© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Arkivalske oplysninger og tekst efter Lüb. UB l.l
In Godes namen amen. Wy Erik, van Godes gegnade hertoghe to Sassen, Engheren vnde Westphalen, unde wy Hinrik, von den sulven gnaden hertoghe to Sleswik, greve to Holsten, Stormeren vnde Schowenborch, wy Hinrik, van den suluen gegnaden greve to Holsten, Stormeren vnde Schowenborch, unde wy Alff, van den sulven gegnaden greve to Holsten, Stormeren unde Schowenborch, unde wy Elyzabeth, van den sulven gegnaden hertogynne to Scleswik, grevynne to Holsten, Stormeren vnde Schowenborch, unde wy Anna, von den sulven gegnaden grevynne to Holsten etc., unde wy radman unde borghere der stede Lubeke unde Hamborch etc. Bekennen in dessem opene breve, dat wy myd gantzer endracht unde vrygen willen enen lantvrede ghemaket unde ghestedeghet hebben unde loven, den truweliken unde vast to holdende sunder arghelist, de schal anstaen uppe de tyd der utgyft desses breves unde schal vort waren dre iare all umme in aller wyse, alse hirna screven steyd.
To dem ersten, dat nement, he sy in welker achte dat he sy, schal roven edder bernen edder yemande vaen edder yenighe vanghene entholden in desser vorbenomeden heren unde vrouwen lande edder in der stede egendome unde ghebede, edder ut deme enen lande voren in dat andere. Weret dat yd yement dar enboven dede, dar schal men ene rychten an syn hogheste, unde weret dat he vorvluchtich worde, so schalmen ene vredelos legghen in desser vorscreven heren unde vrouwen lande unde in den steden, alze Lubek unde Hamborch, unde in eren ghebeden. Vortmer weret dat yenich man van buten, de in desser vorbenomeden heren unde vrouwen lande nicht beseten were, schaden dede in desser heren unde vrouwen lande edder in desser vorbenomeden stede eghendome unde gebede an morde, rove, brande edder an vengenisse unde nicht begrepen worde, den schalme vredelos leggen in desser vorgescreven heren unde vrouwen lande unde in den vorbenomeden steden; worde he over gegrepen, so schalme over en richten, alse vorscreven ys, uthegenomen openbar orloghe der heren, vorsten unde landesvrouwen unde der stede edder der lande, de sick vryg seggen unde nenes heren bekennen in dessen vorbenomeden stucken.Were ok dat yemant de vorscreven rovere unde mis<de>dere hovede, husede unde spisede edder yenigherleye vordernisse dede bynnen landes edder buten landes, den schalme lyke schuldich holden unde schal den vorvesten unde vorvolghen lyk anderen roveren unde mys<de>deren. Ock scholen alle gude lude, hoveman, borghere unde husman volghen deme ruchte myd enem geschrichte, wanne se schaden vornemen in desser vorbenomeden heren unde vrouwen lande, yd sy mort, roeff, vengnisse edder brand, in guden truwen sunder arghelist; we des nicht endede, dar schalmen over richten bynnen achte daghen, en yewelik here edder vrouwe over de eren unde de stad over de ere, also dat en yewelik daran denke; schege des over nicht, so scholen desse vorscreven heren, vrowen unde stede dar truweliken to behulpen syn, dat yd gerichtet werde. Desse volgynge schalmen don also verne, alse desser vorbenomeden heren unde vrowen unde stede lande unde gebede gekeren uppe desse syd der Elve, alse verne alse dat land to Holsten keret, alse wente to Rensborgh unde uppe den Sly vnde up dat Dennewerk.
Vnde desse lantvrede schal vort gaen also verne, alse dat hertichdom to Sleswik keret, mer de vrowe hertogynne to Sleswik unde hertich Hinrik, ere sone, unde ere riddere unde knechte unde stede beleghen in deme hertichdome to Sleswik schollen truweliken keren unde weren, offt wes schude an deme landvrede uppe syd des landes an dem hertighdome edder dor dat hertichdom in deme lantvrede. Unde offt en dat dar to mechtich offt over de hand geleghen were, so scholen de vrowe hertogynne unde ere sone vorscreven dat kunnyngen greve Hinrike unde den anderen heren unde vrowen an deme lantvrede unde den steden Lubeke unde Hamborch, unde de scholen darumme to hope riden, darumme to sprekende, offt des behoeff unde nod were.
