© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec.
Deme erwerdighen grosmechtigen heren homeister Dutches ordens heren Heynriche von
Plawen mynen ghenedighen heren kome desse bryf ane alles sumen myd aller werdycheit.
♦ Mynen wyllyghen dynst czuvorn und allent das ich vormach. ♦ Wisset liber
ghenedigher herre wy das ich quam czu deme Sůnde in deme sexsten taghe und her
Arnd Poleman was nicht heyme und was by deme konynge czu Kalmern und halden eynen
taek do komen dy Pomerschen vorsten und us allen steten eyn rotman. ♦ Alzo lys ich
vorboden alle vyer borghermeyster czu deme Sunde und machte myd yn vile rede umme
czu
wyssen wes sy wyllen hetten. ♦ Do wolden sy wissen ap ich czu Lubeke welde czu deme
tage. ♦ Do schrach ich ioe. ♦ Do wolden sy mich nicht mee gheben czu derkennen und
ich merkede in yren das sy obel under den anderen syn die stede und werden sceyden
dy
henssestede alzo ich vorneme. ♦ Ouch wollen sy nicht komen czu Lubeke czu deme taghe
sunder sy weren gros von myr begerende myd yn czu reden wen der taek czu Lubeke were
ghesceen. ♦ Ouch merke ich wol in yren reden das sy groes bogheren weres alzo ich
wol
vorneme das sy sich myd deme konynge von Dennemarken vorbunden das ir in deme
selbighen vorbunde wellet myte syn. ♦ In den vorb{ue}nt komen desse stete S{ue}nt
Gripeswolt Stettyn Ankelam und vile ander kleyne stete und alle dy Pomerschen vorsten
dys yst eyne zache do sy mite umme gyen alze ich vorneme. ♦ Dornoch quam ich czu
Lubeke in deme dritten taghe do vant ich Tydeman Hitvelde nycht. ♦ Und dy roet van
Rostoke beleyten mich czu der Wysmer und dy roet czu der Wismer beleyten mich czu
Lubeke und dessen dren steten Lubeke Wismer Rostoke den was czumole libe das euwer
ghenode mych czu yn sande und dankeden uch groes und entphengen mich liplychen und
derboten mich grosse czucht und ere umme euwer libe wyllen. ♦ Alzo
Til den ærværdige, stormægtige herre, højmesteren for Den tyske Orden, hr. Henrik von Plauen, min nådige herre skal dette brev komme uden nogen forsinkelse med al værdighed. Min villige tjeneste tilforn og alt jeg formår. I skal vide, kære nådige here, at jeg kom til Stralsund på den 6. dag, og hr. Arnold Poleman var ikke hjemme, idet han var hos kongen i Kalmar og holdt møde, hvortil de pommerske fyrster og en rådmand fra hver by kom. Således indkaldte jeg ved bud alle fire borgmestre i Stralsund og talte indgående med dem for at få at vide, hvad de ville befale. Da ville de vide, om jeg ville til Lübeck til mødet. Dertil svarede jeg ja. Da ville de ikke lade mig få mere at vide, og jeg mærkede på deres tale, at de sammen var stæderne fjendtligt stemt, og de ville splitte hansestæderne, som jeg fornemmede. De ville heller ikke komme til mødet i Lübeck, men de ønskede i høj grad af mig at tale med dem, når mødet i Lübeck var overstået. Jeg forstår også vel af deres tale, at det i høj grad er deres ønske, at hvis de, som jeg visselig fornemmer, går forbund med kongen af Danmark, at I så vil være med i det samme forbund. Disse byer kommer med i forbundet: Stralsund, Greifswald, Stettin, Anklam og mange andre små byer og alle de pommerske fyrster, det er en sag, de beskæftiger sig med, sådan som jeg forstår. Dernæst kom jeg til Lübeck den 3. dag, hvor jeg ikke fandt Dietrich Hetfeld. Og rådet fra Rostock gav mig frit lejde til Wismar, og rådet i Wismar gav mig frit lejde til Lübeck, og det var disse tre byer, Lübeck, Wismar og Rostock, særdeles kært, at Eders nåde sendte mig til dem, og de