forrige næste
DatoStedNr.Regest
1414. 1. januarRoskildeKong Erik 7. af Pommern stadfæster de privilegier, som de tidligere konger har givet bymændene i Køge.
1414. 20. januarHelsingborgÅke Torbjörnsson oplader høvedsmanden på Helsingborg, hr. Aksel Pedersen, et pantebrev.
1414. 25. januarProvsten i Tvilum kloster, nogle kannikker, præster og gode mænd bevidner, at fru Thora (Eriksdatter (Mus)) har overdraget biskop Bo (Mogensen (Lang)) af Århus borgen Silkeborg til Århus domkirkes fri besiddelse.
1414. 26. januarHelsingborgRidderen Ture Stensson og hans hustru Birgitta Abrahamsdotter samt væbneren Bonde Jakobsen og hans hustru Cecilia Nilsdotter, enke efter hr. Abraham Brodersson, erklærer, at kong Erik har ladet dem arve efter Abraham Brodersen, selv om han blev henrettet retteligt efter landets lov.
1414. 30. januarHelsingborgVidisse af et vidnesbyrd i en norsk arvesag, jf. DD 1414. 17. jan., nr. 14140117001.
1414. 31. januarHjørringTingsvidne af kongens retterting i Hjørring om, at hr. Niels Strangesen oplader hr. Anders Jakobsen Lunge et pantebrev.
1414. 31. januarVindinge herredstingTingsvidne af Vindinge herredsting om Nis Aggesens skødning af "Grønehagen" til Jesse Pedersen i Lindeskov.
1414. 1. februarHelsingborgKong Erik 7. af Pommern giver patronatsretten i Øsby kirke i Slesvig stift til kapitlet i Haderslev med biskop Johan (Skondelev) af Slesvigs samtykke til gengæld for selv at få præsentationsretten til et kanonikat og præbende i Haderslev, som han vil forene Øsby kirke med, og han erklærer at ville søge at opnå pave Johannes 23.s stadfæstelse af donationen.
1414. 1. februarKong Erik 7. af Pommern tager borgere og bymænd i Halmstad under sin beskyttelse og stadfæster de privilegier, som hans forfædre har givet dem, dog således, at borgerne og bymændene i Halmstad skal betale told af deres gods på Skånemarkedet ligesom andre borgere, der søger det.
1414. 2. februarBertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, væbnere, sælger med hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holstens samtykke (DD 1414. 2. feb., nr. 14140202002) landsbyerne Lebatz og Borne i sognet Pronstorf med alle tilliggender til hr. Peter v. d. Linden, præst i Lübeck, til evigt eje for 500 lybske mark. I forlængelse heraf meddeler Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de har betalt 300 lybske mark til klostret i Segeberg, som klostret havde til gode i de to landsbyer. Desuden meddeler Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de sidste 200 lybske mark er gået ind i Bertold Rønnows søsters medgift. Endelig meddeles det, at hr. Peter v. d. Linden har tilstået Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de til enhver tid kan tilbagekøbe de to landsbyer, såfremt de i Lübeck til kyndelmisse betaler 500 lybske mark til salgsdokumenternes ejer.
1414. 2. februarHertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten bekræfter væbnerne Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnows salg af landsbyerne Lebatz og Borne i sognet Pronstorf med alle tilliggender til hr. Peter v. d. Linden, præst i Lübeck (jf. DD 1414. 2. feb., nr. 14140202001). I forlængelse heraf meddeles det, at hr. Peter v. d. Linden har tilstået Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de til enhver tid kan tilbagekøbe de to landsbyer, såfremt de i Lübeck til kyndelmisse betaler 500 lybske mark til salgsdokumenternes ejer.
1414. 7. februarVillads Nielsens åbne brev om salget af en gård i sankt Budolfi sogn i Roskilde til Jonas Eskildsen, bymand i Roskilde.
1414. 14. februarKalundborgKong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for anden gang Bent Bille af Solbjerg gods i Sønderød i Løve herred.
1414. 16. februarRibeGodeke Bage, borgmester i Ribe, og de øvrige rådmænd sammesteds vidimerer efter anmodning af Ribe domkapitel Jens Kalvs brev fra den 22. juli 1350, hvori han pantsætter Agtrupgård til kannikerne i Ribe for 60 mark sølv og desuden skænker dem sin gård i Ippegade i Ribe mod afholdelse af hans årtid i domkirken.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på 10 breve. I det første fra 21. juni 1338 skøder Peder Witte to gårde i Malmø til fru Cecilie, enke efter Henrik Frederiksen, borger i Lund. I det andet fra 3. februar 1352 erklærer ærkebiskop Peder af Lund, at hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, i hans nærværelse har pantsat sin gård i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til Henneke Mikkelsen for 200 mark skånsk. I det tredje fra 24. august 1359 erklærer kannik Jens Henriksen i Lund at have solgt og skødet sin jord i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til hr. Ivar Nielsen, ridder. I det fjerde fra 31. august 1359 pantsætter Ivar Nielsen, ridder, Skagemands ladegård i Malmø, som han tidligere havde købt af hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, til denne for en gæld på 150 mark skånsk. I det femte, uægte, fra 4. februar 1364 kvitterer Jens Henriksen, kannik i Lund, ridderen Ivar Nielsen for 150 mark skånsk og afstår den pantsatte Skagemands ladegård i Malmø til ham. I det sjette fra 17. september 1397 bevidner Malmø byting, at Lars Mogensen af Jylland havde opladt og skødet nogle adkomstbreve på en gård i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til hr. Niels Ivarsen af Hevringholm, ridder. I det syvende fra 22. september 1397 udsteder Lunds landsting vidne om, at Lars Mogensen af Jylland har opladt hr. Niels Ivarsen af Hevringholm de åbne breve, hvormed dennes fader hr. Ivar Nielsen, havde skødet Lars Mogensens moder sin gård i Malmø. I det ottende fra 8. december 1399 erklærer Henneke Ågesen, Mikkel Jonsen og Jakob Andersen, bymænd i Malmø, at de har indført hr. Niels Ivarsen, ridder, i faktisk besiddelse af Skagemands ladegård. I det niende fra 9. oktober 1398 tildømmer kong Erik af Pommern ridderen hr. Niels Ivarsen Skagemands ladegård i Malmø. I det tiende og sidste fra 11. oktober 1401 oplader hr. Niels Ivarsen al sin ret til Skagemands ladegård i Malmø til dronning Margrete.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve: I det første fra 21. oktober 1365 indføres hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, i Skagemands ladegård i Malmø, i det andet fra 23. oktober 1365 udsteder kong Valdemar Atterdag låsebrev herpå.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra. 4. november 1381 udsteder Malmøs byting et tingsvidne på, at Andersen Pedersen, borgmester i Malmø, har skødet sin hovedgård til sin hustru Ingerd Jensdatter. I det andet fra 23 juni 1381 foretager Anders Pedersen selve skødningen. I det tredje fra 31. oktober 1384 udsteder Malmø byting et tingsvidne om, at arvingerne efter afdøde borgmester Anders Pedersen har skiftet det efterladte gods med hans enke Ingerd Jensdatter. I det fjerde fra 8. november 1401 erklærer kong Erik, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har overdraget dronning Margrete alle dokumenter og breve, som Jakob Mus havde fået af hende angående den gård i Malmø, som Anders Pedersen, fordum borgmester sammesteds, havde beboet.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 16. januar 1382, i hvilket ridderen Barnum Eriksen af Skarresholm skænker og skøder en gård i Bennebo til Vor Frue kirke i Bjergsteds bygningsfond.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tingsvidne udstedt på Sjællands landsting 4. juni 1382, hvorved fru Gertud, enke efter Erik Barnumsen, ridder, skøder alt sit gods i Tuse herred til væbneren Oluf Grubbe.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fem breve. I det første fra 6. december 1387 pantsætter Anders Glob åen Mejlå til Tyge Torbensen for to mark sølv. I det andet fra 8. december 1392 pantsætter Anders Glob sit øde gods i Øster-Ørbæk, Næsborg og Oudrup til Peder Andersen Munk af Hedegård for 14 mark sølv. I det tredje fra 5. april 1385 pantsætter Niels Jensen af Klæstruplund selve Klæstruplund og alt sit gods i Nornum herred til Munk af Hedegård for 30 mark sølv. I det fjerde fra 3. august 1401 skøder og oplader samme Niels Jensen af Klæstruplund sit gods Klæstruplund til dronning Margretes repræsentant, hr. Mogens Munk, høvedsmand på Ålborghus. I det femte og sidste fra 28. september 1401 oplader Peder Andersen Munk af Hedegård til dronning Margrete alt det gods i Slet herred, som var pantsat ham af Anders Glob for 70 lybske mark, samt Klæstruplund, der var pantsat ham for 30 lybske mark.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på prior Albrecht v. Igenhusens skødning 20. april 1390 af gods til ridderen hr. Barnum Eriksen til gengæld for en gård i Høng.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 27. marts 1391 pantsætter ridderen Barnum Eriksen af Skarsholm sit gods i Tystrup til væbneren Markvard Wusteni af Klovby for 23 mark sølv. I det andet fra 25. marts 1393 pantsætter samme Barnum Eriksen sit gods i Klovby til Herman Fleming for 21 mark sølv. I det tredje fra 14. februar 1397 pantsætter samme Barnum Eriksen sit gods i Reerslev til samme Herman Fleming for 23 mark sølv.