1408

1408. 2. juni. Kærstrup

Biskop Jens af Odense udsteder genbrev om en evig messe i Odense domkirke for dronning Margrete og hendes forfædre til gengæld for, at hun har skænket Kærstrup på Tåsinge til bispebordet i Odense.

A: Tabt. Registreret Kalundborgske reg. (1476), trykt ÆA I 33

Aa: København, Rigsarkivet, A 2 Dronning Margrethe; Vidisse 1414 24. februar af hr. Klaus Grubendal m.fl.

Tryk: Danske Mag. III 183; Gammeldanske Diplomer IV 57 - Reg. Dan. nr. 3229; Rep. nr. 4972

Tekst efter Gammeldanske Diplomer l.l.

Wi Iens meth gutz nathæ biscop i Othens kennes meth thettæ wart opne breff at aff thy at war nathighæ frwæ drotnig Margrete i gutz oc war frwæs oc sancte Knwts hedher oc thøm til loff oc ære til biscops bordhet i Othens til ewerdhelich æghæ/ then gardh Kerstorp i Thosland liggende oc swo megit vppa thet samme land Thosland som mæchtich førstæ hænnes father konung Woldemar hwes syæl guth hafue ther fik aff synæ fiænde oc hwn sidhen køptæ aff arfwingenæ vm the ther nogon ræt til hafdhe hafwer vnt gifwet oc scøt for fornempdæ hennæ fadhers oc forældræs oc hænnes eghen oc hænne arfwingæs oc æfterkomeres syælæ oc liiff gagn gothe oc bestand ♦ Tha hafwæ wy thettæ forscrifnæ gardh oc gotz i. alle made som fore screuit staar annamet oc wntfonget oc swo at wi oc waræ æfterkomere wilæ oc sculæ swo gøre for thettæ forscrifnæ for henne fadhers oc forældræs oc hænnes oc hænnes arfwinges oc æfterkommeræs siælæ oc liiff gagn gothe oc bestand som wi welæ antswaræ for guth ♦ Item aff thy at wart capitel i Othens oc wi æræ swo eens worthne vm the krwnenæ garthæ oc gotz oc krwnenæ bondæ gotz oc all annen krwnenæ rætichet som aff alder hafwer hørt krwnen til vppæ Thosland/ hwilken deel war domkirkes bygning til foren til pant stoth for thusænde løtich march aff war nadhighæ herræ oc frwæ konung Eric oc drotning Margrete at wy welæ oc sculæ sættæ fornempdæ wart capitel pa fornempdæ war domkirkes bygningx wæghnæ x læster korn til ingiæld aff annat wart biscops bordhs gotz bygt oc beset til pant for thry thusænd lubischæ march at behalde i then sammæ stædh for thet som thøm før stoth til pant for thusændæ løthich march som fore ær sacht ♦ Oc wi sculæ hafuæ aff fornempdæ wart capitel vppæ fornempdæ war domkirkes bygningx wæghnæ thisse forscrifnæ tii læster korns ingiæld swo længæ som wi lefwe oc gifwæ hwort aar ther aff til leya tiwghe lubischæ march oc eet pund wox oc een tynnæ Othens øøl ♦ Oc nar wi døø oc affga tha sculæ genist the fornempdæ tii læster korns ingiæld bygt oc besæt igen fallæ oc kommæ til fornempde wart capitel vppa fornempdæ war domkirkes bygningx wæghnæ with thøm at blifuæ vppæ fornempdæ war domkirkes bygningx wæghnæ for eet brughelicht pant swo længæ til thes thet laghlecæ løses with oss eller ware æftærkommere aff fornempde wort capitel vppæ fornempde war domkirkes bygningx wæghnæ for thry thusænd lubischæ march i swo danæ pænningæ oc mynt som nw i Danmark æræ gewe oc gængæ eller sølff eller gul ther fore som man maa gøre fult for swo manghæ oc swo gothæ pænningæ som fore ær sacht ♦ Framdelis for thissæ tiwghæ lubischæ march oc eet pund wox oc een tynnæ Othens øøl som wi sculæ gifwæ fornempdæ wart capitel hwort aar swo længæ som wy leffwæ til leyæ aff the tii læster korns ingiæld som capitel star til pant aff oss ware æfterkomere vppæ fornempdæ war domkirkes byghningx wæghnæ som fore er