Tekst efter A
[1r]
|Alle mæn thettæ breeff see æller høræ Helsæ wi Iæppe
Ienssøn aff Orthærop oc
Thet skal ællæ mæn widerlicht wæræ swa wæl æffterkommendæ som nærwærendæ/ at wj fornæmpdæ Iæppæ Ienssøn oc Elnæ Palnes datter witherkænnæs oss oc ware rættæ arwingæ aff ræt giald. skyldigh at wæræ en wælboren man her Axel Pæthærssøn aff Hærthløff riddære thwsænd lybesk mark gothæ stæthær pænningæ som j Lybbek. Vismær. Lynborgh. oc Hamborgh slaæs.
Hwilkæ pænningæ fornæmpdæ Iens Grubbæ opbar jnnæn sith liif j swadane matæ at han opbar all forde her Axel Pæthærssøn arff æffter hans mother mother som kallæs bohawer oc rørende gooz oc sithæn forde her Axels gooz j wæræ hawthæ oc opbar aff thet swa mikith thet skyldith oc sithæn forde her Axel læntæ hanum sina rethæ pænningæ. och sithæn hawæ wi forde Iæppæ Ienssøn oc Elnæ Palnes datter opborith aff forde her Axel Pætherssøn rethæ pænningæ til beggæs ware nøttæ swa at først all thennæ forde giæld ær samæn ræknæth tha ær thet thwsænd lybesk mark som forescrewith staar/
For hwilkæ thwsændæ lybeskæ mark wi fordæ
Iæppæ Ienssøn oc Elnæ Palnæs datter meth wiliæ oc berathæn mood pantsættæ fordæ
her Axel Pætherssøn worth gooz hwilkith Iens Grubbæ attæ oc mik
Elnæ Palnæs datter fiell til arff æfter minæ børn. som ær war howith gardh
oc waræ thet swa at wi ey wdgaffuæ thessæ forda tywæ lødigh mark til landgildæ hwært aar som forscrewith staar. tha bindæ wi oss til oc woræ arwingæ at giwæ hanum thøm eller hans arwingæ før æn wi løsæ goozith for howith pænningæn ♦
Item skal løsingæ daghæn pa thessæ fordæ gooz wæræ pa sancti Martens dagh. oc kynnæs vpp Walburghs hærithz thing. thet thing næst for sancti Michels dagh ♦
Item tilbindæ wi oss oc woræ arwingæ at fri oc frælsæ fordæ her Axel Pætherssøn eller hans arwingæ thæssæ fordæ gooz for eet pant for hwærs manz til talæ oc geensielsæ swa længæ the lowligh løsæs for the pænningæ som forscrewith staar aff hanom eller hans arwingæ. with oss eller waræ arwingæ/
Til hwæs things witnæbørth oc meer forwaringh hawæ wj fordæ Iæppæ Ienssøn oc Ælnæ Palnæs datter waræ jnghciglæ meth walbornæ mænz incighlæ som ær her Anders Nielsøn aff Drotningholm. her Ywriæn Rwd aff Skyoldænæs riddære. Knwt Anderssøn aff Swanæholm. Iens Olafsøn aff Hildretzholm oc Velatus Kaat aff wapn ladæ hængæs for thettæ breeff ♦
Datum anno domini millesimo quadringentesimo tredecimo in vigilia sancti Iohannis baptiste in fidem et testimonium omnium premissorum [1v] |
Vi, Jeppe Jensen af Ordrup, og Elne Palnesdatter tidligere hustru til Jens Grubbe i Ordrup (må Gud nåde hans sjæl) og nu hustru til Jeppe Jensen, som endnu lever, hilser alle mænd, der ser eller hører dette brev evindelig med Gud.
Det skal være vitterligt til alle mænd, såvel kommende som nulevende, at vi, førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter, vedkender os og vore rette arvinger at være en velbåren mand, ridder hr. Aksel Pedersen af Herlev, skyldige af ret gæld tusind lybske mark, gode mønter fra hansestæderne, som slås i Lübeck, Wismar, Lüneburg og Hamburg.
Førnævnte Jens Grubbe modtog disse penge i løbet af sit liv på den måde, at han modtog al førnævnte Aksel Pedersens arv efter hans mormor, det vil sige bohave og rørligt gods, og han siden havde førnævnte hr. Aksels gods i værge og han modtog af godset så meget som det afkastede, og siden lånte førnævnte hr. Aksel ham sine rede penge, og siden har vi førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter modtaget af førnævnte hr. Aksel Pedersen rede penge til begge vores nytte sådan, at når al denne førnævnte gæld er regnet sammen, så er det tusind lybske mark, som står skrevet ovenfor.
For disse tusind lybske mark pantsætter vi, førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter, med vilje og velovervejet hu førnævnte hr. Aksel Pedersen vort gods, som Jens Grubbe ejede og som tilfaldt mig Elne Palnesdatter i arv efter mine børn, som er vor hovedgård i Grubbe Ordrup med alt sit tilliggende, Højekværn og Vintre Møller og alt det, der hører til og alt vort gods i Såby og Nyrup og alt vort gods og rettighed i Volborg herred med alt dette førnævnte gods' tilliggende, som er ager, eng, skov, fiskevand, vådt og tørt, løsøre og fast ejendom uden undtagelse, med sådanne vilkår, at vi førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter skal have dette førnævnte gods i leje for tyve lødige mark hvert år i gode og gangbare penge, som gælder på Sjælland.
Og sker det, at vi ikke betaler disse førnævnte tyve lødige mark til landgilde hvert år, som er beskrevet ovenfor, så forpligter vi os og vore arvinger til at give dem til ham eller hans arvinger, inden vi løser godset for hovedsummen.
Dagen for indløsningen på dette førnævnte gods skal være på sankt mortensdag og meddeles på Volborg herredsting ved tinget næst før sankt mikkelsdag.
Ligeledes forpligter vi os og vore arvinger til at give førnævnte Aksel Pedersen eller hans arvinger dette førnævnte gods for et pant til fri rådighed for hver mands tiltale og modsigelse, indtil det lovligt løses for de penge, som står skrevet ovenfor af ham eller hans arvinger ved os eller vore arvinger.
Til vidnesbyrd herom og til yderligere forsikring har vi førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter ladet hænge vore segl med velbårne mænds segl, som er hr. Anders Nielsen af Dronningholm, hr. Jørgen Rud af Skjoldenæs, riddere, Knud Andersen af Svanholm, Jens Olsen af Hillerødsholm og Villads Kåd, væbnere, under dette brev.
Givet i Herrens år 1413 dagen før Skt. Hans' dag til sikkerhed og vidnesbyrd om alt det ovenstående