© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A
In godes namen amen♦ Wy Vlrich van godes gnaden hertoge to Mekelenborg to Stargarde vnde to Rozstock here bekennen openbare in desseme breue dat wi na vnses rades rade mit willen vnde mit leue vns ghentzlich to vnseme gnedigen heren vnde leuen oeme herren Erike van godes gnaden der rike Denmarken Sweden Norwegen. der Wende vnde der Gothen koninge vnde hertogen to Pomeren vnde to vnser gnedighen vrowen koninginnen Margareten der suluen gnaden. koning Waldemars dochtere vnde to ereme vnde to der vorscreuenen rike denste gesettet hebben truweliken by en vnde by den vorscreuenen riken to bliuende vnde mit en to dyende vnde to vorderuende vnde ieghen en vnde de vorscreuenen rike nicht to wesende edder to duende ♦ Vnde wanner de vorbenomede koning edder koninginne vnses denstes vnde hulpe behouen edder hebben willen to lande edder to watere vnde vns sos weken to voren to seggen laten edder to vntbeden dat se vnsen denst vnde hulpe hebben willen vnde senden vns schepe vnde spise to deme Sunde so schole wi en van staden an senden hundert wapend vnde dar vor scolen se vns ieslikes verdendel iares also lange alse es den vorbenomeden koninge vnde koninginnen behoff is. vntrichten vnde gheuen vyffhundert lodeghe mark vyff vnde vertich lubesche schillinge vor iewelke lodege mark to rekende in munte in penningen alse in Denmarken ghenge vnde gheue syn ♦ Doch enschole wi en nicht min wen hundert wapend senden wen se vns to seggen laten alse vorsceuen is. ♦ Weret ouer dat se min wen hundert wapend hebben wolden\ so scholen se vns denne ieslikes verdendel iares also vele des to min van dessen vorscreuenen ghelde gheuen alse se min lude wen hundert wapend van vns hebben willen ♦ Vnde een ieslik wepener den wi en senden scholen als vorscreuen is/ de scal/ efft des behoff ys enen hingst mit sik hebben ♦ Willen oc de vorbenomede koning edder koninginne vns suluen in vnser eghenen personen to sik hebben so schole wi en suluen komen to erer hulpe vnde to erem denste alse vorscreuen is vnde wes se vns dar vor duen willen dat scal to eren gnaden staen vnde wan de vorbenomede koning edder koninginne vnsen denst vnde hulpe hebben willen so schole wi en komen alse vorscreuen steit ♦ Vnde also vro alse wi denne in eren denst komen so scholen se vns vor koste vnde vor schaden staen vte deme Sunde vnde dar wedder in vnde de vorbenomede koning vnde koninginne scolen den vromen hebben mit godes hulpe. ♦ Vnde weret dat iemand van den vnsen den vorbenomeden koninge edder koninginnen vnde den vorscreuenen riken denen edder behulpen wesen wolden/ des schole wi vnde willen ghunnen mit guden willen vnde dat scal weder vns nicht wesen/ men wi scholen den de en denen vnde behulpen syn des toghunstigher dar vor wesen ♦ Vnde oc scal nemand van den vnsen den vorbenomeden koninge edder koninginnen edder den vorscreuenen riken vnder oghen denen edder en entieghen wesen mit vnsen willen ♦ Weret sake dat dat iemand dede dat god vorbede dat scal wedder vns wesen vnde wi scholen vnde willen em de dat deit also hetisch vnde also quaed dar vor wesen in aller wise alse de vorbenomede koning vnde koninginne ♦ Vnde wene wi vurder to des vorbenomeden koninges vnde der vorbenomeden koningynnen vnde der vorbenomeden rike denste vnde hulpe teen konen he sy we he sy dat scole wi duen mit alleme vlite vnde scholen vnde willen vns dar truweliken ane bewisen alse se vns to louen. ♦ Alle desse vorscreuenen stucke vnde article loue wi hertogh Ulrich vorbenomet. den vorbenomeden koninge Erike vnde koninginnen Magareten vnde den vorscreuenen riken stede vnde vast to holdende in guden truwen sunder ienegerleie hulperede edder arghelist ♦ Vnde to merer witlichheit vnde tuchnisse so hebben hir an vnde ouer gewesen vnse truwen ratgheuere vnde man. alse her Hannes van Ylenuelde her Otte Piccatel riddere Enghelke van Helpten vnde Clawes Sechelm knapen. vnde her Iohan Winhusen prester vnde wi hertoge Vlrich vorbenomet hebben to ener groteren sekercheit vnde bewaringe vnde bekantnisse alle desserrr vorscreuenen stucke vnde article vnse ingeseghel mit willen vnde mit widscop gehengen laten vor dessen breff ♦ Datum Wardingeborg anno domini millesimo quadringentesimo undecimo sabbato proximo ante festum beati Martini episcopi et confessoris\
