© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A
Wy Erik van godes gnaden herteghe to Sassen. vnde wy Elizabeth van der suluen gnaden greue Claweses dochter. de greue to Holsten was. vnde herteghinne to Sassen bekennen vnde betughen in dessem vnseme openen breue dat wi van rechter schult weghene. schuldich sint. der allerdorluchtigesten vorstinnen vnde vrowen desses breues wisere koninghinnen Margareten. koning Waldemars deme got gnedich sy der denen koninghes dochter. dredusend lubesche mark in guden witten penninghen alse nu to Lubeke ghenge vnde gheue synt effte vor iewelke twe lubesche mark. vnde dre schillinge. eyne gude enghelsche nobele. alse nu ghenge vnde gheue ys. vor welken summen penninge wy vnde vnse rechten eruen der vorbenømeden vorstinnen vnde vrowen. koninghinnen Margareten vnde eren eruen vnde nakomelingen. dat slot vnde veste. Openraa. vnde de stad Openraa in Sunder Iutlande liggende de koninges berke. Warnes. Sodorp. vnde Alsleff. vnde twe kerspele. Qweerne vnde Stenberk in Angelen. vnde de twehundert lubesche mark iarliker rente de wy in der stad to Flensborch alle iar hebben. vnde alle dat recht vnde rechticheit de wy in der suluen stad to Flensborch hebben. vnde de herede. Sunder Rangstorps herede vnde Riis herede vnde dat halue land to Barsøø. vnde dat gued vnde de leen de nu to deme vorbenomeden slote Openraa liggen vnde hir vore to geleghen hebben. als wy yd hir to gehat hebben myt aller desser vorscreuenen slotes. stades. hereden. berken. kerspelen vnde lenen tobehoringe. akker. wysche. vyscherye. veegank. holtinge. mølen. broke tollen etcetera vorpanden vnde myt desseme ieghenwardeghen openen breue to pande setten. to eynem brukeliken pande. bynnen dessen neghesten vyff iaren to samende volghende nicht to losende. ♦
Wan ouer wy edder vnse eruen dat vorscreuene slot vnde stad. iarlike rente. recht vnde rechticheit. leen. vnde herede. van der vorscreuenen vorstinnen vnde vrowen koninghinnen Margareten edder eren eruen vnde nakømelingen na dessen neghesten iaren vorscreuenen løsen willen. so schole wy en de losinge eyn gantz halff iar to voren kundeghen. vnde losen dat denne vor penninghe. munte vnde summen alse vorscreuen ys. vnde in welkeme iare dat wi edder vnse eruen. dat slot vnde de stad mit der vorscreuenen tobehoringhe na dessen iaren vorscreuen losen. so schal de vorscreuene vorstinne vnde vrowe koninginne Margareta edder ere eruen vnde nakomelinge. des iares vpboren alle de rente de van deme slote van der stad van den berken kerspelen. mølen hereden lenen vnde van deme rechte vnde rechticheit de wi hebben bynnen Flensborch vnde broke vnde tollen vnde allerleye andere stukke wat dar affgaen vnde vallen mach edder kan in ienegherhande mate\ ♦
Vnde also schal de vorscreuene vorstinne vnde vrowe koninghinne Margarete vnde ere eruen vnde nakomelinge ok duen bynnen dessen vorscreuenen iaren neghest tokomende vnde dar na alle iar also lange went dat slot myt syner tobehoringe. van vns edder vnsen eruen van eer edder eren edder nakomelingen loset wert alse vorscreuen steit vnde nicht aff to sl{ae}nde in den houetpenningen. wes se edder ere eruen vnde nakomelinge dar van vpboren also lange dat yd geloset wert alse vorscreuen ys. ♦
Vortmer weret sake. dat desse vorbenomede vorstinne vnde vrowe koninginne Margareta edder ere eruen vnde nak{øe}melinge wolden dat vorscreuene slot Openraa. vppe eyne anderen stede buwen edder eyn ander slot in desses slotes leen nye buwen. so schal men dat nicht høgher losen wen in sulker mate alse vorscreuen steit ♦
Vortmer weret dat dat vorbenomede slot vnde veste Openraa/ vnde berken. kerspele. hereden. recht vnde rente. der vorscreuenen vorstinnen vnde vrowen koninginnen Margareten edder eren eruen vnde nakømelingen aff gesleken affgewunnen. aff vorraden edder myt macht affgedwungen worden de wyle dat yd in eren pande steit. dat got vorbede. so schal de vorbenomede koninginne Margareta vnde ere eruen vnde nakomelinge dar vmme vngeschuldeghet vnde vnghemanet wesen vnde werde wy edder vnse eruen dar to esschet. so schole wi vnde vnse eruen. eer vnde eren eruen vnde nakomelingen dar myt guden truwen vnde myt vlyte to helpen. dat dyt vorscreuen moghe vry wedder in ere were komen vnde blyuen also lange went wy id losen. na iarscharen alse vorscreuen ys ♦
Vortmer schal de vorbenomede vorstinne vnde vrowe koninginne Margareta vnde ere eruen vnde nakømelinge alle ere recht vnde rechticheit in Sunder Iutlande vnuorsumet blyuen vnde ere recht vnde rechticheit hir mede nerghen mede gekrenket edder ouergheuen hefft. allene dat se dyt vorscreuen to pande hefft in aller mate alse vorscreuen steit ♦