sacht ♦ Oc nar wi døø oc affga for thissæ sammæ tii læster korns ingiæld som tha genist scal igen til fornempdæ capitel i Othens fallæ oc kommæ vppæ fornempdæ war domkirkes bygningx wæghnæ oc with thøm bliffuæ wppæ fornempdæ war domkirkes byghningx wæghnæ for eet pant swo længæ til thes thet løses aff fornempde capitel vppa fornempdæ war domkirkes bygningx wæghnæ with ware æfterkommere som fore ær sacht for thry thusænd lubischæ march som fore screuit star/ ♦ For thettæ forscrifnæ swo som ær tiwghæ lubischæ march oc eet pund wax oc een tynnæ Othens øøl i wart liiff oc swo for the thry thusænd lubischæ march som fornempdæ wart capitel star the tii læster korn ingiæld til pant fore aff oss oc ware æfterkommere vppæ fornempdæ war domkirkes bygningx wæghnæ som fore ær sacht scal forde wart capitel bothe i wart liiff oc æfter war døth ewerdhelicæ ware schyldich til swo at gøre i alle made som the selfwe wt thrycke i thenne næste artikel ♦ Framdelis wi alt capitel i Othens kennes thet i thettæ wort opne breff at for then gafwæ oc kerlech ther war nathighæ frwæ drotning Margretæ fornempde war domkirke oc oss capitel i Othens vnt ok gifwet hafwer swo som ær thry thusendæ lubischæ march i thæn sammæ stædh som oss een deel aff Thosland før fore til pant stoth for thusendæ løthich march som fore screuet star for hwilke forscriffnæ thry thusænd lubischæ march war keræ herre biscop Iens som ær biscop i Othens oss tii læster korn til pant hafwer sat æfter wor wilghæ oc nøghe oc hafwer thet aff oss leyt for tiwghe lubischæ march oc eet pund wox oc een tynnæ Othens øøl oss ther aff at gifwæ hwort aar til leyæ swo længæ han lefwer for mæssæ oc arlech artiidh oc andre goth gerningæ som her æfter følgher ♦ Oc nar han døør oc aff gaar tha sculæ the tii læster korn genist igen falle oc komme til oss oc ware æfterkommere vppæ fornempdæ war domkirkes bygningx wæghnæ at blifwe eet brughelicht pant swo længe thet løses aff oss eller wore æfterkommere with fornempdæ war kære herres biscop Ieneses æfterkommere for thry thusænd lubischæ march i pænningæ oc mynt eller sølff eller gul for swo mangæ oc swo gothæ pænningæ som fore ær sacht ♦ Oc ther fore at fornempdæ war kære herre biscop Iens hafwer giort oss swo fult æfter war wiliæ oc nøghæ for the thry thusænd lubischæ march i the thusændæ løthich march stædh som oss een deel aff Thosland til pant fore stoth aff fornempdæ war nathighæ frwæ drotning Margretæ vppæ fornempdæ wor domkirkes bygningx wæghnæ som fore screuit staar tha bindæ wi oss oc ware æfterkommere til/ at swo scal holdes oc gøres aff oss oc ware æfterkommere for fornempdæ war nathighæ frwes drotning Margretæs fathers oc forældres oc hænnes/ oc hænnes arfwinges oc æfterkommeres siælæ oc liiff gagn gothe oc bestand i alle made som her æfter følgher ewerdheleghæ til domæ dagh ♦ Først at ther nw genist scal bygges eet altare i then fornempde sancta Knwts domkirke oc wighes sancta Knwt til konung/ oc eet sancta Knwts belete vppa at scibæ oc for thet samme altare at haldes een sungen mæssæ aff sancta Knwt konung hwar dagh in til domen/ ♦ Oc hwor dagh mæthæn then mæssæ sywngs tha scal brænnes eet lyws oc hwar dagh æfter then mæssæ tha scal sywnges eet loff aff war frwæ som heder O florens rosa etcetera oc scal gøres fornempdæ war nathighæ frwæs drotning Margretes oc hænnes fathers oc forældres oc hænnes arfwingæs oc æfterkommeres