Tekst efter A
Allæ mæn thettæ breff see elles høræ læsæ helser iac Axil Anderssøn off Kiærstorp riddære ær ewinnælighæ helsæ meth worum herræ ♦ Kungør thet allæ so fast the nw æræ som kommæ scullæ ath iac wætherkennæs mich ath hawæ skifft eet wænlight skifftæ meth een hederlik man oc walboren thennæ brefføræ Hans Krøpillin panæ hans husfrwæs wegnæ frw Katerinæ æfter min brothers døth her Iens Anderssøn hwes siæl guth hawæ/ i swa dana mathæ ath iac scal nythæ allæ pantæ gotz som hans husfrwæ kunnæ i looth kommæ swa wæl æfter hennæs fathers døth her Niels Kraghæ guth hans siæl hawæ som æfter hennæs hosbundæs døth fordæ her Iens Anderssøn/ wnder taghet een øthæ iorth som hether Quærnagher ♦ Item skal iac nydæ all hans deel innen then møllæ for Fulsæ stander ♦ Item skal iac nydæ allæ stothors meth therræs afføthæ som wi til skifftæs hawæ innen Liglingæmarchæ ♦ Ther meth skal iac sælff in løsæ allæ the gotz her Iens Anderssøn hadæ sat til pant ♦ Item skal iac taghæ al hans deel off gialden til mich ♦ Och lather iac hanom och hans arwinghæ quittæ ledighæ oc arsaghæ for alt skifftæ som wi til sammen hawæ hafft ♦ Item skal fordæ Hans Krøpillin hawæ al min deel off the hors for næthen aa gaar ther her Niels Kraghæ attæ/ ♦ Til wissæ oc bæthræ forwaringh ath thettæ scal stadukt oc fast bliwæ i allæ mathæ som faræ staar screwit tha hengher iac fordæ Axil Anderssøn riddære mit incigil for thettæ mit opnæ breff meth williæ oc witscap ♦ Oc bether iac walbornæ mæn oc ærlighæ som ær her Iohan Oloffsøn her Eric Bythilsbaagh her Eric Nielssøn riddære ath the hengæ therræs inciglæ for thettæ mit opnæ breff til witnitzbyrth ♦ Datum anno domini m°cd°x° primo ipso die beati Andree appostoli.
Jeg Aksel Andersen af Kærstrup, ridder, sender alle, der ser dette brev eller hører det læst, evindelig frelse med vor Herre. Jeg bekendtgør for alle, såvel nulevende som fremtidige, at jeg anerkender, at jeg har foretaget et venskabeligt skifte med den hæderlige og velbyrdige mand, nærværende brevviser Hans Krøpelin på hans hustru fru Katrines vegne efter min broder hr. Jens Andersens død - Gud være hans sjæl nådig - således at jeg skal nyde alt det pantegods, som kunne tilfalde hans hustru, såvel efter hendes faders, hr. Niels Krags død - Gud være hans sjæl nådig - som efter hendes ægtemand, fornævnte hr. Jens Andersens død, med undtagelse af en ødejord, der hedder Kværnager; fremdeles skal jeg have al hans part i den mølle, der ligger i Fuglse; fremdeles skal jeg nyde avlshestene med deres afkom i hellinge mark, som vi skal skifte mellem os. Dernæst skal jeg selv indløse alt det gods, som hr. Jens Andersen havde sat i pant, og jeg skal påtage mig al hans del af gælden. Jeg lader ham og hans arvinger være kvit og fri samt uden ansvar for al skifte, som vi har haft i fællesskab. Fremdeles skal fornævnte Hans Krøpelin have al min part af de heste, der går neden for åen, og som hr. Niels Krag ejede. Til sikkerhed for og bedre bekræftelse på, at alt dette skal blive bestandigt og sikkert i alle henseender som skrevet ovenfor, hænger jeg fornævnte Aksel Andersen, ridder, med min vilje og mit vidende mit segl under dette mit åbne brev. Og jeg beder de velbyrdige og ærlige mænd, nemlig hr. Johan Olufsen, hr. Erik Bydelsbak og hr. Erik Nielsen, riddere, om til vidnesbyrd at hænge deres segl under dette mit åbne brev. Givet i det Herrens år 1411 på apostlen Sankt Andreas' dag.