I Herrens navn amen.

I året 1412 efter sammes fødsel, i den 5. indiktion på den 5. dag i marts måned, i den 6. time, i den højhellige fader i Kristus og herre, hr. Johannes 23., ved Guds forsyn paves andet pontifikatsår, fremstod den hæderværdige mand, hr. Johan Hogenskild, ærkedegn ved kirken i Slesvig, personligt overfor den ærværdige og omsigtsfulde mand, hr. Henrik von See, provst i Slesvig i nærværelse af både mig, den offentlige notar, og de nedenfor anførte vidner, på egne vegne, og i kapitlet i Slesvigs navn, med tilbørlig henstilling og udbad sig og anmodede om visse stævnebreve mod alle indbyggere, der bor i Bustrup, Selk, Store Dannevirke og Lille Dannevirke, i Haddeby sogn i Slesvig stift, for at prøve kapitlet i Slesvigs klager angående og om nogle bispetiender tilhørende nævnte kapitelN, og om at der af hensyn til retfærdigheden blev anordnet en overprøvelse; til denne befalede og pålagde hr. provsten, på fornævnte hr. Johan, ærkedegns indtrængende anmodning, ved sine breve af en bestemt ordlyd, at de sagsøgte indbygere, med navns nævnelse, blev stævnet peremptorisk til en bestemt termin og pålagde dem at give møde for ham for at overprøve det fornævnte kapitel i Slesvigs klager og om retfærdigheden som fornævnt, med den forsikring, at hvis de ikke indfandt sig, så ville denne hr. provst som dommer, eller hans befuldmægtigede eller official skride ind imod dem, således som det stemte ved retten, uanset deres trodsighed eller fravær. Efter denne stævning, som fornævnt var anordnet, og på den i de nævnte stævnebreve fastsatte termin, gav de møde i retten for nævnte hr. Johan, ærkedegn, som sagsøger, som ovennævnt, på den ene side fremlagde disse stævnebreve, der som det syntes, var rigtigt forkyndte, og da de nævnte inbyggere på den anden side ligeledes havde givet møde, da forelagde samme hr. Johan mundtligt og sagde: "Ærværdige hr. dommer, skønt de indbyggere, der har boet i landsbyerne Bustrup, Selk, Store Dannevirke og Lille Dannevirke i adskillige år, dvs. 20, 30, 40 og derover eller i så lang tid at ingen kan huske andet, er forpligtede at svare sognepræsten i Haddeby én skæppe rug af stort målN af hver plov til tiende, biskoppen eller kapitlet af hans navn i Slesvig tre små skæpper rug til bispetiende og tre små skæpper rug til opbygning af førnævnte kirke i Haddeby - afviser de dette, tilbyder jeg at bevise.....N, har disse landsbyboere, til et for nævnte kapitel ikke ringe tab og tynge, i tre år eller der omkring nægtet at svare nævnte kapitel bemeldte bispetiender.