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første pantsætter Niels Ivarsen af Hevringholm, ridder, Skagemands ladegård i Malmø til Mikkel Jonsen, bymand sammesteds, for 70 mark sølv; men hvis han ikke kan hjemle den, pantsætter han ham sin anden gård sammesteds, som tidligere var pantsat til denne for 60 mark sølv, således at den samlede sum er 130 mark sølv. Derpå to breve fra 31. oktober 1401. I det første erklærer Kong Erik 7. af Pommern, at Mikkel Jonsen, bymand i Malmö, på rettertinget har overdraget dronning Margrete et åbent brev vedrørende Skagemands ladegård i Malmö, som han havde fra ridderen hr. Niels Ivarsen. I det andet bevidner borgmestre og råd i Malmö, at Mikkel Jonsen, borger dersteds, havde opladt sin rettighed til Skagemands ladegård, som han fik af hr. Niels Ivarsen, til dronning Margrete.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 30. november 1399, hvorved væbneren Gerhard Ketelhot oplader sin ret til gods i Bådesby, Langholm og Gloslunde til hr. Peder Walkendorp.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 16. januar 1402 sælger og skøder hr. Gerhard og hr. Heine Snakenborg, hr. Klaus Doget, hr. Peder Ågesen og hans moder, fru Anna, Frøslev i Stevns herred til dronning Margrete. I det andet fra samme dato erkender brødrene Gerhard og Heine Snakenborg, riddere, og deres søster, fru Anna, at de til dronning Margrete har overdraget alt det gods, de tidligere har haft i Danmark. I det tredje fra 1. september 1402 kvitterer hr. Gerhard Snakenborg dronning Margrete for 200 lødige mark, som hun skyldte for det gods, som han, hans broder Heine Snakenborg og hans søster Anna havde solgt til hende.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 28. december 1402 pantsætter broder Niels, abbed i Sorø kloster, det gods i Bjergsted, der var pantsat til ham af fru Gertrud, enke efter ridderen hr. Erik Barnimsen, til biskop Peder af Roskilde. I det andet fra 1. maj 1407 erklærer biskop Peder af Roskilde, at ridderen hr. Hans Podebusk har indløst det gods i Skarsholm, Bjergsted og Stokkebjerg, som han havde pantsat til ham.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 13. april 1405, i hvilket abbed Niels og klostersamfundet i Sorø kvitterer dronning Margrete for 500 lødige mark, for hvilke byen Køge fordum var pantsat til klostret.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. april 1407, hvori biskop Bo og kapitlet i Århus kvitterer dronning Margrete og kronen for indløsningen af Samsø og øen og borgen Kalø.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved biskop Bo og kapitlet i Århus bekender, at dronning Margrete har skænket gården Linde i Støvring herred samt noget gods i Tjærby, hvilket hun har i pant af hr. Bjørn Svendsen for 100 lødige mark, til oprettelsen af et sankt Klemens-alter i Århus domkirke med tilhørende gudstjeneste og en årtid for hende og hendes slægt.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 22. april 1407, hvorved biskop Peder og kapitlet i Roskilde kvitterer dronning Margrete for de 40.000 lybske mark, for hvilke hun og hendes far, kong Valdemar, havde pantsat Skanør og Falsterbo med tilhørende markeder.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. april 1407, hvorved biskop Bo og kapitlet i Århus bekender at have oppebåret af dronning Margrete til gavn for hendes og hendes slægts sjæle 1000 lødige mark til istandsættelse og forbedring af Århus domkirke og videre 600 lødige mark til køb af jordegods. Og for indtægten heraf skal kannikerne hver aften gøre en procession fra koret til vor frue alter og der synge lovsange.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. september 1407, hvorved Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for den lovlige indløsning af den faste borg Lundenæs med len og købstad, hvilke hun og kong Oluf tidligere havde pantsat til biskop Jens i Ribe.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. september 1407, hvorved Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for al skyld, gæld og krav, hvormed hendes fader kong Valdemar og hun selv havde været forpligtet over for Ribe bispedømme.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. september 1407, i hvilket Biskop Eskil og kapitlet i Ribe bekender, at dronning Margrete har skænket 500 lødige mark til indstiftelsen af et vor frue alter i Ribe domkirke med daglig gudstjeneste samt årtid dagen efter Marie bebudelsesdag.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. november 1407, i hvilket biskop Bo og kapitlet i Århus erkender, at øen og den faste borg Kalø aldrig har tilhørt Århus bispestol.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 6. januar 1408, i hvilket biskop Bo og kapitlet i Århus endnu en gang erkender, at øen og den faste borg Kalø aldrig har tilhørt Århus kapitel.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 17. april 1408, i hvilket biskop Peder af Børglum gør bekendt, hvor meget gods kirken har modtaget fra dronning Margrete, for hvilket en årtid skal holdes for hendes og hendes forældres sjæle.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 21. april 1408, hvorved provst Jens og kapitlet i Børglum erklærer, at dronning Margrete til provsten og kapitlet i Børglum har skødet og afhændet en lang række bøndergårde i Horns, Kær, Jerslev og Skovbo herreder, hvilket gods tidligere hørte under Rugtved, til oprettelse af et trinitatis alter i Børglum domkirke med daglig gudstjeneste og årtid for dronning Margrete og hendes slægt dagen efter trinitatis-søndag; samt at provsten og kapitlet i dronning Margretes nærværelse har mageskiftet dette gods med biskoppen af Børglum til bispebordet og i stedet fået gods i Vennebjerg herred i Vendsyssel.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på biskop Jens af Odenses genbrev 2. juni 1408 om en evig messe i Odense domkirke for dronning Margrete og hendes forfædre til gengæld for, at hun har skænket Kærstrup.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 24. juni 1408, i hvilket biskop Bo og kapitlet i Århus erkender, at dronning Margrete har fyldestgjort dem for de 4.000 lybske mark, som de det foregående år havde lånt kong Erik til gotlandssagen.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra 5. juli 1408, erklærer kong Erik, at fru Edel, enke efter ridderen hr. Barnim Eriksen, på rettertinget har skødet Skarsholm og alt det øvrige gods på Sjælland, som hun havde arvet efter sin mand og sin datter Johanne, til dronning Margrete. I det andet fra 10. juli 1408 erklærer kong Erik, at hr. Hans Podebusk, ridder, på rettertinget har skødet al sin ret til Skarsholm og Skarsholm fang samt det øvrige gods, han havde arvet efter sin hustru fru Johanne, fru Kristine, enke efter hr. Torben Pedersen, og fru Gertrud, til dronning Margrete. I det tredje fra 13. juli 1408 erklærer kong Erik, at fru Kristine, enke efter hr. Gevert Bydelsbak, på rettertinget har skødet al sin ret til Skarsholm og Skarsholm fang og andet gods på Sjælland til dronning Margrete. I det fjerde fra 16. juli 1408 erklærer kong Erik, at hr. Erik Bydelsbak, ridder, og Peder Grubbe på rettertinget har skødet al deres arveret til gods i Kundby, Bennebo, Snuderup, Jyderup og Søgård i Hjembæk til dronning Margrete.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 5. juli 1408, hvorved Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, sælger Skarsholm med tilliggende gods, som hun har arvet efter sin mand og efter sin datter Johanne, til dronning Margrete.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne udstedt på Sjællands landsting 11. juli 1408, hvorved fru Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, solgte og skødede dronning Margrete sin arveret i Skarsholm. Landstingsvidnet indeholder tillige en vidisse af selve skødebrevet.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne udstedt på Sjællands landsting 18. juli 1408, hvorved hr. Hans Podebusk solgte sin arv efter sin hustru Johanne Barnimsdatter til dronning Margrete.
1414. 24. februarKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne udstedt 18. juli 1408 på Sjællands landsting af landsdommer Jens Gyrstinge og 17 andre, at Peder Grubbe og hr. Erik Bydelsbak skødede og overdrog dronning Margrete deres rettigheder i forskelligt gods i Tuse herred.
1414. 25. februarJohan Svarte sælger en gård i Malmø til Jens Madsen. Gården ligger nordøst for Malmøborgmesteren Niels Kuntzes badstue.
1414. 26. februarMagistraten i Malmø stadfæster Johan Svartes salg af en gård i Søndergade til Jens Madsen.
1414. 28. februarRoskilde bytingTingsvidne af Roskilde byting om Villads Nielsens skødning af en gård i Roskilde til Jonas Eskildsen.
1414. 4. martsIven (Hartvigsen) Bryske erklærer at have Gunderslevholm i pant af fru Cecilie (Jensdatter (Grubbe)), enke efter hr. Tyge (Stensen) Basse, for 40 lødige mark sølv efter kølnsk vægt. Såfremt hun inden seks uger efter kong Erik 7. af Pommerns tilbagekomst til landsdelen kan dokumentere en bedre adkomst, skal hun have godset tilbage kvit og frit.