takkede Eder meget og modtog mig elskværdigt og ydede mig al tugt og ære af kærlighed til Eder. Således sendte de straks bude til mig på rådhuset og ville gerne vide, om jeg ville give til kende over for dem, hvad der var givet mig i opdrag at opnå hos stæderne. Dette skete på vor frue dag efter måltidet. Til stede var stæderne Rostock og Wismar, og de andre stæder var der ikke. Dietrich Hetfeld var heller ikke kommet. Altså bad jeg om at sagerne måtte hvile til om fredagen, for at andre stæder kunne komme til stede, og det bifaldt de. Iblandt faldt megen tale, så at jeg fik klart indtryk af, at Lübeck, Rostock og Wismar havde forenet sig og gerne ville have Eders nåde med i deres forbund og (dermed) stå på fjendtlig fod med de andre stæder. Således afventer jeg endnu de andre stæder, når de vil komme, og håber, om Gud vil, at jeg kan forsvare Eders ære vel i alle sager, thi de har sandelig talt vel også om Eders egen person, så de er særdeles velvillige over for Eder. Og der er endnu ikke tid at tale om de 100 skytter, hvornår de skal træde sammen, og når det er i orden at tale om det, vil jeg ikke undlade det, og alt hvad I har befalet mig, og intet, som jeg kan tænke mig til nytte og gavn for denne orden og landet, vil jeg lade ude af betragtning, om Gud vil. Kære nådige herre, som da jeg tog afsked med Eders nåde, så håber jeg at fuldbringe alt vel, således at alle ting skal blive til Eders fordel, og jeg råder Eder til ikke at forpligte Eder eller indgå forbund med herrer eller stæder, før jeg har underrettet Eder om alle ting, thi det vil gå forunderligt til med disse stæder, og jeg håber, om Gud vil, at alle ting vil skikke sig vel efter Eders vilje: de har alt i god fortrøstning, efter jeg således har underrettet dem. Og hvis Dietrich Hetfeld heller ikke kommer om fredagen, så vil byerne ikke længere vente, og jeg må fortsætte mine sager uden ham, hvad jeg dog ugerne gør. Og jeg vil dernæst forberede mig på, hvordan jeg formår og ordner det, så jeg kan tale mundtligt med Arnold Poleman og med rådet i Stralsund, når jeg har ordnet og afsluttet alt i Lübeck, men jeg må drage af sted med stor snilde og omtanke og omhu, for at jeg kan bringe Eders nåde en holdbar afslutning og et endeligt svar tilbage, sådan som I tiltror mig, at jeg gerne gør med god vilje, det kan aldrig være mig imod; hvis jeg, hvad Gud forbyde, bliver opholdt på vejen, så der sker skade, så opgiv mig ikke og lad mig altid drage fordel af min troskab. Jeg kan heller ikke se andet, end at alle stædernes og kongens ting og sager vil føre til stor krig. Dronningen lader to slotte bygge ved Flensborg, det vil sige i landet Holsten, og alle de store stæder er meget bekymrede. Angående dette, nådige herre, så tag i betænkning, om det vil være til gavn for ordenen og landet også at kaste sig ud i denne krig. Ligeledes, nådigherre, angående våben, det er nu svært at få her: enhver køber nu gerne våben, dog vil jeg forsøge at stræbe efter det bedste efter Eders vilje og befaling. Og lad min nådige herre, kommendatoren i Danzig, disse ting vide, da jeg ikke har haft tid at skrive et brev, hvad jeg gerne havde gjort. Jeg kunne også godt tænke mig tidender om, hvordan det gik Eders nåde på mødet med kongen af Polen og Wiltold. Og hvordan alting vil udvikle sig her, vil jeg ufortøvet lade Eders nåde vide. Nådige herre, vær befalet i Guds og hans kære moders vold. Skrevet onsdagen efter festen for jomfru Marias fødsel. Ved mig, Albrecht Dodorf, Eders tro tjener.