© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A
In godes namen amen ♦ Wy Erik myt godes gnaden. der rike Denmarken. Sweden.
Norweghen. der Goten vnde der Wende koning. vnde hertoghe to
Pomeren vnde wi Elizabeth der suluen gnaden
hertoginnen to Sleswik. greuynne to Holsten to
Stormeren vnde to Schowenborg vnde vnse kyndere vnde wy Henrik der suluen
gnaden biscop to Osenbrugge. furstengreue to Holsten to Stormeren vnde to Schowenborg
wy vorbenomeden mit vnsen eruen vnde
nakomelingen. bekennen vnde betughen openbare in dessem
breue/ dat wy vor vns vnde vnse eruen vnde
nakomelingen vnde vor vnse vorscreuene rike vnde lande
manne denere inwonere der lande vnde der stede alse
Denmarken Sweden. vnde Norwegen. vnde
dat hetogrike to Sleswik vnde dat land to Holsten vnde
alle vnse lande. vnde alle de vnsen an beiden
siden vnde wes wy nu an beiden siden in Sunder
Iutlande an vnsen weren hebben. na
iarscharen. vnde na der breue lude de dar upp spreken
vnde dar upp. geuen sind. vnde mit allem rechte als wi
dat nu in vnsen weren hebben / to Koldinge. enes vredes an
beiden siden eendregen vnde wissent
hebben. dede staen scal. van nu an bet to sunte
Iohannis baptisten dage to middensomere negest
komende vortouer vyff iaren negest folghende . den wi
holden scolen vnde willen an beiden
siden to lande vnde to watere in aller wise als hir
nascreuen steit ♦ Also dat wi edder nemand in dessen
vorbenomeden riken vnde landen manne denere
vnde inwonere der lande. vnde der stede ghestlik vnde
werlik. edder nemand van vnsen als vorscreuen ys. scal den
anderen bescheddegen. noch to lande noch to watere mit
vengnisse mit roue mit brande mit deuerye mit morde noch mit vorretnisse.
edder slote stede veste edder houe to slikende edder aff to wynnende\ ♦ Were ouer
dat
iemand dessen vrede breke vnde nicht en helde
binnen dessen iaren als vorscreuen is dat got vorbede
in dessen vorbenomeden riken vnde landen van
mannen deneren edder inwoneren der stede vnde
der lande he were we he were edder van welker side he were. vnde bi der
schinbaren daet begrepen wurde\ edder ock bekantnisse dede der
missedat. an welkes heren lande dar dat schege van dessen
vorbenomeden heren. dar scal men ouer de misdedere
richten als in deme lande een recht. is. dar se inne begrepen
edder beherdet werden. ♦ Were ock dat iemand missedat dede. an den
stucken als vorscreuen is vnde nicht begrepen edder
beherdet wurde bi der schinbaren daet. vnde deme misdedere
vole daen wurde vnde de misdedere wor to vlogen. vnde efft se wor houet
edder huset wurden. binnen dessen vorbenomeden
riken vnde landen vnde steden. vnde de
ghenne de se houede edder husede den volgeren edder den
klegeren de misdedere vore vnthelde edder vore bewerede edder
ienegerleie vordernisse edder hulpe dede lenger wen als em de missedat
witlich gedan wurde. de se misdedere gedan hadden. so scole wi
vorbenomet an beiden siden vnde
willen de ghenen de de misdedere houet edder huset edder hulpe
edder vordernisse. deyt like sculdich holden alse de misdedere.