Vnde worde des noed, so schalme volgen alse stark myd der entvoldigen volghe, alse hirna screuen steyd: alse hertich Erik van Sassen myd veftich ghewapenden, greve Hinrik to Holsten, vrowe Elizabeth, hertogynne to Sleswik, hertoge Hinrik, ere sone, unde vrouwe Anna, grevynne to Holsten, tosamende myd hundert unde druttich gewapent, greve Alff van Schowenborch myd veffteynen gewapent unde de <van> Lubeke unde de van Hamborch tosamende myd achtentich gewapent. Wer ok dat des vorder nod dede, so schal malk truweliken volgen noch enes so stark, were over des vurder nod, so scholde alder malk echtes truweliken volghen unde scholde synen tall der wapeden lude drevaldich maken. Desse volgynge schal gaen uppe den Sly unde uppe Dannewerk, worde aver nod in dat hertichdom to Sleswik to volgende, so schalme me allene volghen myd enerleyge volghe, alse vorscreven ys; koste und schaden schal malk stan up syn egene eventur, mer nememen wor vromen, den schalmen delen na mantale der werafftigen lude, de den vromen vorworven hadden. Vortmer allen den yenen, de der van Lubeke unde der van Hamborch vorvestede lude synd, de moghen se unde de eren soken unde ergheren unde vorvolghen in der vorscreven heren unde vrowen lande, wor dat se se ankomen, alse verne alse de lantvrede keret, dar scholen de heren vnde de vrowen edder de ere de van Lubeke unde Hamborch edder de eren nicht ane hynderen, unde <de> heren unde de vrowen scholen en kundighen, dat se myd den van Lubeke unde Hamborch enen lantvrede hebben; weret dat se na desser tyd den van Lubeke unde Hamborch yenighen schaden deden, so wolden de heren unde vrowen vorscreven ere vygende darumme wesen unde lyk den van Lubeke unde Hamborch <se> vorvolghen.
Vortmer, weret dat yenich man edder yement, van wanne dat he were, mordet, gevanghen offte gerovet worde bynnen der benomeden heren unde vrowen lande edder in der vorbenomeden stede gebede, den mis<de>deren schalmen volghen myd eneme gescrichte, alse vorscreven ys. Vlen se uppe yenigh desser heren edder vrowen manne veste, de in desser heren edder vrowen lande belegen ys, dar schalmen vore volghen unde dar nicht aff teen, de veste sy vorstord unde over de lude gerichtet, de dar uppe synd, unde dar schalmen nene veste wedder buwen, yd en sy dat de man hebbe vul gedan vor den schaden unde syk myd siner herschop vorliket na gegnaden; yd en were dat alsodane mys<de>dere quemen uppe enes mannes veste ane synen dank edder sunder syne wischop, so schal he se hynderen, alse he vordest kan, sunder arghelist, unde schal se aff gheven, worden se esched; yd en were dat he des nene macht en hadde, so schal he affgan unde helpen darto, dat se ghekreghen werden, unde neme he dar schaden over an syner veste, den schaden schal he hebben, men he mod wol wedder buwen an synes heren orloff. Wer ok dat desse vorbenomeden misdedere vervluchtich worden unde quemen ut desser vorbenomeden heren unde vrowen lande, de schalmen vorvesten beyde an der heren vnde vrowen lande unde in den steden; quemen ok alsodanniche misdedere up desser vorbenomeden heren edder vrowen lande unde stede veste, over de mysdedere schalmen richten unde den beroveden luden ere gud wedder gheven, offt yd dar ys; is id dar nicht, so schalme yd den ghelden myd der mysdedere gude, alse dat vordest reken mach unde <de> amptman, de up deme slote ys, schal sik der missedat unschuldigh maken, rades, dades unde wischop, myt twelf mannen syner vrunde; wolde he des nicht don, so schal de here edder de vrouwe richten over den voghed, alse over de misdedere.
Vortmer scholen alle koplude velich keren unde varen in desser vorscreven heren unde vrouwen lande unde stede gebeyde myd erer kopenschop unde have up eren rechten tollen, unde nemandes gud schalmen hynderen umme des anderen brokes willen. Ock schalme de yenen, de quyk drivet, nicht hynderen edder ere quik nicht nedderslan laten, sunder me schal se driven laten to den markeden, dar se yd hebben willen, yd en were dat se dat vorbreken myd rechte.
