Tekst efter A
Fore alla mæn thættæ breff høræ eller se. kungøræ oc witnæ wi Magnus Bad rathman oc foghut i Lund Ienis Henekæsøn burghæmæstære Ion Andersøn Ienis Pæthersøn Knwt Matissøn Pawl Thorstensøn oc Anders Thryelsøn rathmæn [i] Lund. at Pæther Smith forthum byman i Lund oc hans dotter Kirstina pa sin hosbondæs wegnæ Pæther Henriksøns. waro. pa Lunda bything. oss næruærændæs oc flere gothe mæn. oc saaldæ oc scøttæ oc i hændær fingo Hæming Sudare thenne brefførare een gardh meth hws oc iorth oc al siin tilligilse ligændæs i sanctæ Bodolfs sokn i Lund i hwilkin thæn samme Hæming bothe innæn til ewerdelegh æyæ. withir kiænnændæs thøm meth thæn samma Pæther Henriksøn folt oc alt at hawa op barit af thæn samma Hæming Sudare. for thæn forsagthæ gardh sua at thøm wæl nøyær at. ♦ Oc tilbiindæ thøm oc thorræ arwingæ mæth thættæ breff at fri oc hemblæ oc ordhgrant at gøræ fornæfndæ Hæming Sudare oc hans arwingæ thæn forsagthæ gardh for hwors manz til tall. vndan tagin østræ delin i thæn fordæ gardh i hwilkin deel forde Pæther Smith bothe innæn ♦ Til witnisbyrth hængæ wi wor incigle fore thættæ breff. sum siuit ær. aar æfte wors herræ føthilsæ time thusandæfiræhundrathæ pa thet niindæ aar pa næstæ mandagh æfte sanctæ Martins dagh.
Vi Mogens Båd, rådmand og foged i Lund, Jens Henneksen, borgmester, Jon Andersen, Jens Pedersen, Knud Madsen, Povl Torstensen og Anders Troelsen, rådmænd i Lund, kundgør og vidner for alle, der hører eller ser dette brev, at Peder Smed, fordum bymand i Lund, og hans datter Kristine på hendes ægtemand Peder Henriksens vegne fremstod på bytinget i Lund i nærværelse af os og flere gode mænd og solgte, skødede samt overdrog denne brevfører Hemming Suder en gård i sankt Budolfi sogn i Lund med hus og jord og alt tilliggende til evig besiddelse, i hvilken gård samme Hemming boede, idet de erkendte, at de sammen med denne Peder Henriksen havde oppebåret fuld og hel betaling af samme Hemming Suder for den føromtalte gård, så at de var helt tilfredse; og de forpligter med dette brev dem selv og deres arvinger til at fri og hjemle fornævnte Hemming Suder og hans arvinger den nævnte gård mod tiltale fra hvemsomhelst nøjagtigt efter lovens bogstav med undtagelse af den østre del af denne gård, hvor nævnte Peder Smed boede. Til vidnesbyrd hænger vi vore segl under dette brev, som er givet år 1409 efter vor Herres fødsel mandag efter sankt Mortens dag.