1413

Dato	Sted	Regest
1413. 5. januar	Rom	Pave Johannes 23. udnævner Johannes Beichtoheil, kannik i Cammin, til pavelig nuntius og kollektor i kirkeprovinserne Bremen og Riga samt i stæderne og stifterne Cammin, Verden og Slesvig.
1413. 6. januar		Detlev Wensyn, hr. Detlev v. Ahlefeldt og Wippert Wensyn, væbner, stiller garanti for betalingen af den gæld på 88 mark penninge, som Otto Sested har til brødrene Dietrich og Heinrich Blome.
1413. 6. januar	[Viborg] landsting	Vidisse af Viborg landsting af hr. Johan Skarpenbergs skødebrev på forskelligt gods i Rødding herred og Sønderlyng herred.
1413. 22. januar	Lødøse	Kong Erik 7. af Pommern giver byen Skagen samme privilegier og friheder, som andre købstæder i Danmark har. Desuden tager han byen og bymændene under sin beskyttelse.
1413. 24. januar	Roskilde	Mikkel Klementsen, roskildebiskoppens official, bevidner, at Kristine, enke efter Bent Bille, borger i Roskilde, i retten skødede en grund vest for sankt Jakobs kirke i Vindebode til borgmester Ingvar Andersen.
1413. 25. januar		Peder Gris' anerkendelse af sine stedbørns ret til at indløse gods, som var pantsat til ham.
1413. 26. januar		Tingsvidne om, at Ovsted kirke kun ejer 2 ørtug jord på Tammestrup mark, og at den øvrige jord hører under Øm kloster.
1413. 28. januar	Halmstad	Peder Jensen i Danstorp sælger en gård i Fyllinge samt de godser i Halland og Sverige, som han havde arvet efter Peder Stensen, til Jens Henriksen.
1413. 1. februar	Rom	Paven giver Kristian Henningsen fra Roskilde Stift, som havde krænket nogle jomfruer og begået hor og andre svære synder, lov til at vælge en anden præst til skriftefader og få syndsforladelse af ham.
1413. 3. marts	Rom	Paven indkalder ærkebiskoppen af Lund til et almindeligt koncilium i december måned på et sted, som skal fastsættes inden tre måneder.
1413. 12. marts		Hr. Evert Moltkes enke, Kristine Bosdatters fuldmagt til hr. Anders Jakobsen Lunge til indløsning af pantegods i Hassing herred.
1413. 15. marts	[Lübeck]	Ivan Bryske, ridder, kundgør, at al den uvilje og strid, der har været imellem ham og Adolf v. d. Heyde indtil denne dag, er fuldkommen bilagt ved mægling af hr. Tidemann Steen og hr. Hermann Poling, borgmestre i Lübeck, hr. Johann Schonenberg og hr. Heinrich Melberg, rådsherrer i Lübeck, samt begge parters gode venner, nemlig hr. Johann Tiesenhausen, ridder, og Heinrich Crumvote på Ivan Bryskes vegne og hr. Heinrich Schenkenberg og Johann Nienborg på Adolf v. d. Heydes vegne.
1413. 20. marts		Erik Bang skøder en gård i Åsum herred til hr. Johan Olufsen.
1413. 20. marts	Stockholm	Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Landskrona, som han selv har anlagt, under sin beskyttelse og tillader dem at bruge birkeretten og giver dem tillige de samme privilegier som Lund og Malmø samt øvrige købstæder i Skåne. Kongen tilstår borgerne ret til at vælge to borgmestre og 12 rådmænd og endvidere ret til at holde marked en gang om året fra sankthansaften og otte dage frem.
1413. 25. marts	Flensborg	Hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder, præsenterer Peder Jensen, klerk fra Lund stift, til Sankt Laurentius' alter i Lund domkirke, hvis patron han er, og anmoder Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop sammesteds, om at overdrage besiddelsen af alteret og dets tilliggender til ham og foretage investituren af ham.
1413. 25. marts	Neumünster	Grev Heinrich af Holsten erklærer, at han, fordi han ved Guds nåde er blevet udvalgt til timelig ære og herredømme, har fået til opgave at hjælpe og beskytte dem, som måtte have brug for det. Af den årsag tilstår han de gejstlige herrer i Bordesholm kloster forskellige rettigheder i landsbyen Lope som hjælp og understøttelse, fordi de har vendt sig bort fra timelig vellyst og søgt beskyttelse under Herrens hænder, på betingelse af sjælemesser for hans afdøde brødre hertug Gerhard af Slesvig og grev Albrecht af Holsten samt ham selv, når han er død. Imellem vidnerne er Hermann v. Büren, præst i Burg på Femern.
1413. 26. marts	Ribe	Peder (Lykke (Bille)), biskop i Ribe, mageskifter sit gods i Tiset med kapitlets gods, som biskop Eskil sammesteds testamenterede det for en årlig sjælemesse, idet sjælemessen fremover skal afholdes for indtægterne fra godset i Tiset, og det efter biskop Eskil testamenterede gods skal høre under bispebordet.
