forrige næste

Tekst efter A

Witlik si allen ghuden luden de dessen bref seen vnde horen lesen dat ik Arnd Ossendorp bekenne openbare an dessem breue dat ik hebbe vntfanghen vnde vppebord vppe Hans Ouerkampes weghen borgher to Lubeke van der hochgheboren vorstynnen weghen konninghe to Dennemarken Sweden vnde Norwen rekliken vnde redeliken vnde wol to noghe vnde to danke so heft my Nysse Petersson voghet to Helmstede gheantwordet vppe erer gnade weghen vere vnde twinthegeste halue last botteren ♦ Desse botteren hebbe ik to noghe vnde to willen vntfanghen vnde desse vorbescreuen botteren heft myn vrouwe de konninghe my ut ghevryet vte Halmstede also sunder tol des er gnade dar an ghelouet sy ♦ To eyner thughenisse vnde warheyt desse vor screuen stukke so hebbe ik Arnd Ossendorp vorghenomet myn inghezeghel vor dessen bref ghehanghen vnde eyner merer zekeringhe thughenisse vnde warheit so hebben ghude lude er inghezeghel mede vor ghehanghen also her Dyderik kerkhere to Helmstade vnde Ieppe Ghundesson eyn borgher in der suluen stede ♦ Screuen to Helmstede na godes bord dusent iar verhunderd iar in deme elleften iare des sondaghes to mytvasten//

Det skal være vitterligt for alle gode folk, der ser og hører dette brev læst, at jeg Arnold Osendorp ved dette brev åbenbart erkender, at jeg på Hans Overkamps vegne, borger i Lübeck, behørigt og redeligt og til fuld tilfredshed og kvitterer for at have modtaget og oppebåret 23 1/2 læster smør fra den højbårne fyrstinde, dronningen af Danmark, Sverige og Norge, der er overbragt mig af Niels Pedersen, foged i Halmstad, på vegne af hendes nåde. Dette smør har jeg modtaget med tilfredshed og efter min vilje, og dette førnævnte smør har min frue, dronningen, udfriet mig fra Halmstad således uden told, som hendes nåde havde lovet. Til vidnesbyrd og sandhed for disse førskrevne artikler, så har jeg førnævnte Arnold Osendorp hængt mit segl for dette brev og til større sikkerhed, vidnesbyrd og sandhed har de gode folk tillige hængt deres segl for, nemlig hr. Didrik, kannik i Halmstad og Jakob Gunnersen, borger i samme by. Skrevet i Halmstad 1400 år efter Guds fødsel i det 11. år søndagen i midfasten.