Vnde to merer sekercheit vnde vorwaringe alle desser vorscreuenen stukke. so hebbe wy vnse ingheseghele gehenget laten vor dessen breff. ♦
De ghegheuen vnde gheschreuen ys vppe dem Nyenhuse in Darsinge. in den iaren vnses heren. dusend veerhundert. vnde dar na in deme elfften iare. in sunte Fabiani vnde Sebastiani daghe der hilghen martiren\
Vi Erik, af Guds nåde hertug af Sachsen, og vi Elisabeth, af den samme nåde datter af grev Klaus, der var greve af Holsten, og hertuginde af Sachsen, erkender og bevidner i dette vort åbne brev, at vi som retlig forpligtelse skylder den allerberømmeligste fyrstinde og frue, dette brevs indehaver, dronning Margrete, datter af danskernes kong Valdemar - Gud være hans sjæl nådig - 3000 lybske mark i gode, hvide penninge, som nu er gangbare i Lübeck eller for hver 2 lybske mark og 3 skilling en god engelsk nobel, som nu er gangbar, for hvilken sum penge vi og vore rette arvinger til førnævnte fyrstinde og frue, dronning Margrete og hendes arvinger og efterkommere pantsætter slottet og fæstningen Åbenrå og byen Åbenrå, der ligger i Sønderjylland, kongens birker Varnæs, Søderup og Alslev og to sogne, Kværn og Stenbjerg i Angel og de 200 lybske mark årlig afgift, som vi hvert år har i byen Flensborg og al den ret og rettighed, som vi har i den samme by, Flensborg, og herrederne Sønder-Rangstrups herred og Rise herred og det halve af Barsø og godset og lenet, der nu hører og før har hørt til førnævnte slot Åbenrå, sådan som vi indtil nu har haft det med alle tilliggender til førnævnte slot, byer herreder, birker, sogn og len i form af hømarker, enge, fiskeri, fægang, tømmer, møller, moser, toldsteder etc., hvilket vi med dette nærværende åbne brev pantsætter til brugeligt pant, uindløseligt for de næste sammenhængende fem år. Nårsomhelst vi eller vore arvinger vil indløse førnævnte slot og by, årlig afgift, ret og rettighed, len og herreder fra førnævnte fyrstinde og frue, dronning Margrete eller hendes arvinger og efterkommere efter disse førnævnte næste år, så skal vi kundgøre dem indløsningen et halvt år i forvejen og indløse det for de penge, mønter og summer, som står skrevet ovenfor.
Og i hvilket år end vi eller vore arvinger indløser slottet og byen med førnævnte tilliggender efter disse førnævnte år, skal den førnævnte fyrstinde og frue, dronning Margrete eller hendes arvinger og efterkommere for hele året oppebære alle indtægter fra slot og by, fra birker, sogne, møller, herreder, len og fra den ret og rettighed vi har i Flensborg og moser og toldsteder og alt andet, hvad der kan eller må falde af det i enhver måde. Og sådan skal førnævnte fyrstinde og frue, dronning Margrete, og hendes arvinger og efterkommere også gøre inden for disse næstfølgende, førnævnte år og dernæst i alle år, indtil slottet med dets tilliggender bliver indløst af os eller vore arvinger fra hende eller hendes efterkommere, som står skrevet ovenfor, og ikke modregne i hovedstolen, hvad hun eller hendes arvinger eller efterkommere har oppebåret, indtil det indløses, som skrevet er.
Ydermere hvis førnævnte fyrstinde og frue, dronning Margrete, eller hendes arvinger og efterkommere ville bygge det førnævnte slot, Åbenrå, på et andet sted eller nybygge et andet slot i dette slots len, så skal man ikke indløse det højere, end på en sådan måde, som står skrevet. Ydermere hvis førnævnte slot og fæstning Åbenrå, og birker og sogn, herreder, ret og indtægter bliver overtaget ved overrumpling, erobret, franarret eller med magt aftvunget den førnævnte fyrstinde og frue, dronning Margrete, eller hendes arvinger og efterkommere, mens det står i deres pant, hvilket Gud forbyde, så skal førnævnte dronning Margrete og hendes arvinger og efterkommere være undskyldt og upåkrævet herfor, og bliver vi eller vore arvinger opfordret hertil, da skal vi og vore arvinger da med god tro og med flid hjælpe hende og hendes arvinger og efterkommere, for at det førskrevne igen må komme frit i deres varetægt og forblive dér, indtil vi indløser det efter førnævnte årrække.
Ydermere skal førnævnte fyrstinde og frue, dronning Margrete, og hendes arvinger og efterkommere alle forblive uden påtale i deres ret og rettigheder i Sønderjylland, og deres ret og rettigheder må på ingen måde misligholdes eller krænkes, men de har det førnævnte i pant på enhver måde, som står skrevet ovenfor.
Og til yderligere sikkerhed og overholdelse af alle disse førskrevne punkter har vi ladet vore segl hænge for dette brev.
Og det er givet og skrevet på Neuhaus i Darzing i vor Herres 1400. og derefter i det 11. år på de hellige martyrer sankt Fabians og Sebastians dag.