forrige næste

Tekst efter Svenskt Dipl. l.l.

Wir Johanns von Gots genaden pfaltzgraue bey Rein vnd hertzog in Beyrn bekennen vnd tun kunt mit dem ofen brieff daz vns der durchlewchtigeste furste vnd herre her Ericke der reiche Denemarken Sweden Norwegen der Wende vnd der Gothon kunig vnd hertzog zu Pomern vnser lieber herr vnd swager geriecht betzalt vnd wolgewert hat zweintzig tawsent Rünisch guldein die vns noch bissher aussgestanden sein von der mitgifft seiner lieben swester frauw Katherinen von Pomern vnser lieben hawsfrawn und gemaheln ♦

Mit demselben gelte sollen wir hertzog Johanns inløsen an steten slossen vnd dørffern zu der egenante vnser hawsfrawen vnd gemahelin nutze vnde zerunge nach vnserm tode zweytawsent guldein leiffdings douon zu habende zu den andern zweytawsent guldein die wir ir dann voranth für zweintzigtawsent guldein verweist vnd vermacht haben also daz sii fürbaszer viertawsent guldein gelts leiffdings nach vnsern tode verweist vnd habend sey vnd wir hertzog Johanns wollen auch derselben vnser lieben hawsfrawn vollekomen bewarunge tun der viertzig tawsent guldein mitgifft mit vnsern versigilten brieuen vnd guten mitlobern ob daz anders nicht vollicklichen beschehen sey nach dez briefs auszweisung der zu Lunden auf die vrey gemacht wart vnde wir sagen auch darauff für vns vnd alle vnser erben den egenannten vnsern lieben swager vnd sein erben der egenante viertzigtawsent gulden mitgifft gentzlich queid ledig vnd loiss mit disem vnserm brieff. ♦

Dartzu bekennen wir daz der hawpbrieff den vns der egenante vnser lieber herr vnd swager kung Erick vmb die vrey geben hat vnd der zu Lunden gemacht wart vnd den der edell Hadmar herr zu Laber Hanus Druchsess ritter vnd Conrad lantschreiber vom Newenmarckt mit dem egenanten vnserm lieben herrn vnd swager versigelt haben gentzlich tod ab vnd kraftloiss sol sein vnd demselben vnserm lieben herrn vnd swager kung Erick vnd seinen erben furbasser kainen schaden bringen sol in dheine weise ane geuerde mit orkund dez briefs versigelt mit vnserm anhangendem insigell der geben ist in Sultzbach am montag nach dem heiligen pfingstag in dem jar als man zalt von Crists gepurt vierzehenhundert vnd an dem zwelften iar.

Vi, Johan af Guds nåde pfalzgreve ved Rhinen og hertug i Bayern erkender og kundgør med det åbne brev, at den højeste fyrste og herre, hr Erik til rigerne Danmark, Sverige og Norge de venders og goters konge og hertug i Pommern, vor kære herre og svoger har udredet, betalt og ladet os tilkomme 20000 rhinske gylden, som endnu var udestående af hans kære søster fru Katrine af Pommern, vor kære husfrue og gemalindes medgift.

Med de samme penge skal vi, hertug Johan indløse af stæder, slotte og landsbyer til vor førnævnte husfrue og gemalindes nytte og omkostninger efter vores død, så hun kan have 2000 gylden livgeding til de andre 2000 gylden, som vi på forhånd har sikret og testamenteret hende for 20.000 gylden, således at hun i fremtiden er sikret at få 4000 gylden livgeding efter vores død, og vi hertug Johan vil også give den samme vor kære husfrue fuldkommen sikkerhed for de 40.000 gylden i medgift med vore forseglede breve og gode medlovere, hvis det ellers ikke kan ske fuldstændig efter det brevs ordlyd, som blev givet i Lund angående ægteskabet, og vi tilsiger også derpå for os og alle vore arvinger med dette vores brev den førnævnte vor kære svoger og hans arvinger at være helt kvit, ledige og frie fra de førnævnte 40.000 gylden medgift med dette vores brev.

Dertil erkender vi, at hovedbrevet, som den førnævnte vor kære herre og svoger kong Erik har givet os vedrørende ægteskabet, og som blev udstedt i Lund, og som den ædle Hadmar, herre til Laber, Hans Truchsess, ridder og Konrad, landskriver fra Neuenmarkt, har forseglet med vor førnævnte kære herre og svoger skal være ganske annulleret og uden gyldighed og fremover ikke bringe vor kære herre og svoger, kong Erik og hans arvinger nogen skade på nogen måde, uden svig med sikkerhed i brevet forseglet med vores vedhængende segl, som er givet i Sulzbach mandag efter den hellige pinsedag i det år, da man talte fra Kristi fødsel 1400 og i det 12. år.