Tekst efter Aa:
Ericus van gotis gnadin/ konige czu Denemarkten/ Sweden/ vnd Norweyn der
Wendin/ vnd der Goten. konige vnd herczog czu Pomern etcetera dem
erwirdigen geistlichen bruder/ Vlrich van Iungingen homeister
des ordens/ der brudere des hospitals/ sendte Marien/ des Dutschen huszes/
von Ierusalem/ vnd sinem gantczem orden/ grus vnd heil/ mit volkomener czu
wachsung gottlicher libe/ wente der lyphabir einmutikes/ vnd alles fredes/
obir tredende. alle synne vnd vornumpfte/ vns stettlich. l{ee}t. czu frede vnd sune\
So achtin wirs wirdik. das wir ym allenthalben/ doran syn gefellig/ nemlich
vmb besserunge/ des offenbar gemeynen gutes. der lande vnd luthe.
eyne ewigen ffrede begriffen hatten/ czwischin vns vnd vnsern dr{ee}n richen
off. eyner vnd dem erwirdigen geistlichen manne/ bruder Conrad van
Iungingen/ dem got gnade/ czu der cz{ie}t/ des vorgenanten ordens/
homeister\ vnd synem ganczen orden/ landen vnd luthen/ als Pruszen/ vnd
Lyeffland/ vff der anderen s{ye}ten\ der frede ouch gemechtiget vnd
bekrefftiget ward/ van beiden sieten/ mit br{ie}ffen/
die {ae}l reith geschreben vnd versegilt woren/ van allen den ienen/ die czu
der sache/ in teidingen benumpt woren/ alleine der ffrede do nicht volczogen
ward/ durch schelung vnd hindernisse die bynnen der cz{ie}t
entstunden von des landes wegen. Gotland/ vnd der stad
Wyssb{ue}. genand welche stad/ vnd land\ der vorbenumpte. orden. czu
getruwer hant invorsacczunge hatte. ingenomen. von dem
hochwirdigen herren Albrecht/ czu Sweden. koning\ do von eyn
vnwille/
Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern etc., hilser og tilønsker den ærværdige gejstlige broder, Ulrik von Jungingen, højmester for brødreordenen sankt Maria ved det tyske hus i Jerusalem og hans hele orden lykke og fuldkommen forøgelse af Guds kærlighed. Eftersom han, som elsker samdrægtighed og al fred, der overgår alle sanser og fornuft, altid leder os til fred og forsoning, så anser vi det for passende, at vi føjer ham fuldstændigt, især hvad angår forbedringer af det åbenbare fælles gode for lande og folk, og vi havde indgået en evig fred imellem os og vore tre riger på den ene side og på den anden den ærværdige gejstlige mand, broder Konrad von Jungingen - Gud være hans sjæl nådig - dengang førnævnte ordens højmester og hele hans orden, lande og folk, nemlig Preussen og Livland. Freden blev også fastsat og bekræftet af begge sider med breve, som allerede var skrevne og beseglede af alle dem, som havde taget del i forhandlingerne om sagen; men freden blev ikke fuldbyrdet på grund af strid og forhindringer, som på den tid opstod på grund af landet Gotland og staden Visby, hvilke nævnte stad og land førnævnte orden havde taget i besiddelse med tro hånd fra den højærværdige herre Albrecht, konge af Sverige, hvorved der opstod uvilje og fjendskab imellem førnævnte to parter: vi krævede igen og igen landet og staden med breve og bude, men afståelsen blev ikke fuldbyrdet i mindelighed på grund af ting, som ovennævnte orden havde for. Tvedragten og striden varede så længe, indtil Den Almægtige med sine formaninger om fred havde udsonet og fredeliggjort den godt og bevæget os i lige grad til venskab og til at holde evig fred indbyrdes. Derfor ikraftsætter, bekræfter og stadfæster vi Erik, førnævnte rigers konge, i kraft af dette brev med den stormægtige frues, fru dronning Margrete etc., vor allerkæreste moders og alle vore rigers råds medviden, vilje og samtykke det beseglede brev, der tidligere blev udfærdiget og skrevet om den evige fred, sådan som det nu først blev skrevet, beseglet og i denne sag udtrykt af os fra ord til andet. Og i troskab, med fasthed og til stadighed vil vi overholde alle punkter og artikler, som de da blev udfærdiget, uden undtagelse, uden nogen svig, og vi vil ikke foretage os noget derimod med råd eller dåd, hverken i åbenhed eller hemmelighed med nogen slags rænker eller list. Og dette vort nærværende brev angående forsikringerne og ikraftsættelsen af hovedbrevet om den evige fred med samt selve hovedbrevet har vi overdraget den ærbare, gejstlige mand, den ofte nævnte ordensbroder og sendebud, Johan von der Dolle, kommendator i Rehden, og de fremsynede mænd, Albrecht Rode og Konrad Leskow, borgmestre i Thorn og Danzig, som til gengæld på vegne af førnævnte højmester og hans orden har givet os lignende genbreve til fuld tilfredshed. Til evig ihukommelse og stadfæstelse af disse ting har vi, kong Erik, ladet hænge vort kongelig majestæts segl for dette brev med ret vidende. Og det blev givet etc. efter Kristi fødsel etc. Til vidnesbyrd etc.