© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter C
In godes namen amen ♦
Dit sind de degedinge de de dorluchtige vurste vnde here hertoge Vlrik hertoge to Meklenborch etcetera dit nu vor Flensborgh gedegedinget hefft tuschen dem dorluchtigsten vursten vnde heren koning Erike der rike Denmark. etcetera koninge vnde hertogen to Pomeren vnde der dorluchtigsten vurstinnen koninginnen M<argrete> koningh Waldemars dochter vor se vnde ere eruen vnde nakomelinge. vnde ere vorscreuenen rike vnde ere lande vnde der rike vnde lande inwonre vnde ere hulpere\ denre vnde alle de eren vppe de enen syden vnde deme dorluchtigen vursten vnde heren hertogen Hinrik hertogen to Brunswic vnde to Luneborg vnde der hochbornen vurstinnen vrowen Elizabeth hertoginnen to Sleswik greuinnen to Holsten to Stormern. vnde to Schowenborg vnde eren kinderen vor se vnde ere eruen vnde nakomelinge. vnde eren landen vnde erer lande inwonre vnde ere hulpere denre vnde alle de eren vppe de anderen siden to dem ersten dat men nu van stunde an wedder antwerden scal der vorbenomeden koninginen de stad Flensborg brukeliken in ere were to besittende vnde to beholdende vor ere pand als ere breue vtwisinge de se dar vp hefft/ och sin de vorbenomede koning vnde koninginne/ vnde hertigh Hinrik van siner suster wegene vrowen Elizabet hertoginen to Sleswik vnde erer kindere weghene recht gebleuen by hertog Vlrike vme den bergh de gebuwet is by Flensborgh/ vnde he schal se van stunden an vorscheden mit rechte na tosprake hertogen Hinrik van siner suster weghene vrowen Elizabet weghene vnde erer kindere vnde na antw[ort] der vorbenomeden koninginnen na denschem rechte vnde na vtwisinge erer breue vnde man scal em tosprake vnde antwerde an beiden siden bescreuen gheuen/ vnde wes he vor recht dar vpsecht dat scal he en beiden wedder bescreuen geuen vnder synem inghsegel. vnde dat scal men also holden ♦
Vortmer so scolen de vorbenomeden heren vnde vrowen an beiden siden vruntliken sitten in eren vasten veligen vrede tuschen en vnde alle den eren vnde alle eren beiden landen vnde luden vnde alle eren hulperen an beiden siden als der rike Denmarken Sweden vnde Norwegen vnde des hertichrikes to Sleswik vnde des landes to Holsten/ vnde de vrede scal anstaen nu van stund an vnde vortan waren bet to vnser leuen vrowen dage geheten annunciacionis negest tokomende na giffte desses breues vnde vort ouer dre iaren/ och so scolen desse vorscreuene koning vnde koningine vnde hertich Hinrik vorgenomed van siner suster weghene vrowen Elizabet hertoginnen to Sleswik. vnde erer kindere weghene enen vruntliken dagh binnen desser tiid holden dede wesen scal nu an deme negsten sunte Iohannis dage to middensomere to Nyborg in Vune vnde scolen dar recht bliuen vmme alle tosprake de erer een to dem anderen hefft. edder to den eren/ een iewelk by sesten vte ereme rade de twelue scolen se mit rechte dar denne vorscheden na denschem rechte na clage vnde na antwerde de erer een dar to dem anderen deyt an beiden siden/ konden de twelue des rechtes nicht eendregen so scolen de sesse vppe iewelker siden malk kosen enen ouerheren/ mit welkeren sesse de twe heren denne eendrachtliken to vallen in deme rechte dar scal id by bliuen ♦
Were ouer dat de twe heren des rechtes nicht eendregen konden so scolen se klage vnde antwerde vnde de rechte de se dar vpseggen bescreuen geuen. vnde scolen de van stunden an senden vor den romischen koning weme de romische koning denne to secht edder seggen let de rechtest gesecht hefft na denschem rechte. dar scal id denne by bliuen/ vnde dar scal men sik ane nogen laten an beiden siden vnde dat sunder weddersprake also holden ♦
Were ock dat iemand deme anderen to spreke vmme vredebrake de geschen were edder noch scheghe/ dar scolen de heren vnde vrowen vorbenoned an beiden syden recht ouer helpen als vorscreuen. ♦
Ock scal de biscop van Sleswik vnde alle ghestlike wold vnde alle riddere vnde knechte. in Sunderiutlande vnde de inwonre des suluen landes. van beiden siden dat ere van stund an wedder hebben in Sunderiutlande des se vntweldeget sin vnde tobrukende in aller wise als de breue vtwisen de to Koldinge gheuen wurden/ ♦
