forrige næste

Tekst efter Gammeldanske Diplomer l.l.:

Iæc Hannus aff Podbus[ch riddere kungør oc kænnæs] for alle the thettæ breff see eller høræ at iæc meth berathet rath ia oc gothwiliæ oc meth samthycke oc fulbordh mine wenæs oc frænders oc alle thøm [atspurdhæ som ther vm b]urdhæ at atspøryes. hafuer solt oc affhænt oc vpladet hochboren førstynne myn nathighe fruæ drotning Margretæ. oc meth thette mit opne breff vpladher oc [affhænder fran] mic oc mine arfwinge/ oc til fornempde myn frues drotning Margretes oc hennes arfuinges oc æfterkommeres hand. all then arff oc deel. æghendom oc ræthichet s[om mic æ]fter myn kæræ husfru Iohannæ Barnums dotter hues siæll gudh hafue til. er fallen. eller æn til falle oc pa commæ kan i huat made thet helst kunnæ wære. swa oc all then arff rætichet oc gotz som iæc fik aff fruæ Kirstinæ her Thorbern Pæthersøns æfterleue. oc sua oc then iæc fik aff hennes mother fruæ Gerthrudh fornempde myn husfruæs fathermother. swa oc all then arff oc rætichet som mic ær in fallen oc pa kommen. in meth fruæ Ethlæ fornempde her Barnums æfterleue myn husfru mother/ swasom ær i Scharsholm meth alt Scharsholmsfang i Tutzeheret i Sieland liggendæ. oc Grydhemølle. ♦ Item i Stockebergh. oc i Stockebergsfang/ meth thette æfterscrefnæ gotz swasom ær Byærstweth. item Asthorp. item Flinthorp. item Ørsløff. item all myn rætichet i Klaby. item all myn rætichet i Rethersløff oc i thet gotz som Grubbe wil hafue æfter fornempde fruæ Gerthrudh. item all myn rætichet i then gardh i Heembek. ther een hedher Gudhmund nw boor wti/ item all myn rætichet i then gardh i Iudhorp ther een hedher Anders Ienssøn nw wti boor/ item all myn rætichet i the to gardhe i Sassærp ther Morten Hermanssøn oc Knwt nw wti boo. item all myn rætichet i the to gardhe i Høngæ ther Willec oc Pæther Ortæ nw wti boo. oc æn een øthe gardh i then sammæ stæth som sculdæ schylde tu pund korn. item all myn rætichet i then gardh i Dramstorp ther Pæther Mykelssøn nw i boor. ♦ Alt thettæ forescrefnæ. meth all oc hwer besunderlich thisse forescrefnæ gotzes. gardhes. oc eynes tilhøring. oc tilliggelsæ. aghræ. ængæ. schouwæ. fægangæ. fiscæwatn. møller. møllestædher. wat oc thyurt. øthe oc bygdt. løst oc fast. høcht oc siit. rørendæ oc vrørendæ. nefnt oc vnæfnt. engte vnden taghit .e. hwat thet helst. heder eller ær. meth all breff oc rætichet. som thet mic ær meth til fallet. oc pa kommet æfter fornempde myn husfru Iohannæ. oc aff fornempde fru Kirstinæ. oc forde fru Gerthrudh fornempde myn husfrues fathermother. oc aff fornempde fruæ Ethlæ myn husfru mother. oc e. æfter hwem mic thet helst ær til fallet. eller kan til falle. thet waræ sich entich meth arff. eller pant eller køph. eller i hwat madhe thet helst ær. eller waræ kan. eller huat thet helst heder eller ær engte vndæn taghit. ♦ Alt thette forscrefne vplader iæc. schøder. oc gifuer. oc affhænder meth thette myt opnæ breff fran mic oc minæ arfuinge fornempde myn nathighe fruæ drotning Margretæ. oc hennes arfuinge oc cronen oc konunge dømet i Danmark til ewerdelich æye. ♦ Oc kennes iæc at mic ær foræ alt thette forescrefne swa fullelighe fult oc alt scheet oc giort æfter myn wilghe oc nøye. in myne weners oc frænders nærwærelsse. oc æfter therres radh oc samthycke. swa at bodhe mic oc myne wener oc frænder fullelighe oc wæl at nøyer. ♦ Oc thy kennes iæc mic eller myne arfuinge ængen rætichet eller til talen at haue. eller nogher tiidh her æfter hafue sculæ til thette forscrefne alt eller noghet ther aff i noghre madhe/ ♦ Framdelis tilbinder iæc mic oc myne arfuinge atfrii. oc hemble. oc ordhgrant atgøræ fornempde myn nathighe fruæ drotning Margretæ. oc hennes arfuinge. oc æfterkommeræ oc kronen oc konungedømet i Danmark alt thette forescrefne foræ hwormans tiltalen som thet kan meth ræte vppa tale. æpter thy som landzlagh til siær. ♦ Oc hwat breff som iæc eller myne arfuingæ hafue oc fynne kunnæ ther lude eller røræ vppa thettæ forescrefne alt eller noghit ther aff. the breff scule antwordhes fornempde myn nathigæ fruæ drotning Margretæ. oc hennes arfuinge. oc æfterkommeræ. oc kronen oc koningedømet i