forrige næste

Tekst efter A

Alle men thette breff see æller høre læsit helsæ wy proweste domere oc all almughe som bigge oc bo pa Gutland kærlikæ meth wor herre ♦

Oc kungøre at wy vnder wor herres aar m° cd° xii° then tiisdagh nest fore helghæ thorsdagh i Kalmaren hafuæ giørt een eendracht oc samset meth høgheboren herræ oc forstæ her Erik meth gudhs nadhe Danmarks Sweriges Norghes Ghudes oc Wendes koningh oc hertugh i Pomeren wor nadhighe herre i swodanæ matæ at wy skulæ forde wor nadighe herræ æller hwem han thet befaler gøre og gifue swo mikit som her epter nefnes ♦

Først at wi sculæ hanum wtgifue tywghæ oc hundredhæ nøød swo at firæsintywghæ aff thøm sculæ vtgifues vm sancte Mekels daghs tiidh oc thæ andre firæti nøød som igen stande sculæ utgifues vm sanctæ Iohannes baptiste daghs tiidh vm mitsomer. ♦

Item meth hwert nøod sculæ utgifues tu faar vm sanctæ Mekels daghs tiidh. Item meth hwert nøod vm sømeren sculæ vtgifues tu lamb vm forde sancti Iohannis baptiste daghs tiidh. Item thræti oc hundredhæ fedæ swin sculæ vtgifues vm sancti Mørtens daghs tiidh Item halff thridhiæ lester smør ther aff scal vtgifues halff annen lest smør vm sancti Mekels daghs tiidh. oc thæn enæ lest vm sancti Ihoannis baptiste daghs tiidh ♦

Item atten lester malte korn Item tolff lester rwgh Item siex lester hafre vtgifue sculende badhe korn rugh oc hafre fiorten daghe æfter sancti Mekels dagh ♦

Item firæhundredhe læss hø vtgifue sculende vm war fruwe dagh sidhermere i høst ♦

Item tuthusend lass widh utgifue sculende æfter thy som føgheden til sigher ♦

Item firæhundredhæ fedæ gæss vm sancte Mortens dagh oc siex hundredhe høns ♦

Item vm pinginsdaghe tuhundredhe høns Item siexthusend spitfisk oc thre lester thorsk utgifue sculende æfter thy som fogheden til sigher ♦

Item nythusend mark swenskæ siexthusend mark aff thøm sculæ vtgifues vm sancte Mortens dagh nu næst komme scal oc the andræ thry dusent mark sculæ vtgifues vm pinginsdaghe som ther næst æfther kommer ♦

Item hwer man viii daghs werke swo lenge til slottet i Wisby ær fulbygt æfter thy som fogheden til sigher ♦

Thessæ forscriffne stycke lofue wi forde proweste domære oc almøghe pa Gutland pa ware godhæ tro <oc> sannende hwert aar rædhelikæ oc betidhen utgifue forde wor nadhighæ herræ koning Erik etcetera æller oc hwem han thet befaler up bære pa sinæ wegnæ swo lank tiidh som forde wor nadhighe herres nadhæ oc wilie til sigher ♦

Oc til ydermere forwaring oc stadhfestilsæ alle thessæ forscriffnæ styckes oc articles oc hwart meth sich tha hafue wi meth wiliæ oc witscap oc beraad mood wort forde lands inciglæ meth godhæ menzs inciglæ aff thet sammæ landzs innenbyggære proweste oc domere som hær æfter nempnes ladit hengiæ foræ thette wort opnæ breeff swo som ær prowest Iacop i Walle prowest Sone i Spitalen prowest Botwith i Nær Thomas i Lokrom landzdomere oc domere i Brothing Botolff i Ysom domere i Hedhething Botolff Dwn domere i Lynething Botolff Katlund domere i Eghething Iacop Eeste domere i Eestething Iacop Brænthing domere i Ruthething Iacob i Wænge domere i Hallething Iacop Klynt domere i Forsæthing Lyfrydh i Quyum domere i Bandething Botwyd i Haas domere i Habartlingething Botild Botmunder domere i Hoborgthing Frithy i Løstum domere i Hemsething Botolff i Holte domere i Endrething Rodger i Strange domere i Bursething Ion Fridhelms domere i Kræchlingebothing Bolwin domere i Dethething Nycles Ringer domere i Lummelundthing Sighloffwer i Wælde domere i Bæltzthing Botild i Leffwis domere i Stenkommelthing Olaff <i> Kirkaby domere i Gardhething ♦

Sreffwet oc giffwet aar dagh oc stadh som fore sreffwæt stander.

