Tekst efter A
Wi Borghmestere ok Rathmæn ok all Menighedin .j. Flensborgh. Kungøre. thet
allæ som thettæ breff. see eller høræ. Ath æfter thet. at
wi nw igeen kompnæ æræ til wor nathighæ hærres koning Eriks. och wor nathige
frwes dronning Margretes ok Rikesens aff Danmark. thiænestæ. oc theres
thiænere æræ ok the nw nathelighæ. oc wæl meth oss gyort hawe.
æfter thet at wi
Ok sculæ wi ok wele. holde wort fornempde herschapps budh. ok hørsam. oc scule oc wele til thet fornempde wort herscaps och righes gafn ok nytte altiidh willighe oc redhæ ware. æffter wor bæste macht som donde mæn bør. at gøre theres rætæ herscapp som foræ ær sacht/. ♦
Waræ thet ok saa. at noghen hær æffter han waræ hwo han ær. then fornempde byy Flensborgh forradhæ wilde. eller winne. amod thettæ fornempde wort herscapp oc righet aff Danmark. æller ok tidhere. jn til oss komme. thet guth forbywthe. Tha scule wi. oc wele. alle til sammen gange. oc til sammen bliwe. ok harthelike. amod stande. ok thet meth guthz hielpp. hielpe at keræ. oc at wærie. meth wort liiff. oc wort gotz. oc meth all wor makt/. ♦
Ok hwilken aff oss. thet jkke gør. ok sigh hær vd j æy swo trolike bewiser som fore ær sakth. oc som hanom bør at gøre meth sit ræte hærschapp. oc worther han thær meth befunnen. Tha schal man holde hanom for een forræther. ok ower hanom rætæ som ower een forræthere. ♦
Ok at wi .j. alle made swo holde ok gøre schule som fore ær sacht. thet lowe wi alle fornempde borghmestere. oc radhmæn. ok all menigheden .j. Flensborgh. fornempde war nathige. herræ koning Erik. oc war nathige frwæ dronning Margrete. oc righet aff Danmark. with ware gothe troo oc sannende. ok vden alt archt ok hielpperethe. ♦
Ok til mere wissen oc ydermere forwaring alle thisse forscreffne stykkes. Tha hawe wi fornempde borghmestere. radhmen ok all menighedin .j. Flensborgh. then fornempde Flensborgs byes jnzighlæ ladet hengis for thettæ breff. meth alle wores wilie ok widscapp. oc fulborth. ♦
Datum Flensborgh. anno domini millesimo quadringentesimo duodecimo. feria secunda proxima ante festum sanctorum apostolorum Symonis et Iude.
Vi borgmestre, rådmænd og alle menige indbyggere i Flensborg bekendtgør for alle, som ser eller hører dette brev, at, eftersom vi nu igen er kommet i vor nådige herre kong Eriks, vor nådige frue dronning Margretes og Danmarks riges tjeneste og er deres tjenere, og de nu har handlet nådigt og vel mod os, skønt vi havde forbrudt os mod dem, så forpligter vi nu alle med dette vort åbne brev til på vor gode tro altid at være vor fornævnte kære nådige herre, kong Erik, og dronning Margrete samt Danmarks rige trofast og vel sindet og tjene dem trofast og vel; og vi vil og skal tjene vort fornævnte herskab og Danmarks rige og mene dem det vel og altid forblive trofast i fornævnte herskabs og riges tjeneste og i alle henseender virke til vort fornævnte herskabs og riges bedste, således som trofaste dannemænd bør gøre og være sindet over for deres retmæssige herskab.
i skal og vil overholde vor fornævnte herskabs bud og forblive i lydighed; og vi skal og vil efter vor evne altid være villige og rede til at handle til vort herskabs og riges gavn og nytte, således som det passer sig for dannemænd over for deres retmæssige herskab som tidligere sagt.
Skulle det herefter ske, at nogen - hvem han så end kan være - vil forråde eller vinde denne fornævnte by Flensborg imod vort fornævnte fornævnte herskab og Danmarks rige eller oftere komme ind til os - hvad Gud forbyde - så skal og vil vi alle stå sammen og forblive sammen og stå hårdt imod og med Guds hjælp hjælpe at beskytte det og at værge det med vort liv og vort gods af al vor magt.
Den af os, der ikke gør det, og som ikke herved viser sin troskab, således som før er sagt, og således som han bør gøre over for sit retmæssige herskab, ham skal man, hvis han bliver grebet deri, anse for en forrædder og dømme ham som en forrædder.
Alle vi fornævnte, borgmestre, rådmænd og alle menige indbyggere i Flensborg, lover i alle henseender at overholde det og gøre således som før sagt over for vor nådige herre kong Erik og vor nådige frue, dronning Margrete samt Danmarks rige på vor gode tro og sandhed og uden nogen list eller svig.
Til større sikkerhed for og yderligere bekræftelse på alle de foranskrevne punkter har vi fornævnte borgmestre, rådmænd og alle menige indbyggere i Flensborg ladet nævnte by Flensborgs segl blive hængt under dette brev med samtliges vilje og vidende og med samtyke fra os alle.
Givet i Flensborg i det Herrens år 1412 mandagen inden de hellige apostle Simons og Judas' dag.