Tekst efter A
Alle mæn thættæ breeff see eller høræ Helsæ wi Iæppe Ienssøn aff Orthærop oc Elnæ Palnes datter forthmals Iens Grubbes hustrw aff Orthærop hwæs syæl guth hawæ oc nw Iæppe Ienssøns husfrw som æn liwær Ewinnæligh meth guth ♦
Thet skal allæ mæn widerlicht waræ swa wæl æffterkummendæ som nærwærændæ/ at wi fornæmpdæ Iæppæ Ienssøn oc Elnæ Palnæs datter withærkænnæs oss oc waræ rættæ arwingæ aff ræt giald skyldigh at waræ en wælboren man hær Axel Pæthærssøn aff Hærthløff ridderæ thwsænd lødigh mark j hwær lødigh mark fæm oc fyræthywæ skilling lybsk gothæ stæthær pænningæ som j Lybbek. Wismær. Lynborgh. oc Hamborgh slaæs.
Hwilkæ pænningæ fornæmpde Iens Grubbæ op bar jnnæn sith liiff i swadane matæ at han op bar all forde hær Axel Pætherssøns arff æffter hans mothær mothær som kallæs bohawer oc rørændæ gøoz oc sithæn forde hær Axels gooz j wæræ hawthæ oc op bar aff thet swa mikith thet skyldith oc sithæn forde hær Axel læntæ hanom sinæ rethæ pænningæ oc sithæn hawæ wi forde Iæppæ Ienssøn oc Elnæ Palnæs datter op borith aff forde hær Axel Pætherssøn rethæ pænningæ til beggæs waræ nøttæ swa at først all thænnæ forde giæld ær samæn ræknæth tha ær thet thwsænd lødigh mark som foræ scriwith staar.
For hwilkæ thwsændæ lødigh mark wi forde
Iæpp Ienssøn oc Elnæ Palnæs datter meth
[]wiliæ oc berathæn mood pantsættæ forde
hær
Axel Pætherssøn worth gooz hwilkith Iens Grubbæ attæ oc mik
Elnæ Palnæs datter fiell til arff æffter minæ børn som ær war howith
gaarth j Grubbæ
Orthærop meth allæ sin tilliggælsæ. Høghæ
qwærn at Hwinæ Møllær meth alt
thet ther til hørær oc alt warth gooz j
Sawby oc Nythærop oc alt warth gooz
oc rættighheed j Walburghs hærith. meth allæ thæssæ
forde goozæs tilligelssæ som ær aghær. æng. skogh.
fiskæwatn. waat. thyørt. rørændæ oc wrørændæ ænctæ vndæntagith/
meth swadanæ wilkoræ at wi forde
Iæppæ Ienssøn oc Elnæ Palnæs datter skulæ hawæ thæssæ forde gooz j leyæ for tywæ lødigh
mark hwart aar gothæ pænningæ oc geuæ
oc waræ thet swa at wi ey wd gaffuæ thæssæ forde tywæ lødigh mark til landgildæ hwart aar som forscriwit staar Tha bindæ wi oss til oc woræ arwingæ at giwæ hanom thøm eller hans arwingæ før æn wi løsæ goozith for howith pænningæn ♦
Item skal løsningæ daghæn pa thæssæ forde gooz wæræ pa sancti Mortens dagh oc kynnæs vpp Walburghs hærithz thing thet thing næst for sancti Michels dagh ♦
Item tilbindæ wi oss oc waræ arwingæ at fri oc frælsæ forde hær Axel Pætherssøn eller hans arwingæ thæssæ forde gooz for eet pant for hwars manz til talæ oc geensielsæ swa længæ the lowligh løsæs for the pænningæ som forscriwith staar aff hanom eller hans arwingæ with oss eller waræ arwingæ/
til hwæs things witnæbørth oc meer forwaring hawæ wi forde Iæppæ Ienssøn oc Elnæ Palnæs datter waræ jnghcighlæ meth wælbornæ mænz jncighlæ som ær hær Niels Swænssøn aff Ellingæ. hær Iens Oolssøn aff Gunnærsløff. hær Ywriæn Rwd aff Skyoldænæs ridderæ. Awæ Lwngæ aff Nielstorp. Knwd Anderssøn aff Swanæholm oc Iens Oolssøn aff wapn ladæ hængæs for thættæ breeff.