Vortmer, were dat yenich gudman, ridder edder knecht, borgher, copman, husman, pelgrim edder yenich ander bedder<ue> man, van wat achte dat he were, gevanghen unde enwech gevored edder uppe lovede ener vengnisse gedrunghen worde bynnen desser vorbenomeden heren unde vrowen lande unde in der stede gebeyde, wanme dat voreschet, wor de gevoret wert, so scholen de heren unde de vrouwen unde de stede, de in dessem vorbunde syn, darumme tosamende riden unde proven unde handelen, wo se dat best wedder don moghen unde keren. Vortmer alle riddere unde knechte, de in desser vorbenomeden heren unde vrouwen lande wonen, de scholen holden knechte, dar se sekerliken moghen vore antwarden; weret dat men yeniges mannes edder husmannes knecht schuldighede umme mord, roff, brand edder duve, der me nicht by em en vunde, dar man en der misdat mede overgan mochte, de man edder knecht schal sik unschuldich maken myd twelf mannen siner vrende; kunde edder en wolde he des nicht don, so schalme over den man edder den knecht, welk erer gheschuldiget wert, richten, alse en recht ys; over en van enen quaden ruchte de schal also gud rechte nicht hebben, alse offte he umberuchtet were. Were ok dat yeniges mannes knechte schaden deden, wan eme dat witlik were, so schal he se van sik laten unde darna helpen vorvolghen, alse he snarlikest mach, unde schal sik sulven der undat, rades unde dades unde wischop, unschuldich maken myd twelf mannen syner vrunde; kunde edder wolde he des nicht don, so schal he dat beteren vor den knecht edder vor de knechte. Yffte we breke teghen den lantvrede, des schal de lantvrede macht hebben gnade to donde, wo de lantvrede menliken des konen enes werden; yd en were dat en van den heren edder van den vrouowen offte van den steden dat wedderspreke, so steyd dat up dat recht. Ok schalme hynderen lude, de ane heren synd, unde vry driven wente vor de heren, vrouwen unde stede unde ere amptlude, wente dat men weten moghe, wat ene vore sy. Yfft yemand gehynderet worde, de beruchtet were mit undat, de yenne, de ene hyndert heft, de schal dat enbeden den heren, vrowen unde steden, de in desseme lantvrede begrepen synd, yffte se yenighe schuldinghe to em hebben, unde hebbet se schuldinghe to em, de scholed se em to enbeden bynnen dren weken, unde schal dar denne vort umme gan, alse de lantvrede utwised; hadde over de yenne, de gehyndert worde, enen vrede, de gheschen were vor desseme lantvrede, dat de yenne, de ene hyndert hadde, wolde war maken myd syneme rechte, des vredes scholde he neten.
Vortmer, weret dat yemant den anderen schuldigen wolde, de in desser vorscreven heren unde vrowen lande edder in der stede gebede beseten were, umme sulke mysdat, alse vorscreven steyd, dat bynnen dessen lantvrede geschen were, de schal ene vorclaghen aldus: des heren man unde denre vor syme heren edder vor syner vrowen, dar he under vorsetten is, unde de borgere unde der stede undersaten en yewelik vor syneme rade, unde de here unde de vrowe unde rad scholen dem clegher helpen lykes yffte rechtes bynnen sos wekenen; weret dat de here edder de vrowe edder de rad des nicht endeden, so scholden de anderen heren unde vrowen unde stede, de in desme vorbunde synd, den heren edder de vrowen unde de stede edder de stad dar to manen, dat deme cleghere lyk unde recht sche; weret ok dat de man, dar men over claghede, deme cleghere nicht also vele don enwolde, alse syne heren unde des herren manne edder syn vrowe unde der vrouwen manne vor recht spreken, so scholden de heren, vrowen unde de stede, de in desseme vorbunde synd, ene vredelos leggen.
Vortmer schalmen den lantvrede rechtverdigen to Odeslo, unde weme des van den vorscreven heren, vrowen edder steden behoff ys, de mach dat den anderen in desme lantvrede begrepen enbeden verteyn daghe tovorn, unde de yenne, deme dat aldus enboden werd, de schal yo uppe de tyd dar komen, den lantvrede to rechtverdigen; yd en were dat yd eme nodsake beneme, so schal he doch wene van syner weghen vulmechtich dar senden. Vortmer moghen desse vorbenomeden heren, ere unde der vrowen manne edder der stede borghere unde undersaten buten desser vorscreven heren unde vrowen landen denen heren unde steden in openbaren orleghe, unde wes se darvore werven, dat moghen se voren in der vorscreven heren unde vrouwen lande unde anders, wor yd en evene ys; yodoch scholen desser heren unde vrowen manne, ere kyndere edder denre unde undersaten nicht roven, bernen edder yemande vaen, alse verne desse lantvrede keret; weret aver dat desser yenich daryeghen dede, dar schalmen over richten, alse de lantvrede utwised, ok mogen se denen vrendes buten landes, men rovede have unde vanghene, de se dar vorwerven, scholen se in der vorscreven heren unde vrowen lande nicht voren.