I Guds navn amen. Vi Ulrich, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, af Stargard og herre til Rostock erkender åbent i dette brev, at vi efter råd fra vores rådgivere af fri vilje og kærlighed helt og holdent har vor erklæret vor vilje til at tjene vor nådige herre og kære slægtning, Erik, af Guds nåde rigerne Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern og vor nådige frue, dronning Margrete, af den samme nåde, kong Valdemars datter, både hende og de før skrevne riger, idet vi trofast vil forblive med dem og de førnævnte riger, til gavn eller fordærv, idet vi ikke vil gøre noget eller være imod dem eller de førskrevne riger. Og når som helst den førnævnte konge eller dronning behøver eller vile have vor hjælp og tjeneste til lands eller til vands og seks uger i forvejen lader os tilsige eller sender os bud herom, at de ønsker at modtage vores hjælp og tjeneste, og sender os skibe og forråd til Stralsund, da skal vi straks sende dem 100 bevæbnede mænd, og for det skal de hvert kvartal, så længe som der er behov herfor for den førnævnte konge og dronning, udrede og give os 500 lødige mark at regne som 45 lybske skilling for hver lødig mark i penge og mønt, som er gangbar i Danmark; men vi skal ikke sende dem mindre end hundrede væbnede mænd, når de lader os tilsige, som det før er skrevet. Hvis det skulle ske, at de ønsker mindre end hundrede væbnede mænd, så skal de da hvert kvartal give os ligeså meget mindre af det førskrevne beløb, som de ønsker at få færre folk end de hundrede væbnede mænd fra os. Og hver væbner, som vi sender dem, skal, som det står skrevet, hvis der er behov herfor, have en hest med sig. Om den førnævnte konge eller dronning ønsker at få os selv i egen person til sig, da skal vi selv komme dem til deres hjælp og tjeneste, sådan som det står skrevet, og det skal være op til deres nåde, hvad de vil godtgøre os herfor, og når den førnævnte konge eller dronning ønsker vores hjælp og tjeneste, da skal vi komme til dem, som før skrevet står. Og så snart vi således kommer i deres tjeneste, da skal de godtgøre os for omkostninger og skade fra Stralsund og tilbage igen, og den førnævnte konge og dronning skal have fordelen med Guds hjælp. Og hvis nogen af vores folk vil tjene eller være den førnævnte konge eller dronning og de førnævnte riger behjælpelig, skal og vil vi påskønne det med god vilje, og det skal ikke være os imod, men vi skal være desto mere gunstigt stemt mod dem, der tjener dem og er dem behjælpelige. Ej heller skal nogen af vores folk med vores vilje være imod den førnævnte konge eller dronning eller de førnævnte riger eller tjene nogen mod dem for. Hvis nogen gjorde det, hvad Gud forbyde, da skal det være os imod, og vi skal og vil være lige så hadske og bitre derover på alle måder mod ham, der gør det, som den førnævnte konge og dronning. Og hvem vi yderligere kan inddrage til den førnævnte konges og den førnævnte dronnings og de førnævnte rigers tjeneste og hjælp, hvem han end er; det skal vi gøre med al flid, og vi skal og vil dermed bevise, at vi er trofaste, således som de tiltror os. Alle disse før skrevne artikler og afsnit lover vi førnævnte hertug Ulrich førnævnte kong Erik og dronning Margrete og de førnævnte riger at holde fast og til stadighed i troskab uden nogen udflugter eller svig. Og til større vitterlighed og vidnesbyrd har vores tro rådgivere og mænd, hr. Hans van Ilenvelde, hr. Otto Peccatel, riddere, Engelke von Helpten og Klaus Sechel, væbnere, og hr. Johan Winhusen, præst, været her til stede, og vi, førnævnte hertug Ulrich, har frivilligt og med vidende ladet vores segl hænge for dette brev til større sikkerhed og garanti og vidnesbyrd. Givet i Vordingborg i det Herrens år 1411 på den nærmeste lørdag før festen for bekenderen og biskoppen, den hellige Morten.