forrige næste
DatoStedNr.Regest
1415. 8. januarGavebrev af Lars Jensen, dekan i Roskilde og kannik i Lund, som skænker boder i Skanør og gårde i Fuglie, Nevishög, Torreberga, Hemmingstorp, Mossheddinge, Everlöv og Lackalänga til domkirken i Lund mod at der holdes daglige messer ved sankt Laurentius' alter. Beseglet af ærkebiskop Peder (Kruse), domkirkens provst og dekan, to riddere og en borgmester.
1415. 13. januarKonstanzPave Johannes 23. pålægger abbeden i Løgumkloster i Ribe stift at overdrage Anders Jakobsen, kannik i Slesvig, provstiet i Vidå i Slesvig stift, som er med sjælesorg og normalt ikke besættes ved valg, og som er ledigt ved den tidligere indehaver Jens Pedersens udnævnelse til sognepræst i Brøns i Ribe stift, skønt Anders i forvejen har kanonikater og præbender i Slesvig og Ribe, et evigt vikariat uden sjælesorg i Roskilde og en administration i hospitalet i Ribe. Anders har allerede fået provstiet i Vidå overdraget af Erik Dosenrode, kannik i Slesvig og vikar i åndelige anliggender for Johannes, biskop i Slesvig, men idet der er opstået tvivl om overdragelsens gyldighed, har Anders anmodet om at få ny provision herpå.
1415. 18. januarÅrhusKristian Wille, væbner, kvitterer borgmester, råd og almue i Århus på Kong Eriks vegne for 100 mark lybsk af deres skat, som var forfalden sidste Skt. Mortens dag.
1415. 20. januarHelsingørPeder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, skøder for tro tjeneste den gård i Helsingør, som de bor i, til Henrik Schulte og hans hustru Kristine.
1415. o. 2. februarStevns herredstingTingsvidne af Stevns herredsting i Store Heddinge om, at Jakob Knudsen [Akeleye] er erklæret kvit for skifte, arv og gæld efter sine forældre.
1415. 10. februarKonstanzPave Johannes 23. skriver til abbeden i Reinfeld kloster og dekanerne i Deventer og Verden efter anmodning fra Hamburg, der har klaget over at forskellige gejstlige og verdslige stormænd plyndrer skibbrudne købmænd, særlig i Bremen, Slesvig, Ribe, Roskilde, Münster og Utrecht stifter, og især i de vestlige og kystnære områder. Han pålægger modtagerne at hjælpe de skibbrudne mod yderligere overgreb, at sørge for at kanonisk ret bliver overholdt, at bandlyse forbryderne offentligt, og i øvrigt at gøre alt hvad de anser for tjenstligt, om nødvendigt endog kalde verdslig magt til hjælp. Endvidere giver han dem fuldmagt til at stævne gerningsmændene, deres bagmænd og hvem som helst som hjælper dem i ord og gerning, og hvis disse ikke møder op som stævnet, til at dømme dem i deres fravær.
1415. 15. februarKonstanzJohannes (v. Wallenrode), ærkebiskop i Riga, meddeler Michael Küchmeister, højmester for Den Tyske Orden, at Danmarks fuldmægtige udsending ved kirkekoncilet i Konstanz har tiltrådt den tyske, franske og engelske nations beslutning om de tre pavers fratræden.
1415. 15. februarKonstanzPave Johannes 23. pålægger efter anmodning af indbyggerne i Cammin, Roskilde, Ratzeburg og Schwerin stifter biskopperne i Poznań og Lebus samt dekanen i Magdeburg at hjælpe skibbrudne i de nævnte stifter mod de overgreb og plyndringer, som nogle gejstlige og verdslige herrer begår, at sørge for, at den kanoniske ret bliver overholdt, at bandlyse forbryderne offentligt og i øvrigt gøre alt, hvad de finder tjenligt, om nødvendigt endog kalde verdslig magt til hjælp. Endvidere giver han dem fuldmagt til at stævne gerningsmændene, deres bagmænd og hvem som helst, der hjælper dem i ord og gerning, og hvis disse ikke møder op som stævnet, at dømme dem i deres fravær.
1415. 19. februarKonstanzPaven befaler ærkebiskoppen i Lund efter foregående undersøgelse at give prioren og brødrene i karmeliterklostret i Landskrona, som på en grund, kong Erik havde skænket dem, havde opbygget et nyt kloster og havde ladet dette indvie uden at have fået pavens tilladelse dertil, absolution for, hvad de således havde forsømt, og bekræfte det skete.
1415. 24. februarJens Jakobsen (Gøye (i Tårs)) pantsætter for fire lødige mark hr. Oluf Akselsen (Gøye) sin halve fædrenegård i Radsted, som han havde arvet efter sin fader Jakob Pedersen (Gøye), og som hr. Oluf Akselsen tidligere havde ejet.