Vortmer scholen desse vorscreven heren unde vrowen bynnen desser vorbenomeden tyd nemende leyden edder velighen bynnen dessen vorsprokenen dren jaren, <de> dessen steden, de in desseme vorbunde syn, schaden doen edder schaden daen hebben, yd en sy myd vulbord desser stede. Weret ok dat yenich man hir enboven leyde annomede unde worde he anclaghet, dar schalmen over richten, alzed en recht ys; desgelik scholen de stede, de yd myd den heren unde vrowen holden. Weret dat yenich man ut desser vorscreven heren unde vrowen lande entweke unde vor syneme heren edder vrowen nicht to recht stan enwolde, den scholen de vorbenomeden stede vor de sake nicht leyden; des gelikes scholen ok don de heren unde de vrowen, de riddere unde knechte, efft yement entweke ut den vorbenomeden steden. Ok scholen de vorbenomeden heren unde vrowen unde stede vorvolghen de rovere, beyde seerovere unde stratenrovere, de vor der tyd desser vorbyndinghe gheroved hebben desser heren unde vrowen unde stede ere land und ere undersaten unde des orleghes nenen landesheren edder steden warent hebben, de scholen se alle menliken vorvolghen lyk den anderen roveren unde mys<de>deren, alse vorscreven ys.
Vortmer schalme ute nener havene by der Osterze edder by der Westerze, by der Elve, by der Eydere in dessen vorschreven landen unde hertichdomen beleghen schaden don, ut edder in t<o rovende>, den copman yenighe wys to beschedighende, unde weret dat dar yenich teghen dede, den schalmen richten lyk den anderen roveren, doch scholen de heren unde de vrowen nicht vorplichtet wesen, volge to don <buten> de havene. Were ok dat yemand vor der tyd desser vorbyndinghe gebroken hedde teghen desse vorbenomeden heren edder vrowen edder erer yenich unde nicht gebroken hadde teghen desse vorbenomeden stede unde h<e tee>n wolde se <je>ghen de heren edder de vrowen, de in desme vorbunde synd underlank, so scholen de anderen heren unde vrowen unde stede tosamende riden unde scholen se vorscheden myd mynne edder mid rechte; worde <auer> desser tyd yenich schelinge twischen yenighen heren unde vrowen edder yenigher stad desser twiger stede Lubeke unde Hamborch, <so> scholen de anderen heren unde vrowen des heren edder der vrowen mechtich wesen to mynne edder to rechte unde de ene stad schal der anderen mechtich wesen desgelik, de van Lubeke der van Hamborch unde de van Hamborch der van Lubeke.
Vortmer alle schelinge, de de heren vorbenomed unde vrowen unde stede underlank hebben, de scholen in gude bestande blyven bynnen der tyd desser vorbyndinge.
Vortmer, weret dat desse vorbenomeden heren, vrowen edder stede yenigherleye beswernisse anqueme van desser vorsprokenen vorbyndighe unde vrunschop, de openbare unde witlik were, des scholen se an guden truwen enblyven, nicht aff to sonende noch to daghende bynnen dessen vorscreven dren iaren, se hebben des alle enen gantzen ende. Wan over desse vorbenomeden dre iare umme komen syn, so scholen desse vorbenomeden heren, vrowen unde stede to samende komen unde handelen, offte se dessen vorscreven vrede lenghen willen; willen se des nicht lenghen, so schalme desse yeghenwardigen breve tobreken unde scholen denne handelen unde spreken darumme, efft ze yemant hatede umme dat in desseme lantvrede gheschen were, unde so scholen se des truwelike ens blyven so lange, wente se desses enen gantzen ende hebben, unde scholen denne darupp desse yeghenwardigen articulen vornygen myd anderen breven, alse yd mogelik ys. Vortmer scholen desse yeghenwardigen breve al den anderen breven, de desse heren unde vrouwen unde stede underlank gegheven hebben edder erer en dem anderen gegheven heft, nerghen ane to vorvanghe noch to hyndernisse komen, men se scholen alle by erer vullemacht blyven sunder arghelist. Were ok desser vorbenomeden heren unde vrowen wellik, de in desseme vorscreven vrede nicht wesen wolde mede, darmede scholen desse yeghenwardighen landvredes breve unde handelinge nicht ghelasterd noch gebroken wesen, men se scholen allike wol mank den anderen heren unde vrowen unde steden, de se beseghelen, in aller erer macht blyven, alse se begrepen synd.