Danmark til gagn. oc godhe. oc til frome commæ. i alle madhe/ vm thettæ forescrefne. oc ængen stadh til hinder. eller scadhe. i noghre madhe e huro the helst lude. eller e nar the fynnes. ♦ Item kennes iæc meth thette samme breff vm the geld som fornempdæ fruæ Ethlæ. eller oc fornempde myn fruæ drotning pa hennes weghnæ hafde burt meth ræte. eller burdhe at gelde meth mic æfter fornempde myn husfru. for all then geld/ ær mic swo fult giort foræ oc scheet aff fornempde fru Ethlæ. oc aff fornempde myn fru drotning pa fru Ethles weghne. at mic fullelighe. oc wæl at nøyer. swa ath hwerken fornempde fru Ethlæ. oc æy fornempde myn fruæ drotningen pa hennes weghne ære nw noghen geld scyldughe i nochræ madhe. at geldæ meth mic. ♦ Thy ladher iæc for mic oc myne arfuinge. fornempde myn fruæ. drotning Margretæ. oc henne arfuinge. oc æfterkommere. swa oc fornempde fru Ethlæ oc hennes arfuinge. qwiit. ledich. oc gantzæ orsakæ meth thette breff. for all the forescrefne geld. oc for alt thette forescrefnæ. oc for all stucke. oc kennes mic engen ræt. eller tiltalen. til fornempde myn fru. droningen. eller hennes arfuinge. oc æfterkommeræ. oc æy til fornempde fru Ethlæ eller hennes arfuinge. vm thette forescrefne alt eller noghet ther aff. at haue. eller haue scule i noghre madæ./ ♦ Oc til meræ bewaring oc wissen at alle thisse forscrefne stycke. oc artikle. oc hwort theræ with sich. scule stadughe. fastæ. oc vbrødeleghe blifue oc haldes oc fulkompnes ewerdelighe oc vgencallelighe i alle madhe. æpter thy som forescreuet staar. foræ alle the som nw ære eller her æfter komme kunne. tha hafuer iæc fornempde her Hannus aff Podbusch. ladet mit incigle meth vilghe oc witscaph henges foræ thettæ breff. ♦ Oc til witnedsbyrdh hafuæ hetherleghe mæn oc wælbornæ swosom ær her Folmar Iacopssøn/ her Pretbørn aff Podbusch [her Laurents] deken i Roskilde. her Axel Maghenssøn. her Eric Byddelsbach ridderæ. Iens Swenssøn Bryms/ Iens Gørstingæ/ Claws Schinkel Hannus Krøpelin/ Morten Ienssøn oc Sølf[ua a wapn ladet th]eres incigle hænges foræ thette breff/ ♦ Datum Slaulosie anno domini mcdviii ipso die beati Kanuti regis et martiris\

Jeg Hans Podebusk, ridder, bekendtgør og bekender for alle, der ser eller hører dette brev, at jeg efter velovervejet råd med jaord og god vilje og med mine venners og frænders samtykke og indvilligelse og efter at alle de, der burde spørges, var adspurgte, til den højbårne fyrstinde, min nådige frue dronning Margrete, har solgt, afhændet og opladt og med dette mit åbne brev oplader og afhænder bort fra mig og mine arvinger til min fornævnte frues, dronning Margretes, samt hendes arvingers og efterkommeres hånd, al den arv og andel, ejendom og rettighed, der er tilfaldet mig efter min kære hustru, fru Johanne Barnimsdatter, Gud have hendes sjæl - eller som endnu kan tilfalde mig, på hvad måde det end kan ske; endvidere al den arv, den rettighed og det gods, som jeg fik af fru Kristine, hr. Torben Pedersens enke, og ligeledes den, jeg fik af hendes moder fru Gertruds, min fornævnte hustrus farmor; endvidere al den arv og rettighed, der er tilfaldet mig, og jeg har opnået sammen med min hustrus moder, fru Edel, fornævnte hr. Barnims enke, nemlig i Skarsholm og hele Skarsholm overdrev i Tuse herred på Sjælland samt Gryde mølle, fremdeles i Stokkebjerg og Stokkebjergs overdrev sammen med dette efternævnte gods, Bjergsted, Astrup, Flinterup, Ørslev, al min rettighed i Klovby, al min rettighed i Reerslev og i det gods, som Grubbe vil have efter fornævnte fru Gertrud, fremdeles al min rettighed i den gård i Hjembæk, som en, der hedder Gudmund, bor på, al min rettighed i den gård i Jyderup, som en, der hedder Anders Jensen, nu bor på, al min rettighed i de to gårde i Sasserup, som Morten Hermansen og Knud nu bor på, al min rettighed i de to gårde i Høng, som Villads og Peder Orte nu bor på, samt endnu en øde gård sammesteds, som skulle betale to pund korn, fremdeles al min rettighed i den gård i Dramstrup, som Peder Mikkelsen nu bor på. Alt dette foranskrevne med det nævnte gods', gårdenes og ejendommenes samtlige tilhørigheder og tilliggender, hver