1414. 6. martsVäxjö domkirkeAnders Magnusson, kannik i Växjö, og Peter Simonsson, præbendat sammesteds, vidimerer den af ærkebiskop Mogens (Nielsen) af Lund den 14. december 1382 udfærdigede vidisse og stadfæstelse af de privilegier, som ærkebiskop Esger (Juul) den 27. oktober 1322 gav Tommarp kloster, samt den af ærkebiskop Jakob (Gertsen (Ulfstand)) af Lund den 4. oktober 1405 udfærdigede vidisse af samme ærkebiskop Esgers gavebrev til det nævnte kloster fra den 28. oktober 1322 på ærkebiskopstienden af Nöbbelövs og Simris sogne.
1414. 12. martsKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 5. oktober 1354 erkender Erik Hasenberg, ridder, at have bedt Uffe Pedersen af Egede, ridder, om at gå i borgen for 100 mark sølv, som han skylder kong Valdemar 4. Atterdag, og pantsætter herfor alt sit gods i Ørslev, Løve herred. I det andet fra 10. november 1401 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Anders Jakobsen på rettertinget har overdraget dronning Margrete Erik Hasenbergs pantebrev.
1414. 12. martsKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. november 1394, hvorved Anders Glob pantsætter alt sit øde gods i Hemdrup til Peder Andersen Munk, høvedsmand på borgen Hedegård, for 30 mark lybsk.
1414. 12. martsKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 28. september 1396, hvorved kong Erik 7. af Pommern giver låsebrev til sig selv på gården Rådved.
1414. 12. martsKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 18. september 1397 oplader Henneke Preen til biskop Peder af Roskilde det brev, han havde fået af den gamle hr. Henning Podebusk, og som lyder på de resterende penge for Dronningholm, samt hvad arv der kan tilfalde ham efter hans hustru, fru Beke. I det andet fra 10. april 1398 sælger Palle Jensen, bymand i Slagelse, sin arv efter fru Beke, Henneke Preens afdøde hustru, til biskop Peder af Roskilde.
1414. 12. martsKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. oktober 1401, hvorved hr. Niels Ivarsen forlenes på livstid af kong Erik og dronning Margrete med det gods i Rougsø og Fausing sogn, som blev afvundet ham på rettertinget.
1414. 14. martsFalsters landstingFalsters landsting vidimerer Erik Nielsen af Hørsholms brev af 1378. 25. maj.
1414. 21. martsJens Nielsen af Torup (Ulfstand) testamenterer gods til Skt. Peders kirke i Malmø og sognekirkerne i Räng, Fuglie og Bara. Tillige skal hvert kloster i Skåne have en mark.
1414. 21. martsVadstenaÆrkebiskop Peder Mikkelsen (Kruse) i Lund og Ærkebiskop Eskil i Nidaros beder på egne, kong Eriks og det svenske folks vegne paven om, at biskopperne Nils i Linköping, Brynjulf i Skara samt nonnen Ingrid, som har grundlagt klostret i Skeninge, må blive kanoniserede.
1414. 24. martsHr. Predbjørn (Henningsen) Podebusk, ridder, pantsætter to gårde i Vejleby til Niels Mus for 200 mark.
1414. 30. martsPræsten Vinold Brockman sælger sin stenbod i Malmø til lundekannikken Jakob Pedersen.
1414. 1. aprilKalmarKong Erik beder paven kanonisere biskopperne Nils i Linköping, Brynjulf i Skara samt Nonnen Ingrid i Skeninge.
1414. 1. aprilBolognaPave Johannes 23. giver Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilladelse til at give de ordensbrødre, som er i hans tjeneste, dispensation fra deres ordensreglers fasteregler om kødspise, så længe den almindelige faste bliver overholdt.
1414. 2. aprilLars (Jensen) Mus på Stenalt pantsætter to gårde i Funder.
1414. [3. eller 4.] aprilLübeckJohan (Skondelev), biskop i Slesvig, transsumerer kong Erik 7. af Pommerns donation af Øsby kirke i Slesvig stift til kapitlet i Haderslev og forener kirken med kapitlet, idet han bestemmer, at kapitlets andel af kirkens indtægter skal fastsættes og sognepræsten indsættes af ham selv, og at cathedraticum og de øvrige biskoppelige rettigheder skal holdes skadesløse. Han erklærer desuden, at kapitlet i Haderslev af egen drift og i enighed har tilbudt et kanonikat og præbende i Haderslev, som kongen skal have præsentationsretten og biskoppen besættelsesretten til, og at dette kanonikat og præbende for fremtiden skal kaldes Det Kongelige; desuden har kapitlet anmodet biskoppen om at lade gøre en transsumpt af kongens brev.
1414. [3. eller 4.] aprilLübeckKapitlet i Haderslev stadfæster bestemmelserne i biskop Johan (Skondelev) af Slesvigs brev af samme dato.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på 7 breve. Det første fra 16. april 1349 er et tingsvidne af Middelsom herredsting, hvorved Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet Jens Brandsen alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig med undtagelse af en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel. Det andet fra 19. februar 1349 er ligeledes et tingsvidne fra middelsom herredsting om, at Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet deres stedfader Jens Brandsen og deres halvsøskende alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig, undtagen en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel. I det tredje fra 3. april 1345 frafalder Ingerd, enke efter Jens Nielsen af Od, Peder Jensen af Bidstrup og Niels Jensen af Dal deres krav overfor Jens Brandsen om et nyt arveskifte efter Jens Nielsen og godkender den arvelod, som Jens Brandsen har fået tildelt som Jens Nielsens svigersøn. Det fjerde er et tingsvidne af Middelsom herredsting fra 14. juni 1347 om, at Ove krage i striden med Jens Brandsen om gods i Tygestrup har frafaldet alle krav. Det femte er ligeledes et tingsvidne fra Middelsom herredsting fra 13. juli 1346, hvoved godset i Tygestrup er tilkendt Jens Brandsen. Det sjette er en voldgiftsdom fra 8. juni 1346, hvorved Niels Jensen af Løjstrup, Jens Jakobsen og Peder Jensen erklærer, at de som voldgiftsmænd i striden mellem Jens Brandsen og Ove Krage har afsagt den kendelse, at godset i Tygestrup tilkommer Jens Brandsen. I det syvende fra 25. januar 1347 erklærer Peder Jensen af Od, Niels Jensen af Vinkel, Jens Høg og Karl Assersen, at de har indført Jens Brandsen i gods i Tygestrup efter kong Valdemars befaling.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10. februar 1350, hvorved Mikkel Krabbe pantsætter sin gård i Torup til Jens Brandsen for en gæld på 2 mark sølv.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det ene fra 15. august 1353 erkender Lars Nielsen af Dalsgårde at skylde Knud Hågensen seks mark sølv og pantsætter sit gods i Vrå herfor. Det andet er et tingsvidne af Rinds herresting om, at Knud Hågensen aldrig har afhændet en gård i Knudstrup, men hvert år på dette ting anket over, at den ulovligt var forholdt ham.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. januar 1354, hvorved Peder Frederiksen, Niels Nielsen, Zacheus Mogensen og Niels Jensen af Hvam tilvurderer Peder Nielsen en gård i Vester-Bølle, der var pantsat til ham af Knud Jensen og tildømt ham ved 4 kongebreve.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 6. juli 1357 erklærer kong Valdemar 4. Atterdag, at Peder Nielsen på rettertinget har skødet en gård i Vester-Bølle til marsken hr. Palle Jensen. I det andet fra 27. januar 1354 giver kong Valdemar 4. Atterdag Peder Nielsen låsebrev på samme gård i Vester-Bølle.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 21. december 1359, hvorved Niels Hase pantsætter alt sit gods i Vinkel sogn til Esger Pallesen for syv mark sølv.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne af Viborg landsting fra 18. marts 1363 om, at Peder Jensen af Od har skødet sin hovedgård Od og alt sit gods i Vinkel sogn i Middelsom herred til hr. Kristian Vendelbo.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 21. maj 1363 pantsætter Lars Uffesen, ridder, gods i Elsborg, Vrå, Stabel, Ulbjerg, Gedsted, Knudstrup, i Vester-Bølle sogn og i Ellidshøj til Knud Hågensen, som tidligere havde skødet godset til ham. I det andet fra 29. september 1388 pantsætter Hågen Knudsen alt det gods, som hans afdøde fader Knud Hågensen havde i pant fra ridderen hr. Lars Uffesen, til Keld Keldsen, søn af hans faders søster, for 120 lødige mark sølv.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 24. august 1365, hvorved Margrete Jakobsdatter, enke efter hr. Palle Jensen, giver afkald på gods i Bølle til fordel for Knud Hågensen.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på brev fra 1. maj 1371, hvorved Torkil Jensen pantsætter alt sit gods i Fandrup til Niels Jensen til Alsbjerg for otte mark sølv.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 26. marts 1380 pantsætter Niels Jensen fra Klæstruplund tre bol i Djørup til Peder Andersen Munk for tre mark lødigt sølv for en periode på tre år. I det andet fra 5. maj 1394 bevidner Års herredsting, at Peder Andersen Munk har skaffet sig vidnesbyrd om, at præsten hr. Niels i Skyum pantsatte gods i Himmersyssel, der tidligere tilhørte Niels Buk, til hr. Troels, provst sammesteds, og at denne pantsatte det til Peder Andersen Munk. Endvidere solgte Bodil, arving efter Niels Buk, sin arveret til samme gods til Peder Andersen Munk.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 2. februar 1390 overdrager Gevert Berlin, væbner, alle sine øde jorder på Sundby mark, som han har arvet efter ridderen Niels Esgesen, til Niels Myg. I det andet fra 25. februar 1388 pantsætter Terkel Pe, væbner, sine øde jorder i Ås til Niels Myg for fire mark sølv i penge og de tilhørende bygninger for yderligere to mark sølv. I det tredje fra 12. december 1382 pantsætter Niels Smalstede alt sit gods i Sindbjerg sogn til væbneren Niels Myg for 24 mark lødigt sølv.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 13. december 1390 har Peder Mortensen på Hellum herredsting fået vidnesbyrd om, at præsten hr. Peder Ferke i 1387 på samme ting har solgt til ham alt det gods, som hans fader Ferke ejede i Fræer, Gerding og Astrup sogne og i Kyttrup. I det andet fra 30. maj 1406 udstedes et vidne, at afdøde Inge Ferke på Hellum herredsting havde skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne udstedt 23. september 1391 af Gislum herredsting om, at Vide Videsen og hans hustru Elisabet, tidligere gift med Torkil Pedersen, har fået tingsvidne på, at dennes gods var skiftet mellem hende og deres børn. Endvidere, at de pantsætter gården Hessel til Peder Andersen Munk for 100 mark lybsk.