Alle desse vorscreven stucke love wy heren vnde vrowen unde stede vor uns unde vor de unse unde unser en yewelik dem anderen in ghuden truwen stede und vast unde unvorbroken to holdende sunder arghelist unde hebben des to merer tuchnisse unde bekantnisse der warheyd unse ingheseghele henghen laten vor dessen yeghenwardighen breff. Unde wy borgermestere unde radmanne der stede Kyl, Plone, Ytzeho, Rendesborch, Hilghenhavene, Oldenborch, Nygestad, Uthtyn, Zegheberghe, Odeslo in deme lande to Holsten, unde vort borgermestere, ratmanne, sworne unde dat gantze land to Vemeren, unde wy borgermestere unde ratmanne der stede Sleswik, Sunderborch unde Ekerenvorde in dem hertichdome to Sleswik loven, alle articele unde stucke in desme vorscreven lantvrede begrepen stede unde vast to holdende sunder arghelist unde hebben des to merer betuchnisse myd unser vorscreven herscop willen unde vulborde unser stede ingheseghel mede in dessen yeghenwardigen breff henghen laten, de gheven unde screven ys na Godes borde verteynhundert iar darna in deme verteynden iare, des mydwekens in der hilghen hochtid to Pinxsten.
I Guds navn amen. Vi Erich, af Guds nåde hertug af Sachsen, Engern og Westfalen, og vi Heinrich, af samme nåde hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, vi Heinrich, af samme nåde greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, og vi Adolf, af samme nåde greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, og vi Elisabeth, af samme nåde hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, Stormarn og Schauenburg, og vi Anna, af samme nåde grevinde af Holsten etc., og vi rådmænd og borgere fra stæderne Lübeck og Hamborg etc., erkender i dette åbne brev, at vi med fuldstændig enighed og fri vilje har lavet og bekræftet en landfred og lover at holde den troligt og fast uden svig. Den skal begynde, når dette brev udstedes, og skal vare i tre år fuldstændigt på den måde, som står skrevet herefter.
For det første gælder det, at ingen, uanset hvilken akt han måtte befinde sig i, skal røve eller stifte brand eller fange nogen eller holde nogen fanget i disse førnævnte herrers og fruers lande eller i stædernes ejendomme eller områder eller føre nogen fra det ene land til det andet. Hvis nogen forbryder sig mod det, da skal man dømme ham med den højeste straf, og hvis han flygter, skal man erklære ham fredløs i disse førnævnte herrers og fruers lande og i stæderne, dvs. Lübeck og Hamborg, og i deres områder. Ydermere, hvis nogen person udefra, som ikke er bosat i nogen af de førnævnte herrers og fruers lande, forvolder skade i disse herrers og fruers lande eller i disse førnævnte stæders ejendomme og områder i form af mord, røveri, brandstiftelse eller tilfangetagelse og ikke bliver pågrebet, skal man erklære ham fredløs i de førnævnte herrers og fruers lande og i de førnævnte stæder; bliver han derimod pågrebet, så skal man dømme ham, som det er forskrevet, undtagen hvis der er åbenlys krig mellem herrerne, fyrsterne og landsfruerne og de stæder eller de lande, som siger sig fri og ikke anerkender nogen herre i de førnævnte stykker. Ligeledes hvis nogen i sin ejendom huser og bespiser de førnævnte røvere og forbrydere eller yder dem nogen form for støtte indenlands eller udenlands, skal man holde ham for lige så skyldig, og ham skal man fængsle og retsforfølge lig andre røvere og forbrydere. Ligeledes skal alle gode folk, høvedsmænd, borgere og husmænd følge dette påbud ved at slå alarm, når de opdager skader i disse førnævnte herrers og fruers lande, det være sig mord, røveri, tilfangetagelse eller brandstiftelse, i god tro og uden svig. Den der ikke gør det, ham skal man dømme inden for otte dage, enhver herre eller frue over deres og staden over sine, det skal enhver huske på. Men hvis det ikke sker, så skal disse førnævnte herrer, fruer og stæder i troskab være behjælpelige, således at der bliver dømt. Dette skal man efterkomme, så vidt som de førnævnte herrers og fruers og stæders lande og områder strækker sig på denne side af Elben, så vidt som landet Holsten strækker sig så vidt som til Rendsburg og til Slien og til Dannevirke.
Og denne landefred skal bestå, så vidt som hertugdømmet Slesvig strækker sig. Ydermere skal fru hertuginden af Slesvig og hertug Heinrich, hendes søn, og deres riddere og knægte og stæderne beliggende i hertugdømmet Slesvig troligt opretholde [landefreden], hvis noget skulle ske mod landfreden fra landets side mod hertugdømmet eller fra hertugdømmets side i denne landfred. Og hvis det bliver dem for meget, eller hvis det ligger uden for deres formåen, så skal fru hertuginden og hendes førnævnte søn kundgøre det for grev Heinrich og de andre herrer og fruer i landfreden og stæderne Lübeck og Hamborg. Og så skal de mødes for at tale om det, hvis der skulle være behov og brug for det. Og hvis der bliver brug for det, så skal man stille en så stærk enkelt væbnet hær, som herefter står skrevet: Dvs. hertug Erik af Sachsen med 50 væbnede mænd, grev Heinrich af Holsten, fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, hertug Heinrich, hendes søn, og fru Anna, grevinde af Holsten, tilsammen med 130 væbnede mænd, grev Adolf af Schauenburg med 15 væbnede mænd og dem fra Lübeck og dem fra Hamborg med tilsammen 80 væbnede mænd. Hvis det yderligere blev nødvendigt, skal man i troskab yde støtte endnu engang, en lige så stærk støtte, og hvis der stadigvæk er brug for det, så skal hver især igen troligt yde støtte og skal tredoble sit antal af væbnede mænd. Denne hær skal fortsætte op til Slien og til Dannevirke, men skulle der blive brug for at forfølge [nogen] ind i hertugdømmet Slesvig, så skal man alene følge med én hær som forskrevet; udgifter og skader skal enhver tage på egen regning.