1413. 4. april	Tvede	Jens Lunge pantsætter gods i Bjæverskov herred til fru Elisabeth Hansdatter [Podebusk], hr. Folmer Jacobsens enke.
1413. 5. april	Marienburg	Uddrag fra de preussiske stæders møde i Marienburg, hvor man talte om et møde med den danske konge.
1413. 5. april	Rostock	Officialen i Schwerin Nicolaus Reventlow opfordrer gejstligheden i bl.a. Slesvig stift til at skride ind mod nogle riddere fra Lübeck og Ratzeburg stifter, der skader klostret St. Johannes i Lübecks indtægter.
1413. 12. april	Stockholm	Sveriges rigsråd (ærkebiskop Jöns i Uppsala, 4 andre biskopper og 17 verdslige rådsherrer) opfordrer kong Erik til at holde räfsteting.
1413. 16. april	Stockholm	Kong Erik udsteder privilegier til bjergmændene ved jernværket i Värmland.
1413. 16. april		Gereke Woghenssoen, borger i Haderslev, sværger borgmestrene og rådmændene i hansestaden Lübeck orfejde (dvs. edeligt løfte om en fejdes ophør). Orfejden medbesegles af syv borgere i Haderslev.
1413. 23. april	Stockholm	Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, overdrager Skt. Laurentius' alter i Lund domkirke med alle dets tilliggender til Peder Jensen, klerk fra samme stift; Niels Trygge modtager investituren på vegne af Peder Jensen. Alteret er ledigt efter den tidligere alterpræst Lars Nielsens død, og Peder Jensen er præsenteret til embedet af alterets patron hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder.
1413. 25. april	Stockholm	Kong Eriks frihedsbrev til ridderen Ture Stensson og hans hustru Birgitta på gods efter ridderen Abraham Brodersen.
1413. 26. april		Skifte mellem Sidsel [Tygesdatter Impe] og hendes søn Oluf Bille.
1413. 1. maj	Roskilde	Jakob Pedersen, borgmester i Roskilde, skøder med sin hustrus samtykke til Maria Magdalenes alter i Roskilde domkirke en gård i Roskilde med et stenhus og en bod mod torvet, et bryggers med udstyr, tre bryggerfade, samt en brydegård i Reerslev, som han fik i pant af afdøde hr. Evert (Evertsen) Moltke. Alterets indehaver skal for al fremtid lade holde seks ugentlige sjælemesser for Jakob Pedersen, hans hustru Lucie, deres afdøde søn Klement og deres forfædre. Så længe de lever, skal Jakob Pedersen og hans hustru frit beholde godset og holde det i god stand, og når de dør, overgår det frit til alteret. I deres levetid skal Jakob Pedersen og hans hustru selv bekoste messerne. Hvis gården i Reerslev bliver indløst, skal pengene gå til alteret, således at dets indehaver kan købe en anden gård.
1413. 18. maj		Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilstår med kapitlets samtykke efter ansøgning af Lars Nielsen, kannik sammesteds og besidder af præbendet Rota, at denne såvel som hans efterfølgere må oppebære bispetienderne af Vor Frue og Sankt Katharinas kapel i det nordlige tårn i domkirken, som var grundlagt af hr. Jens Andersen (Brok), ridder, og siden forenet med præbendet Rota. Dog undtages den del af bispetienden, som er lagt til helligåndshuset i Roskilde, indtil biskoppen har givet dette en passende erstatning herfor. Desuden fritages alterets gods for al tynge i forbindelse med den biskoppelige jurisdiktion.
1413. 19. maj		Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Kristian (Hemmingsen), provst sammesteds, og kapitlet sammesteds annekterer Bethlehems kapel, som er grundlagt af dronning Margrete i domkirkens sydlige tårn, til Sankt Jakobs præbende sammesteds, som Niels Bosen, kannik i Roskilde, for tiden er indehaver af, fordi dette præbende er meget fattigt. Præbendets indehaver skal have pligt til at residere ved domkirken, og kapitlet bevarer retten til at overdrage præbendet til hvem som helst, det finder egnet; alle bestemmelser, som er udtrykt i kapellets fundats, skal også fremover overholdes.
1413. 22. maj	Marienburg	Højmesteren for Den tyske Orden skriver til Lübeck angående forberedelser til et møde med den danske konge.
1413. 22. maj	Inowrocław	Benedictus de Macra, kong Sigismunds mægler i striden mellem kong Vladislav 2. af Polen og Den tyske Orden meddeler, at han på vej mod Stolp sammen med den danske konges stormænd fandt fire riddere på flugt.