1415. 28. februarKonstanzPave Johannes 23. tillader ridderen Erik Nielsen (Gyldenstierne) fra Århus stift og hans hustru Gerver (Andersdatter (Lunge)) at have et rejsealter.
1415. 28. februarKonstanzPave Johannes 23. giver Ove Lunge (til Nielstrup) i Odense stift og hans hustru Maren tilladelse til at have et rejsealter.
1415. 7. martsRoskildeJens Andersen (Basse) i Bildsø, væbner, skøder sit gods i Udstrup (Merløse herred) til Clara kloster i Roskilde; til gengæld skal abbedissen og søstrene hvert år torsdag før søndag Lætare lade holde en sjælemesse for Jens og hans forfædre med vigilier og en messe ved daggry; ved Jens' død skal de tillige lade holde ligfærd for ham med ti messer.
1415. 9. martsHr. Jens Truedsen (Due) ridder af Svenstorp oplader til ridder hr. Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge de gårde i Brönneslöv og Barsebäck, som Porse Jakobsen af Brönneslöv havde pantsat til ham.
1415. 10. martsVadstenaKong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Vreta kloster samt alle deres godser, tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse.
1415. 11. martsJon Jonsen, alterpræst ved sankt Andreas' alter i Lund domkirke, bortlejer med ærkebiskoppens og domkapitlets billigelse alterets gods i Svarthjärup, Flackarp sogn (nu Uppåkra sogn), til Jens Poulsen, ærkedegn i Lund, for en halv mark sølv årligt.
1415. 11. martsKonstanzPave Johannes 23. giver Flora, enke efter væbneren Mogens Båd, tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan meddele hende fuld syndsforladelse én gang i hendes liv foruden i hendes dødsøjeblik.
1415. 12. martsKonstanzPave Johannes 23. tillader lægmanden Frellev Kristiansen (Frille) og hans hustru Ude fra Ribe stift at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
1415. 12. martsKonstanzPave Johannes 23. tillader lægmanden Frellev Kristiansen (Frille) og hans hustru Ude fra Ribe stift at have et rejsealter.
1415. 13. martsKonstanzPave Johannes 23. giver Helene (Klausdatter (Rønnow)), enke efter ridderen Henrik Ahlefeldt, fra Slesvig stift lov til at lade holde gudstjeneste på steder, der er lyst under interdikt, når hun blot ikke selv er skyld deri.
1415. 21. martsRoskildeBiskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde kompenserer dekanens præbende for det gods, der er indgået i mageskiftet mellem Roskilde domkirke og Sorø kloster 31. oktober 1414.
1415. 23. martsÅge Tostesen af Alberta erklærer at have solgt og skødet sin gård i sankt Thomas' sogn i Lund til domkapitlet sammesteds.
1415. 23. marts - 1415. 31. decemberÆrkebiskop Peder af Lund bevidner, at Åge Tostesen i hans kammer i Lund har solgt og skødet sin gård i sankt Thomas' sogn i Lund til domkapitlet sammesteds.
1415. 30. martsJens (Ovesen (Jernskæg)), biskop af Odense, vier Henneke Thorkildsen til præst ved Godsted kirke i Odense stift.
1415. 16. aprilHelsingborgKong Erik 7. af Pommern pålægger almuen i Viken at udrede udfareleding i anledning af den forestående krig.
1415. 23. aprilHr. Thomas Mogensen (Seefeld), ridder, pantsætter forskelligt gods, bl.a. Selletoft i Hindsted herred.
1415. 24. aprilFolkvin, provst i Lund, skænker gårde i Håstenslöv, Virke, Nöbbelöv, Arlöv, Lund og Malmø, samt boder i Falsterbo, Skanør og Lund til det af ham indstiftede Kristi legemes alter i domkirken i Lund mod afholdelse af en række årlige messer. Som forstander for alteret udpeges Vinold Jensen Brokman. Efter dennes død ligger retten til at udpege forstandere hos domkapitlet, dog skal medlemmer af Folkvins slægt have forrang.
1415. 28. aprilHelsingborg SlotKong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Askeby kloster samt deres sysselmand, fremtidige godser, fæstere, tyende og tjenere under sin beskyttelse.
1415. 1. majAnders Andersen Skjold, væbner, mageskifter syv ørtug skyldjord på Herslev mark i Sømme herred og hele sin hovedgård, med sin hustru, Gyde Ingvarsdatters gods i Flakkebjerg i Vester Flakkebjerg herred.
