forrige næste

Tekst efter A

Alle mæn som thette nærwærindes breff seer æller hører læse helser iæk Anders Iønssøn som kalles Brwn i Næstebøle aff wapen ær/ æwinneligh meth gwdh/ ♦

Thet scal alle mæn widherlighet wære nærwærindes oc kommesculindes ath iæk widher kænner mik oc mine arfwinge sculdugh ath wære en wælborin man thænne nærwærindes brefføre hære Fyn Agyssøn riddere i Løghethwed oc hans arfwinge x mark lybyske/ i godhe sølff pæninge som i Fyn ær gænge oc gefue/ ♦

For hwilke pæninge iæk pant sætter hanom en ødhe iordh liggindes i Pædherstorp i Lwngelse saghin som Ælse Gryms i wære førre hafde/ meth all sin tellydelse ænkte vnder taghet meth swa dant wilkor ath han scal wpp bære frwct oc ingiæld aff then forsagde iordh arindes aar oc ænkthe aff ath sla i howedh pæningene/ ♦

Oc nær then forsagde iordh skal løses/ tha scal løsning kwnnes om messomers dagh oc løses om sæncte Martens dagh thær næst æpter komber/ ♦

Oc wore thet swa ath forsagde hær Fyn Agyssøn æller hans arfwinge bygde nogher bygning a then fornæ<m>pde iordh oc nær hon løses/ tha scal hanom bethales hans bygning æpter fyre dande mæns sielse/ a badhe sydher/ ♦

Item telbynder iæk mik oc mine arfwinge/ hanom oc hans arfuinge then fornæ<m>pde iordh ath frii oc frælse for hwærs mans tel taal/ ♦

In cuius rei testimonium sigillum meum una cum sigillis uirorum discretorum uidelicet domini Iohannis Gamil plebani ecclesie Østerskærning Iacobi Twessøn armigeri. et Petri Iøssøn consulis in Swineborgh presentibus est appensum ♦

Datum anno domini m° cd° xii° in uigilia pentecostes.

Jeg Anders Jensen, kaldet Brun, i Næstebølle, væbner, hilser alle, som ser dette brev eller hører det læse, evindeligt med Gud.

Det skal være vitterligt for alle nulevende og fremtidige, at jeg anerkender, at jeg og mine arvinger er skyldige nærværende brevfører, velbyrdig mand, hr. Fin Ågesen i Løjtved, ridder, og hans arvinger 10 mark lybsk i gode sølvpenge, som er gængse og gyldige på Fyn; for hvilke penge jeg pantsætter ham en øde jord i Pederstrup i Longelse sogn, som Elisabeth Grims tidligere havde i sin retmæssige besiddelse, med alt tilliggende uden undtagelse, og med den bestemmelse, at han skal oppebære afgrøden og indtægten af føromtalte jord år for år uden at det afregnes i hovedsummen.

Og når fornævnte jord skal indløses, så skal indløsningen kundgøres ved midsommerdag og indløsningen ske til Sankt Mortens dag, som kommer derefter.

Hvis fornævnte hr. Fin Ågesen eller hans arvinger bygger nogen bygning på denne jord, så skal han, når den indløses, få betaling for sin bygning efter fire dannemænds kendelse på begge sider.

Fremdeles forpligter jeg mig og mine arvinger til at fri og frigøre ham og hans arvinger fornævnte jord for tiltale fra hvemsomhelst.

Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de gode mænd, nemlig hr. Jens Gamel, sognepræst i Øster Skerninge, Jakob Tuesen, væbner, og Peder Jensen, rådmand i Svendborg.

Givet i det Herrens år 1412 dagen før pinse.