Ydermere, tager nogen krigsbytte, skal man dele gevinsten efter antallet af væbnede mænd, som havde taget bytte.
Ydermere, alle dem, som er erklæret fredløse af dem fra Lübeck og fra Hamborg, kan de og deres søge og efterstræbe og forfølge ind i de førnævnte herrers og fruers lande, hvor de støder på dem, så vidt som landfreden rækker. Deri skal de herrer og fruer eller deres egne ikke hindre dem fra Lübeck og Hamborg eller deres egne, og de herrer og fruer skal kundgøre for dem, at de har en landfred med dem fra Lübeck og Hamborg; ifald de efter denne tid gør nogen skade på dem fra Lübeck eller Hamborg, så vil de førnævnte herrer og fruer således være deres fjender og forfølge dem ligesom dem fra Lübeck og Hamborg. Ydermere, ifald nogen mand eller nogen, hvorfra han end måtte være, bliver dræbt, taget til fange, udsat for røveri inde i de førnævnte herrer og fruers lande eller i de førnævnte stæders områder, så skal man forfølge forbryderen med alarm, som forskrevet. Flygter de hen til nogle af disse herrers eller fruers mænds borge, som er beliggende i disse herrer og fruers lande, da skal man sætte efter dem og der ikke trække sig tilbage, før borgen er ødelagt og folkene, som er der, er blevet dømt, og der skal man ikke bygge nogen borg igen, med mindre mændene har ydet fuld erstatning for skaderne og har forliget sig med deres herskab på dets nåde, medmindre sådanne forbrydere kommer til en mands borg uden dennes tilladelse eller uden dennes viden, så skal han hindre dem, det bedste han nu kan, uden svig, og aflevere dem, hvis de bliver efterspurgt, medmindre han ikke har magt til det, så skal han drage bort og hjælpe med, at de bliver fanget, og får han derved skader på sin borg, så skal han bære skaden, men han må gerne bygge igen uden sin herres tilladelse. Og er det også sådan, at disse førnævnte forbrydere flygter, og kommer de fra de førnævnte herrers og fruers lande, så skal man fange dem både i de herrers og fruers lande og i stæderne; hvis sådanne forbrydere også kommer op til disse førnævnte herrers og fruers landes eller stæders borge, så skal man holde dom over forbryderne og give de udplyndrede folk deres gods tilbage, hvis det er der. Er det der ikke, så skal man give dem kompensation med forbrydernes gods, så langt det nu rækker, og embedsmanden, som er på slottet, skal med tolv mænd af sine frænder bevise sin uskyld i ugerningen og at han ikke har ydet råd, dåd og været medvidende; hvis han ikke vil gøre det, så skal herren eller fruen dømme over fogeden som over forbryderne.
