Til de ærede fædre og herrer i Kristus, ærkebiskopperne af Magdeburg, Lund og Bremen; biskopperne af Schwerin, Lübeck, Hildesheim, Halberstadt, Roskilde, Brandenburg, Ratzeburg, Havelberg, Slesvig og Odense; til alle og enhver fra klostre, priorater, katedral- såvel som kollegiatkirker og kirkernes øvrige folk, regelbundne og sekulære, af hvilken eller hvilke som helst orden eller ordener de måtte være; til de øvrige kirkelige steders abbeder, priorer, præster, dekaner, ærkediakoner, skolemestre, kantorer, skatmestre, forsangere, ærkepresbytere, kommendatorer, officialer, sagshørere; til franciskaner- dominikaner, sankt Augustins eremitter- og karmelitterordenernes bestyrere, tjenere, vogtere, priorer og guardianer; til kirkernes kanniker, rektorer, vicerektorer, evige vikarer, kapellaner, alterpræster, husholdere, svorne jurymedlemmer, almisseuddelere, notarer eller offentlige og kirkelige skrivere; og til al øvrig gejstlighed, såvel klosterlig som sekulær, såvel fritaget som ikke fritaget, hvem som helst, af hvilken som helst stand, grad, orden eller beskaffenhed han er og med hvilket navn han nævnes, sender Nicolaus, af Guds og det apostoliske sædes nåde biskop af Cammin og særligt deputeret som befuldmægtiget til nedennævnte sag, sin hilsen i Herren. I skal vide, at vi har modtaget den i Kristus helligste faders og herres, vor herre pave ved guddommeligt forsyn Gregor 12.s skrivelse, forseglet med hans sande blysegl forsynet med tråde og hampesnor, som det er skik ved den romerske kurie, ufordærvet, ubeskadiget og fremlagt for os med den ærbødighed, som det sig hør og bør, ganske fri for fejl og anledning til mistanke på vegne af adskillige indbyggere i byen Stralsund i Schwerin stift, indeholdende ordlyden som følger: Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener hilsen og apostolisk velsignelse til vor ærværdige broder Nicolaus, biskop af Kammin. Ansøgningen, der for nylig blev vist os på vegne af adskillige indbyggere i Stralsund i Schwerins stift, berettede, at, da adskillig skade og brandstiftelse var blevet forvoldt mod den førnævnte by og i mange af den samme bys landsbyer i de nævnte stift, således at mange af disse landsbyer og deres mænd og kvinder i barselsseng var blevet brændt levende og andre var blevet vansirede, og da det dengang ikke vidstes, af hvem dette var blevet forvoldt, visse af de førnævnte indbyggere slog tre presbytere horribelt og grusomt ihjel, idet det hændte blev anvendt imod adskillige af dem, og de tog flere til fange, og til alt dette gav de førnævnte indbyggere, råd, dåd og gunst. På grund af dette vides de at have pådraget sig ekskommunikation og andre sådanne straffe og domme, som tilføjes dem, der forvolder noget sådant. Af den grund blev vi på vegne af vores særdeles kære søn i Kristus, Erik, den glimrende konge af Danmark, Sverige og Norge og de førnævnte indbyggere ydmygt ansøgt om vi kunne tilstå den gunst at løse de førnævnte indbyggere fra ekskommunikationens dom og de øvrige førnævnte straffe, som de havde pådraget sig på grund af det omtalte, og handle barmhjertigt over for dem af apostolisk velvillighed. Idet vi er opmærksomme på, at det ikke passer sig for det samme sædes nåde at nægte tilgivelse til de angrende og idet vi hælder til sådanne bønner, pålægger vi således dit broderskab, om hvilket vi i denne og andre sager har særligt troskab i Herren, at du med vores myndighed i den sædvanlige kirkens form og i vores sted blot løser de samme indbyggere fra ekskommunikationens og andre sådanne sådanne straffe og domme, hvis de beder ydmygt herom, idet det bliver dem pålagt hver især under troskabsed, som de skal yde, at de ikke vil forvolde noget lignende forøvrigt, at de ikke vil yde råd, hjælp eller