forrige næste

Tekst efter A

Allæ mæn thettæ bræff se aller høræ læse Iech Iessæ Lunggæ wæpnær helser thøm allæ mæth guth/

oc kungør allæ mæn nærwærdæ oc tilkommindes ath jech weddærkænnæs mech oc mynæ ærwingæ en hiedærligh frw Elyzabeth Hansssdother her Folmer Iæppsøn ridder æffter leue henne oc hennes arfnamen j. vij lødæge marc. ij. skillinge grote myn/ j soo dan mynth oc pænningæ som gewæ oc gengæ ære. j Falster oc j Selandhæ/ som een køpman maa gøræ een annæn folt mæth oc j hwar lødhæge marc. v. skillinge grote skyldæ at hwæræ/ nw næstæ sanctæ Mortæns dagh ath betalæ/

For hwilkæ vij lødæge marc ij ss g: myn jech thennæ fore frw Elyzabet oc hennæ ærwingæ/ eet myt gooz pand sæther j Selandhæ j en by hedher Lydhæmarkæ hw[i]lket gooz pa boær en man hiedær Iæippæ/ oc gywær .iij. skillinge grote arligæ til skyld for alt sammæ/ mæth allæ tilbehøringæ som ære agher oc engh/ skow oc mark/ woth oc thyrd/ enthæ vndentaghet

Item til bindher iech mæch thennæ fore frw Elysabet oc hennæs ærwingæ/ och oc mynæ ærwingæ frigd at holdhæ for hwar manss til tall.

Item hwilkæn tidh thettæ gooz løsæs skal/ tha skal til sygæss om sanctæ Iohannes dagh ponæ lanss thinge oc løsyge dagh sanctæ Mortæns dagh ther næst æptær komær oc skyldæ følyæ howith pænningæ oc enthæ aff ath skoo j howith pænningen/

Til en bæthræ bewaringæ/ oc windnæ tha hauær jech mith jnsiglæ for thettæ breff hæn [gg]het/ mæth godhæmænss jnsiglæ som ær her Hermen Stoltæ prest kirkæherræ j Stubækoping Curd Rebeergh/ oc Per Iænsøn wæpnære/

Thet ther ær giwæth æptær wars herræ aar/ thuzendhæ aar firæ hundræthæ aar po thet trøthændhæ aar/ i Thwedhæ i [Falst]er/ sanctæ Ambrosius dagh ther confessor oc byscop war

Jeg, Jens Lunge, væbner, hilser med Gud alle dem, der ser eller hører dette brev læst,

og bekendtgør alle nulevende og kommende mænd, at jeg og mine arvinger vedkender os at være en hæderlig fru, Elisabeth Hansdatter, ridder hr. Folmer Jepsens enke, og hendes arvtagere 7 lødige mark minus 2 skilling grot i sådan mønt og penge, som er gyldige og gangbare på Falster og på Sjælland, med hvilke en købmand må fuldgøre en anden, og i hver lødig mark skal være 5 skilling grot at betale næste sankt Mortensdag.

For disse 7 lødige mark minus 2 skilling grot pantsætter jeg denne nævnte fru Elisabeth og hendes arvinger mit gods på Sjælland i en by, der hedder Lidemark. På dette gods bor en mand, der hedder Jeppe, og han giver 3 skilling grot årligt i afgift for det hele med alt tilbehør, som er ager og eng, skov og mark, vådt og tørt uden undtagelse.

Ligeledes forpligter jeg mig at holde denne førnævnte fru Elisabeth og hendes arvinger samt mine arvinger fri for hver mands krav.

Når dette gods ligeledes skal indløses, så skal det siges ved landstinget på sankt Hansdag og dagen for indløsningen er den Mortensdag, der kommer næst efter, og skylden følger hovedstolen og der slås intet af hovedstolen.

Til yderligere vidnesbyrd og vitterlighed har jeg hængt mit segl under dette brev ved siden af ærværdige mænds segl, som er hr. Herman Stolte, præst og kirkeherre i Stubbekøbing, samt Kurt Reberg og Per Jensen, væbnere.

Det er givet i Vor Herres år 1413 i Tvede på Falster, på bekender og biskop Skt. Ambrosius' dag