1413. [22. eller 29.] maj		Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, stadfæster alle friheder, som biskop Oluf sammesteds i 1304 tilstod Sankt Clara kloster i Roskilde, og lader sin stadfæstelse forbinde sigillatorisk med biskop Olufs brev.
1413. [26. maj el. 28. august]		Fru Edel Jakobsdatter (Basse), enke efter hr. Barnum (Eriksen (Skarsholmslægten)), erkender at have solgt og skødet landsbyen Sasserup til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, og at have modtaget fuld betaling herfor.
1413. [26. maj eller 28. august]	Hammershus	Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, fritager sin elskede tjener Jakob Andersen for bondeskat af en gård i Vestermarie sogn på Bornholm, som han har arvet efter sin hustrus fader, Sasser Mogensen; ærkebiskoppen kan til enhver tid trække fritagelsen tilbage.
1413. 27. maj		En vidisse af to breve, det ene om Ida Pedersdatter (Falks) pantsættelse af gods i Ölöv og Gärsnäs til sin foged Bjørn Pedersen (Skytte) for 30 mark sølv, det andet et tingsvidne af Ingelstads herredsting om, at Lars Pedersen (Skytte) i Ysane erklærer at have fået fuld betaling af abbeden i Tommarp kloster for den rettighed over gods i Gärsnäs, som han havde arvet efter sin bror Bjørn Pedersen (Skytte).
1413. 1. juni	Flakkebjerg herredsting	Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om Oluf Porsesens skødning af en brydegård i Rejnstrup i Flakkebjerg herred til Åstred Svendsen.
1413. 3. juni	Skånes landsting	Tingsvidne af Skånes landsting om sognepræsten i Flackarp Åge Jakobsens og kirkeværgerne Jakob Nielsens og Tyge Navnesens salg af et landbosted i Lomma i Bara herred til domkapitlet i Lund.
1413. 9. juni		Hertug Wartislaw af Stettin, fyrste til Rügen, skænker sin arv og del i møllen ved Goltze på Rügen til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, og dennes efterkommere i bispeembedet i Roskilde til evigt eje.
1413. 23. juni		Hr. Jeppe Jensen og Ellen Palnesdatter pantsætter gods i Volborg herred til hr. Aksel Pedersen.
1413. 23. juni		Hr. Jeppe Jensen og Ellen Palnesdatter pantsætter gods i Volborg herred til hr. Aksel Pedersen.
1413. 6. juli		Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop af Lund, Knut (Bosson (Natt och Dag)), biskop af Linköping, Bo (Mogensen (Lang)), biskop af Århus, Jens (Ovesen (Jernskæg)), biskop af Odense, Peder (Lykke (Bille)), biskop af Ribe, Lave (Due (Glob)), biskop af Viborg, skænker aflad til Gavnø Skt. Agnete kloster.
1413. 9. juli	Roskilde	Lodovico di Baglioni, apostolsk nuntius i rigerne Danmark, Sverige og Norge, kvitterer Niels (Jonsen) Bille, ærkedegn i Roskilde og kommissær i Jylland for den apostolske nuntius Jens (Hennekesen) Rynkeby, for at have indbetalt 2400 mark lybsk i dansk mønt, som han har indsamlet i Jylland for syndsforladelser, til det apostolske kammer.
1413. 10. juli	Roskilde	Biskop Peder Lykke af Ribe kvitterer provsten og domkapitlet i Roskilde for modtagelsen af 59 sølvkalke med diske og 60 messehagler o.a. af dronning Margretes testamentariske gave.
1413. 13. juli		Peder (Kruse), ærkebiskop i Lund, og Jakob (Knutsson), biskop i Oslo, vidimerer et brev af Bent Byg af Gunderslevholm fra den 7. marts 1391, hvori han erkender at have lånt 1200 mark lybsk og 200 mark sølv af dronning Margrete.
1413. 25. juli	Nyborg	Hansereces: stæderne forhandler med kong Erik om brud på deres privilegier, som de i den anledning forsøger at få stadfæstet.