vnde dar ouer richten als in deme lande een recht is. ♦ Were ock
dat de ghene de de misdedere houede edder husede eer wol nicht enthelde edder
bewerede den ghenen vore de volghere edder kleghere
weren. so scal doch de houer edder de huser. sik der missedat
vntleddeghen. so dat he der missedat rades vnde dades
vnde medewetendes vnde nicht gevorderet hefft vnschuldich is
alse in deme lande een recht is. dar de huser edder de houer ane beseten is. ♦
Were dat he des nicht en dede. so scal men ene like schuldich
holden alse den misdeder vnde dar ouer richten als in
deme lande een recht is. ♦ Were ouer dat iemand husede edder houede de desse
missedat gedan hadden edder ok suluen de missedat dede als
vorscreuen is. de so vaste beseten were dat de here nicht ouer
em richten konde dar he. vnder beseten were. sunder der anderen
heren hulpe vnde der lande inwonere so scal de
here vnde de inwonere de to der hulpe esschet werden
truweliken volghen. vnde hulpe dar to duen
vnde dar mede vore teen. vnde dar nicht aff ane ouer den sy
gerichtet de de houet vnde huset hefft. edder de missedat suluen
gedan hefft. doch so vppe des heren koste vnde scaden dar
he vnder beseten is. de de missedat gedan hefft. ♦ Vnde
weret dat dar ieneghe slote edder lande veste edder houe
ouergewunnen würden de vorwracht edder vorbroken weren
myt rechte. so scolen de slote lande veste vnde houe
vorbroken wesen. vnde vallen an den heren dar se in
syneme lande liggen. doch so dat deme klegere. sin schade
wedderlecht werde. vnde wes deme klegere böert mit rechte. ♦ Veret dat desse
missedat we dede vnde de kleghere deme de schade gescheen were. edder
iemand deme misdedere volghede so scal. een iewelik de dar to geeschet
wert deme klegere edder den volgeren truweliken volghen vnde dar to
behulpelich wesen dat men dar ouer richte als in deme lande een recht is. ♦
Were ouer dat dar we to esschet würde vnde nicht en dede als
vorscreuen is. den scal men like schuldich holden deme
misdedere vnde dar ouer richten alse ouer den misdeder doch so dat
men den volgheren vor kost vnde vor scaden sta ♦ Were
ock dat de kleghere edder volghere iemande teghen dat em. also to secht
were. als vorscreuen is. vnde dat he nicht truweliken
volget hadde. vnde de ghene dar neen to seghde deme des geteghen
wurde. de scal komen vor de richtere desses vredes de de heren an
beiden siden dar to setten vnde scal sik des
entleddegen alse se seggen dat in deme lande een recht is dede
he des nicht. so scal men eme like deme misdedere schuldich holden.
♦ Were ock dat iemand binnen dessen iaren alse
vorscreuen is. slote edder stede veste edder houe sleke wunne
edder vorrede dar vns got vor beware. so scal vnser een deme anderen
vnde de inwonere der vorbenomeden rike vnde lande mit
allen truwen dar to helpen vnde dar mede vore
teen vnde dar nicht aff. ane de ghenne hebbe dat wedder deme yt aff
gewunnen ys vnde ouer de ghenne sy gerichtet de de missedat
gedan hebben. doch so vppe des ghenen koste vnde
schaden de se dar to esschet vnde des heren deme dat aff
gewunnen ys. ♦ Were ouer dat iemand desser
vorbenomeden missedat welk dede deme nene volghe dan wurde van
klegheren edder van iemande we den husede edder houede edder em
hulpen dede wetendes der missedat den scal men like schuldich
holden den misdederen. vnde dar ouer richten als in deme
lande een recht is. vnde efft dar iemand mede beruchtet
wurde edder beteghen vnde he dar neen voreseghde de desse
vorbenomede husinge houunge edder hulpe scolde dan hebben de
scal komen vor de richtere desses vredes vnde scal sik des
entleddegen alse de richtere seggen alse in deme lande een recht is. ♦