Ydermere skal alle købmænd i sikkerhed drage frem og tilbage i disse førnævnte herrers og fruers lande og i stædernes områder med deres varer og ejendom efter disses rette toldbestemmelser, og man skal ikke skade nogens gods på grund af den andens lovbrud. Ligeledes skal man ikke skade dem, som driver kvæg, eller lade deres kvæg slå ned. Derimod skal man lade dem drive det til de markeder, hvor de vil have det, medmindre de har forbrudt sig i henhold til retten. Ydermere, hvis nogen god mand, ridder eller væbner, borger, købmand, husmand, pilgrim eller nogen anden brav mand, i hvilken akt han måtte være, bliver fanget og føres væk eller bliver truet med tilfangetagelse i disse førnævnte herrers og fruers lande og i stædernes områder, når man har erfaret, hvorhen han er blevet ført, så skal herrerne og fruerne og stæderne, som er i dette forbund, mødes og forhandle om, hvordan man bedst kan gøre det godt igen. Ydermere, alle riddere og væbnere, som bor i disse førnævnte herrer og fruers lande, skal holde svende, som de med sikkerhed kan stå til ansvar for. Hvis man beskylder nogen mands eller husmands svendt for mord, røveri, brandstiftelse eller for at have tyvegods, som man ikke finder hos ham, så man kan bevise, at han er skyldig i forbrydelsen, den mand eller svend skal bevise sin uskyld med tolv mænd af sine frænder. Hvis han hverken kan eller vil gøre det, så skal man dømme over den mand eller den svend, som bliver beskyldt for forbrydelsen, sådan som det er ret. Men for en med et dårligt rygte gælder det, at han ikke skal have en så god ret, som hvis han havde været uberygtet. Hvis nogen mands svende gør skade, så skal han, når det så bliver bekendt for ham, sende dem væk og derefter hjælpe med at forfølge dem, så hurtigt som han kan, og han skal rense sig selv for forbrydelsen og for at have ydet råd og dåd og for at have været medvidende med tolv mænd af sine frænder. Kan eller vil han ikke gøre dette, så skal han bøde for svenden eller svendene. Hvis nogen bryder landfreden, skal det være i landfredens magt at udvise nåde, hvor parterne i landefreden kan blive enige, med mindre en af herrerne eller fruerne eller nogle fra stæderne modsiger dette, så står det ved magt. Ligeledes skal man tilbageholde folk, som er uden herre, og føre dem til herrerne, fruerne og stæderne og deres embedsmænd, så man kan få at vide, hvem der er deres herrer. Hvis nogen tilbageholdes, som er berygtet på grund af en forbrydelse, så skal de personer, som har tilbageholdt ham, meddele det til de herrer, fruer og stæder, som er med i landfreden, hvis de har nogle beskyldninger mod ham, og har de beskyldninger mod ham, så skal de præsentere dem for ham inden for tre uger, og således skal det gå videre, som landfreden udsiger. Men havde den, som er blevet tilbageholdt, en fred, som er indgået før denne landfred, således at den, som tilbageholdt ham, ville bevise det med sin ret, da skal han nyde godt af den fred.
Ydermere, hvis nogen vil beskylde en anden, som er bosiddende i disse førnævnte herrers og fruers lande eller i stædernes områder, for sådan forbrydelse, som er beskrevet før, og som er sket inden for denne landfred, så skal de anklage ham således: Herrens mand og tjener for sin herre eller for sin frue, under hvem han hører, og borgerne og stædernes undersåtter hver for sit råd, og herrerne og fruerne og rådene skal hjælpe klageren med ret eller skel inden for seks uger. Hvis herren eller fruen eller rådet ikke gjorde det, så skal de andre herrer og fruer og stæder, som er i dette forbund, rykke de herrer eller fruer eller stæder eller den stad, så at klageren sker ret og skel. Ligeledes hvis den mand, som man klager over, ikke vil gøre så meget for klageren, som dennes herre eller herrens mænd eller dennes frue eller fruens mænd siger som retsafgørelse, så skal herrerne, fruerne og stæderne, som er i dette forbund, erklære ham fredløs.
Ydermere skal man stadfæste landefreden i Oldesloe, og hvis nogen af de førnævnte herrer, fruer eller stæder har behov for det, så skal denne give de andre, der er med i landfreden, besked herom 14 dage forinden, og den, som på den måde bliver underrettet, skal på det tidspunkt komme til stede for at stadfæste landfreden, med mindre han er optaget af en tvingende sag, men så skal han på sine vegne sende én dertil med fuldmagt.
Ydermere kan disse førnævnte herrer, deres og fruernes mænd eller stædernes borgere og undersåtter uden for disse førnævnte herrers og fruers lande tjene herrer og stæder i åbenlys krig, og hvad de derved erhverver sig, det kan de føre ind i de førnævnte herrers og fruers lande og andre steder hen, hvor det måtte passe dem. Dog skal disse herrer og fruers mænd, deres børn eller tjenere og undersåtter ikke røve, brænde eller tage nogen til fange, så vidt som landfreden rækker. Men forholder det sig sådan, at nogen af disse gør noget derimod, så skal man dømme over dem, som landefreden siger. Ligeledes kan de tjene frænder uden for landet, men røvet gods og fanger, som de der har taget, skal de ikke føre ind i de førnævnte herrer og fruers lande. Ydermere skal disse førnævnte herrer og fruer inden for den førnævnte tid ikke give lejde eller sikkerhed inden for disse førnævnte tre år til nogen, som volder eller har forvoldt skade på stæderne, som er i dette forbund, medmindre det sker med disse stæders samtykke.
