© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Dipl. Flensborgense
Dit is de tosprake, de wy koning Erik, van godes ghenaden der rike Denemarken, Sweden, Norweghen koning vnde hertoghe to Pomeren, hebben to der erluchten hochgheboren vorstinnen vrouwen Elysabeth, hertoghinne to Sleswyk, vnde eren kinderen, vnde greuen Henrik to Holsten etcetera. To deme ersten dat ere man vnde denre hebben vns afgheuangen in vnsen sloten Vlensborch vnse rat vnde denre, alze den bysscop to Sleswyk, wedder god vnde wedder recht, alze wy nye rechtes ouer em gheweyghert hebben, vnde hebben vns vnse slot, dat wy in vnser were hadden, alze Stubbe afghewnnen wedder god vnde wedder recht, alzo de vorbenomde heren vnse man vnde vnse rat weren, vnde is ghescheen na erme rade wt eren sloten vnde dar wedder in, vnde hebben dat vorbenomde slot noch en ere were, vnde hopen to rechte, se scolen vns dat vorbenomde slot wedder antworden, vnde wedder gheuen, wes se dem bysscope afgheschattet vnde ghedrunghen hebben, vnde scholen vns dat vorbøten mit bøten na rechte, vnde vorbroken hebben, wes se van deme rike hebben; wes hinder, koste, teringe, scade vns dar af vntstan is, des sint se vns plichtich wedder to legghen na rechte. Item so quemen de vorbenomden heren vnde de eren wedder god vnde wedder dat recht, alze wy en nye rechtes vorweren edder gheweyghert hebben, alzo de vorbenomde greue Henrik vnse sworen man, rat vnde denre was, na rade der vorbenomden vrouwen Elysabeth, hertoghinne to Sleswyk, vnde eren kinderen, vnde bestalden vnse slot Swauestede, dat wy in vnser were hedden, vnde hebben vns dat afghedrunghen wedder god vnde wedder recht, vnde hope to rechte, se scolen vns dat wedder antworden, vnde vorboret vnde vorbroken, wes se van deme riken hebben, vnde scolen dat vorbøten mit bøten na rechte, vnde wat scade, hinder, koste, teringhe vns dar af vntstan is, des sint se vns plichtich wedder to legghen na rechte. Item sint desse vorbenomden heren vnde de eren ghekomen wedder god vnde wedder dat recht, vnde ieghen ere beseghelde breue, vnde wy en nye rechtes vorgheweset hebben, vnde hadden vnse stat Vlensborch bestallet, vnde hebben dar vor gheleghen vnde ghestormet, vnde wolden vns de afghewnnen hebben; de inholdinge ere bezeghelde breef de hølt, dat id vnse brukelike pant wesen schal; weret, dat vns dar iement an hinderen edder vorweren wolde, dar scholden se vns dat vor vntvrien, vnde weret, dat id vns afghewnnen worde edder vorraden worde, so scolden se vns wllenkømeliken dar to helpen mit ganser macht, vnde mit allen truwen, dat id io in vnse were wedder komen scolde; nv sint ze suluen de ghenen ghewest, de vns de stat af ghedrunghen wolden hebben mit vorsate, alze vorscreuen is, vnde hopen to rechte, se scolen vorboret vnde vorbroken hebben, wes van deme rike hebben, vnde vorbøten dat mit bøten na rechte, vnde wat schade, hinder, teringhe, koste vns dar af vntstan is, des sint se vns plichtich wedder to legghen na rechte. Item sint desse vorbenomde vrouwe Elysabeth vnde ere kindere vnde greue Hinrik vorbenomd vnse viande worden wedder god vnde wedder recht, alze wy ene nye rechtes vor gheweset hebben, edder gheweyghert hebben, vnde vnůerůolghet mit rechte, vnde hope to rechte, se scolen dar mede verbroken hebben, wes se van deme rike hebben wente nen man edder vndersat sines heren viant werden mach, he en hebben dat veruolghet mid rechte, des doch nicht ghescheen; wes hinder, koste, schade, teringhe vns dar af vntstan is, des sint se vns plichtich wedder tolegghen, vnde scolen vns dat vorbøten mid bøten na rechte. Item hebben desse vorbenomde vrouwe Elysabeth vnde ere kindere vnde greue Henrik vnse rechte erue mid walt vnde vnrechte, vnde hopen, se scolen vns dat wedder don, vnde dat vorbøten mid bøten na rechte. Item ware wy vns vnde de vnsen vnůersumet, wes wy der vorbenomden vrouwen Elysabeth vnde eren kinderen vnde greuen Henrik vnde den eren vorder to tosegghende hebben, des wille wy vnde de vnsen vnůersumet wesen in al vnsen rechte.