1415. 5. majHelsingborg SlotKong Erik 7. af Pommern tager borgmester, rådmænd, borgere og menighed i Malmø by under sin beskyttelse og stadfæster en lang række privilegier. Privilegierne vedrører i hovedsagen 1) handel i byen, 2) betaling af skat og afgifter, herunder told og den såkaldte midsommergæld, 3) salg og køb af byens jord samt opførelse af bygninger etc. på den og 4) ulovlige handlinger og strafbestemmelser. 1) Handlen i byen: Rådmændene skal have magt til at udpege alle stadens embeder, bl.a. skomagere, garvere, slagtere, bagere, skræddere, klædehandlere, rebslagere og smede. Endvidere fastslås det, at kun bymændene må stå i boder eller udøve noget embede i byen uden borgmesterens og rådmændenes tilladelse - denne begrænsning gælder dog ikke ved høstmarkedet. Også kun bymændene må have en vogn med handelsvarer, og kun borgmesteren og rådmændene har ret til at prissætte øl og vin. Fremmede handlende må ikke tage ud i landsbyerne og drive handel, og de må heller ikke tilbyde varer for varer i nogen form for handel med andre end bymændene. 2) Betaling af skat og afgifter, herunder told og den såkaldte midsommergæld: Alle der er i besiddelse af gårde, godser, huse, skibe eller handelsvarer i Malmø by, skal betale skat og/eller kongelige afgifter. De boliger, som velbårne mænd, riddere og væbnere, selv bor i, sognepræstens gård samt de godser og gårde, som bymændene i Øvre Malmø ejer eller kommer i besiddelse af, skal dog være undtaget skatter og afgifter. Alle bymænd skal være fritaget for told på samme måde som andre borgere i Danmark. Opkrævning af den afgift, som hver husstand i de danske købstæder betaler kongen til sankthans, den såkaldte midsommergæld, skal kundgøres tre uger i forvejen. To rådmænd og to borgere skal følge med kongens foged for at bevidne opkrævningen. Hvis nogen bymand ikke kan betale sin gæld, skal han bøde. 3) Salg og køb af byens jord samt opførelse af bygninger etc. på den samme: Ingen må sælge, fratage eller købe byens jord uden rådmændenes samtykke. Det er heller ikke tilladt at opføre nogen bygning på byens jord uden tilladelse fra rådmændene, og det samme gælder for byens forstrand, hvor det heller ikke er tilladt at slå stænger eller pæle ned for ophængning af fiskegarn til tørring. Endvidere må der ikke bygges boder eller huse vest for Korrebæk ved tidspunktet for høstmarkedets afholdelse. 4) Ulovlige handlinger og strafbestemmelser: Hvis nogen gribes og anklages for manddrab eller anden ulovlig handling, er han forpligtet til at stille kaution for sig selv, men hvis nogen anklages for en sag der kun hviler på en mistanke, skal han forsvare sig med seks mænds ed eller bøde tre mark til kongen. Hvis nogen bliver dømt for en større ulovlig handling, har bymændene ret til at fratage ham hans frihed og afstraffe ham. Bymændene har også ret til at hindre en udenbys mand i at gøre en bymand skade eller uret, men hvis en af byens bymænd eller tjenere begår manddrab eller en anden grov forbrydelse, skal han miste sin frihed. Hvis en mand taler dårligt om nogen, skal han bindes til skampælen, og hvis en kvinde gør det samme, skal hun bære sten bort fra byen.
[1415. 8. maj]VisbyRådet i Visby skriver til Johann Stoltevot, borgmester i Reval, om opkrævningen af nogle penge.
1415. 16. majBrev fra Gynter Brokman, rådmand i Malmø, til sortebrødrene vedrørende seks messer, som disse årligt skulle holde efter hans og hans hustru Elisabeths død.
1415. 19. majHenrik Eriksen erklærer at have solgt sin hovedgård Saksdal og en gård i Lindum til Eskil Jakobsen (Basse).
1415. 29. majKonstanzKong Erik ansøger kardinalkollegiet og konciliet i Konstanz om Beskyttelse for Vadstena Kloster [Formodentlig fra samme Tid som nr. 1219]
1415. 29. majkong Erik ansøger 'den kommende pave' om, at han vil tage Vadstena Kloster under sin særlige Beskyttelse [udateret, stilet 'ad futurum papam' = efter Johannes XXIII's afsættelse 29. maj 1415]
1415. 6. juniMarienburgHansereces: de preussiske stæder enes om at sende et bud til kong Erik af Danmark for at få stadfæstet privilegiet i Falsterbo. Endvidere nævnes et kvittansbrev fra kongen.
1415. 3. juniSædingeKong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for tredje gang Bent Bille af Solbjerg gods i Sønderød i Løve herred.
1415. 10. juniCalaisTraktat mellem Frankrig og England om forlængelse af våbenhvilen indtil 15. juli, hvor blandt andre kongen af Danmark, Sverige og Norge bliver nævnt blandt den engelske konges lande, herredømmer, undergivne og allierede.