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 29. september 1393, hvorved Ingvar Pedersen Tranekær pantsætter sit gods i Vinkel sogn til ridderen hr. Kristian Vendelbo for 20 mark lybsk.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 17. september 1394 udsteder Slet herredsting vidne om, at Anders Glob overdrager Peder Andersen Munk alt sit pantsatte gods. I det andet fra 4. maj 1396 udsteder Slet herredsting vidne om, at Peder Andersen Munk har fået vidnesbyrd om, at gården Povtrup, der var pantsat til ham af Anders Glob, ligger i Næsborg sogn.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 2. marts 1396, i hvilket kong Erik 7. af Pommern tildømmer Peder Andersen Munk Hesselgård.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 23. juni 1397 sælger Kjeld Kjeldsen alt det gods i Nørrejylland, som han arvede efter Knud Hågensen, til Peder Andersen Munk. I det andet fra 2. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Munk af Hedegård på rettertinget har skødet al den ret, han har erhvervet i Kjeld Kjeldsens arvegods i Nørrejylland, til dronning Margrete.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 13. januar 1404 pantsætter Jens Brandsen af Ulstrup, væbner, alt sit gods i Jylland til hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg (Løvenbalk), ridder, for 30 mark sølv. I det andet fra 2. maj 1404 erkender Jens Brandsen at have afstået to breve vedrørende sit arve- og pantegods til ridderen hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg (Løbenbalk). Det tredje fra 9. april 1405 er et tingsvidne fra Middelsom herredsting om, at Margrete Jensdatter og hendes svigersønner Jakob Jernviller og Niels Madsen godkender alle forhandlinger mellem hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg Løvenbalk), ridder, og Jens Brandsen samt sidstnævnte pantsættelser til førstnævnte.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 23. marts 1406, hvorved Peder Høg af Tandrup stadfæster det skøde, som hans far, hr. Bo Høg, havde givet kong Valdemar på den befæstede gård Ørum i Thy, og overdrager gården til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 4. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Maren, datter af Svend i Kær og enke efter Mads Torkilsen, oplod og skødede al sin fædrene arv, som hendes farbror Torkil Myg havde haft i værge, og al sin arv efter hr. Niels Myg til hr. Peder Nielsen (Gyldenstjerne) af Ågård på dronning Margretes vegne.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 6. maj 1406, hvorved Niels Gundesen og Lars Maltesen, arvinger efter Elene Hvids, forpligter sig til at overholde det skøde på Øland og Rosholm i Thy med tilhørende gods og fæstere, som Elene Hvids gav kong Valdemar og hans arvinger.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er fra 13. maj 1406, hvorved Peder Mortensen overlader og skøder til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete al sin arveret i jordegods og al anden arv, som tilkom ham efter hr. Niels Myg, specielt i Diernæs og Krekær. Det andet er fra 18. maj 1406, hvorved Kong Erik erklærer, at Peder Mortensen og de andre arvinger efter ridderen hr. Niels Myg på kongens retterting har skødet Krekær og deres ret til Diernæs til dronning Margrete.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. Det første fra 17. maj 1406, i hvilket hr. Elav Elavsen og Katrine, enke efter Strange Pedersen, samt hendes brødre, Bugge og Henrik Nielsen, skøder og afhænder til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel med tilliggende gods. Det andet fra 15. maj 1406, hvorved hr. Peder Nielsen af Ågård og hans broder hr. Erik Nielsen overlader og afhænder til kong Erik og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel. Det tredje er fra 20. august 1406, hvorved Susanne, Godskalk Nielsens enke, og hendes sønner Jens Eriksen af Landtind, Niels Eriksen af Skarregård og Brune Erik samt hendes svigersøn Stig Munk afhænder og skøder til dronning Margrete og kronen den ret, de på egne vegne og efter Godskalk Nielsen og dennes og Susannes afdøde søn Niels Godskalksen måtte have til Åstrup i Vendsyssel. Det fjerde er et rettertingsvidne fra 13. maj 1406, hvorved kong Erik erklærer, at ridderne Peder Nielsen af Ågård, Erik Nielsen og Elav Elavsen samt Bugge Nielsen, Henrik Nielsen og hans søster Katrine, Jens Eriksen, Niels Eriksen, Brune Erik og hans moder Susanne på kongens retterting har erkendt ingen ret at have til godset Åstrup i Vendsyssel.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. Det første er fra 17. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at væbnerne Peder Høg og Niels Krabbe på kongens retterting har overgivet al deres ret til Tranders til ridderen hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne. Det andet er fra 19. maj 1406, hvorved kong Erik erklærer, at fru Inger, enke efter Mikkel Krabbe, på rettertinget har skødet al sin ret i Tranders til dronning Margrete. Det tredje er ligeledes fra 19. maj 1406, hvorved Peder Høg og Niels Krabbe overlader og skøder på deres egne og deres arvingers vegne, specielt Peder Høgs datter Sofie, forskelligt opregnet jordegods i Nørre og Sønder Tranders til kong Erik og dronning Margrete og kronen.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på seks breve. Det første brev fra 12. juni 1406 er et vidne om, at afdøde Inge Færkes på Hellum herredsting havde skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen (Munk) af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen, som igen overlod det til dronning Margrete. I det andet fra 26. maj 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Peder Mortensen på kongens retterting har overdraget dronning Margrete gennem ridderen hr. Peder Nielsen af Ågård alt det gods i Hellum og Hindsted herreder, som var tilfaldet ham efter Inge Færkes og Færke. I det tredje fra 14. maj 1406 erklærer kong Erik, at Peder Mortensen og Jens Nielsen på rettertinget har skødet hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne alt det gods i Jylland, som de havde fra Jens Færkes hustru og hendes børn. I det fjerde fra 17. maj 1406 sælger og skøder Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg alt, hvad de havde fået af Færkes gods, til kong Erik og dronning Margrete. I det femte fra 17. maj 1406 erklærer kong Erik, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget på dronning Margretes vegne har ladet et brev af hr. Esger, søn af Jens Færke, læse, hvorefter dennes arvegods i Danmark tilhørte dronning Margrete, og han tildømmer derefter dronningen godset. I det sjette fra 8. juni 1406 stadfæster Esger Jensen Færke, præst, Peder Mortensens og Jens Nielsen af Visborgs skøde til kong Erik og dronning Margrete på hans faders, Jens Færkes gods, hvilket han sammen med sin moder og broder havde overladt til de nævnte, Peder Mortensen og Jens Nielsen.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. august 1406 lover Niels Eriksen og hans hustru Sofie Pedersdatter at fuldbyrde det skøde, hvormed Sofies fader Peder Høg og Jens Mikkelsen Krabbe har skødet og overladt dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern deres mulige ret til forskelligt gods i Sønder og Nørre Tranders m.m., og giver afkald på alle krav på dette gods. I det andet fra 30. juli 1406 erklærer kong Erik, at Niels Eriksen og hans hustru Sofie på rettertinget har skødet al deres ret til godset Tranders til dronning Margrete. I det tredje fra 6. september 1406 erkender Stig Munk og Niels Krabbe at have modtaget 100 lødige mark af hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne til Niels Eriksen, husfoged på Ribe, og hans hustru Sofie for deres mulige rettighed i Sønder og Nørre Tranders.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra 14. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Esger Degn og 14 andre på rettertinget har skødet enge og grundstykker i og ved Nørholm samt deres ret til det grundstykke, hvorpå Nørholm ligger, til dronning Margrete. I det andet fra 14. august 1406 erklærer kong Erik, at hr. Peder af Hodde, og hr. Troels, kannik og kantor i Ribe, på rettertinget henholdsvis har solgt grundstykker og enge ved Nørholm, Udmarksenge, i Oderstorp, i Hoddevig og gården Kviksbæk til dronning Margrete. I det tredje fra 20. august 1406 overlader og skøder ærkedegnen Jens Helt, kantoren Troels og hele kapitlet i Ribe til dronning Margrete Ribe domkirkes mulige ret til den jord, hvor borgen Nørholm ligger, og omliggende agre og enge med mølle og å, samt endvidere domkirkens ret til gården Kviksbæk. I det fjerde fra 20. august 1406 erkender Peder af Hodde, præst i Tistrup, og Niels Jensen, kirkeværge, at de med samtykke af biskop Eskil af Ribe og provst Otto af Vardesyssel har overladt og skødet til dronning Margrete de mulige rettigheder, Hodde og Tistrup kirker havde i de volde, som Nørholm nu står på, med forskellige tilliggender samt i det gods, som afdøde hr. Jon Jakobsen og fru Elisabeth hidtil havde haft i deres besiddelse.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 31. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Torkil Myg og hans hustru Bodil og hendes søster Mette på rettertinget har skødet godset Vig til ridderen Mogens Munk på dronning Margretes vegne. I det andet fra 5. oktober 1406 tildømmer kong Erik Danmarks krone det gods i Vig, som Torkil Myg ikke inden den fastsatte frist havde dokumenteret sin ejendomsret til. I det tredje fra 6. september 1406 afhænder og skøder Torkil Myg, hans hustru Bodil Gundesdatter og dennes søster Mette Gundesdatter deres mulige rettigheder i gården Vig i Thy med tilhørende gods, bl.a. fem gårde kaldet Sigtrygs gods, til dronning Margrete og hendes efterkommere. Desuden overlader og skøder nævnte Mette sine mulige rettigheder i Brøndum og Rolstrup samt Povl Globs gods.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 7. september 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet gods i Vesterbølle, Knudstrup, Torup, Østerbølle og Årslev til dronning Margrete.