Were ock dat iemand beruchtet edder beteghen würde myt missedat als mit
vengnisse mit roue. mit brande mit deuerye mit morde mit vorretnisse mit veste edder
höue to slikende edder eff to wynnende dar vns got vor beware vnde
dar neen schinbare daet edder bekanntnisse were. den scolen de richtere
desses vredes voreladen. kumpt he vore vnde wil sik des entleddegen
so scol he se des entleddegen alse de richtere des vredes seggen alse in deme lande
een recht is vmme de missedat dar he mede beruchtet edder beteghen is ♦ Were
ock dat he nicht vore queme vnde entleddegede sik also alse
vorscreuen is\ so scolen ene. de richtere voruesten vnde
denne vredeloes kundegen. we ene dar na husede edder houede
edder ieneghe hulpe dede wan em de kundeginge der voruestinge witlich worden
were/ den scal men so schuldich holden alse den
voruesteden man. alse in deme lande een recht is. ♦ Were ock dat
iemand dar mede beruchtet edder beteghen würde. de den
voruesteden man. scolde huset houet edder em hulpe dan hebben na
der tyd dat em de voruestinge witlich worden were/ vnde dar neen
schinbare dat edder bekantnisse were de scal komen vor de richtere desses
vredes vnde scal sik des entledegen alse se seggen dat in
deme lande een recht is. kumpt he nicht vnde entleddeget sik alse vorscreuen is. so
scal men ene also schuldich holden alse den voruesteden man. ♦ Were
ock dat ienich man mit desser missedat vorrichtet vnde voruestet wurde alse
vorscreuen is. vnde wech qweme vngehindert vte dessen
vorbenomeden riken vnde landen. so scal yt
vmme syn gued gan als in deme lande een recht is. vnde so scole wi
vorbenomede heren truweliken vnde
eendrachtliken dar vmme schriuen wor wi ene voresschen
dar he vns vore entholden wert. biddende. dat man ene vns nicht
vore entholde men dat vns edder den vnsen moghe ouer em gerichtet
werden. weret dat vns des geweighert wurde vnde nicht ouer em
gerichtet würde so scole wi vorbenomede heren dar vmme to samende
komen edder vnsen truwen raed an beiden siden
darumme to samende senden. dar vmme to
sprekende wo wi dat wedderstan willen dat vns vnse voruestede man vore
entholden wert. vnde wes wi denne edder vnse raed dar vmme
eendrachtliken een werden an beiden siden dat
scole wi denne an beiden siden truweliken holden vnde düen ♦ Were
ock dat vns vorbenomeden heren edder den vnsen an beiden
siden van desser vorscreuenen hulpe wegene. edder ock
van richtendes wegene. desses vredes alse vorscreen is ieneghe
veide edder vnwille aff vntstunde dar scole wi an beiden siden
vnser een bi des anderen hulpe mit gantzen truwen
bliuen. so lange bet got helpet dat wi des enen gantzen
ende hebben an beiden siden ♦ Were ock dat welk krigh edder veide
edder in welker made vpstoet schege in malkes lande edder dat he in weren
hefft. van den synen so scal to newedder side vnser een deme
anderen de misdedere vore vordegedingen edder vore entholden. edder
houen edder husen edder en behulpelich wesen binnen dessen
voscreuenen vrede men vnser een scal deme anderen helpen ouer de misdedere
in aller mate alse vorscreuen is. ♦ Were ock dat welk desser
vorbenomeden heren edder vrowen ienick vorbot dede in
deme synen dat he in der were hefft dat schal men also holden ♦
Were ouer dat welk dat vorbot breke. in wes lande edder gebede he breke dar scal he
ane beteren als in deme lande een recht is vnde dar mede scal desse vrede
nicht gebroken edder gekrenket wesen. ♦ Vnde dessen vorbenomede
vrede vnde alle stucke vorscreuene scal men holden in
aller wyse vnde also lange alse vorscreuen is. ♦ Vnde wi
hebben newer mit dessem breue edder myt dessem vrede vnde nergen
mede vnse hulpere ouergheuen edder noch ouergeuen an beiden siden.