1413. 25. juli	Nyborg	Hertug Heinrich af Braunschweigs klagepunkter mod kong Erik 7. af Pommern. 1) Fru Kristine til Sandholt har taget 60 mark og to pund penge fra Heinrich Bodeker. 2) Lyder Rantzau har taget varer fra Meyenrise (?) til en værdi af 200 mark. 3) Hr. Berneke Skinkel tog et skib fra Heinrich Toden på Femernsund med varer til en værdi af 200 mark inden for fredsperioden. 4) Hr. Berneke Skinkel har hindret fru Abele v. Buchwald i at få godset Harritslev og byen Bogense. Fru Abele v. Buchwald har været hos dronning Margrete angående denne sag, men dronningen har ikke hjulpet hende. Endvidere har hertug Gerhard og grev Albrecht skrevet om sagen på hendes vegne, men de har heller ikke kunnet bilægge striden, og skaden herfor beløber sig til over 1000 mark. 5) Lydeke v. Buchwald, hans far og hans venner, som var i kong Håkons tjeneste, har også lidt skade. Således har Lydeke v. Buchwalds far grundet sin krigsdeltagelse haft skader for 800 mark. Han har tit og ofte beklaget sig til dronning Margrete desangående, men hun har hele tiden forhalet sagen. 6) To af Detlef Hertes farbrors knægte er blevet slået ihjel i lenet Ravnsborg af bønder fra Stokkemarke, og Lyder Lydersen (Kabel) har frataget dem deres gods, både heste og ejendele, til en værdi af 300 mark. 7) Walstorp har taget 60 heste fra sin farbror til en værdi af 300 mark lybsk. 8) Fra hr. Sivert Dosenrode har de taget ni okser til en værdi af 45 mark. 9) De har taget 30 mark i skat af hr. Erik Krummediges folk og to okser til en værdi af 10 mark og en hest til en værdi af 10 mark. 10) Lyder Limbek har fanget hr. Eriks stakkels folk i Slogs herred, og han har taget deres gods til en værdi af 400 mark fra dem. 11) Klaus Limbek og hr. Bjørn er sammen med flensborgerne redet hen til hr. Eriks gods, hvor de har taget ejendele fra ham og hans stakkels folk til en værdi af 1000 mark. 12) Da hr. Lars Heest skulle give slottet Nyhus fra sig, fandt han en høvedsmands svend på en stjålen hest tilhørende Lars Heest selv til en værdi af 20 mark, men Lars Heest kunne ikke få denne hest tilbage. 13) Efter Lars Heest havde givet slottet Nyhus tilbage til kong Erik, tog de alt, hvad Lars Heest havde på slottet Nyhus, og hertug Heinrichs søsters børn har måttet løskøbe ejendelene for 400 mark. 14) Lars Heests hingst til en værdi af 200 mark er blevet bortført, og den er nu i en høvedsmands besiddelse. Den svend, som bortførte hingsten, har siden fået husly på Nyhus slot. 15) Klaus Limbek, som er en af kong Eriks svende og råder, mener at have vundet Sønderborg, som er hertug Heinrichs søsters livgeding. 16) Kong Eriks høvedsmænd har uretmæssigt fordrevet hertug Heinrichs søsters børns mand Henneke Dosenrode. I den forbindelse har Dosenrode lidt skade for omkring 1000 mark. 17) Kong Eriks høvedsmænd har jaget en svend, nemlig hr. Reimer Sested, bort, og i den forbindelse er der blevet taget 200 mark i rede penge fra ham. 18) Hr. Sivert Dosenrode har mundtligt aftalt med kong Erik, at han skulle give hertug Heinrichs søster 300 mark af byen Flensborg, som var hendes livgeding, men nu har kong Erik indtaget byen, og hun får intet deraf. 19) Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz) og dennes foged Schack Sested har inden for fredsperioden taget Niels Iversens gods til en værdi af 60 mark. 20) Hr. Sven Nilsson (Sture) har erobret landet Ærø fra hertug Heinrichs søsters børn inden for fredsperioden, inden kong Erik havde sendt sit fejdebrev, og på den måde har han skadet hertug Heinrichs søsters børn og deres stakkels folk på Ærø for over 10000 mark. 21) Hr. Sven og hr. Bjørn og deres tjenere har frataget borgere i Sønderborg deres skibe, korn og ejendele inden for fredsperioden, hvorved de har skadet dem for over 300 mark. 22) Hr. Gerhard, præst i Hakenberg, og Otto Skinkel og deres folk har mistet korn og spæk til en værdi af 16 mark samt 16 svin til en værdi af 16 mark. 23) Otto Stures folk har lidt skade, f.eks. mistede Peter Kok omkring 30 mark. 24) Peter Stures folk har også lidt skade. 25) Fru Sophie Stampes, hendes børn og folk har mistet 16 køer til en værdi af 32 mark. Desuden er der blevet taget korn fra hendes gård til en værdi af 40 mark. Desuden har hun mistet sine svin og gebyrerne for tilladelsen til at holde svin ("mastghelt") i hendes egne skove til en værdi af 100 mark. Desuden er hendes såsæd til en værdi af 40 mark blevet skadet. Dette gjorde hr. Anders Jeppesen. Endelig har de taget et skib fra hende til en værdi af 24 mark. 26) Hr. Otto, hr. Tønne og deres venner har fået taget deres heste i fredsperioden til en værdi af 600 mark. Da de krævede dem tilbage, fik de lovning på det, men det er ikke sket. Desuden er deres ejendele, svin og får blevet taget fra dem til en værdi af 100 mark. Ligeledes har hertug Heinrich mistet 20 ørtug havre, og de har slået hans svende. 27) Hr. Lars Heest har lidt skade for 1000 mark, og han har endnu ikke fået kompensation herfor. 28) Klaus Skinkel har taget indtægterne af Klaus Sesteds gods svarende til 60 mark, og han har skadet godset for omkring 100 mark. 29) Berneke Skinkel og hans folk har taget indtægterne af Lyder Pedersens gods svarende til 40 mark, og de har skadet det for 40 mark. 30) Hr. Skarpenbergs svende har taget hr. Erik Krummediges folk til fange og holder dem stadig fanget, og de har taget 12 engelske skilling fra ham samt en øre havre. 31) Længe inden der blev krig, fik hr. Erik Krummedige frataget to huse i Flensborg, og han har ikke fået dem tilbage endnu. 32) Fru Anne v. Ahlefeldt til Søgård har lidt skade grundet brand og tyveri. Skaden beløber sig til 1000 lødige mark. Skaden er blevet påført hende af hr. Svend, hr. Otto Pyracin og Klaus Bondesen (Friis) samt af de folk, som plejer at ligge i Åbenrå.