1415. 14. juniKonstanzDom udstedt af kejser Sigismund i Konstanz. Dommen indledes med en arenga, der skitserer det menneskelige samfunds udvikling tilbage fra skabelsen. Mennesket, der var sat over de øvrige skabninger, blev ved syndefaldet dødeligt, men Gud lod det formere sig som herrer over jorden. Eftersom menneskene pga. arvesynden var indbyrdes uenige, satte Gud fyrster over folkene. Disse skulle skabe fred mellem folkene og forvalte retfærdigheden. I sin egenskab af kejser og konge ønsker Sigismund derfor at slå ned på krig og uenighed. Tidligere kejsere har fastslået, at hvis en vasal afhænder sit len uden lensherrens vidende, mister han lenet, og lensherren kan og bør kræve det tilbage fra en hvilken som helst illegitim besidder og tage det i besiddelse som sit eget. Ligeledes: Hvis vasallen ikke inden år og dag har anmodet lensherren eller hans arvinger om investitur af lenet, eller hvis han ikke aflægger troskabsed på forlangende eller bryder eden, mister han lenet, især hvis der er tale om majestætsforbrydelse. Når vasallen har mistet lenet, er alle indbyggere i lenet forpligtede til at adlyde lensherren selv. Erik af Pommern har forelagt kejseren, (1) at han er lensherre over Slesvig, (2) at illegitime besiddere har bedraget ham for lenets ydelser og uretmæssigt har afhændet en stor del af hertugdømmet, og (3) at de har angrebet og plyndret kongeriget i strid med deres troskabsed og begået andre forbrydelser og edsbrud og forræderi over for lensherren, alt sammen vanærende for riget og majestætsforbrydelse. Som det fremgår af fremlagte breve og dokumenter (dvs. Nyborgdommen), er hertugdømmet blevet tildømt kongen efter de lokale danske love, der svarer til de ovennævnte kejserlige bestemmelser. Kejseren bekendtgør ud fra disse dokumenter og en gennemgang af sagen og med støtte i såvel lokal lov som de ovennævnte kejserlige bestemmelser, at hertugdømmets indbyggere skal adlyde kongen som lensherre, sådan som de hidtil har adlydt den vasal, som nu vides at have mistet retten til lenet.
1415. 14. juniJakob (Olufsen) Lunge til Stadager, ridder, erklærer, at han på kongens vegne fra landkisten har modtaget fire lødige mark i hvide penge, som fru Kirsten Skaves, enke efter Jakob Jensen Skave, havde indbetalt for gods i Kartofte.
1415. 26. juniRoskilde bytingTingsvidne af Roskilde byting om Jens Jonsens skødning af en gård i Roskilde til Niels Olufsen.
1415. 26. juniHr. Svend Udsen pantsætter alt sit gods i Gullev, sin lod og del i Nøddelund mark og al sin ret i Bøgeskov mark (Houlbjerg herred) til Ebbe Henneksen.
1415. 3. juliÅgård, Billeberga sognKatrine Larsdatter, Lars Jensens hustru, opretter sit testamente til fordel for kirker, klostre og enkelte personer, hvorved bl.a. Skt. Laurentius' kirke i Lund får halvdelen af et stenhus i Malmø, hendes sognekirke, Skt. Oluf kirke, får tre mark skånske penge, klostret i Lund fire grot, hendes skriftefader en sølvske, hendes søster en rød kjortel og hendes søsterdatter en rød kåbe og en hætte.
1415. 8. juliKøbenhavns bytingTingsvidne af Københavns byting om Lars Vinners skødning af sin grund i Klædeboderne til Vor Frue Kirke.
1415. 11. juliJakob Paris, borger i Odense, erkender at have solgt og skødet sin gård i Ribe, som han har arvet efter sin far Henneke Paris, borger i Ribe, til Gødeke Kabup og modtaget fuld betaling herfor.
1415. 13. juliTryherredstingTingsvidne af Tryherredsting om væbneren Knud Andersen af Svanholms salg og skødning til borgmester i Roskilde, Ingvar Andersen, af al sin jord i Slangerup mark med tilhørende toft, der var tilfaldet ham ved arv, og som nu dyrkes af Henning Skrædder.
1415. 13. juliKnud Andersen (Panter) af Svanholm sælger og skøder borgmester i Roskilde Ingvar Andersen al sin jord i Slangerup mark med tilhørende toft, der var tilfaldet ham ved arv, og som nu dyrkes af Henning Skrædder.
1415. 16. juliTirstedKong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for fjerde gang Bent Bille af Solbjerg gods i Sønderød i Løve herred.
1415. 18. juliKonstanzKong Sigismunds brev stilet til kong Erik af Pommern med meddelelse om ophævelse af rigets akt over det nye råd i Lübeck.
1415. 21. juliKampenByen Kampens forordning om den årlige løn til Kampens foged i Skåne.
1415. 22. juliAsser Olsen, præst i Blistrup, skænker Esrum kloster sin gård i Vejby til evigt eje, til gengæld for at munkene gør ham delagtig i deres fromme gerninger og resten af hans liv yder ham to tønder rug, to tønder byg og en skæppe smør hvert år til kyndelmisse.
1415. 29. juliNiels Gødekesen, væbner, i Skårup (på Sydfyn) bekendtgør at have pantsat sit gods i Gerlev, Slagelse herred, som han havde i pant fra sin hustrus far, Jens Jensen Sosadel, og hvor på Niels Pedersen bor, til Tetze Rosengård i Kværkeby.