1414. 15. aprilKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 7. september 1406 afhænder og skøder hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg Odsgård i Middelsom herred, som Jens Brandsen og hans søster samt dennes svigersønner tidligere ejede, til dronning Margrete. I det andet fra 25. maj 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at arvingerne efter Jens Brandsen på kongens retterting har skødet al deres ret til dennes gods i Middelsom herred til dronning Margrete.
1414. 17. aprilMads Skap, bymand i Malmø, erkender at have lejet gården Strandgården i Malmø, nord for gaden, øst for Morten Clausens gård, af kapitlet i Roskilde, så længe han og hans hustru Katrine lever, for en årlig leje på 12 mark sølv, der skal betales hvert år ottendedagen efter helligtrekonger. Når de begge er døde, går gården uden videre tilbage til kapitlet, dog således at deres børn har fortrinsret til at leje den. Hvis lejen udebliver, har kapitlet ret til at kalde gården og det om lejemålet udstedte åbne brev tilbage.
1414. 17. aprilHaagWilhelm af Bayern, greve af Holland, udsteder vidisse på den fred af 24. maj 1370, som Henning Podebusk, Danmarks riges høvedsmand, ærkebiskop Niels af Lund, biskop Erik af Odense, biskop Niels af Roskilde samt 27 verdslige råder slutter med byen Kampen, i hvilken de også stadfæster byens privilegier på Skånemarkederne (jf. Dipl. Dan. 3. rk. VIII nr. 449).
1414. 17. aprilHaagWilhelm af Bayern, greve af Holland, udsteder vidisse på kong Erik 7. af Pommerns brev af 29. august 1398, i hvilket han stadfæster byen Kampens privilegier og friheder i Danmark.
1414. 25. aprilVæbneren Niels Eskilsen testamenterer gods og penge til privatpersoner og Bosjö kloster.
1414. 25. aprilHr. Svend Udsen ridder af Sostrup pantsætter gods på Langeland, som han arvet efter sin hustru Kristine Andersdatter, til hr. Finn Ågesen, for en gæld på 100 lybske mark sølvpenge, 70 engelske mark etc.
1414. 28. aprilSkånes landstingTingsvidne af Skånes landsting; landstinget vidimerer malmøborgeren Niels Hermansens pantsættelse af sin gård sammesteds til ridderen Niels Svendsen af Ellinge 1411. 2. juni.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 25. april 1388 pantsætter Niels Kvie alt sit og sine søstres arvegods i Almindsyssel og Nybøl til Jakob Grumsen for 100 mark lybske penge. I det andet fra 6. april 1399 sælger Niels Kvie og hans søstre deres gods i Almindsyssel til Henneke Limbæk af Gram, væbner. I det tredje, ligeledes fra 6. april 1399, sælger Niels Kvie og hans søstre alt deres gods i Malt herred og i øvrigt i Vardesyssel ligeledes til Henneke Limbæk.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. juni 1392 sælger Mathias Kristiansen alt sit gods i Malt herred til Henneke Limbæk. I det andet fra 18. marts 1397 sælger Anker Knudsen alt sit gods i Åtte til Henneke Limbæk. I det tredje fra 25. maj 1402 skøder Jens Ivarsen af Frørup alt sit gods i Verst til Henneke Limbek.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne udsstedt på Åsum herredsting 22. marts 1397, hvorved Gerhard Andersen Ryning har fået vidnesbyrd om, at hr. Niels Ryning, ridder, aldrig har afhændet eller pantsat eller forbrudt Rønninge Søgård og Rønninge fang, og at han døde på sin gård og begravedes i Rønninge kirke.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på en dom, hvorved kong Erik 7. af Pommern tildømmer sig selv gods i Vejleby og Orebjerg.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 7. januar 1399 pantsætter brødrene Peder Sommer, Thomas og Peder Troelsen, kaldet Gedsted, alt deres gods i Gedsted og andetsteds i Rinds herred til hr. Kristian Vendelbo for 120 lødige mark. Det andet brev fra 23. juni 1399 er Rinds herredstings vidnebrev på transaktionen.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. november 1405, hvorved hertuginde Elisabeth af Slesvig pålægger kongens frisere at adlyde dronning Margrete eller den, hun befaler.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er et tingsvidne fra Randers byting 19. april 1406, hvorved Elisabeth, Jens Røverskyttes enke, og deres datter Elene giver afkald på en gård i sankt Mortens sogn i Randers, som Simon Jensen har forbrudt til kongen. I det andet fra fra 17. september 1406 bevidner borgmestre, rådmænd og menige indbyggere i Randers, at fru Elene, længe før hun døde, havde skødet en gård i Randers til kronen.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 30. april 1407, hvorved Stig Andersen og hans søn Povl Stigsen bekender at have fået Vellinge birk i Middelsom herred på livstid af kong Erik og dronning Margrete.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. august 1407, hvorved fru Taleke Podebusk, enke efter Brand Podebusk, skøder og oplader al den rettighed i Danmark og Tyskland, som hun arvede efter Brand Podebusk og deres datter Elisabeth, til herrerne Hans og Predbjørn Podebusk på kong Eriks retterting i Holbæk; desuden stadfæster hun det skøde, som de havde givet dronning Margrete på Dronningholm.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne fra 3. aug. 1407, hvorved Oluf Pedersen skødede en ødegård i Snekkerup og to gårde i Syv til landsdommeren Jens Gyrstinge på dronning Margretes vegne.
1414. 1. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve, begge fra 22. juli 1346. I det første skøder Niels Eriksen af Linde halvdelen af den myndelod (dvs. den arvelod, der tilfalder en mand efter hans hustrus død), som tilkommer ham i hans afdøde hustru Katerine Timmesdatters gods, til Niels Knudsen af Svanholm, der er trolovet med hans datter Cecilie. I det andet overdrager Niels Eriksen Linde halvdelen af det gods, han har på Sjælland efter sin afdøde hustru, til Niels Knudsen af Svanholm.
[1414.] 1. majHeinrich 3., greve af Holsten, beder byen Kiel om at sende ham så mange bevæbnede mænd som muligt, da han har i sinde at undsætte Fresenborg ved Gottorp, som belejres af kong Erik 7. af Pommerns styrker.
1414. 3. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra 4. august 1365 erklærer rådmænd og borgere i Viborg, at Mads Kampharth har skødet sin andel i en gård i Skt. Hans sogn sammesteds til Anders Skytte. I det andet fra 25. maj 1367 giver kong Valdemar 4. Atterdag Anders Skytte, borger i Viborg, låsebrev på en gård i Skt. Hans sogn sammesteds. I det tredje fra 7. januar 1381 bevidner borgmestre, rådmænd og borgere i Viborg, at Jakob Jensen har solgt sin arvelod i en gård vest for Skt. Hans kirkegård samt sin arvelod i løsøret til Peder Jensen for fuld betaling. I det fjerde fra 15. april 1406 sælger og skøder Peder Jensen, bymand i Randers, til dronning Margrete den stenhusgård vest for Skt. Hans Kirke i Viborg, som han tidligere selv beboede.