Vi provster, dommere og hele almuen, der bygger og bor på Gotland, hilser alle, der ser dette brev eller hører det læst, kærligt med vor Herre.

Vi bekendtgør, at vi i det Herrens år 1412 tirsdagen inden Kristi himmelfartsdag har sluttet overenskomst og forlig i Kalmar med den højbårne herre og fyrste, hr. Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de goters og venders samt hertug i Pommern, vor nådige herre, således at vi skal betale og give vor fornævnte nådige herre eller hvem, han befaler os, så meget, som opregnes i det følgende. For det første skal vi udrede til ham 120 stykker kvæg således at 80 af dem skal udredes til sankt Mikkelsdag og de resterende 40 stykker skal udredes til Sankt Hansdag ved midsommer.

Fremdeles skal der sammen med hvert stykke kvæg udredes to får til sankt Mikkelsdag, og med hvert stykke kvæg om sommeren skal der udredes to lam til fornævnte sankt Hansdag. Fremdeles skal der udredes 130 fede svin til Sankt Mortensdag.

Fremdeles to og en halv læst smør, hvoraf halvanden læst smør skal udredes til Sankt Mikkelsdag og den ene læst til Sankt Hansdag. Fremdeles 18 læster korn til malt, 12 læster rug og seks læster havre at udrede - såvel korn som rug og havre - 14 dage efter Sankt Mikkelsdag. Fremdeles 400 læs hø, der skal udredes til Vor Frue fødselsdag om høsten. Fremdeles 2000 læs ved, der skal udredes, når fogeden giver bud derom. Fremdeles 400 fede gæs og 600 høns til Sankt Mortensdag. Til pinsedag 200 høns.

Fremdeles 6000 spidfisk og tre læster torsk, der skal udredes, når fogeden giver bud derom. Fremdeles 9000 svenske mark, hvoraf 6000 mark skal udredes nu til nærmestfølgende Sankt Mortensdag, og de resterende 3000 mark skal udredes til pinsedag, som følger derefter. Fremdeles skal hver mand yde otte dages arbejde, når fogeden befaler det, indtil slottet i Visby er bygget færdig.

Vi fornævnte provster, dommere og almue på Gotland lover på vor gode tro og sandhed hvert år at udrede disse foranskrevne punkter redeligt og rettidigt til vor fornævnte nådige herre, kong Erik og så videre eller hvem, han befaler at oppebære dem på sine vegne, så længe som vor fornævnte nådige herres nåde og vilje påbyder det.

Til yderligere bekræftelse på og stadfæstelse af alle disse foranskrevne punkter og artikler hver for sig har vi med vor vilje og vort vidende samt velovervejet hu ladet vort fornævnte lands segl blive hængt under dette vort åbne brev sammen med segl tilhørende gode mænd, dette lands indbyggere, provster og dommere som nævnes herefter: provst Jakob i Vall, provst Sune i hospitalet, provst Botvid i När, Thomas i Lokrum, landsdommer og dommer på Bro ting, Botolf i Isome, dommer på Hejde ting, Bodulf Dun, dommmer på Lina ting, Bodulf Katlund, dommer på Eghe ting, Jakob Eeste, dommer på Eghe ting, Jakob Brænting, dommer på Rute ting, Jakob i Wænge, dommer på Halla ting, Jakob Klint, dommer på Forsa ting, Lyfryd i Krum, dommer på Bande ting, Botvid i Haas, dommer på Hablinge ting, Botild Botmunder, dommer på Hoburgs ting, Frede i Lojsta, dommer på Hemse ting, Botolf i Hulta, dommer på Endre ting, Rutger i Stange, dommer på Burs ting, Jon Fridelin, dommer på Kräklingebo ting, Bolwin, dommer på Dede ting, Niels Ringer, dommer på Lummelunda ting, Siglow i Wælde, dommer på Bäl ting, Botild i Levede, dommer på Stenkumla ting, og Oluf i Kirkaby, dommer på Garde ting.

Skrevet og givet år, dag og sted som skrevet ovenfor.