Vi borgmestre og rådmænd i byen Hamburg fremfører tilbørlig anbefaling af vor ydmyge tjenstvillighed over for den særdeles strålende og rettroende fyrste og herre hr. Karl, franskmændenes høje konge, vor gunstige herre og nådige velynder, idet vi offentligt erklærer over for Eders kongelige majestæt, at de gode mænd Bernhard Bishorst, Hildemar Pape, Tideke Wunstorp og Wikman Grünewald, vore elskede borgere, gav møde i vor nærværelse og under klage bragte til vor kundskab, at et skib for nylig omkring ærkeenglen sankt Michaels dag, nu sidst forbigangne, på folkesproget kaldt med navnet Crayer, hvis styrmand og ejer var en Henrik v. Herda, borger i Lübeck, blev ladet med sild og andre købmandsvarer i landet Skåne i Danmarks rige, hvilket skib nævnte ejer efter pålæg og aftale med forskellige købmænd, hvem nævnte gods i nævnte skib tilhørte, agtede at sejle til havnen Sluys i landet Flandern og ikke andetsteds og ikke skulle anløbe andre havne undtagen af en eller anden velovervejet fordel med undtagelse af havnene i riget Frankrig, som han ifølge samtykke af fornævnte forskellige købmænd uhindret kunne søge til og anløbe disse, men drevet af svært uvejr og modvind blev han skuffet i sit forehavende og pålæg og blev tvunget til at ændre sin kurs mod andre lande, nemlig mod de vestlige egne nær byen Bergues, hvor han siges ynkeligt at være omkommet med sine sømænd og tjenere, idet dog noget købmandsgods og instrumenterne fra nævnte skib, som det siges, blev bjerget og sammesteds og på nærliggende steder, nemlig i områderne Abbeville og Tuch i Eders rige under god varetægt af indbyggerne i samme lande, og eftersom vore fornævnte borgere bevidner, at de har noget gods i fornævnte skib, således som hver enkelt har bevist for os med deres korporlige ed på Guds hellige evangelier, nemlig Bernhard Bishorst tre læster sild, forsynet med dette tegn ..2), Hildemar Pape to læster sild, forsynet med dette tegn ..2), Tideke Wunstorp fire læster og to tønder, forsynet med dette tegn ..2) og Wikman Grünewald tre læster, betegnet med dette tegn, har vi af den grund ærbødigt rettet vort bønfaldende brev til seneschallen i Ponthieu og til styrerne og forvalterne af indtægterne og alle og de øvrige af Eders kongelige majestæts officialer på fornævnte steder og i de fornævnte områder, idet vi oprigtigt stræber efter og indtrængende bønfalder dem om, at de af hensyn til Gud og retfærdigheden skal forordne, at nævnte reddede gods, som vides at tilhøre vore fornævnte borgere, skal tilbagegives, og at de ikke skal forsmå at vise nådig omhu ved denne tilbagegivelse. Men eftersom vore fornævnte borgere ikke personligt kan deltage i denne tilbagekrævning af og anmodning om godset, har de af den grund for os indsat og højtideligt forordnet den fremsynede og gode mand Henrik Widenepipe, borger i Lübeck, nærværende brevviser til fyldestgørende befuldmægtiget, forhandler og fører af deres sager og særlig udsending for dem og enhver af dem, idet de giver ham fuld og altomfattende myndighed til at bede og anmode om tilbagegivelse af nævnte gods over for alle officialer eller stedfortrædere eller styrere eller forvaltere af indtægterne, der er indsat af Eders kongelige majestæt og til at modtage, beholde alt det fornævnte gods tilhørende vore samme borgere og træffe bestemmelse om samme og bestyre det og bede om og oppebære det af alle og kvittere for det oppebårne og betale disse, som ved deres møje og flid har reddet nævnte gods en tilbørlig og fornuftig bjergeløn og i almindelighed foretage alt, hvad der måtte være nødvendigt og gavnligt angående det fornævnte og ethvert punkt af det fornævnte, som disse, der indsætter ham, ville kunne gøre selv, hvis de personligt deltog, idet de lover, at de vil anerkende og godkende alt, hvad der måtte blive forhandlet eller foretaget angående det fornævnte. Derfor bønfalder vi Eders kongelige majestæt ydmygt med bøjede nakker og forstærkede bønner om, at samme Eders kongelige majestæt, som af medfødt mildhed plejer at komme til undertrykte og hjemsøgte til hjælp af hensyn til Guds kærlighed og nidkærhed for retfærdigheden og med henblik på vor ydmyge bønfalden, skal værdiges at træffe bestemmelse og forordne således angående fornævnte officialer, forvaltere og styrere af indtægterne, at fornævnte gods, der tilhører vore borgere som fornævnt, nådigt og fuldstændigt skal tilbagegives og overgives nævnte befuldmægtigede eller betales med tilbørlig værdi. Men vi lover på vore og vore efterfølgeres vegne Eders kongelige majestæt og Eders berømmelige efterfølgere og alle, hvem denne sag vil kunne vedkomme, på vor urokkelige tro og forpligter os urokkeligt ved vort løfte, at angående alt det gods, der tilhører vore borgere, og som bliver tilbagegivet, overgivet eller betalt fornævnte befuldmægtigede Henrik som fornævnt, skal Eders nævnte kongelige majestæt eller Eders strålende efterfølgere eller nogen som helst af Eders riges officialer eller forvaltere eller mænd på ingen måde i fremtiden udsættes for en anden påmindelse eller påkrav som følge af fornævnte gods. Til vidnesbyrd herom o.s.v.1)