især, agre, enge, skove, græsgange, fiskevande, møller og møllesteder, vådt og tørt, øde og bebygget, løst og fast, højt og lavt, rørligt og urørligt, nævnt og unævnt uden undtagelse, hvad det end hedder eller er, med alle breve og rettigheder, der er tilfaldet mig sammen med det og som jeg har fået efter min fornævnte hustru Johanne og af fornævnte fru Kristine samt fornævnte fru Gertrud, min hustrus farmor, og af fornævnte fru Edel, min hustrus moder, og efter hvem det end er tilfaldet mig eller kan tilfalde mig enten ved arv, pant eller køb eller på hvad måde det end er eller kan være, og hvad det end kaldes eller er uden undtagelse oplader, skøder, giver og afhænder jeg med dette mit åbne brev bort fra mig og mine arvinger til min fornævnte nådige frue, dronning Margrete, og hendes arvinger samt kronen og kongedømmet i Danmark til evig besiddelse. Jeg bekender, at jeg for alt dette foranskrevne er blevet fuldstændigt fyldestgjort efter min vilje og har fået fuld betaling til min tilfredshed i mine venners og frænders nærværelse og efter deres råd og samtykke, så at både jeg selv og mine arvinger og frænder er fuldt ud og vel tilfredse. Jeg bekender, at hverken jeg eller mine arvinger har nogen ret til eller krav på dette foranskrevne, enten det hele eller noget af det, og at vi ikke på noget tidspunkt ud i fremtiden på nogen måde vil kunne få det. Fremdeles forpligter jeg mig og mine arvinger til at fri og hjemle og skadesløsholde min fornævnte nådige frue, dronning Margrete, og hendes arvinger og efterkommere samt kronen og kongedømmet i Danmark alt dette foranskrevne for tiltale fra hvemsomhelst, der med rette kan rejse krav derpå, således som landskabsloven påbyder. De breve, som jeg eller mine arvinger har eller kan finde, der lyder på eller angår alt dette foranskrevne eller dele deraf, skal overgives min fornævnte nådige frue, dronning Margrete, og hendes arvinger og efterkommere samt kronen og kongedømmet i Danmark, og komme dem til gavn og gode og glæde i alle henseender vedrørende dette foranskrevne og ingenlunde til hindring eller skade på nogen måde, hvordan de så end lyder, eller hvornår de end kan findes. Fremdeles bekender jeg med dette samme brev vedrørende de penge, som fornævnte fru Edel - eller min fornævnte fru dronning på hendes vegne - med rette havde burdet eller burde udrede sammen med mig efter min fornævnte hustru, at der for disse penge er ydet mig fuldkommen fyldest af fornævnte fru Edel og af min fornævnte fru dronning på fru Edels vegne, så at jeg er fuldt ud og vel tilfreds, og hverken fru Edel eller min fornævnte frue, dronningen, på hendes vegne, nu på nogen måde er skyldige at betale nogle penge sammen med mig. Derfor lader jeg på mine egne og mine arvingers vegne min fornævnte frue, dronning Margrete, og hendes arvinger og efterkommere, såvel som fornævnte fru Edel og hendes arvinger kvit og fri og ganske uden ansvar for alle de føromtalte penge og for alt det foranskrevne samt for alle andre punkter. Jeg bekender, at jeg ikke har nogen ret eller krav over for min frue, dronningen eller over for hendes arvinger og efterkommere og heller ikke overfor fornævnte fru Edel eller hendes arvinger vedrørende alt dette foranskrevne eller del deraf og ikke på nogen måde vil kunne få det. Til yderligere bekræftelse på og sikkerhed for alle disse foranskrevne punkter og artikler, hver især, skal forblive bestandige, faste og ubrydelige samt overholdes til evig tid og fuldbyrdes uigenkaldeligt i alle henseender således som står skrevet ovenfor, både over for alle nulevende og alle fremtidige, har jeg fornævnte hr. Hans Podebusk med min vilje og mit vidende ladet mit segl blive hængt under dette brev. Og til vidnesbyrd herom har de hæderlige og velbyrdige mænd, hr. Folmer Jakobsen, hr. Predbjørn Podebusk, hr. Lars, dekan i Roskilde, hr. Aksel Mogensen, hr. Erik Bydelsbak, riddere, Jens Svendsen Brims, Jens Gyrstinge, Klaus Skinkel, Hans Krøpelin, Morten Jensen og Sølve, væbnere ladet deres segl blive hængt under dette brev. Givet i Slagelse i det Herrens år 1408 på kongen og martyren sankt Knuds dag.