forrige næste

Tekst efter A

Iek Ceciliæ Laurensæ dotær Ienes Ionsøn hwsfruæ aff Solbyerg waar/ helsær allæ meen thettæ nerwærendæs breeff se. ewinnalikæ meth wor hærræ/ ♦ ok kungør ath iek hawær teel leyæ ladæth een skellik maan Anders Iensøn aff Wallækeldæ myn kæræ ween. aalt meed gooz i Egemarkæ i Skyppinxhæret ath skykkæ thæt æftær syyn velyæ friit ok frelst i x aar hæær nw nest æftær kommær/ meedh soo dant skeel ok welkoor. ath theen sammæ Anders Iensøn skaal thennæ nestæ sanctæ Mikels daw myk ællær mynæ arwinge skyldw wæræ syæx pund korn halt i rw ok halt i bywg tymælikæ ath betale i Slauælsæ innen kyndælmossæ daw nest æftær kommær/ ok soo syæx pund koorn ath betalæ hwært aar aff thæt sammæ gooz teel thæs ath thee x aar orthæ fraam gongnæ/ thaa skal iek meed gooz ygeen hawæ friit ok frelst meth bygning ok wordnæthæ vdæn hwær manz gensiælsæ/ ♦ Item wordhær thæt soo ath thæn sammæ Andærs Iensøn hændær ath døø innen thee x aar thaa skaal hans arwinge thæt sammæ gooz hawa teel thee x aar æræ fraam gongnæ mæth thæt sammæ welkoor teel forææn æræ sawthæ/ ♦ In cuius rei testimonium. sigillum meum una cum sigillis uirorum nobilium uidelicet. Benedicti Bille de Solbyergæ et Petri Nicolai de Toodrøp. presentibus est apensum/ ♦ Datum anno domini. mocdoxo die beati Iohannis baptiste.

Jeg Cecilie Larsdatter, som var Jens Jonsens af Solbjergs hustru, hilser alle, der ser dette nærværende brev, evindelig med vor Herre. Jeg kundgør, at jeg til den forstandige mand Anders Jensen af Vallekilde, min kære ven, har lejet alt mit gods i Egemarke i Skippinge herred til at have rådighed over efter sin vilje, frit og frigjort, i de 10 nærmest følgende år på den betingelse og det vilkår, at samme Anders Jensen skal nu fra førstkommende sankt Mikkelsdag være mig eller mine arvinger skyldig seks pund korn, halvt i rug og halvt i byg, at betale i rette tid i Slagelse inden den følgende Kyndelmissedag; og således skal han betale seks pund korn af det samme gods hvert år, indtil de 10 år er forløbne; da skal jeg have mit gods tilbage, frit og frigjort, med bygninger og vornede uden indsigelse fra nogen som helst. Skulle det fremdeles ske, at samme Anders Jensen skulle dø, inden de 10 år er gået, så skal hans arvinger have dette gods på de samme vilkår, som er sagt foran, indtil de 10 år er forløbne. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de velbyrdige mænd, nemlig Bent Bille af Solbjerg og Peder Nielsen af Torup. Givet i det Herrens år 1410 på Sankt Johannes Døbers dag.