gunst til dem, der måtte gøre det, og at de skal adlyde vores og kirkens befalinger, at de godtgør kirker og individer, hvis de over for dem måtte være strafskyldige på grund af det hændte, fyldestgørende og med helsebringende bod for den store fejltagelse og med de andre foranstaltninger, som retsmæssigt vil være at pålægge, det vil sige under den forudsætning at du, i stedet for bodsgangen, som de skylder at gennemføre offentligt i nærværelse af folket, pålægger dem at udføre andre fromhedens gerninger, sådanne som synes passende for dig, og med hensyn til hvilke vi bebyrder din samvittighed. Det er herudover vores vilje, at de blandt de førnævnte indbyggere som tilføjede egne hænder til førnævnte drab og tilfangetagelse forpligtes til at komme til det førnævnte sæde for tilgivelsens velgerning. Givet i Rimini den 7. december i vores pontifikats andet år. Efter præsentationen, modtagelsen, offentliggørelsen og undersøgelsen af denne apostoliske skrivelse er vi på vegne af de nævnte indbyggere i Stralsund ydmygt og hengivent blevet bedt om tilståelse af den gunstbevisning, at skride til udførelse af den nævnte apostoliske skrivelse og indholdet heri, ved at løse de samme indbyggere i Stralsund, som havde givet hjælp, råd og gunst til drabet af de tre og tilfangetagelsen af mange andre presbytere gennemført og begået i byen Stralsund, førnævnt. Fremdeles har vi i Herrens navn, idet vi ønsker ydmygt at adlyde den apostoliske skrivelse og befaling, sådan som vi skylder og bør, løst de samme indbygere i Stralsund, som gav hjælp, råd og gunst til drab og tilfangetagelse af presbyterne, fra ekskommunikationens og andre domme og straffe tilføjet dem, der gør noget sådant, ved os i denne sag overladt apostolisk myndighed i kirkens sædvanlige form. Og vi har tilbagebragt dem til den hellige moders og kirkes favn, idet alle og enhver af dem er blevet pålagt alt det for den store fejltagelse og for den helsebringende bod, som ifølge indholdet af den apostoliske skrivelse skulle pålægges. Derfor beder og opfordrer vi oprigtigt i Herren, idet vi ønsker, at det førnævnte føres og bringes til jeres kendskab, at I vil holde og anse de nævnte indbyggere i Stralsund, alle og enhver som gav hjælp, råd og gunst til førnævnte drab og tilfangetagelse og som vi som sagt har løst med apostolisk myndighed, for løste og tilbageførte til den hellige moders og kirkes favn, og heller ikke skal de yderligere undgås af kristustroende i sakramenterne, således som vi ikke undgår dem, og sørge for at de holdes og anses og, idet I begunstiger dem i Helligåndens nåde og den hellige kirkes fællesskab, se til, at denne tilgivelse, tilbageførelse og alt det førnævnte gøres bekendt, gøres offentligt og spredes til alle kristustroende. Til åbenlyst vidnesbyrd og troværdighed for alt det førnævntes helhed og enkeltheder har vi befalet, at vores nærværende skrivelse og nærværende offentlige instrument herpå nedskrives, underskrives og offentliggøres af de nedennævnte notarer, Andreas Aurifaber og Heinrich Oldenborg, og vi har befalet det befæstet ved tilføjelsen af vores store segl. Givet og handlet i førnævnte by, Stralsund, i Schwerin stift, i den glimrende mand Lambert Polemans, borger i Stralsunds, hus, i det Herrens år 1409, i den anden indiktion, på aprils 23.dag i timen af de tredje - eller næsten - i vor herres Gregor den 12.s, den helligste herres og faders, ved Guds forsyn paves pontifikats tredje år under tilstedeværelse af de ærværdige mænd og herrer, magister Nikolaus Kummerow, baccalaur i kanonisk ret, magister Johannes Poleman, Heinrich Sachtelevent, Hildebrand Nienkerke, Johan Sangebur presbytere i nævnte Schwerin stift og specielt indkaldte og hidkaldte vidner til de førnævnte ting.