se syn wor se syn. ♦ Desses vorscreunen vredes richtere scholen wesen an
beiden siden de ghenen de houetlude sind edder
werden vppe Gottorpe vnde vppe Plo{e}ne vnde vppe
Koldinge vnde vppe Ripen ♦ Vnde desse vorbenomeden
richtere scolen to samende komen twye in deme iare als vppe
sunte Walburgen dage vnde vppe sunte Andreas dage to
Flensborgh vnde eneme iesliken richten als vorscreuen is ♦
Weret ouer dat welk desser vorbenomeden richtere alsodane vorval
hadde dat he van noet wegene dar vppe de vorscreuene tiid vnde ste nicht
komen konde so schal he. enen anderen in syne stede
schicken myt vuller macht to richtende alse he suluen scholde
duen\ ♦ Ock so scal de soone dar hertog Henrik van Lunenborg. hertog Iohan
van Mekelenborg hertog Wartzslaff von Stetyn. vnde her Baltazar here to
Wenden an beiden siden to Flensborg vore gelouet hebben
I Guds navn amen. Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern og vi, Elisabeth, af den samme nåde hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, af Stormarn og Schauenburg og vore børn og vi Henrik, af den samme nåde biskop af Osnabrück, fyrstegreve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, vi førnævnte samt alle vore arvinger og efterkommere erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi for os selv, vore arvinger og efterkommere og vore førskrevne riger og lande, mænd, tjenere, indbyggere i lande og stæder, nemlig Danmark, Sverige og Norge og hertugdømmet Slesvig og landet Holsten og alle vore lande og alle vore folk på begge sider, og hvad vi nu på begge sider har i vor varetægt i Sønderjylland efter et åremål og efter ordlyden i de breve, som handler om dette, og som er blevet givet i den anledning og med alle de rettigheder, som vi nu har det i vor varetægt, i Kolding på begge sider har aftalt og garanteret en fred, som skal bestå fra nu af til næstkommende sankt Johannes Døberens dag til midsommer og de næstfølgende fem år. Vi skal og vil overholde denne fred på begge sider til lands og til vands på alle måder, som herefter skrevet står: således at hverken vi eller nogen i disse førnævnte riger og lande, mænd, tjenere, indbyggere i lande og stæder, gejstlige eller verdslige eller nogen som helst af vore folk, som førskrevet er, skal tilføje de andre skade, hverken til lands eller til vands med tilfangetagelse, ran, brand, tyveri, mord, forræderi eller ved at afliste eller erobre slotte, stæder, fæstninger eller gårde. Hvis nogen bryder denne fred og ikke vil overholde den inden for disse år, som førskrevet er, hvad Gud forbyde, i disse førnævnte riger og lande, (hvis overtrædelsen begås) af mænd, tjenere eller indbyggere i stæder og lande, hvem han end er, eller på hvilken side han end befinder sig; bliver han grebet på fersk gerning, eller indrømmer han gerningen, da skal man dømme gerningsmændene i den af disse førnævnte herrers land, hvor dette måtte ske, som det er ret i det land, hvor de arresteres eller gribes. Hvis nogen forbryder sig mod de punkter, som før er skrevet, og ikke bliver arresteret eller grebet på fersk gerning, og gerningsmanden stævnes for retten, og hvis gerningsmændene flygter væk, og hvis de indlogeres eller huses et eller andet sted inden for disse førnævnte riger og lande og stæder, og de folk, der har indlogeret eller huset dem, ikke udleverer gerningsmændene til forfølgerne og klagerne, eller beskytter dem, eller giver dem nogen form for hjælp eller bistand ud over den tid, hvor gerningen, som gerningsmændene havde begået, blev kundgjort for ham, så skal og vil vi førnævnte på begge sider holde de folk, der indlogerer eller huser eller giver bistand eller hjælp til gerningsmænd, for lige skyldige med gerningsmændene og dømme derefter, som det er ret i landet. Er det sådan, at de folk, som indlogerede eller husede gerningsmændene, ikke holdt dem tilbage eller beskyttede dem mod de folk, som er forfølgere eller klagere, så skal dog den, der har haft dem til huse