Vnde alle riddere vnde knechte de an beiden siden gedent hebben scal men by vrede vnde by rechte laten ock laten ock in aller wise als de breue vtwisen de to Koldinge gheuen wurden ♦
Were ock dat desser vorscreuenen heren welk vorbode vtfore edder vtdrifft vte eren landen we dat vorbot breke vnde wurde he dar ouer gehindert dar en scal neen vrede mede vorbroken wesen♦
Ock en scal desse breff vnde vrede nenen breuen scheddelich wesen edder to vorvange komen ouer dat artikel/ dat de breff inholt de to Koldinge geuen wart/ dat men nicht affrichten scolden eer de vyff iare vorgaen weren. als de breff wtwiset dat scal men na richten vppe dessen vorscreuenen sunte Iohans dage doch iewelk synes rechtes vnuorsumet an beiden siden ♦
Ock so so scolen alle vangenen dagh hebben de an beiden siden gevangen syn. bet xiiii nacht na sunte Iohans dage to middensomere negest tokomende/ sunder her Bertram Hesten Clawes van Tynen Henneke van Bockwolde vnde Otte Asschenbergh willet de dagh hebben edder vngeschattet bliuen binnen desser vorscreuenen tiid so scholen se dat also maken dat alle vangenen ghelt bestande bliue bet vppe de vorscreuenen tiid ♦
Ock vmme de slote stede vnde lande de desse heren vnde vrowen vorbenomet vnde de eren in beiden siden nu in weren hebben. ♦
Weret sake dat en dar aff wes aff gesleken edder affgewunnen edder aff vorraden wurde binnen dessem vrede/ dar scal de ene deme anderen an beiden siden behulpen to wesen mit truwen vnde mit gantzer macht dat id em wedder wurde in syne were de id vorloren hefft also vrigh als he id to voren hadde ♦
Vnde weret dat iemand dessen vorscreuenen vrede breke dar scolen desse vorscreuenen heren vnde vrowen an beiden siden erer een deme anderen in guden truwen truweliken to helpen dat id gerichtet werde na vredes rechte.♦
Alle desse vorscreuenen stucke vnde artikel vnde een iewelik by sik dat de aldus geholden vnde gerichtet scolen werden in aller wis. als vorscreuen steit loue wi nascreuene .N. vor vnsen heren koning Erik vnde vnse vrowen koninginnen Margareten vorscreuen vnde de eren. den strengen ridderen vnde knechten etcetera to hertogen Hinrik vnde siner suster vrowen Elizabet. vnde erer kindere vorscreuen. vnde der eren truwen hand in guden truwen sunder argh.
I Guds navn amen.
Dette er den aftale, som den høje fyrste og herre, hertug Ulrich, hertug af Mecklenburg etc. nu har forhandlet ved Flensborg mellem den høje fyrste og herre kong Erik af rigerne Danmark etc. og hertug af Pommern og den højeste fyrstinde dronning Margrete, kong Valdemars datter, for dem og deres arvinger og efterkommere og deres førnævnte riger og deres lande og rigernes og landenes indbyggere og deres hjælpere, tjenere og alle deres (folk) på den ene side og den høje fyrste og herre, hertug Henrik, hertug af Braunschweig og Lüneburg og den højbårne fyrstinde fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, til Stormarn og Schauenburg og hendes børn for dem og deres arvinger og efterkommere og deres lande og deres landes indbyggere og deres hjælpere, tjenere og alle deres på den anden side. For det første, at man fra nu af igen skal overdrage den førnævnte dronning staden Flensborg at besidde og beholde som hendes brugelige pant i hendes varetægt, som indholdet i de breve, hun har derpå. Endvidere har den førnævnte konge og dronning og hertug Henrik på sin søsters, fru Elisabeth hertuginde i Slesvig, og hendes børns vegne bedt om en retsafgørelse hos hertug Ulrich vedrørende den fæstning, som er bygget ved Flensborg, og han skal straks forlige dem med ret efter krav fra hertug Henrik på hans søsters fru Elisabeths og hendes børns vegne og efter svar fra den førnævnte dronning efter dansk ret og efter indholdet i hendes breve, og man skal give ham klagen og svaret på begge sider skriftligt, og hvad han afgør er rigtigt, det skal han give dem på begge sider skriftligt under sit segl, og det skal man overholde således.