1415. 29. juliHr. Jens Thomsen med flere skøder ejendom i Prædikerløkke i Harte sogn til sognepræstens bord i Kolding for deres sjæles salighed.
1415. 9. augustNiels Pedersen Oldeniels skøder alt sit gods i Ølsemagle i Ramsø herred til domkapitlet i København og træffer bestemmelse om anvendelsen af indtægterne heraf
1415. 12. augustPeder Due, kannik i Lund, udsteder fredlysningsbrev, ifølge hvilket de handlende på markedet i Falsterbo ikke må fremsætte ukvemsord eller indlade sig i slagsmål.
1415. 14. augustRoskildePeder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, eftergiver alle, der rækker en hjælpende hånd til Skt. Clara kloster i Roskildes bygningsfond eller på anden måde bidrager til klostrets udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod, hver gang de udfører en sådan gerning.
1415. 22. augustSlesvig bySkrå for skrædderne i Slesvig by givet af rådet i Slesvig. 1) Hvis man vil udøve skræddergerningen, skal man forkynde dette for lavets oldermænd tre gange, nemlig til sankthans, derefter om mandagen efter mikkelsdag og endelig til jul. Desuden skal man være ægtefødt, man skal have et ubesmittet rygte, og ligeså skal ens hustru, såfremt man har eller skal have en hustru. 2) Ens formue skal være på mindst to engelske pund, og der må ikke være tale om lån. Endvidere skal man foran oldermændene sy en herreunderkjortel, en herrefrakke med hætte og et par bukser af godt stof. Dette stof skal tilhøre en selv eller en anden, såfremt man ikke selv har godt stof. Såfremt arbejdet udføres tilfredsstillende, er man værdig til at udøve skræddergerningen. Derefter skal man give en halv tønde dansk øl, en skinke og brød for to skilling til optagelsen i lavet. Til byens råd skal man give 12 lybske skilling - både for erhvervet og for borgerskabet. Når oldermændene derefter kræver det, skal man holde en fest for lavet med fire komplette retter, en tønde dansk øl og et pund voks. 3) Det er tilladt at pantsætte disse førnævnte beklædningsstykker, men man må ikke rejse ud af byen med sit gods. Såfremt man rejser ud af byen, mister man sit borgerskab og muligheden for at udøve skræddergerningen. 4) Hvis man vil arbejde som overskærer, skal man holde en fest for skrædderne, ganske som det er beskrevet ovenfor, og man skal give byens råd 12 lybske skilling - både for erhvervet og for borgerskabet. Hvis man også ønsker at udøve skræddergerningen, så skal man forkynde dette, således som det er beskrevet ovenfor, og holde endnu en fest for lavet samt give rådet i byen seks skilling. 5) Såfremt man som skrædder tager en dreng som lærling, skal man give lavet en tønde øl, en skinke, for to skilling brød, smør og ost samt et halvt pund voks. 6) Såfremt en skrædder har en søn, som er født i Slesvig by, og som ønsker at udøve skræddergerningen, så skal denne søn være helt fri for at skulle betale gebyrer til lavet. 7) Såfremt der opstår splid imellem en skrædder og en lærling, så skal man meddele dette til lavets oldermænd. Disse skal så genforene skrædderen og lærlingen. 8) Hvis en lærling går fra sin plads før tid, skal han ikke tjene hos nogen inden for denne by. Såfremt en skrædder antager den pågældende lærling, skal han betale en bøde til lavet, nemlig en tønde øl. 9) Hvis en skrædder ikke passer sit arbejde, så der bliver klaget over det, skal oldermændene sammen med to af byens rådmænd afsige dom i sagen. 10) Såfremt en skrædder forbryder sig mod reglerne, således at lavet mister anseelse, og således at lavet må forsvare sig over for rådet, skal den pågældende skrædder betale bøde til både lavet og rådet, nemlig en tønde dansk øl til lavet og en tønde wismarsk øl til rådet. 11) Såfremt en skrædder lader sin lærling færdiggøre halvfærdigt arbejde, skal skrædderen betale en bøde til rådet på en tønde wismarsk øl til rådet og en bøde til lavet på en tønde dansk øl, så ofte som det sker. Såfremt en skrædder hemmeligt får nogen til at sy for sig, skal han ligeledes betale en bøde til rådet på en tønde wismarsk øl og til lavet på en tønde dansk øl. På den måde vil lavet forhindre, at personer uden tilknytning til lavet - det være sig personer fra byen eller udefra - påtager sig skrædderarbejde i byen. Alt, hvad der er blevet syet på ulovlig vis, tilfalder rådet og lavet. 