Johannes, biskop, Guds tjeneres tjener, hilsen og apostolisk velsignelse til vor elskede søn, Jens Hennekesen Rynkeby, rektor for sankt Laurentii sognekirke i Skagen i Børglum stift, vor nuntius. Til at beskytte den kæmpende kirkes stilling, alle troendes moder og mesterinde, og til at forsvare vor højtelskede og vederkvægende datter, byen (Rom), i hvilken guddommeligheden ønskede at være og lagde fundamenterne for sin kæmpende kirke ved helgenernes røde blod, Peters sæde og andre os og førnævnte kirke underlagte egne, som uretfærdighedens fostersøn, Ladislaus af Durazzo, som i uoverlagt vovemod kalder sig konge af Jerusalem og Sicilien, han, ryggesløs fjende af og oprører mod denne kirke, som til gødning for skismaet, med vold, våben og al fjendtlighed med sine tilhængere, kumpaner og følgesvende under skændigt påskud og ødelæggelsens søns banner, Angelo Corrario (dømt som kætter og skismatiker af generalkonciliet i Pisa ved Guds retfærdige dom, han som i forvorpen helligbrøde indtil nu har tilladt sig og til stadighed tillader sig at kaldes Gregor d. 12.), virker for at besætte og give vores i lighed med alle rettroendes stilling til den nedstyrtende ruin og at genindføre og genindsætte denne Angelo med dennes følgesvende i den samme by (Rom) og for at skismaet kan spire frem igen og få næring på alle måder; og for at vi kan genvinde hvad som helst af det af Ladislaus selv og andre fjender invaderede og besatte, som henhører under os og til den samme kirke og for at Ladislaus og hans førnævnte følgesvendes skændige handlinger kan stå åbent for alle, har vi fremskaffet den dom, som retmæssigt og tilbørligt blev afsagt mod denne og hans følgesvende på grund af hans krævende skyld og synd, den dom, som, for at ordlyden om disse ting kan udgå til alverden, gennem din og vore andre budbringeres flid skal vises for alle konger, dronninger, prælater, fyrster, universiteter og øvrige dyrkere af den rette tro; og da disse midler ikke er til stede for førnævnte kirkes apostoliske kammer til modstand og forsvar mod ham og andre forfølgere af denne kirke og os, har vi fremsendt det levende kors' ord, idet vi følger i vore forgængeres spor, til at prædike (ved din og vore andre budbringeres flid) til ære for den højeste, som underkuer de ondtforvoldendes horn; og vi udpeger for nærværende din omhu både på grund af denne omstændigheds årsag og til at bede om støtte i dette nødvendighedens kritiske øjeblik i Danmarks, Norges og Sveriges riger; af hvilken grund vi med nærværende skrivelses myndighed oversender din omhu, om hvis anerkendte flid i vore og vor kirkes største sager længe og om hvis dyds renhed og samvittighed, ikke ukendt for os, troværdige og vidnefaste udsagn holder os informeret, at udøve prædiken i Danmarks, Norges og Sveriges riger og deres egne til syndsforladelse, ved dig eller andre indsatte i åndelige værdigheder, den hellige skrifts magistergrad eller doktoraternes øvrige videnskabelige grader eller i det hele taget andre, du mener er passende til at deputere denne store opgave, idet vi tilføjer, at du skal forfølge denne pligt i overensstemmelse med den forsigtighed givet til din omhu fra Den Højeste, påtagende dig effektivt og klogt at gå til værks i denne ved dig selv eller andre ovennævnte med al grundighed og straks indføre alle, som du kunne mene måtte være nyttige til dette hverv, for at de, idet de med ærefrygt påtager sig dette korsets tegn og fæstner det i deres hjerter og på deres skuldre, med mandig kraft binder sig til hjælp og støtte for os og førnævnte kirke og til beskyttelse af den omtalte by (Rom) og genvindelse af kongedømmet og de omtalte egne, og for at de skal udføre dette (korsets) hverv trofast og med deres person på alle måder virke ivrigt for at komme til hjælp til udslettelse af disse fjender; og for at de troende i Kristus hellere og mere brændende skal lægge sig efter det førnævnte, for at de skal vide, at de vil modtage des større belønning for deres anstrengelser, tilstår vi hin forladelse for deres synder, om hvilke de vil være angerfulde i hjertet og bekendende med munden, hin syndsforladelse som det har været sædvane at tilstå gennem det apostoliske sæde til dem, der drog over havet til hjælp for Det hellige Land på tiden for det universelle korstog: denne syndsforladelse tilstår vi for mindst en måneds varighed, idet vi bekender os til den almægtige Guds nåde og hans hellige apostles myndighed og den magt til at binde og løse, Gud har overladt os skønt af utilstrækkelige fortjenester, til alle sandt angrende og bekendende, som (påtager sig) denne opgave, idet det frelsebringende korsets tegn er blevet antaget i egen person og for egen regning, fra den dag de har begivet sig til vort nærvær og mindst en måned frem, hvad enten det drejer sig om krigsførere, kommandanter over førnævnte lande og byer eller de drager bort fra dette lys