forrige næste

Tekst efter Gammeldanske Diplomer l.l.:

Iæk Annæ Pæthærs doter hærræ Michæl Rwds æfter lewende helser allæ thættæ breef see æller hører ewinnelekæ mæth guth. ♦ Thæt skal alle wære wederlecht sa fast the kommæskulendæ ære sa som the nærwærendæs ære. thæt iæk wethernner at hauæ wnt mæth min gothæ sæls wiliæ ok minæ kære søners rath. ok andre minæ wenæ miin kære doter iumfruæ Margretæ søster .i. sanctæ Claræ kloster .i. Roskilde. too garthæ. en .i. Hasthorp. hwilkæn pa boor Pæthær Mattessøn ok giuer hwært aar siæx skiling grat. een .i. Swansbiærgh hwilkæn pa boor Lassæ Brun. ok giuer hwært aar thre skiling grat. bathæ liggende i Hærfyhlæ sagn i Bawærskows hæreth. tel sinæ nythiæ at haue. mæth sa dant skiæl at nar hun aff gaar tha skal thet for sauthæ gos v hindret kommæ tel hænnæ brøthres nythiæ i geen. ♦ Ær thet ok saa thet guth forbiuthæ at ængen ær tel aff thesse for sauthæ brøthræ. tha skal thet forsauthæ gos ligge tel thet forsauthæ closter ewinnelekæ vden nagær manz geen sighælse. ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum una cum sigillis dominorum nobilium meorum que filiorum uidelicet. domini Iacobi Lungæ militis et domini Yryæn Rwth militis presentibus est appensum ♦ Datum anno domini mo cd viiio. in natiuitate sancti Iohannis baptiste.

Jeg Anne Pedersdatter, enke efter hr. Mikkel Rud, hilser alle, der ser eller hører dette brev, evindelig med Gud. Det skal være vitterligt for alle - såvel nulevende som fremtidige - at jeg anerkender, at jeg med mine egen gode vilje og efter min kære sønners samt mine øvrige venners råd har indrømmet min kære datter, jomfru Margrete, der er nonne i sankt Clara kloster i Roskilde, to gårde at nyde og bruge, den ene i Hastrup, hvor Peder Madsen bor og hvert år betaler seks skilling grot, og den anden i Svansbjerg, hvor Lars Brun bor og hvert år betaler tre skilling grot; begge gårde ligger i Herfølge sogn i Bjæverskov herred. Det er sket på det vilkår, at når hun dør, så skal det føromtalte gods uhindret gives tilbage til gavn for hendes brødre. Skulle det ske - hvad Gud forbyde - at ingen af de føromtalte brødre da er i live, så skal føromtalte gods tilhøre nævnte kloster til evig tid uden indsigelse fra nogensomhelst. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de velbyrdige herrer mine sønner, nemlig hr. Jakob Lunge, ridder, og hr. Jørgen Rud, ridder. Givet i det Herrens år 1408 på sankt Johannes døberens fødselsdag.