Dette er den klage, som vi kong Erik, af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige og Norges konge og hertug udi Pommern, rejser imod den ophøjede, højbårne fyrstinde, fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, imod hendes børn og imod grev Henrik af Holsten etc. For det første har deres mænd og undergivne i vort slot Flensborg taget vore rådmænd og undergivne til fange ligesom biskoppen af Slesvig. Det er sket imod Gud og retten, selv om vi aldrig har nægtet dem nogen ret, og de har imod Gud og retten bemægtiget sig vort slot Stubbe, som vi havde i vor varetægt, og det til trods for, at de førnævnte herrer var vore folk og rådmænd. Det skete på deres foranledning ud og ind fra deres slotte, og de har stadigvæk det førnævnte slot i deres varetægt. Vi nærer det retmæssige håb, at de vil overdrage og give os det førnævnte slot igen, give biskoppen det tilbage, som de har afpresset og aftvunget ham, og betale os retmæssig bod og give afkald på, hvad de har ranet i riget. De ubehageligheder, omkostninger, udgifter og tab, som vi har haft i den forbindelse, er de retmæssigt forpligtiget til at holde os skadesløse for. Fremdeles har disse herrer og deres folk forbrudt sig imod Gud og retten, selv om vi aldrig har nægtet dem ret eller gjort dem uret, da førnævnte grev Henrik var vor edsvorne lensmand, rådgiver og undergivne. De har på foranledning af førnævnte fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, og hendes børn, beslaglagt vort slot Svavsted, som vi havde i vor varetægt, og fravristet os det imod Gud og retten. Vi nærer det retmæssige håb, at de vil give os det tilbage og betale retmæssig bod for, hvad de har gjort sig skyldige i og forbrudt i riget. De ubehageligheder, omkostninger, udgifter og tab, som vi har haft i den forbindelse, er de retmæssigt forpligtiget til at holde os skadesløse for. Fremdeles har disse førnævnte herrer og deres folk forbrudt sig imod Gud og retten og mod deres eget forseglede brev, selv om vi aldrig har nægtet dem retten, og de havde belejret byen Flensborg. De lagde sig foran byen og stormede den for at fravriste os den. Ifølge ordlyden af deres forseglede brev skal vi have det som brugeligt pant. Hvis nogen skulle nægte eller formene os dette, så skulle de først udfri det for os, og hvis det blev erobret fra os eller hvis der skete forræderi, så skulle de velvilligt, med deres fulde magt og i al troskab komme os til hjælp, således at det ville komme tilbage i vor varetægt. I stedet er det dem selv, der med fuldt overlæg har forsøgt at fravriste os byen, som førnævnt. Vi nærer det retmæssige håb, at de vil betale retmæssig bod for, hvad de har gjort sig skyldige i og forbrudt i riget. De ubehageligheder, omkostninger, udgifter og tab, som vi har haft i den forbindelse, er de retmæssigt forpligtiget til at holde os skadesløse for. Fremdeles er førnævnte fru Elisabeth, hendes børn og førnævnte grev Henrik blevet vore fjender imod Gud og retten, selv om vi aldrig har forholdt eller nægtet dem ret. Dette er sket uretmæssigt. Vi hævder med rette, at de dermed har forbrudt, hvad de har i riget, thi ingen lensmand eller undersåt kan være sin herres fjende, medmindre denne har retsforfulgt ham, hvilket dog ikke er tilfældet. De ubehageligheder, omkostninger, udgifter og tab, som vi har haft i den forbindelse, er de retmæssigt forpligtiget til at holde os skadesløse for, og de skal betale os retmæssig bod. Fremdeles har førnævnte fru Elisabeth, hendes børn og grev Henrik tilbageholdt vor retmæssige arv med magt og uret. Vi håber, at de vil give os den tilbage og betale retmæssig bod. Fremdeles skal det ikke være til skade for os og vore, hvad vi fremover har at sige den førnævnte fru Elisabeth, hendes børn og grev Henrik, i den henseende ønsker vi og vore at forblive uantastet i vor fulde ret.