eller indlogeret dem, rense sig for anklage, at han, som ikke var medvidende om eller gav råd og dåd til eller befordrede gerningen, er uskyldig, sådan som det er ret i landet, hvor han, som har indlogeret eller huset gerningsmanden, bor. Hvis ikke han gør dette, da skal man holde ham lige så skyldig som gerningsmanden og dømme ham, således som retten er i landet. Hvis en eller anden, som har huset eller indlogeret dem, som havde begået disse gerninger, eller hvis han også selv begik gerningen, som førskrevet er, og er han fast bosiddende, så at herren ikke kan dømme over ham, der hvor han er bosiddende uden de andre herrers og landenes indbyggeres hjælp, så skal den herre og de indbyggere, som bliver kaldt til hjælp, trofast følge efter og give hjælp dertil og dermed drage af huse og ikke væk fra stedet, uden der er faldet dom over den, som har indlogeret eller huset gerningsmanden eller selv begået misgerningen, dog således på den herres bekostning og skade, som han, som har begået gerningen, er bosiddende under. Og hvis nogle slotte eller lande, fæstninger eller gårde blev erobret, sådanne som er fortabte og forbrudte med ret, da skal disse slotte, lande, fæstninger og gårde være forbrudte og tilfalde den herre, i hvis land de ligger, dog således at klageren bliver kompenseret for sin skade og for det, der ellers tilkommer klageren med rette. Hvis nogen begår en misgerning, og klageren, for hvem der er sket skade, eller en eller anden forfølger gerningsmanden, da skal enhver, der bliver tilkaldt hertil, i troskab følge klageren eller forfølgeren og være behjælpelig med at rettergang holdes herover, sådan som det er ret i landet. Hvis en eller anden kaldes til hjælp og han ikke gør det, som førskrevet er, så skal man holde ham for lige så skyldig som gerningsmanden og holde rettergang over ham som over gerningsmanden, dog således at man dækker forfølgernes omkostninger og skade. Hvis klagere eller forfølgere henvender sig til en eller anden, og hvis denne er blevet tilsagt som førskrevet, og hvis han ikke har fulgt trofast, og hvis han nægter, da skal han, til hvem henvendelsen blev rettet, møde for denne fredsaftales dommere, som herrerne på begge sider udnævner dertil, og rense sig for anklage, således som de siger, at det er ret i landet. Gør han det ikke, skal man holde ham lige så skyldig som gerningsmanden. Hvis nogen inden for disse førskrevne år angriber, skader eller forråder slotte, stæder, fæstninger eller gårde - Gud bevare os for det - da skal den ene over for den anden og indbyggerne i de førnævnte riger og lande med al troskab hjælpe dertil og drage ud og ikke tilbage, før de folk har fået det tilbage, som blev dem frataget, og før der er holdt rettergang over de folk, der har begået gerningen, dog på de folks bekostning og skade, som tilkalder dem, og den herres, som det er frataget. Hvis nogen begår en af disse førnævnte gerninger, og han ikke forfølges af nogen, hverken klagere eller andre, så skal man holde den, der huser eller indlogerer ham, eller giver ham hjælp med viden om gerningen, for lige skyldig med gerningsmanden og holde rettergang derover, som det er ret i landet. Og hvis en eller anden bliver angivet eller anklaget derfor, og han, som skulle have huset eller indlogeret eller givet hjælp til gerningsmanden, nægter, da skal han komme for denne fredsaftales dommere og rense sig for skyld, således som dommerne afgør, alt efter hvad der er ret i landet. Hvis også nogen bliver angivet eller anklaget for forbrydelse, tilfangetagelse, plyndring, brand, tyveri, mord, forræderi eller for at angribe eller tiltvinge sig fæstninger eller gårde - Gud bevare os herfor - og der ikke foreligger nogen åbenbar handling eller indrømmelse, så skal denne fredsaftales dommere indkalde ham. Og kommer han, og vil han rense sig for anklagen, skal han rense sig, således som denne fredsaftales dommere siger, alt efter hvad der er ret i landet, angående den