1414. 3. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve breve. I det første fra 7 maj 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at otte mænd fra Års herred på kongens retterting har aflagt vidnesbyrd om, at Møllegård var tilfaldet ridderen hr. Erik Ivarsen som mødrenearv. I det andet fra 6. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet Møllegård, Gamlevads mølle og en gård samt al sin ret i Boring til dronning Margrete. I det tredje ligeledes fra 6. september 1406 overdrager hr. Mogens Munk Møllegård i Hornum herred sammen med møllen, Gamlevads mølle, og en gård i Astrup samt en landbo til dronning Margrete og giver samtidig afkald på al ret til Boring i Bygholm len.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. januar 1342, hvorved Peder Larsen erkender at skylde kong Valdemar 4. Atterdag 140 mark sølv og stiller sin befæstede gård i Vilsted som sikkerhed herfor.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. Det første er et tingsvidne fra Malmø byting om, at Katerine, Bo Skyttes moder, har skødet dennes gård til Jakob Lang. I det andet fra 4. april 1400 overdrager Jakob (Svendsen) Lang, bymand i Malmø, Abraham Brodersen en gård i Malmø. I det tredje brev fra 13. januar 1401 overdrager hr. Abraham Brodersen dronning Margrete en gård og en halv slagterbod i Malmø.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på en rettertingsdom fra 7. maj 1396, hvorved kong Erik 7. af Pommern tildømmer Berlins børn en gård i Malle.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 31. oktober 1396, hvorved Tue Galen af Näsbyholm, ridder, sælger halvdelen af Jens Uffesens stenhusgård i Malmø, som han arvede efter sin afdøde datter Ingefred, til hr. Folkvin, provst i Lund, på den betingelse, at fru Marina Jensdatter skal oppebære afgiften af denne halvdel.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. november 1396, hvorved ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at hr. Tue Galen af Näsbyholm, ridder, har skødet halvdelen af Jens Uffesens stenhusgård i Malmø til hr. Folkvin, provst i Lund.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. februar 1399, hvorved Marina Jensdatter, enke efter hr. Niels Hak af Hyby, erkender at skylde provst Folkvin i Lund 24 lødige mark, for hvilke hun overdrager sin landgilde af en gård i Malmø i tre år.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. februar 1400, hvorved hr. Folmer Jakobsen (Lunge (af Højstrup)) overdrager en række breve og panter til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 7. februar 1400 sælger hr. Niels Sivertsen Bassebol i Store-Torøje og gods i Havnelev i Stevns herred til dronning Margrete, der har indløst godset fra hr. Folmer Jakobsen, som havde det i pant. I det andet fra 6. februar 1400 bevidner kong Erik 7. af Pommern, at hr. Niels Sivertsen, ridder, har skødet sit gods i Havnelev samt Bassebol til dronning Margrete. Det tredje er et landstingsvidne fra 3. marts 1400 om, at det gods, som hr. Niels Sivertsen ejede i Havnelev m.fl. steder, var blevet lovbudt på Sjællands landsting og derefter skødet af ham til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et mageskifte fra 7. februar 1400, hvorved Lars Jensen i Oreby, væbner, får forskelligt gods på Falster og Lolland af dronning Margrete og til gengæld overlader gods i Stevns herred. Mageskiftet kan opsiges med et års varsel af hver af parterne.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10 februar 1400, hvorved hr. Folmer Jakobsen (Lunge (af Højstrup)), ridder, kvitterer dronning Margrete for 2000 lybske mark, som hun har betalt ham for Højstrup med tilhørende gods.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. februar 1400, hvorved kong Erik 7. af Pommern bevidner, at hr. Folmer Jakobsen (Lunge), ridder, på kongens retterting erkendte, at han ikke havde givet sin hustru erstatning for Højstrup, som han havde pantsat til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 18. januar 1401, hvorved dronning Margrete overlader og giver Henneke Dårsvend den gård og halve slagterbod i Malmø, som hr. Abraham Brodersen (Båd) havde opladt hende. Efter Hennekes, hans hustrus, børns og børnebørns død skal den overgå til Sankt Peders kirkes bygningsfond i Malmø som sjælebod for dronning Margretes slægt og for Henneke.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 21. juli 1405, hvorved provst Folkvin (Deinersen) sælger en stenbygget gård ved havnen i Malmø til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. november 1405, hvorved kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, afstår alle sine krav på Gotland og Visby til kong Erik 7. af Pommern og forpligter sig til at stadfæste de aftaler om øen, som kongen og den tyske orden måtte indgå.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. november 1405, i hvilket fire riddere, en væbner, samt borgmestre fra Lübeck, Hamburg, Rostock og Stralsund meddeler højmesteren for den tyske orden, at kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, har sluttet overenskomst med dronning Margrete om Gotland.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. februar 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Svend Udsen, ridder, og hr. Stig Andersen (Hvide), væbner, på rettertinget har skødet gården og borgen Tordrup og Tordrup fang med alle tilliggender til ridderen hr. Mogens (Pedersen) Munk på dronning Margretes vegne.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. februar 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Ågård, ridder, på rettertinget har indrømmet ingen ret at have til Tordrup og Tordrup fang.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10. februar 1406, hvorved hr. Svend Udsen og hans hustru Kristine Andersdatter (Hvide) stadfæster det skøde, som fru Kristines fader, hr. Anders Uffesen (Hvide), havde givet kong Valdemar 4. Atterdag på den befæstede gård Tordrup med tilliggende gods i Galten og Hovlbjerg herreder.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved Hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Ågård udveksler breve angående købet af gården Tordrup m.m. gods i Nørrejylland, med hr. Svend Udsen, der ikke kunne hjemle ham godset, eftersom hr. Svends svigerfar, hr. Anders Uffesen (Hvide), tidligere havde skødet det til kong Valdemar 4. Atterdag og fået betaling derfor.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved Stig Andersen (Hvide), væbner, stadfæster det skøde, som hans fader hr. Anders Uffesen (Hvide) havde givet kong Valdemar 4. Atterdag på gården Tordrup, og oplader gården med tilliggende gods til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 15. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at der på kongens retterting er afsagt kendelse om, at vandmøllen ved Sundby i Thy tilhører kronen, og at biskop Peder af Børglum for sin broders hustru, Peder Høg, Niels Strangesen og fru Ide til Asdal har tilskødet deres ret til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 14. august 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Niels, kaldet Lange Krag, på rettertinget har skødet dronning Margrete de tre gårde i Ånum, han havde fravundet fru Elisabeth, enke efter Jon Jakobsen
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 23. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Bjørn Svendsen af Blegind på rettertinget har skødet Uregård til dronning Margrete. I det andet fra 6. september 1406 afhænder og skøder hr. Bjørn Svendsen Uregård i Tistrup sogn i Vardesyssel til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Mogens Villadsen og hans hustru Gro på rettertinget har skødet dronning Margrete hovedgården Skårup samt gods i Fårtoft, Torsted, Malle og Sennels. I det andet fra 11. september 1406 erkender Peder Mortensen, Palle Kirt og Tage Nielsen, at dronning Margrete med rette har indløst det gods, de havde i pant af Mogens Villadsen og hans hustru Gro, Geverd Berlins datter, og af Jakob Kirt samt Geverd Berlin, hvilket er forskelligt gods i Hillerslev og Hundborg herreder. I det tredje ligeledes fra 11. september 1406 afhænder og skøder Mogens Villadsen, hans hustru Gro, datter af Geverd Berlin og hendes frænder forskelligt gods i Hundborg og Hillerslev herreder til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er fra 9. september 1406, hvorved Jens Hval afhænder og skøder forskelligt, opregnet gods i Vendsyssel til dronning Margrete. Det andet fra 11. september 1406 er rettertingsvidnet, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Jens Hval på rettertinget har skødet gods i Hesselbæk, Bindslev, Skibsby, Tolstrup, Harritslev, Bagterp og Hæstrup til dronning Margrete repræsenteret ved ridderen Mogens Munk.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1o. september 1406, hvorved hr. Peder Nielsen af Ågård kvitterer hr. Svend Udsen for de 200 lybske mark, som han havde betalt denne på Tordrup, før end han vidste, at kronen havde ret til gården.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 11. september 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern indskriver de bønder, der ikke på rettertinget har godtgjort deres frihed, under ledingen og pålægger dem at udrede den inne, stud og leding samt andre kongelige byrder, som de skylder for flere år.