Heinrich Donycht, Peter Goltzin fra Besekow, Paulinus Molner, borger i denne by, Heinrich Kelle, hr. Henrik Blomes tjener, Johan Arndsen fra Göteborg, Heinrich Romelow fra Treptow, Heinrich Sarntzyn, bager, Nicolaus Myrs, Heinrich von Minden og Steffen Jonsson kom til rådets nærvær, troværdige og ærlige mænd, sagde, at de i i nuværende efterår, og det vil sige tiden omkring Sankt Dionysius, var sejlet fra Falsterbo til Stralsund. Otte dage tog rejsen, men én, mørk nat, nemlig den som følger umiddelbart efter Sankt Dionysius (= 10. oktober), hvor førskrevne Heinrich Donicht stod ved roret, mistede de et vist menneske fra skibet, idet der var stærk vind. To af dem hørte de noget gøre en plump lyd, sådan som når noget falder i vandet, men på grund af mørket kunne de ikke se og mente, at det var en tønde, der var gledet i vandet. Derefter klagede en kvinde heftigt, som var med dem, at der havde været en kok, som sejlets hals slog omkuld og kastede i vandet. Da blev de enige om, at de havde mistet kokken ved navn Henning Wyse, som sålede ved et uheld var blevet kastet i vandet af sejlets hals. Derfor udstrakte alle de førnævnte deres fingre og svor til deres helgener, at hin Henning Wyse var druknet ved førnævnte uheld, således at der ikke fra noget meneske ombord på skibet var sket ham noget ondt. Tværtimod smertedes de alle over hans død. Dette blev afhandlet i nærvær af Nicolaus fra Lippe, Johan Burow og Johan Keding, kammerskrivere, på mandagen efter den hellige Dionysius.