forbrydelse, for hvilken han er angivet eller anklaget. Kommer han ikke og renser sig for skyld, som førskrevet er, da skal dommerne erklære ham fredløs og forkynde ham retsløs. Den der derefter husede ham eller indlogerede ham eller ydede ham nogen hjælp, hvis fredløsheden var ham bekendt, ham skal man regne som lige så skyldig som den fredløse mand, som det er ret i landet. Hvis nogen bliver angivet eller anklaget for, at de skulle have indlogeret, huset eller givet hjælp til den fredløse efter den tid, da fredløsheden blev gjort vitterlig, og der ikke foreligger nogen åbenbar handling eller indrømmelse, skal han møde for denne fredsaftales dommere og rense sig for anklagerne, således som de afgør i forhold til, hvad der er ret i landet. Kommer han ikke for at rense sig, således som det er skrevet før, skal han holdes for lige skyldig som den fredløse. Hvis nogen mand, som er dømt for en forbrydelse eller erklæret fredløs, som forskrevet er, flygter uhindret ud af disse førnævnte riger og lande, da skal hans gods beslaglægges alt efter hvad der er ret i landet. Og da skal vi førnævnte herrer i troskab og samdrægtigt skrive angående dette, at vi forlanger ham udleveret, hvor han holdes tilbage for os, idet vi beder om, at man ikke holder ham tilbage for os, men at der må blive holdt rettergang over ham for os eller vore folk. Hvis det bliver os afslået, og der ikke holdes rettergang over ham, så skal vi førnævnte herrer komme sammen angående dette eller sende vort tro råd på begge sider sammen i den anledning for at holde møde om dette, hvordan vi vil imødegå, at vor fredløse mand holdes tilbage for os. Og hvad vi eller vore råd i samdrægtighed bliver enige om på begge sider, det skal vi da på begge sider trofast overholde og gøre. Hvis nogen uvilje eller fejde skulle opstå for os førnævnte herrer eller vore folk på begge sider på grund af denne førskrevne hjælp eller på grund af domfældelsen i henhold til denne fredsaftale, som står skrevet, da skal vi på begge sider, den ene af os ved den andens hjælp, forblive i fuld troskab så længe, indtil Gud hjælper til, at vi kan få en endelig aftale om det på begge sider. Hvis det sker, at nogen krig eller fejde på nogen som helst måde opstår i nogens land eller i det, han har i sin varetægt, og den skyldes hans egne folk, da skal ingen af os på nogen af siderne over for den anden forsvare eller holde gerningsmanden tilbage, eller hjælpe, indlogere eller huse ham eller være ham behjælpelig inden for denne førskrevne fredsaftales tidsrum, men den ene skal hjælpe den anden over for gerningsmanden på al måde, som førskrevet er. Hvis nogen af disse førnævnte herrer eller fruer udsteder noget forbud i det land, han eller hun har i sin varetægt, skal man overholde det således: bryder nogen forbudet, i hvilket land eller område han bryder det, der skal han bøde derfor i forhold til, hvad der er ret i landet. Og dermed skal denne fredsaftale ikke brydes eller krænkes. Og denne førnævnte fred og alle førskrevne stykker skal man holde på alle måder og så længe som førskrevet er. Og vi har hverken med dette brev eller med denne fredsaftale eller på nogen måde svigtet vore hjælpere, og vi vil heller ikke herefter svigte dem til begge sider, de være, hvem de være vil. Denne førskrevne fredsaftales dommere skal være folk på begge sider, som er eller bliver høvedsmænd på Gottorp og Plön og på Koldinghus og Riberhus. Og disse førnævnte dommere skal træde sammen to gange om året, således på Valborgs dag og sankt Andreas dag i Flensborg og holde rettergang for enhver, som førskrevet er. Hvis en af disse førnævnte dommere skulle få et sådant forfald, at han ikke kan indfinde sig på førskrevne tid og sted på grund af forhindring, da skal han sende en anden i sit sted med fuldmagt til at dømme, som han selv skulle gøre. Og således skal den udsoning, som hertug Henrik af Lüneburg, hertug Johan af Mecklenburg, hertug Vartislav af Stettin og hr. Balthasar von