Fremdeles, hvis nogen mand i modstrid med dette tager imod lejde, og hvis han bliver anklaget, så skal man dømme over ham, som det er ret. På samme måde skal stæderne forholde sig med herrerne og fruerne. Hvis det forholder sig sådan, at nogen mand flygter ud af disse førnævnte herrers og fruers lande og ikke vil stå til regnskab for sin herre eller frue, ham skal de førnævnte stæder af den grund ikke give lejde. Det samme skal herrerne og fruerne, riddere og knægte gøre, hvis nogen flygter ud af de førnævnte stæder. Ligeledes skal de førnævnte herrer og fruer og stæder forfølge de røvere, både sørøvere og landevejsrøvere, som før dette forbunds tid har røvet fra disse herrer og fruer og stæder og deres land og deres undersåtter, og som ikke har været i krig for nogen landsherre eller stæder. Dem skal de alle sammen forfølge lig de andre røvere og forbrydere, som forskrevet.
Ydermere skal man ikke fra nogen havn beliggende i disse førnævnte lande og hertugdømmer ved Østersøen eller ved Vesterhavet, ved Elben, ved Ejderen, beliggende i disse førnævnte lande og hertugdømmer, gøre skade, røve eller på nogen måde volde købmanden skade, og forholder det sig sådan, at nogen handler derimod, skal man dømme ham lig de andre røvere. Dog skal herrerne og fruerne ikke være forpligtede til at forfølge dem udenfor havnene. Ligeledes, hvis det forholder sig sådan, at nogen før dette forbunds tid har forbrudt sig mod disse førnævnte herrer eller fruer eller nogle af deres og ikke havde forbrudt sig mod de førnævnte stæder, og denne vil vende dem mod herrerne eller fruerne, som er i dette forbund, så skal de andre herrer og fruer og stæder mødes og forlige dem i mindelighed eller med ret. Men hvis der i denne tid opstår nogen strid mellem nogle herrer og fruer eller nogen stad af de to stæder Lübeck og Hamborg, så skal de andre herrer og fruer være den herre eller frue mægtig i mindelighed eller til ret, og på samme måde skal den ene stad være den anden mægtig, dem fra Lübeck over dem fra Hamborg og dem fra Hamborg over dem fra Lübeck. Ydermere, alle stridigheder, som de førnævnte herrer og fruer og stæder har indbyrdes, skal forblive bestående inden for dette forbunds varighed.
Ydermere, hvis det forholder sig sådan, at disse førnævnte herrer, fruer eller stæder kommer ind i nogle problemer på grund af dette førnævnte forbund og venskab, problemer, som er åbenbare og vitterlige, desangående skal de hverken udsone sig eller komme overens inden for de førnævnte tre år, med mindre de alle har en endelig aftale. Men når disse førnævnte tre år er omme, så skal disse førnævnte herrer, fruer og stæder komme sammen og forhandle, om de vil forlænge denne førnævnte fred. Hvis de ikke vil forlænge den, så skal man bryde dette nærværende brev itu og forhandle og tale om, om nogen hadede dem på grund af noget, som var sket i denne landfred, og så skal de i troskab være enige så længe, indtil de kommer til et fuldkomment forlig, og de skal så derpå forny disse nærværende artikler med andre breve, så vidt det er muligt.
Ydermere skal disse nærværende breve ikke være til nogen skade eller hindring for alle de andre breve, som disse herrer og fruer og stæder har givet hinanden, eller som én af deres har givet til den anden, men de skal alle blive ved deres fulde gyldighed uden svig. Ligeledes, hvis nogen af disse førnævnte herrer og fruer ikke vil være med i denne førnævnte fred, dermed skal landfredens nærværende breve og forhandlinger hverken belastes eller brydes, men de skal alligevel forblive ved deres gyldighed for alle de andre herrer og fruer og stæder, som har beseglet dem, som de er nu.
Alle disse førnævnte stykker lover vi, herrer og fruer og stæder, for os selv og for vores folk og for enhver af os for den anden i troskab til stadighed og fast og ubrydeligt at holde uden svig, og vi har til desto større vidnesbyrd og bevis for sandheden ladet vore segl hænge på dette nærværende brev, og vi, borgmestre og rådmænd fra stæderne Kiel, Plön, Itzehoe, Rendsburg, Heiligenhafen, Oldenburg, Neustadt, Eutin, Segeberg, Oldesloe i landet Holsten, og endvidere borgmestre, rådmænd, edsvorne og hele landet Fehmarn, og vi, borgmestre og rådmænd fra stæderne Slesvig, Sønderborg og Eckernförde i hertugdømmet Slesvig lover til stadighed, fast og uden svig at holde alle artikler og stykker indeholdt i denne førnævnte landfred, og vi har til desto større vidnesbyrd på foranledning af og med vort førnævnte herskabs samtykke ladet vore segl hænge med i dette nærværende brev, som er givet og skrevet i år 1414 efter Guds fødsel, om onsdagen i den hellige pinsehøjtid.