i udførelsen af denne opgave; og vi lover ligeledes den evige frelses forøgelse til belønning for de retfærdige, som ganske vist ikke i egen person begiver sig hertil, men blot i overensstemmelse med deres beskaffenhed og evne vil sende passende mænd til at opholde sig her i mindst det nævnte tidsrum; ligeledes til dem, som ganske vist for andres regning, men i egen person opfylder dette antagede forsvars opgave; ligeledes til dem som ikke vil gå i krig selv eller ved stedfortræder, men som rejser støtte i penge eller andet gods i betragteligt omfang ifølge din proklamations afgørelse eller til denne (proklamation) deputerede personer; ligeledes til alle, som efter vores bestemmelse med deres prædikener og overbevisende taler fører folk til at betale denne støtte ved at vække begejstring; alle dem tilstår vi med virkning i førnævnte fald fuld syndsforladelse. Vi befaler ydermere, at alle skal tage del i tilgivelsen, som i henhold til de førnævnte eller noget af deres nødvendige krav ifølge din og dine kommissærers afgørelse angående deres gods på passende vis hjælper personer eller tjenere til støtte for dette foretagende. Og vi tager deres gods under den hellige sankt Peters og vor beskyttelse, fordi de vil løfte korset, idet vi fastslår, at de skal være under deres stiftsforesattes beskyttelse; hvis nogen som helst vil vove sig imod dette ved stedets stiftsforesatte, hvor end det kan være, skal han gendrives med kirkens straf under udeladelse af appel. Fremdeles med hensyn til en fyldigere udførelse af dette frelsens foretagende, for at din omhu og dine kommissærer kan sammenkalde gejstlighed og folk til et hvilket som helst passende sted, I vil, og på det samme sted fremsætte korsets ord til prædiken for de troende og oprigtigt angrende og bekendende, der er samlet for andægtigt at høre på denne prædiken, skal du med apostolisk myndighed have magt til at løse et år; kommissærerne skal have magt til at løse 100 dage af de straffe, der er pålagt dem, og du skal ligeledes have magt til at antage priorer, prædikanter, guardianer og andre nødvendige og gode hjælpere til at udføre alt det førnævnte, for så vidt det vil være oportunt, idet ingen som helst generel eller speciel tilståelse skænket af det samme sæde til bekendere, ordensbrødre eller hvilken som helst form for regelbundne brødre af hvilken som helst ordlyd skal stå i vejen (at de ikke skylder at løfte eller udføre apostoliske befalinger gennem apostoliske breve, i hvilke benævnelsen af en sådan tilståelse ikke haves, eller også er de måske blevet tilstået, at de ikke formår at blive suspenderet eller ekskommunikeret) eller i det hele taget nogen som helst andre privilegier eller breve, erholdt fra det samme sæde, om hvilke og i hvis fulde ordlyd der skulle være fuld og udtrykkelig benævnelse i nærværende brev; (for at alt dette kan opfyldes,) skænker vi dig fuld og fri mulighed ved nærværende brevs ordlyd. For at korsfarerne des mere villigt og brændende kan udføre deres løfte, på grund af hvilket de vil blive tildelt de større privilegier med apostolisk myndighed, tilstår vi dem ved nærværende skrivelse, at de skal nyde de privilegier og friheder, som indeholdes i det universelle aflad for de korsfarere, der drager over havet; ydermere at de ikke kan formås at kaldes for retten uden for deres stifter ved det apostoliske sædes eller dets legaters breve, hvis ikke de breve, som de vil modtage, udtrykkeligt nævner sådanne skrivelser, når blot de stiller op for deres biskoppelige dommere til at svare for sig mod dem, der klager over dem, hvilke korsfarere vi befaler skal forsvares af dig eller dine kommissærer, idet den kirkelige straf henfalder til appellens hindring, ved i sandhed med den samme myndighed at undertvinge dem, som i modstrid med denne tilståelse vover at skade de samme korsfarere. Men vi befaler, idet vi afgør og bestemmer, at hver og en indtægt, indkomst, gave; afgrøde, rettighed, ting og gods af en hvilken som helst art og i en hvilken som helst form de end måtte være, det være sig gaver eller hjælpeforanstaltninger eller betalinger eller en kombination af disse som kommer eller vil komme fra prædikenen, hvordan end eller på hvilken som helst måde det end måtte ske, ubeskadiget kun bør nå frem til vor elskede søns, Ludovico Baglionis hånd, statholder for os i Perugia og i førnævnte riger og adskillige andre ovennævnte kirkelige og apostoliske egne, vor tjener, revisor for alle regnskaber og indsamlinger, eller til de af ham deputerede, passende i henseende til troskab og evner, for derefter hurtigt og hæderligt at blive oversendt os og førnævnte kammer ved omvekslingsbreve eller anden sikker måde; vi udnævner Ludovicus til modtager og opbevarer af disse indtægter med den fulde evnes pligt til regnskab for disse ting. Givet i Rom ved San Pietro 8. dag før idus i november i vort pontifikats andet år.