Wenden har garanteret på begge sider i Flensborg, stå ved fuld magt og holde, dog således med at hvers ret er upåtalt på begge sider. Og således skal dette brev på ingen måde krænke, stå til hinder eller være til skade for det brev, som blev givet og beseglet i Kolding nærmest foregående Vor Frues bebudelsesdag, men førskrevne brev skal blive ved sin fuldkomne gyldighed og holde i alle artikler og stykker, som det udviser. Alle disse førskrevne stykker og artikler og enhver taget for sig lover vi, førnævnte kong Erik og vore arvinger og efterkommere og vi, førnævnte hertuginde Elisabeth og vore børn og efterkommere og vi, førnævnte grev Henrik og vore arvinger og efterkommere at holde fast og til stadighed, gensidigt i troskab og på al måde uden nogen svig eller udflugter. Og vi efterskrevne forlovere på kong Eriks side, nemlig Peder, ærkebiskop af Lund, Peder, biskop af Roskilde, Peder, biskop af Ribe, Bo, biskop af Århus, Johan, biskop af Slesvig, Jens, biskop af Odense, Lave, biskop af Viborg, Peder, biskop af Vendsyssel, Jens Due, Ture Bengtsson, Algot Magnusson, Folmer Jakobsen, Fikke van Vitzen, Niels Iversen, Thomas van Vitzen, Jens Olufsen, Erik Ummereise, Anders Jakobsen, Niels Bosen, Bjørn Olufsen, Bent Steensen, Johan Skarpenberg, Godtskalk Bentsen, Jakob Troelsen, Bo Steensen, Erik Nielsen, Ture Steensen, Niels Strangesen, Knud Bonde, Peder Mogensen, Endred Erlandson, Niels Krabbe, Otto Mikkelstrup, Jon Litle, Gjord Gjordsen, Lars Hvas, Halvard Finsen, Jens Nielsen af Aunsbjerg, Kristian Skram, Trued Hase, Jens Skram, Stig Pedersen, Svend Udsen, Niels Svensen, Stig Munk, Niels Brok, Jens Eskelsen, Henrik Jensen, Jens Thomassen, Jon Bing, Lyder Kabel, Bernike Skinkel, Valdemar Bydelsbak, Kristian Friis, Niels Jensen af Tange, riddere, Klaus Limbæk, Herman van Vitzen, Lyder Limbæk, Knud Bentsen, Olaf Hagensen, væbnere; og vi efterskrevne forlovere på førnævnte hertuginde Elisabeths og hendes børns og grev Henriks side, nemlig Johan, biskop af Lübeck, Erik Krummedige, Otto Sehested, Lyder Storm, Wulf Pogwisch den Yngre, Otto von Knob, Tønnes Rønnow, Sivert Sehested, Benedikt van Aneveld, Reimer Sehested, Hartvig Heesten, Johan Rantzau, Otto Wilberg, Klaus van Bokwold, Herding Stake, Marquard van Siggem, Detlev Rixtorp, Skakke Rantzau, Poul Breide, Johan Stake, Lars Heest, Klaus Swaff, Bertram Heesten, Detlev van Anevelde, riddere, Hennike Tralow, Bertram Sabel, Henneke Stake hr. Herdings søn, Johan Hummersbüttel, Lydeke van Bokwold, Henrik Alwerstorp, Valdemar Breide af Zagow, Henrik Broktorp Klausen, Volrad van Bokwold, Marquard van Siggem, Markvard van Qualen, Marquard Stake, Keye Rantzau d. Yngre, Henrik van Stow, Emeke Ratlow, Otto Ratlow, Lyder Langelow af Seldorf, Borkard Krummedige, Henrik Rantzau, hr. Godtskalks søn, Godtskalk Rantzau, hr. Godtskalks søn, Henneke Ratlow, Klaus Raben, Detlev Walstorp, Klaus Aschenberg, Henrik Küle, Eggert Gørse, Markvard Breide d. Yngre, Otto Meinerstorp, Klaus van Tyn og Henneke Dosenrode, væbnere; alle vi førskrevne lover gensidigt og i troskab på alle måder fast og til stadighed at overholde alle disse førskrevne artikler og stykker, som førskrevet er, hver især for sig og for den, han har myndighed over og for alle, som vil gøre og lade på begge sider, den ene over for den anden, som står skrevet ovenfor, uden nogen form for svig eller udflugter. Og hvis nogen af disse førskrevne forlovere bliver bedt om at sætte deres segl på dette brev, og han ikke vil gøre det, da skal han blive fredløs, ligesom hvis han havde begået en af de misgerninger, som førskrevet står. Og til større garanti og sikkerhed for alle disse førskrevne stykker og artikler har vi, førnævnte kong Erik, hertuginde Elisabeth og grev Henrik og vi, førnævnte forlovere på begge sider, med vilje og vidende ladet vore segl hænge for dette brev, som er givet og skrevet i Kolding 1000 år 400 år i det 11. år efter Guds fødsel på Vor kære Frues bebudelsesdag.