artiidh een tiidh hwart aar swo som ær annan daghen æfter sancta Knwts konungx dagh oc thæn dagh sculæ brøthrenæ oc vicarii i kirken wæl plæyæs til mat oc øøl/ oc gifwes een løthich march rethæ pænningæ hwort aar at sciftæ i bland thøm/ ♦ Oc pæplingenæ scal bethæs then then dagh hwort aar hælacht oc thøm scal gifwes een tynnæ øøl oc eet hundrith brøth oc mat ther til there bernig then dagh hwort aar/ oc the paplingæ sculæ sywngæ thet fornempde war frwæ loff O florens rosa etcetera thæn samme aften hwort aar i thæn fornempdæ sancta Knwts domkirke for war frwæ altare ♦ Item aff thy at wi fornempde biscop Iens hawæ lænt fornempdæ war nathighæ herre oc frwæ konung Eric oc drotning Margretæ siæx thusændæ lubischæ march i swo danæ pænningæ oc mynt som nw i Danmark æræ gewe oc gænge til rikesæns storæ thørft swo som er til Gotlandz ærændæ/ oc thry thusænde lubischæ march hafwæ wi giort i wort capitels mynne fore vppæ war domkirkes byghningx wæghnæ meth tii læster korn bygt oc besæt gotz til pant for the fornempdæ thry thusænd lubischa mark i thæn stadh som nw til foren stoth een deel aff Thosland til pant fore aff fornempdæ war nathighæ frwæ drotning Margretæ for thusændæ løthich march til fornempdæ war domkirkes bygning/ ♦ For hwilke forscriffnæ ny thusænd lubischæ march til sammen reknethæ wi nw til pant hafwæ krwnenæ garthæ oc gotz oc krwnenæ bonde gotz oc all annen krwnænæ rætticheet som aff alder hafwer hørt krwnen til vppæ Thosland for thisse forscreffnæ ny thusænd lubische march som fore ær sacht/ ey at løses i ware leffdaghæ/ ♦ Mæn nar fornempde war nathighæ herre eller frwæ konung Erik oc drotning Margretæ æller there arfwingæ oc æfterkommere thet æfter war døth løsæ wille at the thet tha løsæ aff ware æfterkommere for ny thusandæ lubischæ march i pænningæ oc i mynt som nw i Danmark ære gheue oc gænge eller sølff eller gul for swo mange oc swo gothe pænningæ som her fore screuit staar ♦ Oc at pænningenæ betales i een felich stæth i Othens biscopsdøme æfter war døth/ ther som war æfterkommere maa thøm felich vpbære ♦ Oc nar thissæ forscriffne pænningæ swo betales som fore ær sacht at thissæ forde krwnenæ gardhæ oc gotz oc krwnenæ bonde gotz oc all annen krwnenæ rætticheet som aff alder hafwer hørt krwnent til vppæ fordæ Thosland at wi nw til pant fongæ oc hafwæ kommæ tha genist friit oc frelst whindret oc vbekumret aff ware æfterkommere eller aff wort capitel i Othens oc theræ æfterkommeres wæghnæ til forda war nathighæ herre oc frwæ konung Eric oc drotning Margretæ oc there arfwingæ oc æfterkommere oc krwnen oc konungedømit i Danmark vtan alt archt oc hiælperæthæ oc vtan alt hinder oc længer tøghring ♦ Oc til mere bewaring at alle thisse forscriffne stycke oc artikle oc hwar there with sich sculæ stadhighe faste oc vbrødelicæ blifwæ oc holdes ewerdheleghæ i alla madæ som her fore screuit star tha hafwæ wi fornempdæ biscop Iens oc capitel i Othens ware incigle meth wilghæ oc witscap ladet hængis for thettæ breff ♦ Oc til witnesbyrdh erlicæ fæthers meth guth oc wælborne mæntz swo som ær biscop Boos aff Ars biscop Iæyæps aff Oslo her Iohan Olafsøns her Yæyp Throwelssøns her Iohan Skarpenberghs her Eric Nielsøns her Magnus Laghessøns her Bernike Skinkels her Fyn Aghessøns oc her Claws Krumpens ridderes incigle ♦ Datum Kerstorps anno domini millesimo quadringentesimo octauo sabbato sancto pentecostes.

