Tekst efter A:
Wy. Erik van godes gnaden der ryke Dennemarken. Sweden. Norwegen. der Wende. vnde der Gothen koning vnde hertoge to Poemeren bekennen vnde betugen oppenbare an dessem breue vor allen luden. dat wy. van deme wolgebornen heren hern Hinrik bisschoppe tø Øsenbrugge greue to Holsten. tø Stormeren ffurste vnde tø Schouwenborg here. vnsen leuen øeme. vnde van sinen broder kinderen. vnde van eren eruen tø pande hebben. vor eluen dusent lubesche mark pennighe vnde vor veerhundert lubesche mark pennighe also binnen Fflensborg nu ghenge vnde gheue sint. ane dat hole ghelt\ de stad Fflensborg mit aller rechticheit vnde tøbehoringe alse se. dar bynnen went to desser tiid. hebben gehat\ vnde dat slot vnde veste Nyehus. mit deme lene vnde aller tøbehoringe also dat Laurentz Heesten in sine pande heft gehat\ sunder dat sint uthgenomen drehundert lubesche mark iarliker renthe de de hertoghinne van Sassen greue Claweses dochter vnde vrowe Helena binnen Fflentzborg hebben de tø Hadersleue wonet\ ♦ Vnde wanner greue Hinrik vorgenomed edder sine broderkindere edder ere eruen [de vor]gescreuen pande also Fflentzborg. vnde Nyehus losen willen\ so scholen se de losinge kundegen tø deme Nyenhu[se in de]n veer hilgen dagen to pinxsten vnde in den veer hilgen dagen tø winachten dar negest volgende. scholen se vns. edder [vnser g]nedigen vrouwen koninghinnen Margareten/ edder vnsen eruen. de vnse kindere sint. edder vnsen nakomelingen [gutlik]en bereden de eluen dusent lubesche mark vnde veerhundert lubesche mark in sulken pennighen. also vorescreuen [is]. vppe vnsem slote Coldinge sunder arch. vnde dar schole wi de pennige gutliken annamen vnde vppboren laten sunder [ar]ch. ♦ Ock schole wi koning Erik. vnde de vnsen de boden. de. den vorgenomeden summen penninghe voren vnde bringen [nerg]hen ane hinderen sunder arch\ ♦ Wanner denne de tøsegginge vnde de beredinge [g]escheen is. also hir vorescreuen [is so] schole wi koning Erik vnde willen. edder vnse gnedige vrouwe vorgenomet. edder vnse eruen also vorescreuen is/ edder v[nse n]akomelinge\ deme vorgenomeden greuen Hinrik edder sinen broderkinderen. edder eren eruen de vorgescreuenen pan[de]. also Fflenzborg vnde Nyehus vry vnde quyt. vnde vmbewornen in aller mathe wedder antworden alse. de vns. [tø p]ande geantwordet sint mit aller tøbehoringe sunder ienigerleie vortogeringe. edder hulperede/ edder argelist. ♦ Alle desse vorgescreuenen stucke vnde artikele loue wi koning Erik vorgenomet vnde vnse eruen. in guden truwen. vor vns. vnde vnse gnedigen vrouwen koninghinnen Margareten vorbenomet. vnde vor vnse nakomelinge stede vnde vast tøholdende/ sunder ienigerleye hulperede vnde argelist. also hir vorescreuen is/ ♦ Tø ener groteren betuchnisse vnde bekantnisse der warheit desser stucke vorgescreuen/ so hebbe wi koning Erik vorgenomed vnse ingesegel mit willen vnde mit wolberadene møede gehanget laten an dessen breff\ de gheuen vnde screuen is tø Fflensborgh nach der bort vnses heren Cristi verteynhundert iar/ dar na in deme negeden iare in sunte Dyonisius dage vnde siner seltschapp der hilgen mertelere godes.
Vi Erik, af Guds nåde konge over rigerne Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern erkender og bevidner åbenbart i dette brev for alle folk, at vi fra den velbårne herre, hr. Henrik, biskop af Osnabrück, greve af Holsten, fyrste til Stormarn og herre til Schauenburg, vor kære slægtning, og fra hans broders børn og fra deres arvinger som pant for 11400 lybske mark penge, som nu er gangbare i Flensborg undtagen hulpenningene, har staden Flensborg med alle rettigheder og tilliggende, som de har haft i byen indtil denne tid, og slottet og fæstningen Nyhus med lenet og alt tilliggende, som Lars Heest har haft i pant, men der er undtaget 300 mark lybsk i årlig rente, som hertuginden af Sachsen, grev Klaus' datter og fru Helene, der bor i Haderslev, har inden for Flensborg. Når som helst førnævnte grev Henrik eller hans broders børn eller deres arvinger vil løse dette førnævnte pant, nemlig Flensborg og Nyhus, så skal de forkynde indløsningen på Nyhus på de fire hellige dage i pinsen, og på de fire hellige dage til næstfølgende jul skal de velvilligt til os eller vor nådige frue dronning Margrete eller vores arvinger, som er vores børn eller vores efterkommere udrede de 11400 mark lybsk i sådan mønt, som står skrevet ovenfor på vort slot Kolding uden svig, og der skal vi lade pengene modtage og oppebære i godhed uden svig. Og så skal vi, kong Erik, og vore ikke stille nogen hindringer i vejen for budene, som fører og bringer den førnævnte sum penge uden svig. Og når så opsigelsen og betalingen er sket, som står skrevet her ovenfor, så skal og vil vi kong Erik eller vor førnævnte nådige frue eller vore arvinger, som står skrevet ovenfor eller vore efterkommere igen overdrage det førnævnte pant, nemlig Flensborg og Nyhus, til den førnævnte grev Henrik eller hans broders børn eller deres arvinger kvit og frit og uden retskrav på alle måder, som de er blevet overdraget os som pant med alt tilliggende uden nogen slags tøven eller udflugter eller svig. Alle disse førnævnte punkter og artikler lover vi førnævnte kong Erik og vore arvinger i troskab for os og vor førnævnte nådige frue dronning Margrete og for vore efterkommere at holde stadigt og fast uden nogen form for udflugter og svig, som står skrevet her ovenfor. Til yderligere vidnesbyrd og garanti for sandheden i disse punkter så har vi, førnævnte kong Erik med vilje og velberåd hu ladet vore segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Flensborg efter vor Herre Kristi fødsel i det 1400. år, derefter i det 9. år på sankt Dionysius' og hans følge af Guds hellige martyrers dag .