12) Såfremt en velbyrdig person - det være sig en mand eller en kvinde - havde i sinde at gøre det for en person udefra, så skal vedkommende meddele dette til lavet samt erklære over for lavet, at dette skete med deres viden og vilje. 13) Til sankthans skal alle medlemmer af lavet mødes og spise og drikke sammen i fællesskab samt deltage i gudstjeneste i domkirken. Såfremt man bliver hjemme, skal man bøde seks penninge, medmindre det sker grundet lovligt forfald. I så fald skal man dog alligevel udrede seks penninge. 14) Den yngste i lavet skal sige ja til at deltage i et møde, såfremt vedkommende bliver indkaldt til møde af oldermændene. Såfremt den yngste ikke siger ja til at deltage i mødet, skal vedkommende betale en halv tønde øl og et pund voks i bøde. Den, som ikke kommer til mødet, skal betale en bøde på seks penning. Såfremt vedkommende derefter rider væk, så skal man give vedkommende en bødestraf på en skilling. 15) Lavsmøderne skal ikke holdes hjemme hos skrædderne, medmindre som minimum en af de rådmænd, som har ansvar for lavet, deltager i mødet. 16) Den, som er yngst i lavet, skal tjene lavet, indtil vedkommende får en afløser. Endvidere skal enhver lærling i lavet fire gange om året betale fire penning til lavskassen. For drenge gælder det, at de skal betale to penning til lavskassen. 17) Skulle det ske, at en person i lavet blev syg og fik brug for penge, så skal lavet låne vedkommende et beløb fra lavskassen. Såfremt den syge bliver rask, må vedkommende ikke rejse ud af byen, førend beløbet er betalt tilbage. Skulle det ske, at den syge dør, så har lavet krav på det af den afdødes bo, som svarer til det beløb, som lånet udgjorde. Endelig skal lavet begrave den døde på ærlig vis. 18) Lavsmedlemmerne - det være sig en mand eller en kvinde - skal deltage i gudstjeneste for den døde. Hvis ikke de gør det, skal de betale seks penning i bøde. Endvidere skal lavsmedlemmerne selv eller pr. stedfortræder våge over liget. Såfremt de ikke gør det, skal de betale en bøde på seks penning. 19) Såfremt en skrædder lokker en andens skræddersvend til sig før tid, skal vedkommende betale en bøde til lavet på en tønde dansk øl.
1415. 19. augustKøbenhavns bytingTingsvidne af Københavns byting om Niels Pedersens skødning af alt sit gods i Ølsemagle i Ramsø herred til kapitlet i København.
1415. 21. augustRiddere og væbnere bevidner kong Erik 7. af Pommerns indførselsbrev på Åbygård i Ivetofta sogn til Bosjö kloster.
1415. 8. septemberNovgorodDe hanseatiske købmænd i Novgorod skriver til rådet i Dorpat angående gotlændernes krav om erstatning for omkostningerne ved at have sendt udsendinge til Novgorod i året 1391.
1415. 9. septemberKøbenhavnHenrik von Berge erklærer, at Alard Zarnin gennem en mellemmand har indløst sin pantsatte jord i København og giver ham pantet tilbage.
1415. 10. septemberRibe domkirkes højkorRibebiskoppens generalvikar erklærer sammen med tre andre gejstlige fra Ribe domkirke samt en borgmester og en rådmand fra Ribe, at fru Margrete, enke efter hr. Jakob Kalv, og hendes datter Mariena i deres nærvær over højaltret har skødet alt det dem tilhørende gods i Døstrup i Lø herred til domkapitlet i Ribe.
1415. 12. septemberÆrkedegn Erik Dosenrodes residens i Flensborg.Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig og biskoppens generalvikar, bandlyser Katrine Knuts for uretmæssig besiddelse af gods på Før tilhørende Ribe domkapitel.
[e. 1415. 12. september]Præsterne i Flensborg erklærer at have udført en befaling fra ærkedegn Erik Dosenrode, generalvikar for biskoppen i Slesvig, om at bandlyse Katrine Knuts for uretmæssig besiddelse af gods på Før tilhørende Ribe domkapitel.
1415. 22. septemberHamburgRådet i Hamburg skriver til rådet i Stralsund, at rådet i Lübeck skriftligt og mundtligt har meddelt rådet i Hamburg, at kong Erik har arresteret nogle borgere fra Lübeck og tilbageholdt deres gods.
1415. 22. septemberPræsterne på Før erklærer at have udført en befaling fra ærkedegn Erik Dosenrode, generalvikar for biskoppen i Slesvig, om at bandlyse Katrine Knuts for uretmæssig besiddelse af gods på Før tilhørende Ribe domkapitel.
1415. 28. septemberChristenze Knudsdatter skænker Kingelstad gård i Ottarp sogn i Rönnebergs herred (nu i Luggude herred) til Bosjö kloster.
1415. 28. septemberNonnerne i Bosjö kloster kvitterer Ingeborg Madsdatter, enke efter Eskil Ged, for gods skænket af samme Ingeborg til klosteret og Skt. Nikolaj alter.