Datum anno domini millesimo quadringentesimo tredecimo in vigilia sancti Johannis baptiste. In fidem et testimonium omnium premissorum.
Vi, Jeppe Jensen af Ordrup og Elne Palnesdatter tidligere hustru til Jens Grubbe i Ordrup - måtte Gud nåde hans sjæl - og nu hustru til Jeppe Jensen, som endnu lever, hilser alle mænd, der ser eller hører dette brev evindelig med Gud.
Det skal være alle mænd vitterligt, såvel kommende som nulevende, at vi, førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter, vedkender os og vore rette arvinger at være en velbåren mand, ridder hr. Aksel Pedersen af Herlev, skyldige af ret gæld tusind lødige mark, i hver mark 45 skilling i lybske gode mønter fra hansestæderne, som slås i Lübeck, Wismar, Lüneburg og Hamburg.
Førnævnte Jens Grubbe modtog disse penge i løbet af sit liv på den måde, at han modtog al førnævnte Aksel Pedersens arv efter hans mormor, det vil sige bohave og flytbart gods, og han siden havde førnævnte hr. Aksels gods i værge og modtog af godset så meget skyld, og siden førnævnte hr. Aksel lånte ham sine rede penge, og siden har vi førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter modtaget af førnævnte hr. Aksel Pedersen rede penge til begge vores nytte sådan, at når al denne førnævnte gæld er regnet sammen, så er det tusind lødige mark, som står skrevet ovenfor.
For disse tusind lødige mark pantsætter vi førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter med vilje og velovervejet hu førnævnte hr. Aksel Pedersen vort gods, som Jens Grubbe ejede og som tilfaldt mig Elne Palnesdatter i arv efter mine børn, som er vor hovedgård i Grubbe Ordrup med alt sit tilliggende Højekværn og Vintre Møller og alt det, der hører til og alt vort gods i Såby og Nyrup og alt vort gods og rettighed i Volborg herred med alt dette førnævnte gods' tilliggende, som er ager, eng, skov, fiskevand, vådt og tørt, løsøre og fast ejendom uden undtagelse, med sådanne vilkår, at vi førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter skal have dette førnævnte gods i leje for tyve lødige mark hvert år i gode og gangbare penge, som gælder på Sjælland, hvert år.
Og sker det, at vi ikke betaler disse førnævnte tyve lødige mark til landgilde hvert år, som er beskrevet ovenfor, så forpligter vi os og vore arvinger til at give dem til ham eller hans arvinger, inden vi løser godset for hovedsummen.
Dagen for indløsningen på dette førnævnte gods skal være på sankt mortensdag og meddeles på Volborg herredsting ved tinget næst før sankt mikkelsdag.
Ligeledes forpligter vi os og vore arvinger til at give førnævnte Aksel Pedersen eller hans arvinger dette førnævnte gods til fri rådighed for et pant for hver mands tiltale og modsigelse, indtil det lovligt løses for de penge, som står skrevet ovenfor af ham eller hans arvinger ved os eller vore arvinger.
Til vidnesbyrd herom og til yderligere forsikring har vi førnævnte Jeppe Jensen og Elne Palnesdatter ladet hænge vore segl med velbårne mænds segl, som er hr. Niels Svendsen af Ellinge, hr. Jens Olsen af Gunderslev, hr. Jørgen Rud af Skjoldenæs, riddere, Ove Lunge af Nielstrup, Knud Andersen af Svanholm og Jens Olsen, væbnere, under dette brev.
Givet i Herrens år 1413 dagen før Skt. Hans' dag til sikkerhed og vidensbyrd om alt det ovenstående