Vi Jens, af Guds nåde biskop i Odense, bekender med dette vort åbne brev, at eftersom vor nådige frue, dronning Margrete, til Guds, vor frues og sankt Knuds hæder og til deres pris og ære har indrømmet, skænket og skødet bispebordet i Odense til evig besiddelse gården Kærstrup på Tåsinge og så meget gods på samme ø Tåsinge, som den mægtige fyrste, hendes fader kong Valdemar - hvis sjæl Gud have - fik af sine frænder, og som hun siden købte af arvingerne for det tilfælde, at de havde nogen ret dertil, til frelse, gavn og hjælp for hendes faders, hendes forfædres, hendes egen samt hendes arvingers og efterkommeres sjæle, så har vi overtaget og modtaget denne fornævnte gård og dette gods i alle henseender, som foran står skrevet, og således at vi og vore efterkommere derfor vil og skal handle således til frelse, gavn og hjælp for hendes faders, hendes forfædres, hendes egen samt hendes arvingers og efterkommeres sjæle, som vi vil stå til ansvar over for Gud. Fremdeles så er vort kapitel i Odense og vi blevet enige på følgende måde vedrørende de gårde og det gods tilhørende kronen og kronens bøndergods og al anden rettighed på Tåsinge, som fra gammel tid har tilhørt kronen, og som tidligere var sat i pant til vor domkirkes bygningsfond for 1000 lødige mark af vor nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, at vi vil og skal pantsætte vort nævnte kapitel på vor nævnte domkirkes bygningsfonds vegne 10 læster korn i indtægt af andet bebygget og beboet gods tilhørende bispebordet for 3000 lybske mark at beholde i stedet for det, som var pantsat til dem for 1000 lødige mark som før nævnt. Og vi skal af vort nævnte kapitel som repræsentant for vor nævnte domkirkes bygningsfond have denne nævnte indtægt på ti læster korn så længe vi lever og hvert år betale 20 lybske mark, et pund voks og en tønde Odense øl i afgift deraf. Når vi dør og går bort, så skal den nævnte indtægt på ti læster korn, bebygget og beboet, straks tilfalde og komme tilbage til vort nævnte kapitel på vor nævnte domkirkes bygningsfonds vegne og forblive hos det på domkirkens bygningsfonds vegne som et brugeligt pant, indtil det på lovlig vis af os eller vore efterkommere bliver indløst fra vort nævnte kapitel som repræsentant for domkirkens bygningsfond for de 3000 lybske mark i sådanne penge og mønt, som nu er gyldige og gængse i Danmark, eller for sølv eller guld, hvormed man må fyldestgøre for så mange og så gode penge som før nævnt. Endvidere for disse 20 lybske mark og et pund voks samt en tønde Odense øl, som vi hvert år så længe vi lever skal give vort nævnte kapitel i afgift af de ti læster korns indtægt, som af os og vore efterkommere er pantsat til kapitlet som repræsentant for domkirkens bygningsfond som før nævnt; og når vi dør og går bort så for disse samme 10 læster korn i indtægt, som da straks skal tilfalde og komme tilbage til nævnte kapitel i Odense som repræsentant for vor nævnte domkirkes bygningsfond og forblive hos dem på domkirkens bygningsfonds vegne som pant, indtil det bliver indløst fra nævnte kapitel på nævnte domkirkes bygningsfonds vegne af vore efterkommere som før nævnt for de 3000 lybske mark, sådan som foran står skrevet; altså for dette fornævnte som er 20 lybske mark, et pund voks og en tønde Odense øl i vor levetid og endvidere for de 3000 lybske mark, som de ti læster korn i indtægt af os og vore efterkommere er pantsat til kapitlet på vor nævnte domkirkes bygningsfonds vegne som før nævnt, da skal vort nævnte kapitel både i vor levetid og efter vor død til evig tid være forpligtet til i alle henseender at gøre, således som de selv udtrykker det i den følgende artikel: vi, hele kapitlet i Odense, bekender i dette vort åbne brev, at for den gave og kærlighed, som vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, har tilstået og givet vor nævnte domkirke og kapitlet i Odense, som er 3000 lybske mark i stedet for 1000 lødige mark, som en del af Tåsinge før var pantsat os for som før nævnt, for hvilke 3000 lybske mark vor kære herre, biskop Jens, som nu er biskop i Odense, efter vor vilje og til vor tilfredsstillelse har pantsat os ti læster korn, og han har lejet dem af os for 20 lybske mark, et pund voks og en tønde Odense øl at betale deraf hvert år i afgift, så længe han lever, for at lade holde messe og årlig årtid og andre gode gerninger, som følger herefter. Og når han dør og går bort, så skal de ti læster korn straks tilfalde og komme tilbage til os og vore efterkommere på vor fornævnte