1415. 29. septemberPeder Gris, foged i Slagelse, erkender at have givet en gård i Fuglede, der giver 2 pund korn og 2 skilling grot, til sognepræsten i Lille Fuglede, og en gård sammesteds, der giver 1 pund korn og 1 skilling grot, til Vor Frue alter sammesteds, til gengæld for at kirkeværgerne skal sørge for, at der til evig tid bliver holdt en årtid for ham, hans forfædre og hans broder med to messer og to vigilier mandag efter søndag Oculi. Hvis årtiden nogensinde bliver forsømt, går godset frit tilbage til Peder Gris' arvinger.
1415. 29. septemberOrfejde udstedt til byen Lübeck af Johann Bercken, som har siddet fængslet i Lübeck grundet den fejde, som Lübeck har med kong Erik 7. af Pommern.
1415. 3. oktoberKong Erik 7. af Pommern fælder dom i en sag imellem Bent Piik og Bosjö kloster, hvorefter klosteret skal beholde det af Bent til klosteret pantsatte gods og ikke genoverdrage det, før rigtig betaling er blevet erlagt.
1415. 3. oktoberKong Erik 7. af Pommern indfører Bosjö kloster i Åby gård i Ivetofta sogn (se også DD 1415. 3. okt., nr. 14151003001).
1415. 3. oktoberHelsingborgKong Erik 7. af Pommern giver hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder, seks af kronens bondegårde i forlening og bekendtgør at have taget både disse og de der hjemmehørende bønder under sin beskyttelse.
1415. 9. oktoberLundPeder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, tilstår 20 dages og et halvt års aflad til alle, der besøger Lund domkirke på en af følgende dage: Mariæ bebudelse, Mariæ himmelfart, helligdagene for skt. Laurentius, skt. Florentia og Euphrosyne, skt. Marinus og Knud konge, samt ved relikviernes fremvisning. Afladen kan opnås hvert år, dog kun én gang for mordere og dem, der har ligget et barn ihjel, og forudsat at de har skænket gavmildt til kirken og forinden er forligt med kirken. Desuden giver han sin official fuldmagt til at uddele afladen.
1415. 16. oktoberVisbyRådet i Visby skriver til de livlandske stæder angående erstatning for de omkostninger, som rådet i Visby har haft ved at sende udsendinge til Novgorod i 1391.
1415. 16. oktoberVisbyRådet i Visby beder Johann Stoltevot, borgmester i Reval, og Heinrich v. Telgete, rådmand i Reval, om at medvirke til, at de livlandske stæder udbetaler erstatning til rådet i Visby for de omkostninger, som det har haft ved at have sendt udsendinge til Novgorod i 1391.
1415. 18. oktoberSimon Gødesen, præst ved Skt. Peters alter i Århus domkirke og evig vikar, erkender at have skænket og skødet Skt. Peters alter i Århus domkirke en halv gård med badstue og køkken, som han har arvet efter sin far, samt hans hus opført på alterets jord ved siden af skolerne, efter hans død. Til gengæld skal alterets indehaver lade holde en årtid for ham med uddeling af to skilling grot til skt. Andreas' dag (30. november) til evig tid.
1415. 29. oktoberEssenbæk kloster modtager ved mageskifte en toft og en gård i Røved.
1415. 5. novemberRoskildeSofie Klausdatter, abbedisse i Clara kloster i Roskilde, kvitterer på vegne af Ingeborg Nielsdatter, nonne i klostret, Niels Bosen, kannik i Roskilde, for betaling af 10 mark sølv.
1415. 5. novemberÖslövSvend Toresen (Båd), væbner, kvitterer for arveskiftet med fru Cecilie, Jens Ufs datter og Hartvig Limbeks enke, og hr. Bent Piiks arvinger, og han erklærer at ikke have nogen videre fordring hos medarvingerne.
1415. 6. novemberKalundborgKong Erik af Danmark meddeler købmændene i Riga, Reval og Dorpat, at hans råd har været i Lübeck for at mægle i striden mellem det gamle og det nye råd. Derpå er han af det nye råds sendebude i Konstanz blevet beskyldt for at ville indtage Lübeck, hvorfor han nu har erklæret Lübeck krig, og han ønsker i den forbindelse, at købmændende i de førnævnte stæder afbryder kontakten med Lübeck.
1415. 8. novemberÅs klosterPeder Tuesen, abbed i Ås kloster, Svend Sture, ridder, Knud Ribbing og Bent Knudsen, væbnere, erklærer at have bevidnet, at hr. Sorte Jens tilstod, at hans far hr. Svarteskåning havde solgt gården Kappekulla i Fjärås sogn til ridder Bent Piik for 24 lødige mark.
1415. 10. novemberÅs klosterPeder Tuesen, abbed i Ås kloster, Svend Sture og Sorte Jens, riddere, samt Knud Ribbing, væbner, bevidner et arveskifte mellem fru Cecilie, Jens Ufs datter, og Svend Toresen Båd, efter den sidstnævntes hustru Kristine, hr. Bent Piiks datter.
