt at drage omsorg for dette, indlemmede, henlagde og forenede ham med stiftsbiskoppelig myndighed til evig tid efter forud at have holdt modent og velovervejet råd herom med sine elskede sønner kapitlet i Roskilde og efter at have indhentet dette kapitels samtykke hertil det kapel, der fordum var indstiftet og fyldestgørende doteret af fornævnte biskop i samme kirke til ære for Gud og under navnet Allehelgens, med alle dets tilliggender, gods, besiddelser, landsbyer, agre, enge, græsgange, gaver og tjenester, hvis indtægter ikke overstiger ti mark lødigt sølv i årlig værdi, med fornævnte præbende, hvis frugter, indtægter og indkomster, som denne biskop forsikrer, ikke overstiger to mark lødigt sølv i årlig værdi ifølge den almindelige indtægtsangivelse, til overvættes forøgelse af gudsdyrkelsen til enhver tid i omtalte kirke og kapel, således at fornævnte præbende og kapel fra da af skulle anses for eet uadskilleligt kirkeligt beneficium, samt gjorde og forordnede adskilligt andet herom, således som det fuldstændigt indeholdes i det autentiske brev, der er affattet herom og bestyrket med fornævnte biskop og kapitels segl, hvis ordlyd vi ord til andet har ladet optage i dette brev. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, fornævnte biskop tvivler om, at fornævnte indlemmelse, henlæggelse og forening og det andet fornævnte står ved magt, fordi stedets ærkebiskoppelige myndighed ikke er trådt til eller iøvrigt, har man på nævnte biskops vegne ydmygt ansøgt os om, at vi med apostolisk myndighed skulle værdiges at tillægge fornævnte indlemmelse, henlæggelse og forening apostolisk bestyrkende stadfæstelse. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, anerkender og godkender vi samme indlemmelse, henlæggelse og forening og alt, hvad der er fulgt derefter, og stadfæster det med fornævnte myndighed ifølge sikker viden og bestyrker det med dette brevs værn, idet vi udfylder det fornævnte, nemlig at denne ærkebiskops nævnte myndighed ikke er trådt til ved samme som fornævnt, og alle andre mangler, hvis sådanne muligvis skulle forefindes vedrørende samme, uanset alle herimod stridende apostoliske og andre bestemmelser. Men ordlyden af brevet er denne: I Herrens navn, amen. Til evig erindring om sagen (o.s.v. = nr.534). Intet menneske må bryde dette vort stadfæstelses-, bestyrkelses- og udfyldningsbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtige og hans hellige apostle Petrus' vrede. Givet i Lucca den 21. maj i vort pontifikats andet år.