1413. 29. juli	Nyborg	Peder Jensen (Lodehat), biskop af Roskilde og rigets kansler, tildømmer hertugdømmet Slesvig til kong Erik og Danmarks rige.
1413. 29. juli		Jens Jensen Sosadel (Dyre) i Vindinge, væbner, erkender at skylde Niels Gødekesen i Skårup, væbner, 32 mark sølv i hvide penninge, at betale til den kommende skt. Dionysius' dag. Hvis betalingen udebliver, pantsætter han sin gård i Gerlev (Slagelse hd.) med alle tilliggender, således at hr. Niels oppebærer alle gårdens indtægter både af dens egne og af de dertil lagte lejede jorder, uden at indtægterne modregnes i hovedstolen, indtil gården atter bliver indløst; indløsningsdagen skal være hvert år på skt. Dionysius' dag. Hvis hr. Jens ikke har indløst pantet ved sin død, falder de lejede jorder bort, og der bliver kun de fem øre jord tilbage, som hører til gården.
1413. 4. august		Niels Jakobsen (Gøye) i Radsted skøder hr. Oluf Akselsen Gøye, ridder, en gård i Rørbæk, en gård i Hjelm, en gård i Krungerup og det halve af Kragestoft i Radsted.
1413. 7. august	Firenze	Pave Johannes 23. pålægger sin kapellan magister Conradus Conhover, auditør ved kurien, at overdrage Radolphus Schrewer, klerk fra Bremen stift, sognekirken i Neuenkirchen i samme stift, hvorom der har været ført en uafgjort proces ved kurien mellem Mads Svendsen, klerk fra Roskilde stift, og Johannes Vos, kannik i Lübeck; Mads Svendsen har opgivet al sin rettighed til kirken.
1413. 9. august	Firenze	Biskop Guillelmus (de Challant) af Lausanne pålægger som vicekammermester for kardinalkollegiet kollektoren for Danmark og Norge Ludovico di Baglioni at betale den florentinske købmand Johannes di Medici 1000 gylden af de penge, pave Johannes 23. som kardinal havde lånt.
1413. 9. august	Kolding	Kong Erik af Pommern stadfæster Viborg domkapitels privilegier.
1413. 11. august	Gottorp	Hertug Heinrich af Braunschweig-Lüneburg skriver til rådet i Lübeck om sit forhold til kong Erik af Danmark.
1413. 14. august	Flensborg	Overenskomst mæglet af hertug Vartislav af Stettin, fyrste til Rügen, imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich af Braunschweig på de slesvigske hertugers vegne på den anden side angående de fanger, som er blevet taget på begge sider. Ifølge overenskomsten skal en udlevering af fangerne på begge sider finde sted dels i Flensborg, dels i Gottorp. Endvidere bestemmes det i overenskomsten, at der skal holdes et møde den 25. november 1413 i Flensborg, hvor man skal drøfte spørgsmålet om skader og fredsbrud. På dette tidspunkt skal alle fanger være løsladt.
1413. 14. august	Roskilde	Cecilie Skydebjergsdatter, nonne i Sankt Clara kloster i Roskilde, overlader en gård i Dionysii sogn i Roskilde, beliggende vest for kirken og nord for gaden, samt alle dens tilliggender, som hun har i fædrenearv, til sin broderdatter Kristine Skydebjergsdatter, nonne, på livstid. Når Kristine er død, overgår gården frit til klostret.
1413. 19. august	Firenze	Pave Johannes 23. pålægger biskopperne i Oléron, Århus og Odense at overdrage embedet som kantor i Ribe, ledigt efter den tidligere indehaver Niels Jensens død uden for kurien, til Jakob Iversen, kannik i Ribe; Jakob har allerede opnået embedet ved valg og fået bekræftelse herpå ved biskop Peders myndighed, men der er siden opstået tvivl om valgets gyldighed.
