© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Dipl. Flensborgense l.l.
Wy Erik van godes gnaden der ryke Dennemarken Sweden vnde Norweghen der Wende vnder G{oe}then k{øe}ning vnde herteghe to Pomeren vnde wy Margareta van der suluen gnaden koning Waldemars dochter to Dennemarken bekennen vnde betůghen in dessem vnseme openen breue dat de hoghgeborene here vnde v{oe}rste her Erik van godes gnaden herteghe to Sassen vnde de hoghgeborene vorstinne vnde vrowe vrowe Elizabeth van der suluen gnaden greue Claweses dochter de greue to Holsten was vnde herteghinne to Sassen vns van rechter schult weghene sculdich synt dredusend lubesche mark in guden wytten penninghen alse nu to Lubeke ghenge vnde gheue synt effte vor iewelke twe lubesche mark vnde dree schillinge lubesch eyne gude enghelsche nobele alse nu ghenge vnde gheue ys vor welken summen penninghe see vnde ere rechten eruen vns vnde vnsen eruen vnde nakømelingen dat slot vnde veste Openraa vnde de stad Openraa in Sunder Iůtlande liggende de koninges berken Warnes Sødorp vnde Alsleff vnde de twe kerspele Qweerne vnde Stenberk in Angelen vnde de twe hundert lubesche mark iarliker rente de se in der stad to Flensborch alle i{ae}r hebben vnde al dat recht vnde rechticheit de sy yn der suluen stad to Flensborch hebben vnde de herede Sůnder Rangstorps herede vnde Rysherede vnde dat halue land to Barsøø vnde dat gued vnde de leen de nu to deme vorbenomeden slote Openraa liggen vnde hir v{oe}re to geleghen hebben alse se yd hir to ghehat hebben myt aller desser vorscreuenen slotes stades hereden berken kerspelen vnde lenen tobeh{øe}ringe akker wysche vyscherye veeghank h{oe}lttinge m{oe}len br{oe}ke tollen etcetera vorpanden vnde myt erem breue to pande setten to eynem brukeliken pande bynnen dessen neghesten vyff iaren to samende volghende nycht to l{oe}sende. ♦
Wan ouer de vorbenomede herteghe Erik vnde herteghinne Elizabeth edder ere eruen dat vorscreuene slot vnde stad iarlike rente recht vnde rechticheit leen vnde herede van vns edder vnsen eruen edder nakømelingen na dessen neghesten iaren vorscreuene løsen willen so scholen se vns de l{oe}singe eyn gantz halff i{ae}r to voren kůndeghen vnde l{oe}sen dat denne vor penninge můnte vnde summen alse vorscreuen ys ♦
Vnde in welkeme iare dat se edder ere eruen dat slot vnde de stad myt der vorscreuenen tobeh{øe}ringe na dessen iaren vorscreuen l{oe}sen so schole wy edder vnse eruen vnde nak{oe}melinge des iares vpboren alle de rente de van deme slote van der stad van den berken kerspelen molen hereden lenen vnde van deme rechte vnde rechticheit de se hebben bynnen Flensborch vnde br{oe}ke vnde tollen vnde allerleye andere stůkke wat dar aff gaen vnde vallen mach edder kan in ienegherhande mate ♦
Vnde also schole wy vnde vnse eruen vnde nak{øe}melinge ok důen bynnen dessen vorscreuene iaren neghest tokomende vnde dar na alle i{ae}r also lange went dat slot myt syner tobeh{øe}ringe van den vorscreuenen herteghe Erik vnde herteghinnen Elizabeth edder eren eruen van vns edder vnsen eruen vnde nak{oe}melingen loset wert alse vorscreuen steit vnde nycht aff to slande in den houetpenningen wes wy edder vnse eruen vnde nakomelinge dar van vpb{oe}ren also lange dat yd gel{oe}set wert alse vorscreuen ys. ♦
Vortmer weret sake dat wy edder vnse eruen vnde nak{øe}melinge wolden dat vorscreuen slot Openraa vppe eyne andere stede buwen edder eyn ander slot in desses slotes leen nye buwen so schal men dat nicht h{oe}gher l{oe}sen wen in sulker mate alse vorscreuen steit. ♦
Vortmer weret dat dat vorbenomede slot vnde veste Openraa vnde berken kerspele hereden recht vnde rente vns edder vnsen eruen vnde nak{oe}melingen affgesleken affgewunnen affvorraden edder myt macht affgedwungen w{oe}rden de wyle dat yd in vnsen panden steit dat got vorbede so schole wy vnde vnse eruen vnde nak{oe}melinge vngeschuldeghet vnde vnghemanet wesen. ♦
Vnde werden de vorbenomede hertegh Erik vnde herteghinne Elizabeth edder ere eruen dar to esschet so scholen se vnde ere eruen vns vnde vnsen eruen vnde nakømelingen dar myt guden truwen vnde myt vlyte tohelpen dat dyt vorscreuene m{oe}ghe vry wedder in vnse were komen vnde blyuen also langhe went se yd l{oe}sen na iarscharen alse vorscreuen ys. ♦
Vortmer schole wy vnde vnse eruen vnde nak{oe}melinge alle vnse recht vnde rechticheit in Sunder Iutlande vnuorsůmet blyuen vnde vnse recht vnde rechticheit hir mede nerghen mede gekrenket edder ouergheuen hebben allene dat wy dyt vorscreuene to pande hebben in aller mate alse vorscreuen steit. ♦
Vnde to merer sekercheit vnde vorwaringe alle desser vorscreuenen stůkke so hebbe wy vnse ingeseghel vnde signet gehenget laten vor dessen breff.
Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern og vi Margrete, af den samme nåde kong Valdemars datter af Danmark erkender og bevidner i dette vort åbne brev, at den højbårne herre og fyrste, hr. Erik, af Guds nåde hertug af Sachsen, og den højbårne fyrstinde og frue, fru Elisabeth af den samme nåde datter af grev Klaus, der var greve af Holsten, og hertuginde af Sachsen, som retlig forpligtelse skylder 3000 lybske mark i gode, hvide penninge, som nu er gangbare i Lübeck; eller for hver to lybske mark og tre skilling lybsk en god engelsk nobel, som nu er gangbar, for hvilken sum penge de og deres rette arvinger med deres brev pantsætter følgende til os og vore arvinger og efterkommere til brugbart pant, uindløseligt for de næstfølgende fem, sammenhængende år: slottet og fæstningen Åbenrå og byen Åbenrå beliggende i Sønderjylland, kongens birker Varnæs, Søderup og Alslev og de to sogn Kværn og Stenbjerg i Angel og de 200 lybske mark i årlig indtægt fra byen Flensborg at have alle årene og al ret og rettighed, de har i selve byen Flensborg, og herredet Sønder-Rangstrup og herredet Rise herred og det halve af Barsø og godset og lenet, som nu hører til førnævnte slot Åbenrå, og indtil nu har hørt hertil, sådan som de hidtil har haft det med alle førnævnte slots, bys, herreders, birkers, sognes og lens tilliggender: mark, hømark, fiskeri, fægang, tømmer, møller, mose, toldsteder etc. Når som helst førnævnte hertug Erik og hertuginde Elisabeth eller deres arvinger vil indløse førnævnte slot og by og årlig indtægt, ret og rettighed, len og herreder af os eller vore arvinger eller efterkommere efter disse førnævnte næste år, da skal de kundgøre indløsningen for os et halvt år i forvejen og da indløse det for penge og mønt, som skrevet er.
Og uanset hvilket år de eller deres arvinger indløser slottet og byen med førnævnte tilligender efter disse førnævnte år, da skal vi eller vore arvinger og efterkommere i det år oppebære alle indtægter fra slottet, byen, fra birkerne, sognene, møller, herreder, len og fra den ret og rettighed, de har i byen Flensborg, og moser og toldsteder og alle andre ting, hvad der kan eller vil afgå eller falde heraf på nogen som helst måde.
Og således skal vi og vore arvinger og efterkommere også gøre inden for disse førnævnte, næstfølgende år og derefter hvert år, indtil slottet med sine tilliggender indløses af førnævnte hertug Erik og hertuginde Elisabeth eller deres arvinger af os eller vore arvinger og efterkommere, som skrevet står, idet der ikke modregnes i hovedstolen, hvad vi eller vore arvinger og efterkommere har oppebåret deraf, indtil det blev indløst, som står skrevet ovenfor.
Ydermere, hvis vi eller vore arvinger og efterkommere ville bygge førnævnte slot Åbenrå på et andet sted eller nybygge et andet slot i dette slots len, da skal man ikke indløse det for mere end førskrevet står. Ydermere hvis førnævnte slot og fæstning Åbenrå og birker, sogne og herreder, ret og indtægt bliver overtaget ved overrumpling, erobret, franarret eller med magt aftvunget os eller vore arvinger og efterkommere, medens det står i vores pant, hvad Gud forbyde, da skal vi og vore arvinger og efterkommere være undskyldt og upåkrævet herfor.
Og bliver førnævnte hertug Erik og hertuginde Elisabeth eller deres arvinger tvunget hertil, da skal de og deres arvinger så med god tro og med flid hjælpe os og vore arvinger og efterkommere til at det førnævnte må komme frit i vores varetægt igen og blive der, indtil de indløser det efter den årække, som skrevet er.
Ydermere skal vi og vore arvinger og efterkommere forblive uden påtale i al vor ret og rettighed i Sønderjylland, og hermed skal vor ret og rettighed ikke krænkes eller misligholdes, men vi har det førnævnte i pant på al måde, som står skrevet ovenfor. Og til yderligere sikkerhed og bevis for alle disse førnævnte artikler har vi ladet vort segl og signet hænge for dette brev.