Tekst efter A
Wi vogede slutere. sworen vnde gancze meenheit des landes to Detmerschen. bekennen vnde betugen opembare in dessem breue dat wi vns hebben vorbunden to ewigen tiiden mit deme allerdurchluchtigesten vorsten vnseme gnedigen heren. heren Erike koninge to Denemarken Sweden Norwegen der Wende vnde der Gothen koninge vnde hertogen to Pomeren vnde mit der allerdurchluchtigesten vorstynnen vnser gnedigen vrowen vrowen Margareten koninginnen der vorscreuenen riike. mit eren eruen nakomelingen vnde mit eren riiken vnde landen vorscreuen in desser wise alse hir nascreuen steit also dat wi scholen vnde willen den vorscreuenen heren koninge vnde vrowen koninginnen eren riiken vnde all eren mannen behulplik vnde tovromen wesen mit all vnser macht mit guden truwen sunder ieningerleie ualsch vnde ift en iennich anual van kreges wegene edder dat se iemand vorvnrechte wolde so schole wi vnde willen en truweliken behulpen wesen mit all vnser macht to lande vnde to watere also uerre alse vns mogelik is tokomende sunder arch. vnde se scholen vnser mechtich wesen to liike vnde to rechte. ♦ Vorder wille wi der vorbenomden heren vnde vrouen erer riike manne vnde alle erer nakomelinge beste weten vnde weruen heymelik vnde openbar mit worden vnde mit werken vnde warnen se vor eren schaden wor wi dat weten edder uthuragen konnen. ♦ Vnde willen nemande he sy edeleman. houeman edder husman entholden edder vordegedingen in edder buten vnsem lande upp eren schaden vnde willen se mit gantzen truwen meynen sunder iennigerleie argelist. ♦ Vortmer wille wi vnde scholen vnse eruen vnde nakomelinge der vorbenomden heren erer eruen. nakomelinge vnde erer riike vorscreuen vigende nummer werden. ♦ Vortmer so scholen de vorbenomden here koning vnde vrowe koninginne ere eruen vnde nakomelinge vns laten bliuen bi all vnser olden rechticheit vnde vrigheit. also wi de van oldinges i vrigest gehat hebben na vnser breue uthwisinge. ♦ Vortmer ift yemand breke dat schalmen io richten na deme rechten dar dat inne schege ♦ Vortmer ift iennichman schaden neme an lyue edder an gude dat god vorbede dat scholdemen io richten bynnen sos weken dar na dat it vorclaget worde. ♦ Vortmer oft desse vorscreuene here koning vnde vrowe koninginnen ere eruen vnde nakomelinge vns eschen tokomende an eren raad upp ene belegelik stede dar wi bequemelik komen mogen des wille wi vnd scholen en nicht weigeren. ♦ Weret ok dat vns iemant vorvnrechten wolde so scholen de vorbenomde here koning vnde vrowe koninginne dat helpen keren mit erer macht mit rade vnde dade in gantzen truwen wannere wi se dar to eschen. ♦ To tuchnisse vnde merer bekantnisse alle desser vorscreuenen artikele de suluen stede vnde vast toholdende to ewigen tiiden so hebbe wi to voren vnses gantzen landes ingesegil gehenget vor dessen breff vnde uort eynes ieweliken kerspels hir nascreuen ingesegel. also Meldorpes. Hemmingstedes. Oldenwurden. Bůzen Wislingburen. Nienkerken. Hemme. Lunden. Wendingstedes. Repherstede. Hantstedes. Delf. Tellingstedes. Aluerstorpes. Kerherstedes. Borch. Edelake Brunsbuttele vnde Merne.. mede gehenget vor dessen breff. de gegeuen vnde screuen is to Ripen na godes bord vierteynhundert iaar dar na in deme negenden iare in sunte Margareten dage der hilgen iuncurowen.
Vi fogeder, sluttere, edsvorne og hele landet Ditmarsken erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi til evige tider har sluttet forbund med den allerhøjeste fyrste, vor nådige hr. Erik, konge af Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern og med den allerhøjeste fyrstinde vor nådige frue fru Margret, dronning over de førnævnte riger med hendes arvinger, efterkommere og med hendes førnævnte riger og lande på denne måde, som står skrevet herefter, således at vi skal og vil være de førnævnte herre kongen og fru dronningen, deres riger og alle deres mænd til hjælp og til gavn med al vor magt i troskab uden nogen slags falskhed, og hvis en overfaldt en anden krigerisk eller nogen ville gøre nogen uret, så skal og vil vi i troskab være dem behjælpelige med al vor magt til lands og til vands, så vidt som det er os muligt at komme, uden svig, og de skal herske over os til lige og til ret. Fremdeles vil vi vide at gøre det bedste for førnævnte herre og frue, deres riger, mænd og alle deres efterkommere, hemmeligt og åbenbart, med ord og med gerninger og advare dem mod noget, der kan skade dem, hvor vi kan vide eller erfare det. Og vi vil ikke beskytte eller forsvare nogen, han være adelsmand, høvedsmand eller bonde i eller uden for vort land til skade for dem, og vi vil være venligt stemt mod dem med al vor troskab uden nogen slags svig. Fremdeles vil og skal vi, vore arvinger og efterkommere aldrig foretage noget fjendtligt mod de førnævnte herrer, deres arvinger, efterkommere og deres førnævnte riger. Fremdeles så skal de førnævnte hr. kongen og fru dronningen, deres arvinger og efterkommere lade os blive i alle vore gamle rettigheder og friheder, som vi har haft dem fra de ældste tider helt fri fra retskrav, som vore breve udviser. Fremdeles hvis nogen brød dette, skal man dømme ham som retten foreskriver, hvor det måtte ske. Fremdeles hvis nogen led skade på liv eller gods, hvad Gud forbyde, så skal man afgøre det ved retten inden for seks uger, efter der er blevet indklaget. Fremdeles hvis disse førnævnte, hr. kongen og fru dronningen, deres arvinger og efterkommere kræver, at vi skal komme til deres råd på et belejligt sted, hvor vi bekvemt kan komme hen, det vil og skal vi ikke nægte dem. Skulle det ske, at nogen ville øve uret mod os, så skal den førnævnte hr. konge og fru dronningen hjælpe til at afværge dette med deres magt med råd og dåd i troskab, når som helst vi kræver det. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for, at vi vil holde alle disse førnævnte punkter stadigt og fast til evige tider, så har vi tilforn hængt hele vort lands segl på dette brev og yderligere hængt segl fra alle sogne, der er nævnt nedenfor, nemlig Meldorf, Hemmingstedt, Wöhrden, Büsum, Wesselburen, Neuenkirchen, Hemme, Lunden, Weddingstedt, Nordhastedt, Hennstedt, Delve, Tellingstedt, Albersdorf, Süderhastedt, Burg, Eddelak, Brunsbüttel og Marne på dette brev, som er givet og skrevet i Ribe efter Guds fødsel 1400 år derefter i det 9. år på den hellige jomfru sankt Margaretas dag