1413. 3. september	Marienberg ved Flensborg	Den offentlige notar Erik Dosenrode, fra Odense stift, vidimerer efter anmodning af hr. Anders Jakobsen (Lunge), hofmester for kong Erik 7. af Pommern, den af hertug Vartislav af Pommern-Stettin mæglede overenskomst mellem kongen og hertug Heinrich af Braunschweig-Lüneburg fra den 14. august 1413.
1413. 6. september		Anders Jensen Stangeberg opretter testamente til fordel for kirker, klostre og navngivne personer, i alt 29 arvinger; heriblandt modtager Vor frue kirke i Haderslev en gård i Fjelstrup, kannikkerne i Haderslev ejendomsretten til pantsat gods i Bejerholm, og flere andre kirker og klostre modtager penge eller naturalier.
1413. 7. september	Firenze	Pave Johannes 23. bekræfter pave Alexander 5.s udnævnelse af Johannes Molner, ærkedegn i Schwerin, til pavelig kollektor i kirkeprovinserne Bremen og Riga samt i stæderne og stifterne Cammin, Verden og Slesvig.
1413. 9. september	Flensborg	Kong Eriks frihedsbrev på gods i Ods herred til Jeppe Andersen [Grubbe]
1413. 12. september	Firenze	Notarialvidne af Gobelinus Marten fra Tremonia, hvorved Petrus, biskop i Oléron, skriver til biskoppen i Ribe og hele gejstligheden samme sted såvel som til enhver, som udpegelsen til embedet som kantor i Ribe og dette brev kan vedkomme. Jakob Iversen, kannik i Ribe, har forelagt Petrus pave Johannes 23.s provisionsbrev på embedet som kantor i Ribe (DD 1413. 19. aug., nr. 14130819001) og anmodet om Petrus' udførelse af brevet. Petrus pålægger derfor brevets modtagere at overdrage embedet som kantor til Jakob og indsætte ham i embedet inden for en termin på seks dage under trussel om bandlysning eller interdikt, såfremt nogen overskrider terminen eller modarbejder indsættelsen; biskoppen i Ribe skal formenes adgang til kirken, såfremt han modarbejder indsættelsen i seks dage, bandlyses hvis han derpå modarbejder den i yderligere seks dage. Idet Petrus ikke selv er i stand til at påtage sig udførelsen, overdrager han det desuden til alle gejstlige i Ribe stift at agere som hans stedfortræder med personligt og individuelt ansvar for udførelsen under trussel om bandlysning, såfremt de overskrider den fastsatte termin på seks dage, uden mulighed for at ændre i nogen af Petrus' bestemmelser, og idet han reserverer sig retten til at overtage udførelsen; de har dog myndighed til at gøre, som de skønner bedst. Desuden befaler han, at nærværende brev skal blive i Jakob Iversens varetægt og ikke må fratages ham, men at modtagerne kan forlange en kopi, som skal udfærdiges for egen udgift. Benådning for de omtalte straffe reserverer Petrus til sig selv og sin overordnede.
1413. 14. september	Marieborg (ty. Marienberg) ved Flensborg	Kong Erik 7. af Pommern stadfæster Flensborgs privilegier og giver borgmestre og råd ret til at vælge byfogeden. Når krigen er overstået, må de give sikkerhed og lejde i byen til alle dem, de vil, undtagen kongens fjender. Borgerne må købe fødevarer til eget forbrug på årsmarkederne i Nørrejylland og føre dem toldfrit til Flensborg.
1413. 15. september	Roskilde	Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, erkender at skylde fru Elisabeth (Henningsdatter) Podebusk 700 mark lybsk i lybsk mønt, som skal betales tilbage på næstkommende sankthansdag. Hvis gælden ikke betales rettidigt, pantsætter biskop Peder gods på Rygen, Gnies og Bischofsdorf, der tilsammen yder 100 mark stralsundsk i årlig landgilde, hvis indtægter fru Elisabeth skal oppebære uden modregning i lånets hovedstol, indtil biskop Peder eller hans efterfølger løser godset igen; løsningsdagen skal være hvert år på sankthansdag.
1413. 15. september	Firenze	Pave Johannes 23. pålægger provsten i Tofte i Odense stift, dekanen ved Skt. Peter i Aitour(?) i Liège stift og kantoren i Ribe at overdrage sognekirken i Egen i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Jakob Troelsens død, til Jens Nielsen Sommer, klerk fra Odense stift, hvis ikke nogen anden i forvejen har gjort krav på den.
1413. 17. september	Firenze	Pave Johannes 23. pålægger, efter supplik af Peder Mogensen, sognepræst i Vejstrup i Odense stift, kantoren i Ribe at overdrage stillingen som præst ved kapellet i spedalskhedshospitalet ved Svendborg, hvor der ikke er en fast præst, til førnævnte Peder Mogensen, skønt han allerede besidder den førnævnte sognekirke.