Fremdeles så skal de førnævnte herrer og fruer på begge sider forblive venskabeligt i deres faste sikre fred mellem dem og alle deres og begges lande og folk og alle deres hjælpere på begge sider, nemlig rigerne Danmark, Sverige og Norge og hertugdømmet Slesvig og landet Holsten, og freden skal vare fra nu af og fremover indtil næstfølgende vor kære Frues dag, der hedder Bebudelsesdag, efter udstedelsen af dette brev og fremover i tre år, og så skal denne førnævnte konge og dronning og førnævnte hertug Henrik på sin søsters fru Elisabeth hertuginde af Slesvig og hendes børns vegne holde et venskabeligt møde inden for denne tid, som skal være nu næste sankt Hans dag indtil midsommer i Nyborg på Fyn, og skal der søge en retsafgørelse vedrørende alle klager, som den ene af dem har til den anden eller deres (folk), enhver med seks fra deres råd, de tolv skal så med retten forlige dem efter dansk ret efter klage og svar, som den ene af dem fremfører mod den anden på begge sider. Hvis de tolv ikke kan forliges om retten, så skal de seks på hver side hver vælge en overherre, og hvilke seks de to herrer så enigt tilslutter sig i retten, derved skal det blive. Men skulle det ske, at de to herrer ikke kunne blive enige om retten, så skal de give klage og svar og den ret, som de forkynder, i skriftlig form og skal straks sende den til den romerske konge, og den, som den romerske konge tilsiger eller lader sige har sagt det rigtigste efter dansk ret, derved skal det så blive, og det skal man stille sig tilfreds med på begge sider, og også holde det uden modsigelse. Skulle det endvidere ske, at nogen klagede til den anden angående brud på freden, som var sket eller måtte ske, da skal de førnævnte herrer og fruer på begge sider hjælpe til, at retten sker, som sagt ovenfor.
Fremdeles skal biskoppen af Slesvig og al gejstlig magt og alle riddere og svende i Sønderjylland og indbyggerne i det samme land på begge sider straks igen have deres ejendom tilbage i Sønderjylland, som de er blevet berøvet, og råde over det på alle måder, som de breve udviser, som blev givet i Kolding.
Og alle riddere og svende, som har tjent på begge sider, skal man lade i fred og ret og også lade dem være på alle måder, som de breve udviser, som blev givet i Kolding.
Skulle det endvidere ske, at nogen af disse førnævnte herrer forbød udførsel eller afhændelse ud af deres lande, hvis da nogen brød forbudet, og hvis han blev hindret deri, så skal der dermed ikke være brudt nogen fred.
Ej heller skal dette brev og denne fred være til skade for nogen breve eller komme til forfang over for den artikel, som det brev indeholder, der blev givet i Kolding, nemlig om at man ikke skal ordne sagen ved dommerkendelse før de fem år er gået, som brevet indeholder, derefter skal man rette sig på denne førnævnte sankt Hans dag, dog sådan, at enhver er ukrænket i sine rettigheder på begge sider.
Og så skal alle fanger, som er fanget på begge sider, have frist inden 14 nætter efter næstfølgende sankt Hans dag til midsommer, men hvis hr. Bertram Heest, Klaus v. Tynen, Henneke v. Buchwald og Otto Ascheberg vil have frist eller forblive fri for at betale løsepenge inden for denne førnævnte tid, så skal de gøre det således, at alle fangepengene bliver stående indtil den førnævnte tid.
Også angående slotte stæder og lande, som disse førnævnte herrer og fruer og deres på begge sider nu har i deres varetægt: skulle det ske, at en blev berøvet eller frakendt eller frataget noget deraf ved forræderi inden for denne fred, så skal den ene hjælpe den anden på begge sider med troskab og med al sin magt, så han igen får det i sin varetægt, som han havde mistet, så frit som han havde det tilforn.
Og skulle det ske, at nogen brød denne førnævnte fred, da skal disse førnævnte herrer og fruer på begge sider hjælpe hinanden i god troskab troligen, så det bliver ordnet efter fredens ret.
At alle disse førnævnte punkter og artikler og enhver af dem for sig således skal overholdes og ordnes på alle måder, som står skrevet ovenfor, det lover vi nedenfor nævnte N. for førnævnte vores herre kong Erik og vor frue dronning Margrete og deres (folk), de strenge riddere og svende etc. over for førnævnte hertug Henrik og hans søster fru Elisabeth og deres børn og deres tro hånd i god troskab uden svig.