Aleksander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine ærdige brødre, biskoppen af Adria, og Jens, biskop af Odense, og til sin elskede søn, abbeden i Løgum kloster, Ribe stift, hilsen og apostolisk velsignelse. Den velbyrdige slægt, det sædelige liv, den vandel og den rosværdige retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, for hvilke vor elskede søn Erik Dosenrode, kannik ved kirken i Slesvig, anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise ham nådig gavmildhed. Da derfor, som vi har hørt, ærkedegneembedet ved samme kirke, som afdøde Konrad Weyland, ærkedegn ved denne kirke, besad, mens han levede, er blevet ledig ved samme Konrads død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, og for tiden er ledig, og da vi ønsker at vise nævnte Erik, der, som han forsikrer, er født af riddermæssig slægt på begge forældres side, særlig nåde i betragtning af hans fornævnte fortjenester og yderligere hædre denne i samme kirke, pålægger vi Eder, gode mænd, ved apostolisk brev, at I alle tre eller to eller en af Eder personlig eller ved en eller flere andre på vor myndighed med al dets ret og tilbehør skal sørge for at overdrage og anvise samme Eriks fornævnte ærkedegneembede, hvis frugter, indtægter og indkomster, som denne Erik forsikrer, ikke overstiger otte mark lødigt sølv i årlig værdi ifølge den almindelige indtægtsangivelse, hvad enten det er ledigt som fornævnt eller på enhver anden måde eller fra en hvilken som helst anden person eller ved vor forgænger pave Johannes 22.s bestemmelse - salig ihukommelse -, som begynder: Forbandelsesværdig, selv om det har været ledigt så lang tid, at dets overdragelse ifølge Laterankonciliets bestemmelser på lovformelig vis er hjemfaldet til det apostoliske sæde, eller dette ærkedegneembede særligt er reserveret for apostolisk rådighed, og det er en dignitet, dog ikke den største efter den biskoppelige i nævnte kirke, og det er forbundet med sjælesorg, og man plejer at blive antaget til det ved valg, og Konrad eller denne person har været fornævnte sædes kapellan eller i dets tjeneste eller indsamler eller underindsamler af frugter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer, når blot der på tidspunktet for dette brevs givelse ikke særligt er søgt ret for nogen angående det. I skal indføre ham eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte ærkedegneembede og dets omtalte ret og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen, idet enhver ulovlig besidder er fjernet derfra, og skaffe denne Erik eller nævnte befuldmægtigede for ham antagelse til dette ærkedegneembede, som det er skik, og sørge for, at der fuldt ud svares ham af samtlige frugter, indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af dette ærkedegneembede, idet I med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset alle herimod stridende bestemmelser og sædvaner ved denne kirke, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller en hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen af nævnte sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på digniteter, personater eller officier ved nævnte kirke, eller almindeligt brev om provision på andre kirkelige beneficier i de egne, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og erklæring eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at fornævnte Erik frem for alle disse skal have fortrinsret til at opnå dette ærkedegneembede, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre digniteter, personater eller officier eller beneficier; (Eders overdragelse skal endvidere gælde), uanset om vor ærværdige broder Hans, biskop, og vore elskede sønner kapitlet i Slesvig eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at digniteter, personater eller officier ved denne kirke eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller hver for sig har ret til overdragelse, provision, valg eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt omtales eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (Eders overdragelse skal også gælde), hvis nævnte Erik ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirkes bestemmelser og sædvaner på grund af samme ærkedegneembede, når blot han i sin fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når han kommer til denne kirke, gør det i egen person, eller (uanset) at samme Erik, som han forsikrer, vides at besidde et kanonikat og en præbende ved fornævnte kirke og sognekirken i Ullerup, Slesvig stift, hvis frugter, indtægter og indkomster ikke overstiger seks mark lødigt sølv i årlig værdi ifølge fornævnte indtægtsangivelse. Thi vi giver af en overstrømmende nådegave med apostolisk myndighed i kraft af dette brev samme Erik dispensation til, at han frit og uhindret kan modtage fornævnte ærkedegneembede, hvis det overdrages ham i kraft af dette brev, og beholder det i indtil tre år sammen med nævnte sognekirke, uanset det almindelige kirkemødes og alle andre apostoliske bestemmelser samt fornævnte og andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner, dog således at samme Erik inden disse tre år skal ombytte det ene af fornævnte sognekirke og ærkedegneembede med et andet kirkeligt beneficium, der er foreneligt med det tilbageblevne af dem. I modsat fald skal han overhovedet afstå nævnte sognekirke, som han som fornævnt besidder, og som vi fra da af erklærer er ledig, forudsat at fornævnte sognekirke og ærkedegneembede i mellemtiden ikke bedrages for tilbørlig tjeneste, og sjælesorgen i nævnte sognekirke, og hvis samme ærkedegneembede er forbundet hermed, på ingen måde forsømmes. Vi erklærer det desuden fra nu af ugyldigt og magtesløst, hvis nogen med nogen helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Givet i Pistoia den 11. november i vort (pontifikats) første år.