1413. 22. september		Hr. Peder Mogensen overdrager sine rettigheder i Høvdelund, Horns herred til Jeppe Jonsen.
1413. 3. oktober		Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, pantsætter for 45 engelske nobler en gård i Nørre Jernløse, som han har i pant af Jakob Bille af Æbeltved, og som giver fire pund korn i landgilde om året, og en gård i Krøjerup, som han har købt af Anders Pedersen (Panter) af Svanholm, og som giver seks pund korn i landgilde om året, til kapitlet i Roskilde. Gårdene skal ligge til skt. Magnus' alter i Roskilde domkirke, og alterpræsten skal bestyre dem. Indtægterne skal ikke modregnes i hovedstolen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og gårdene kan kun indløses med samme mønt, som de er blevet pantsat med. Hvis gården i Nørre Jernløse bliver indløst, skal biskop Peder eller hans arvinger erstatte den med en gård med tilsvarende indtægt. De 45 nobler blev testamenteret til sankt Magnus' alter af biskop Niels (Jakobsen (Ulfeldt)) i Roskilde for at finansiere en daglig sjælemesse for ham selv.
1413. 10. oktober	Flensborg	Kong Erik 7. af Pommern tager ridderne Johann Tiesenhausen og Peter Tiesenhausen, brødre, under sin beskyttelse som sine svende og tjenere.
1413. 11. oktober		Jens Andersen skøder gods i Merløse herred til Oluf Bille.
1413. 14. oktober	Skånes landsting	Tingsvidne af Skånes landsting om ridderen hr. Niels Brok i Häckebergas skødning af gods i Hagesta, Löderup og Valleberga, Skåne til ærkebiskop Peder af Lund.
1413. 19. oktober		Hr. Predbjørn Podebusk kvitterer biskop Peder (Jensen (Lodehat)) af Roskilde for modtagelsen af 30 lødige mark og 80 lybske mark, som denne skyldte ham for godset Streu på Rügen.
1413. 8. november	Roskilde byting	Tingsvidne af Roskilde byting om københavnerborgeren Bertold Quatz’ skødning af en gård med et stenhus i Roskilde til Ingvar Andersen, borgmester i Roskilde.
1413. 10. november		Bertold Quatz' åbne brev om salget af en gård i Roskilde til Ingvar Andersen, borgmester i Roskilde.
1413. 10. november	Flensborg	Peder (Nielsen) Hase af Vellum, væbner, kundgør et mellem ham og Niels (Pedersen) Hvas (af Ormstrup) mæglet forlig, hvorefter det brev, denne gav ham, skal være ugyldigt.
1413. 11. november	Hindsgavl	Kannik Navne Jensen (Gyrstinge) i Roskilde kvitterer for Århusborgernes skat.
1413. 11. november	Ås kloster, Halland	Abbed Peter i Ås kloster kvitterer Peter Stigsson for indløsningen af en gård i Grimmared, som var pantsat til klostret, men som nu bliver indløst til brødrene Karl Stensson og Magnus Stensson.
1413. 13. november		Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten sælger områderne og landsbyerne Moisling, Niendorf og Reecke i sognet Genin til Helligåndshuset i Lübeck for 1000 mark med forbehold for tilbagekøb efter otte år. Såfremt hertug Heinrich og grev Heinrich efter otte år ønsker at købe de nævnte områder og landsbyer tilbage, skal de et år i forvejen bekendtgøre dette. Derefter skal de i Lübeck inden for syv dage efter mortensdag betale 1000 mark til Helligåndshuset i Lübeck. Såfremt Helligåndshuset i Lübeck har bygget noget i de førskrevne områder og landsbyer, forpligter hertug Heinrich og grev Heinrich sig til at yde kompensation herfor ud over hovedsummen på 1000 mark. Såfremt de førnævnte landsbyer bliver afvundet Helligåndshuset i Lübeck ved retten, skal hertug Heinrich og grev Heinrich sammen med deres garanter, nemlig ridderne Herding Stake og Detlev Rixtorp samt væbnerne Otto Schlamerstorp, Lydeke v. Buchwald, Henneke Ratlow, Henneke Tralow, Lyder Heest, Detlev v. Buchwald, Johann Hummersbüttel og Marquard v. Siggem, ride til Lübeck, lige så snart det bliver forkyndt dem, og de må ikke drage ud af Lübeck, førend de har betalt de førnævnte 1000 mark til Helligåndshuset i Lübeck. Såfremt en af garanterne dør, skal hertug Heinrich, grev Heinrich og de resterende garanter indsætte en ny i den dødes sted inden for fire uger efter dødsfaldet, såfremt Helligåndshuset i Lübeck kræver det af hertug Heinrich og grev Heinrich.
1413. 25. november		Jon Marsvin pantsætter alt det gods, som hans fader Gute Marsvin ejede i Bjerkenäs i Odensjö sogn, til Peder Nielsen af Skedala.
