Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn kantoren ved kirken i Roskilde hilsen og apostolisk velsignelse. Vi giver gerne vort bifald til de bønfaldende rimelige og agtværdige ønsker og omfatter dem med passende gunst. En ansøgning, der jo for nylig er forelagt os på vor ærværdige broder biskop Jakob af Oslos vegne indeholdt, at han fordum, førend han kunne tiltræde sin kirke i Oslo, lovede vore elskede sønner kapitlet ved nævnte kirke og gejstligheden i staden og stiftet Oslo at overholde nogle ulovlige aftaler, kendelser, overenskomster, løfter og ønsker efter forudgående højtidelige forpligtelser og ved eds mellemkomst. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, disse aftaler, kendelser, overenskomster, løfter og ønsker overhovedet er ulovlige og i modstrid med de kanoniske regler, har man på vor kære datter i Kristus Margrete, Sveriges, Danmarks og Norges berømmelige dronnings og samme biskops vegne ydmygt ansøgt os om, at vi af apostolisk velvillighed skulle værdiges at betro en eller anden retskaffen mand i landene at skaffe sig summarisk underretning om det fornævnte og, hvis han ved denne underretning finder, at det er ulovligt og i modstrid med de kanoniske regler, tilbagekalde det som førnævnt og eftergive eller erklære det for intet og løse denne biskop fra det og fornævnte ed. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, pålægger vi Dig, gode søn, ved apostolisk brev, at Du efter at have stævnet dem, som bør hidstævnes summarisk skaffer Dig underretning med vor myndighed om det fornævnte og, hvis Du ved denne underretning finder, at fornævnte kendelser, overenskomster, løfter, ønsker, forpligtelser og eder er ulovlige og aftvunget og ydet i modstrid med de kanoniske regler som fornævnt, med apostolisk myndighed tilbagekalder, eftergiver eller erklærer dem for intet, således som kendsgerningens egenskab kræver og fordrer, og løser samme biskop fra disse aftaler, kendelser, overenskomster, løfter, ønsker, forpligtelser og eder, idet Du tugter dem, der sætter sig op herimod, med kirkens straf under udelukkelse af appel, uanset, om nogle i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke skal kunne rammes af interdikt, suspension eller bandlysning ved apostolisk brev, der ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og ord til andet omtaler den bevilling. Givet i Rimini den 23. november i vort (pontifikats) andet år.