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 17. september 1406, hvori Sacheus More skøder, hvad han måtte have af gods i Vesterbølle og Torup, til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 22. september 1406, hvori Jakob Villesen af Kjeldkær oplader og skøder til dronning Margrete den rettighed, som han og hans hustru Gisla, Hartvig Sesteds datter, måtte have i den befæstede gård og by Grødersby med alle tilliggender, som de Pogewischer havde solgt til dronningen, til hvem Hartvig Sested og hans børn også havde afhændet deres niendedel.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 4. oktober 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Folmer Jakobsen (Lunge) på rettertinget har stadfæstet sin tidligere skødning af godset Højstrup og tilhørende gårde til dronning Margrete. I det andet fra 6. oktober 1406 vidner landsdommer Jens Gyrstinge og 8 navngivne mænd, at hr. Folmer Jakobsen (Lunge) tidligere på rettertinget har skødet gården Højstrup i Stevns med alt tilliggende gods til dronning Margrete, og at Jens Gyrstinge nu på hr. Folmer Jakobsens anmodning på hans vegne her på landstinget har skødet Højstrup til Klaus Skinkel på dronning Margretes vegne. I det tredje fra 2. marts 1407 skøder hr. Folmer Jakobsen (Lunge) på Sjællands landsting gården Højstrup med alle tilliggender til dronning Margretes repræsentant Klaus Skinkel, efter at han tidligere har skødet den til hende på rettertinget og ladet landsdommeren for Sjælland gøre det på landstinget.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 5. oktober 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Jens Andersen af Estrup på rettertinget har skødet dronning Margrete al sin ret til Vilsted, Vilstedgård og Vilstedfang.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 26. februar 1407, hvorved biskop Peder af Roskilde bekender vedrørende kapitlets trætte med hr. Bjørn Olufsen om Hjortsholm, at man i nærværelse af dronning Margrete var enedes om at mødes igen inden fjerde påskedag det følgende år og da acceptere dronningens afgørelse som endelig.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 26. februar 1407, hvorved Hr. Bjørn Olufsen erklærer på samme måde som biskop Peder i foregående brev (cf. DD 1414. 25. maj, nr. 14140525032) angående trætten om Hjortsholm.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 5. april 1407 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Anders Pedersen (Panter) af Svanholm og Jens Pedersen af Løgismose, væbnere, på rettertinget har solgt Vilsted, Vilstedfang, Tolstrup og Vester Strett til dronning Margrete. I det andet fra 6. april 1407 erkender brødrene Anders Pedersen af Svanholm og Jens Pedersen (Panter) af Løgismose at have solgt og skødet gården og byen Vilsted i Slet herred til dronning Margrete.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 10. februar 1408 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at hr. Niels Strangesen (Bild), ridder, og hans hustru Mette (Pedersdatter) på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde på Mors. I det andet fra 11. februar 1408 overdrager og skøder samme hr. Niels Strangesen (Bild) af Thy og hans hustru Mette Pedersdatter en række bøndergårde på Mors og i Thy til dronning Margrete og kong Erik.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på hr. Niels Strangesens (Bild) genbrev til dronning Margrete og kong Erik fra 12. februar 1408 om de vilkår, hvorpå han har modtaget slottene Ørum og Hillerslev i Thy i forlening.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 14. februar 1408, hvorved hr. Niels Strangesen (Bild) og hans hustru Mette Pedersdatter bekender, at de har fået det gods på Mors og på Thyholm, som de havde skødet til kronen, som len på livstid af dronning Margrete og med al kongelig ret; men hvis fru Mette overlever sin mand, skal hun kun beholde godset på Thyholm, til gengæld skal kong Erik og dronning Margrete ikke befatte sig med fru Mettes faders, hr. Peder Nielsens (til Smerup), øvrige gods i Thy.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 24. februar 1408, hvorved Henrik Klausen Smalsted overdrager og skøder al den ret, som han eller hans forældre har haft til Søndbjerg på Thyholm og andet gods i Thy, til dronning Margrete og kronen.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne fra 3. maj 1408 om, at Godskalk Porsfeld under tvang har udkøbt Mads Pallesen af Holbøl mølle, skønt det var bondegods.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. juli 1408, i hvilket biskop Peder (Jensen (Lodehat)) af Roskilde bekender, at Skarsholm og Bjergsted, som fru Kristine Eriksdatter (Skarsholm), hr. Gevert Bydelsbaks (af Bregentved) enke, havde pantsat til ham, er blevet indløst på lovlig vis.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. september 1410, i hvilket Edel Jakobsdatter (Basse), enke efter hr. Barnum Eriksen, kvitterer dronning Margrete for betalingen af Skarsholm med mere gods, både for de tidligere modtagne beløb og for de 400 lybske mark, som skal betales til sanktmortensdag.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 12. december 1410, hvorved hr. Hans Podebusk kvitterer dronning Margrete for 1200 lybske mark, hvoraf han har haft Sønderlyng herred i pant for de 1000 mark.
1414. 25. majKlaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 15. februar 1402, hvorved Klaus Doget, ridder, og Juliane, hans hustru, overlader Utnaby på Öland til dronning Margrete tillige med alle breve herpå.
1414. 30. majAlliance imellem Lübeck, Hamburg, Holsten, hertugdømmet Slesvig og Erich af Sachsen.
1414. 6. juniLandstingsvidne om Ringsebølle kirkes gods.
1414. 14. juniOlof Thomasson kvitterer for de 40 mark i rigask mønt, som rådet i Reval på vegne af hanseforbundet har betalt til ham for de sidste 12 års leje af Gotenhof i Novgorod. Endvidere udlejer Olof Thomasson på landet Gotlands vegne atter Gotenhof til hanseforbundet for en tiårig periode. Lejen beløber sig til fem mark sølv i gotlandsk mønt pr. år.
1414. 29. juniÅrhus kapitelJens Ågesen Lind, væbner, bekræfter at have solgt og skødet alt sit gods i Egå og Egå sogn i Lisbjerg herred til Jens Mogensen (Lang), kannik i Århus domkapitel. Han vedkender sig at have modtaget 15 lødige mark sølv.
1414. 15. juliFru Thora (Eriksdatter (Mus)) overdrager sit og sine børns gods i Vester og Øster Kejlstrup til Bo (Mogensen (Lang)), biskop af Århus.
1414. 25. juliKristian Hemmingsen, provst i Roskilde, erkender at have solgt og skødet en gård i Roskilde til Niels Pedersen, borger i Roskilde, og at have modtaget fuld betaling herfor. Gården ligger i Budolfi sogn på nordsiden af vejen, mellem Højbrøndsstræde mod vest og den gård, hvor Peder Olufsen bor, mod øst.
1414. 29. juliGuldstavKong Erik 7. af Pommerns brev udgivet ombord på orlogsskibet Den Store Ark ud for Guldstav, Langeland. Formodentligt er der tale om et privilegium til Nakskov, som blev genbekræftet af Christoffer af Bayern.
1414. 1. augustBrødrene Jens Pedersen (Present) og Bent Pedersen (Present) giver deres fader Peder Nielsen (Present) af Vollerup, ridder, kvittering for modtagelsen af seks gårde i Tjæreby, tre gårde i Næblerød og alle de rettigheder, der var tilfaldet ham i Jylland efter deres moder fru Marine.
[1414. 1. august - 1461].Jens Pedersen (Present) lejer for en lødig mark sølv om året en grund og bygning på Antvorskov klosters kirkegård af klostret for sin og sin hustrus levetid. De skal hvert år have ti pund korn af det gods i Tjæreby, som de har i leje af klostret, og for hvilket de tidligere ydede 13 pund korn årligt. Endvidere stadfæster Jens Pedersen klostrets besiddelse af det gods i Tjæreby, som hans broder Bent Pedersen (Present), den senere prior, skænkede det i forbindelse med sin optagelse i ordenen.
1414. 18. augustOrfejde udstedt til byen Lübeck af Åge Pedersen kaldet Vrese, født i Malmø, som havde siddet fængslet i Lübeck for sørøveri. For orfejden garanterer Berhard v. Plessen, ridder, og Johann Cloet.
1414. 25. augustBolognaPave Johannes 23. giver 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger klosterkirken benediktinernonneklosteret i Dalum i Odense stift på følgende dage: juledag, Jesu omskærelsesdag, helligtrekonger, påskedag, Kristi himmelfart, Kristi legemsfest såvel som pinsedag og Mariæ fødselsdag, himmelfart, bebudelse og renselse samt sankthansdag, apostlene Peter og Paulus' festdag, klosterkirkens indvielsesdag og det hellige kors' opdagelsesdag og ophøjelsesdag; desuden 100 dages aflad til alle, der besøger klosterkirken på hver og en af de nævnte helligdages ottendedag (undtaget Jesu omskærelse, pinse, Mariæ bebudelse og renselse og klosterkirkens indvielse) og de seks dage, der følger pinsen; brevet gælder i 10 år.
1414. 25. augustBolognaPave Johannes 23. giver 10 års og 400 dages aflad til dem, der besøger klosterkirken i dominikanerklostret i Roskilde på følgende dage: juledag, Jesu omskærelsesdag, helligtrekonger, påskedag, Kristi himmelfart, Kristi legemsfest, såvel som pinsedag og Mariæ fødselsdag, himmelfart, bebudelse og renselse, samt sankthansdag, apostlene Peter og Paulus' festdag, klosterkirkens indvielsesdag og søndagen efter Mariæ besøgelsesdag. Desuden 100 dages aflad til dem, der besøger klosterkirken på hver og en af de nævnte helligdages ottendedag (undtagen Jesu omskærelse, pinse, Mariæ bebudelse og renselse, klosterkirkens indvielse og søndagen efter Mariæ besøgelsesdag) og de seks dage, der følger pinsen. Brevet gælder i 10 år.