1413. 1. december	[Lund el. Malmø]	Arnold Poleman fra Stralsund kvitterer på egne og Hans Goldewitz' vegne kong Erik 7. af Pommern for udbetalingen af forskellige pengesummer svarende til 4000 rhinske gylden. Arnold Poleman og Hans Goldewitz har modtaget 2437 ½ lybske mark af hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder, samt 1000 stralsundske mark, 100 lødige mark og 45 lybske skillinge af hr. Anders Mortensen, borgmester i Malmø. Endelig har Arnold Poleman og Hans Goldewitz modtaget 2000 lybske mark af kong Eriks tjener Jens Jakobsen.
1413. 6. december	Roskilde byting	Tingsvidne af Roskilde byting om en skødning af Mertha, enke efter Jens Maler, til Roskilde franciskanerkloster af en grund i Roskilde.
1413. 12. december	Lodi	Paven giver kong Erik meddelelse om sammenkaldelsen af konciliet i Konstanz og opfordrer ham til enten personlig at komme til stede eller sende gesandter.
1413. 12. december	Lodi	Paven giver en lignende meddelelse og udsteder en lignende opfordring til ærkebiskoppen i Lund og den ham underlagte gejstlighed.
1413. 18. december	slottet Strelitz	Hertug Ulrich af Mecklenburg kvitterer kong Erik 7. af Pommern for dette års udbetaling af 500 mark stralsundsk i overensstemmelse med kong Eriks erklæring desangående (DD. 1411. 28. okt., nr. 14111028001). Udbetalingen af de 500 mark stralsundsk fandt sted mortensdag 1413 i toldhuset på Skanør.
1413. 20. december		Ridderen Heinrich v. Ahlefeld og væbnerne Iwan Pogwisch, Otto Schinkel, Johann Molteke og Heinrich Rantzau erklærer, at de har udsonet sig med rådet i Lübeck. Personerne Drewes Mund, Gottschalk v. d. Horne og Marquard v. d. Hagen er imidlertid ikke omfattet af sonen. Derudover fastsættes det, at lübeckerne stadig kan lægge sag an mod brevudstedernes hjælpere, såfremt lübeckerne har udeståender med dem. Endelig henvises sagen om sørøveri til et særudvalg bestående af begge parters forhandlere.
1413		Vidisse af notarius publicus af et brev, hvori kapitlet i Slesvig over for kong Erik 7. af Pommern anerkender, at hans forgængere som konger af Danmark og hertuger af Jylland har funderet, doteret og privilegeret deres kirke, og beder ham stadfæste deres privilegier.
1413		Gavebrev udstedt af Bonde Pedersen (af Handrup), væbner, på forskelligt gods i Elsted kirkeby (Vester Lisbjerg herred).
[1413?]		Vidisse af et skødebrev på en gård i Læsten, en gård i Hammershøj og andet gods i Sønderlyng herred.
1413		Tingsvidne om, at noget gods i Svenstrup i Højslev sogn har været i frimands besiddelse i mere end 60 år.
1413		Kong Erik 7. af Pommerns stadfæstelsesbrev.
1413		Otto Oldeland overlader Vrejlev kloster gods i Hejselholt som sjælegave.
1413.		Skøde på en gård til Skallerup kirke.
1413		Et pantebrev på Blaksholm.
1413		Johan Skarpenberg skøder gården Højris i Ljørslev sogn til Børglum kloster, jf. nr. 14029999029
1413		Niels Assersens skødebrev på Heltborggård.
1413		Tingsvidne af Hassing herredsting angående Hvidbjerg mølle.
1413		Tingsvidne på gods i Fovsing.
1413		Provsten i Verstervig og Niels Eriksen (Høg) til Tandrup slutter forlig.
1413		Brev af hr. Jens Andersen (Brok) til Henrik (Pedersen) Prip og Niels Eriksen (Due) om gods i Kyse.
1413		Gerhard og Ravn Ketelhots brev på en gård i Nakskov.
1413		Konrad (Konradsen) Reberg skøder alt sit gods i Stangerup til Hans Bjørnsen (Bjørn).
1413		Skriftligt vidnesbyrd af øjenvidner, et såkaldt åsynsbrev, om Reersnæs og Blans skov.
1413		Et skødebrev på tre agre i Svennum mark.
1413	Vends herredsting	Tingsvidne af Vends herredsting om, at hr. Ove Nielsen og hr. Anders Stygge gav hinanden afkald for det gods, som hr. Ove Nielsen havde i Vends herred.
1413.		Peder Madsen lejer en gård i Skælskør af Antvorskov kloster mod en årlig leje på fire grot.
1413		Mads Pedersen (Raadenraa) i Lille-Næstved skænker fire grunde med boder til Næstved Skt. Peder kloster.