domkirkes bygningsfonds vegne og forblive som et brugeligt pant, indtil det indløses fra os eller vore efterkommere af vor fornævnte kære herre, biskop Jens' efterkommere for 3000 lybske mark i penge og mønt eller i sølv eller guld for så mange og så gode penge som før nævnt. Og da vor fornævnte kære herre, biskop Jens, har fyldestgjort os efter vor vilje og til vor tilfredshed for de 3000 lybske mark i stedet for de 1000 lødige mark, for hvilke en del af Tåsinge var pantsat os på vor fornævnte domkirkes bygningsfonds vegne af vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, sådan som foran står skrevet, så forpligter vi os og vore efterkommere til, at det som herefter følger i alle henseender til evig tid indtil dommedag til frelse, gavn og hjælp for vor nådige frue, dronning Margretes faders, hendes forfædres, hendes egen og hendes arvingers og efterkommeres sjæle. Først skal der straks bygges et alter i nævnte sankt Knuds domkirke, og det skal indvies til sankt Knud konge, og sankt Knuds billede skal anbringes derpå, og ved det samme alter skal der holdes en sungen messe for sankt Knud konge hver dag indtil dommedag. Hver dag medens denne messe synges, skal der brænde et lys, og hver dag efter denne messe skal der synges en lovprisning af vor frue, som hedder O, blomstrende rose o.s.v. For vor nævnte nådige frue, dronning Margrete, for hendes fader og hendes forfædre samt for hendes arvinger og efterkommere skal der holdes årtid een gang om året dagen efter sankt Knud konges dag, og den dag skal brødrene og vikarerne i kirken beværtes vel med mad og øl; og hvert år skal der gives een lødig mark i rede penge at fordele mellem dem. Samme dag hvert år skal peblingene bedes fri, og de skal have en tønde øl, 100 brød og mad dertil til deres forplejning den dag. Peblingene skal synge den nævnte lovprisning af vor frue, O florens rosa, samme aften ved vor frue alter i den nævnte sankt Knuds domkirke. Fremdeles eftersom vi fornævnte biskop Jens har lånt vor nådige herre og frue kong Erik og dronning Margrete 6000 lybske mark i sådanne penge og mønt, som nu er gyldige og gængse i Danmark, til rigets store behov i anledning af gotlandsforetagendet; og 3000 lybske mark har vi tidligere lånt med samtykke af vort kapitel på vor domkirkes bygningsfonds vegne, idet vi har sat bebygget og beboet gods til ti læster korn i pant for de nævnte 3000 lybske mark i stedet for, at der tidligere af vor nådige frue dronning Margrete var pantsat en del af Tåsinge til vor domkirkes bygningsfond for 1000 lødige mark; så har vi nu for disse 9000 lybske mark sammenlagt kronens gårde og gods og kronens bøndergods og alle andre rettigheder på Tåsinge, som fra gammel tid har tilhørt kronen i pant som før nævnt, således at det ikke kan indløses i vor levetid. Men når vor fornævnte nådige herre eller frue, kong Erik eller dronning Margrete eller deres arvinger og efterkommere vil indløse det efter vor død, så skal de indløse det fra vore efterkommere for 9000 lybske mark i penge og mønt, som er gyldige og gængse i Danmark, eller i sølv eller guld for så mange og så gode penge som står skrevet foran; og efter vor død skal pengene betales i en sikker by i Odense bispedømme, hvor vore efterkommere sikkert kan oppebære dem. Når disse nævnte penge betales som før omtalt, så skal disse nævnte kronens gårde og gods og kronens bøndergods og alle kronens andre rettigheder på Tåsinge, som fra gammel tid har tilhørt kronen, og som vi nu har modtaget og har i pant, da straks frit og frigjort, uhindret og uforstyrret overgå fra vore efterkommere eller vort kapitel i Odense og deres efterkommere til vor nævnte nådige herre og frue kong Erik og dronning Margrete og deres arvinger og efterkommere samt kronen og kongedømmet i Danmark uden al list og svig og uden nogen hindring eller længere tøven. Til større bekræftelse på at alle disse foran skrevne punkter og artikler skal forblive bestandige, sikre og ubrydelige og overholdes til evig tid i alle henseender som før nævnt, har vi fornævnte biskop Jens og kapitlet i Odense med vor vilje og vort vidende ladet vore segl hænge under dette brev. Til vidnesbyrd er de ærlige fædre i Gud og de velbyrdige mænd, hr. biskop Bo af Århus, biskop Jakob af Oslos, hr. Jens Olufsens, hr. Jakob Troelsens, hr. Johan Skarpenbergs, hr. Erik Nielsen, hr. Mogens Lavesens, hr. Berneke Skinkels, hr. Fin Ågesens og hr. Klaus Krumpens, ridderes, segl hængt herunder. Givet på Kærstrup i det Herrens år 1408 pinselørdag.