Derfor beder jeg på vegne af førnævnte kapitel om, at samme indbyggere af jer tvinges til at betale de nævnte tiender." Efter at have hørt dette, sagde landsbyboerne til gensvar, at de nok var pligtige at svare tiende i overensstemmelse med den forudsatte måde, om end ikke i det forespurgte omfang. Fornævnte hr. provst fastsatte og anviste imidlertid, i egenskab af dommer, bemeldte hr. ærkedegn Johan en afmålt og passende termin. Da denne termin kom, gav ovennævnte hr. Johan i ovennævntes navn møde i retten, idet nævnte hr. provst som dommer sad på dommersædet på det sædvanlige sted, og fremførte nogle hertil egnede, lovfaste og troværdige vidner, nemlig Rudolf Smed, Detlev Smed, rådmand i staden Slesvig, Johan Koop, Rudolf Ellen fra landsbyen Stexsvig, Markvard Hennekesen, Store Sivert, Johan zu Rügen fra landsbyen Güby og Lille Godeke fra landsbyen Brekendorf.....N og kyndigste indbyggere, bosiddende i fornævnte Haddeby sogn, som var lovligt stævnet for retten ved pålæg af den nævnte hr. provst som dommer, hvilke vidner nævnte hr. provst som dommer godkendte, mens samme indbyggere var til stede, efter at have modtaget deres korporlige ed på at sige sandheden. Efter at disse vidner således var fremført, modtaget og godkendt, og efter at den sædvanlige ed var aflagt ved at den hellige skrift korporligt var berørt af dem, og af enhver af dem som fornævnt, og efter at de hver især var undersøgt omhyggeligt, som det er skik, så sagde de, og enhver af dem sagde, med disse ord, eller med nogle med samme betydning, at det stod klart og var kendt for dem, og at de af forfædrene og af de ældste og af de kyndigste indbyggere i fornævnte Haddeby sogn havde hørt og fuldt ud var underrettet om, at sogneboerne fra de fornævnte fire landsbyer, og som følge heraf, enhver i hele Haddeby sogn, hvert år er forpligtet til og skal betale én skæppe rug af stort mål af hver plov til tiende, som årligt skal betales til sognepræsten ved kirken i Haddeby, men til bispen eller til kapitlet på bispens vegne tre små skæpper rug, og at det uanfægtet var blevet og blev overholdt således i 10, 20, 30 og 40 år og mere af de nævnte indbyggere i Haddeby sogn, og at disse vidner hvert år ligeledes på samme måde plejede at betale tienderne hvert år, på nær at disse i de tre nærmest forbigangne år var blevet holdt tilbage og ikke betalt. Og endelig, efter at de nævnte vidner var tilforladeligt udspurgt, på den måde som det er sagt, så fældede, offentliggjorde og fremførte, på fornævnte hr. Johans indtrængende opfordring, den ofte omtalte hr. provst som dommer - efter parternes vilje, vidnernes udsagn og erklæringer - mens begge parter var til stede, en dom med følgende ordlyd: Vi Henrik von See, provst ved kirken i Slesvig, siddende på dommersædet og havende alene Gud for øje, efter at de af sagsøger fremførte - og af de sagsøgte omhyggeligt granskede og forståede - rettigheder, vidnesbyrd, påstande, grunde og erklæringer er set og hørt omhyggeligt; og efter at der var indhentet råd af nogle kyndige mænd, forkynder som dom ved denne vor slutdom, at enhver af sogneboerne i hele Haddeby sogn i Slesvig stift til tiende, som hvert år skal betales af hver plov, til den til enhver tid siddende sognepræst i Haddeby årligt skal betale én skæppe rug af stort mål, til biskoppen eller kapitlet i Slesvig i biskoppens navn tre små skæpper rug, og til fornævnte kirke i Haddebys værger eller edsvorne mænd tre små skæpper til nysnævnte kirke i Haddebys bygninger; disse sogneboer dømmer vi til hvert år at udrede de nævnte tiender som fornævnt. Denne dom er trådt i kraft.

Endelig bestemte hr. provsten, på ovennævnte ærkedegns indtrængende opfordring, at der skulle tages retslige skridt mod samme sogneboer, og pålagde lige så vel nævnte indbyggere i de ofte omtalte landsbyer, under trussel om bandlysningsstraf og interdiktsdom, at de inden et tidsrum af 14 dage, at regne fra nu af, skulle fyldestgøre de nævnte herrer, kapitlet i Slesvig angående de udestående bispetiender, og at de skulle fyldestgøre eller sørge for at fyldestgøre, som ovenfor er sagt, i hvert af de herefter følgende år, under trussel om de fornævnte straffe. Om og angående alt dette fornævnte udbad fornævnte hr. Johan, ærkedegn, sig, at ét eller flere dokumenter skulle udfærdiges af mig.

Dette er forhandlet i kirken i Slesvigs korsgang ovennævnte år, dag, måned, time og pontifikat i nærværelse af de gode mænd, herrerne Peder Valdemarsen, evig vikar, Markvard Fedder, Henrik Heest, midlertidige vikarerN, i kirken i Slesvig, Johan Goos, præst ved Hellig Trefoldighedskirken, og Johan Berkow, skolemester i staden Slesvig, og adskillige andre trofaste vidner, som var særligt tilkaldt og opfordret til at bevidne ovenstående.

(Notarmærke) Og eftersom jeg, Johan Struts, gejstlig i Bremen stift, ved kejserlig myndighed offentlig notar, sammen med fornævnte vidner, har overværet denne afgørelse om stævning og .....N de indstævnedes fremmøde, søgsmål, gensvar, fremførelse og prøvelse af vidner, vidnesbyrd, offentliggørelse og afsigelse af dommen og alt det andet ovennævnte, mens det foregik og gik således til, og det som notar i sagen, og har set og påhørt, at det gik således til, har jeg af den grund derefter affattet dette nærværende instrument og opsat det i denne offentlige form og har ladet det nedskrive af en anden tro mand, da jeg var optaget af andre gøremål, og underskrevet det med min egen hånd og signeret det med mit sædvanlige mærke og navn, og efter opfordring og anmodning på den nævnte hr. provsts befaling beseglet det med hans segl til vished og til vidnesbyrd om alt det fornævnte.