1414. 26. augustBolognaPave Johannes 23. giver Aksel Andersen (Mule til Kærstrup) i Odense stift tilladelse til at have et rejsealter.
1414. 28. augustRådmænd og indbyggere i de tre lande Ejdersted, Everschop og Udholm lover Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, troskab og lydighed og forpligter sig til ikke at indgå fred med nogen, især ikke med Ditmarsken, uden hertugernes tilladelse.
1414. 1. septemberLandskronaRikwan Johansen, borger i Landskrona, skøder en gård i Landskrona til Vinold Brokman, præst i Lund.
1414. 8. septemberBolognaPave Johannes 23. giver Otto Boesen, kannik i Ribe, lov til at have omgang med bandlyste ved gudstjenester og andre steder, så længe deres bandlysning ikke er offentliggjort, og så længe der ikke begås nogen forbrydelse, og til at lade holde gudstjeneste for sig og sin husstand på steder der er underlagt interdikt, under udelukkelse af dem der er bandlyst eller ramt af interdikt, uden klokkeringning, bag lukkede døre og med lav stemme, så længe han eller hans husstand ikke selv har givet anledning til interdiktet, og det ikke er særligt rettet imod dem.
1414. 8. septemberBolognaPave Johannes 23. udnævner (Peder Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, til generalkollektor af det pavelige kammers indtægter i Danmark.
1414. 12. septemberBolognaPave Johannes 23. giver 7 års og 280 dages aflad til alle, der besøger kirkerne i Nakskov og Krogsbølle i Odense stift, som er forenede, på følgende dage: juledag, Jesu omskærelsesdag, helligtrekonger, påskedag, Kristi himmelfart, Kristi legemsfest såvel som pinsedag og Mariæ fødselsdag, himmelfart, bebudelse og renselse samt sankthansdag, apostlene Peter og Paulus' festdag, skt. Jakobs festdag, skt. Nikolajs festdag og allehelgensdag; desuden 100 dages aflad til alle, der besøger kirken på hver og en af de nævnte helligdages ottendedag (undtaget Jesu omskærelse, pinse, Mariæ bebudelse og renselse, skt. Jakobs festdag, skt. Nikolajs festdag og allehelgensdag) og de seks dage, der følger pinsen; brevet gælder for 10 år.
1414. 12. septembernilOptegnelse om, at lundekanniken Navne Jensen (Gyrsting) udnævnes til biskop i Vesterås.
1414. 12. septemberBolognaPave Johannes 23. reserverer efter kong Erik 7. af Pommerns anbefaling kanonikat og præbende i Roskilde for kongens kapellan Jakob Danielsen, skønt han i forvejen er sognepræst i Nakskov og har evige vikariater i Odense, Nyborg og Bogense. Embedet er ledigt ved, at den tidligere indehaver Navne (Jensen (Gyrstinge)) er blevet udnævnt til biskop i Västerås. Lignende skrivelser er samtidig sendt til biskoppen i Oléron, provsten i Lübeck og dekanen i Lund.
1414. 12. septemberBolognaPaven befaler ærkedegnen i Roskilde at reservere kanonikat og præbende i Lund for Jens Jakobsen, skønt denne forud har kanonikat og præbende i Roskilde og sognekirken i Kalundborg.
1414. 14. septemberBolognaPave Johannes 23. tillader Jens (Hennekesen) Rynkeby, sognepræst i Skagen i Børglum stift, at have et rejsealter.
1414. 15. septemberBolognaPave Johannes 23. tillader ridderen Morten Jensen (Gyrstinge) fra Roskilde stift og hans hustru at vælge en skriftefader, der kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
1414. 15. septemberBolognaPave Johannes 23. tillader landsdommeren Jens Gyrstinge fra Roskilde stift og hans hustru at vælge en skriftefader, der kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
1414. 8. oktoberJuliana, datter af ridderen Åge Ingvarssøn, sælger sin gård i Magletvärn (Stora Tvären) til Oluf Regnersen for ti mark på den betingelse, at den skal ligge til domkirken i Lund, og hun, så længe hun lever, skal betale 3 skånske mark årligt til Olufs årtid i domkirken. Hvis gårdens værdi overstiger de ti mark skal det overskydende anvendes til bod for Julianas sjæl. Ved hendes død skal gården tilfalde domkirken til bod for Olufs sjæl
1414. 15. oktoberRibePeder (Lykke (Bille)), biskop i Ribe, kvitterer sin bror hr. Bent (Jonsen) Bille, væbner, for at have aflagt regnskab for Bøvling slots indtægter.
1414. 28. oktoberTorben Jensen, væbner, skænker sin gård i Fjenneslevmagle til Sorø kloster.
1414. 31. oktoberRoskildeBiskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde og abbed Niels Klementsen i Sorø Kloster mageskifter dele af domkapitlets og klosterets gods på Sjælland.
1414. 31. oktoberRoskildeBiskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde kompenserer provstens præbende for det gods, der er indgået i mageskiftet mellem Roskilde domkirke og Sorø kloster 31. oktober 1414.
1414. 9. novemberJens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland, udlejer to gårde i Rejnstrup til hr. Anders (Jakobsen) Lunge.
1414. 12. novemberLandskrona bytingTingsvidne af Landskrona byting om Rikwan Johansens skødning af en gård i Landskrona til Vinold Brokman, præst i Lund.
1414. 12. novemberMalmø bytingTingsvidne af Malmø byting om præsten Vinold Jensens skødning af en bod i Malmø til lundekanniken Jakob af Hyby.
1414. 12. novemberKonstanzFranciscus (de Conzieu), pavelig kammermester, giver Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, udsættelse med betalingen af hans servispenge til kardinalkollegiet og en af de mindre afgifter indtil næste pinse (19. maj 1415).
1414. 22. novemberJens Jakobsen (Gøye) i Tårs pantsætter halvdelen af sin hovedgård i Radsted til hr. Oluf Akselsen (Gøye) i Krenkerup for seks lødige mark.
1414. 1. decemberBispegården i RoskildePeder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde og det danske riges kansler, vidimerer sammen med fem riddere grev Heinrich af Holstens og hertuginde Elisabeth af Slesvigs pantsættelse af Flensborg by og borgen Nyhus til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete fra den 9. oktober 1409.
1414. 1. decemberBispegården i RoskildePeder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde og det danske riges kansler, vidimerer sammen med fem riddere forliget imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Heinrich af Holsten på den anden side fra den 16. september 1410.
1414. 9. decemberKonstanzPaven giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Helligåndskirken i Landskrona; brevet gælder for 15 år.
1414. 16. decemberElav Jensen, væbner, pantsætter to gårde i Danstrup.
1414. 27. decemberRibePeder (Lykke (Bille)), biskop i Ribe, stadfæster efter anmodning af abbeden og konventet i Løgum kloster alle de nådesbevisninger, friheder, rettigheder og jurisdiktioner i Ribe stift, som tidligere biskopper og prælater i Ribe har tilstået klostret.
1414.ÅlevadHr. Henrik Wardenberg, ridder, skøder tre gårde og gods til Egeby kirke og præstens underhold.
[1414. 4. juni]Heinrich 3., greve af Holsten, advarer borgerne i Kiel om, at kong Erik 7. af Pommern påtænker at angribe byen.
1414Lunds landstingTingsvidne fra Lunds landsting om, at hr. Peder Spoldener erklærer, at han for sin brøde har forbrudt sit liv og sit gods til kongen, og at hans gård Klågerup skal nedbrydes, når kongen vil.
1414En gård i Fensten mageskiftes med to gårde i Mesing.
1414Gavebrev udstedt af Bo (Mogensen (Lang)), biskop af Århus, på en ødegård i Fillerup (Hads herred).
1414Poul Stigsen (Hvide), væbner, skøder sit gods i Fensten i Gosmer sogn, Hads herred, til biskop Bo (Mogensen (Lang)) af Århus.
[1414 (?)]Arild Svendsen, køgemester for biskop Bo (Mogensen (Lang)) af Århus, afgiver tilbud på køb eller indløsning af en gård i Molger for 40 mark lybsk i rede penge på vegne af biskoppen.
1414Tingsvidne på gods i Fovsing.
1414Tingsvidne om to gårde i Bjerregrav (nu: Øster Bjerregrav).
1414.Niels Jakobsen kaldet Sappi, borger i Næstved, sælger Torkil Pedersen, borger sammesteds, en bod liggende ved rådhusets nordside.
1414.Krista, enke efter Oluf Kone, skøder Bent Olufsen en gård i Slagelse.
1414Falsters landstingJens Rud skøder gods til Næstved Skt. Peder kloster på Falsters landsting.
1414[Næstved]Jens Hvid skøder og sælger gods til Henrik Bosen.
1414[Næstved]Tideke Bent af Menstrup overdrager Næstved Skt. Peder kloster alt sit gods til bod for sin sjæl.
1414[Sjællands landsting]Landstingsvidne om Marine Gribs overdragelse af gods i Skullerup til Næstved Skt. Peder kloster.
forrige næste