1415. 11. novemberOluf Nielsen Bille af Æbeltved (nu Severinsminde), væbner, sælger til væbner Sten Basse af Tybjerg gods i Tingtved, Søstrup sogn, Merløse herred, som hans mor, Cecilie Jensdatter, havde overladt til ham.
1415. 13. novemberJens Lauridsen væbner af Sjörup pantsætter sit gods i Oxie herred, som han havde fået af sin hustru, til ridder Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge for seks lødig mark.
1415. 14. novemberFalsterbo bytingTingsvidne af Falsterbo byting om, at Johanne Knopsdatter på hr. Niels Svendsens vegne afstod nogle gårde i Falsterbo til borgeren Bonde Petersen.
1415. 17. novemberKonstanzÆrkebiskop Peder Mikkelsen (Kruse) i Lund får udsættelse med betalingen af sine servispenge.
1415. 19. novemberJohann 2., hertug af Mecklenburg, erklærer, at kong Erik 7. af Pommern har betalt ham 1000 stralsundske mark over to år, dvs. 500 mark i 1414 og 500 mark i 1415.
1415. 19. novemberOrfejde udstedt til byen Lübeck af Peterken tor Borch, der som Heinrich Geferdes tjener hjalp med at fange og forråde de lybske borgere i Skåne.
1415. 3. decemberMorsø Nørreherreds tingTingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om Peder Nielsen af Ørdings skødning af en gård i Sejerslev til Dueholm kloster.
1415. 5. decemberKonstanzKonciliet i Konstanz befaler ærkebiskoppen i Lund og biskopperne i Kammin og Linköping at bistå domkapitlet i Riga mod verdslige stormænds overgreb.
1415. 5. decemberHr. Svend Udsen af Sostrup, ridder, pantsætter to gårde i Hallendrup til Palle Jensen af Erslev for 60 mark.
1415. 6. decemberÅge Torbjørnsen giver ti lødige mark i morgengave til sin hustru Ingeborg. Herfor pantsætter han to gårde, en i Gödeby og en i Gisslestad, den sidstnævnte i Ljungby sogn.
1415. 11. decemberSædingeKong Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget Jens Bosen af Bjælkerup, Mads Drukken, Knud og Jens Bager, som ulovligt har forladt Sten Basses gods, inden 15 dage at vende tilbage dertil.
1415. 21. decemberHeinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, bekræfter, at der er blevet sluttet et forlig imellem dem vedrørende arven efter deres slægtning Anna af Mecklenburg, enke efter Adolf 7., greve af Holsten.
1415. 23. decemberRådmændene i Malmø bevidner, at borgeren Niels Exing har købt en gård af Cecilie Mikkelsdatter.
1415Omtale af tre personer i Skåne, Mogens Båd, landsdommer, Lars Jakobsen, ridder, og Trued Has, ridder.
1415Omtale af to personer på Fyn, Jens Hennekesen Rynkeby, prior for Dalum kloster, og Ingrid Nielsdatter, abbedisse sammesteds. Førstnævnte har fået tilladelse til at have et rejsealter.
[1415.]Hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft), ridder og drost i Sønderjylland, kvitterer over for borgmestre og rådmænd i Århus for modtagelsen af mel og malt.
1415Evert (Arnoldsen) Moltke skøder al sin ret i Pilegård til biskop Peder (Jensen (Lodehat)) af Roskilde.
1415Hr. Lyder Kabel af Asdal pantsætter tre gårde i Enner, to gårde i Vintenlund (nu Lund) og en gård i Hansted til biskop Bo (Mogensen (Lang)) af Århus for 210 mark lybsk.
[1415]Tingsvidne om, at Mads Nielsen af Egebjerg har pantsat alt sit gods i Rådved til Knud Bosen i Horsens.
1415Ebbe Henriksen skøder sin hustrus rettigheder i Åstrupgård i Djurs Nørre herred og to gårde i Gammel Grenå sogn, som Jakob Kirt og hans hustru tidligere havde givet til Øm kloster.
1415Hellum herredstingTingsvidne af Hellum herredsting om, at Lars (Larsen) Hvas (den yngre af Ormstrup) og Jens Sawen har forpligtet sig til at hjemle Jakob Kirt noget gods og et bol i Sønder Tranders samt at fri ham for alle påkrav desangående.
1415Jes Tygesen skøder Børglum kloster al sin rettighed i Agdrup.
1415Tingsvidne af Børglum herredsting om Vrejlev klosters lavhævd på Lindholt.
1415Hans Frobøse pantsætter gods i Skelby på Gedser (dvs. på Sydfalster) til Jens (Jensen) Falster.
1415.Ivan (Emmekesen) Rathmannsdorf (Limbek) pantsætter en grund med et jordtilliggende på otte mark sølv i Ørritslev i Søndersø sogn til hr. Gregers (Jakobsen, sognepræst i Husby i Vends herred) for seks lødige mark.
1415Fru Cecilie (Nielsdatter) pantsætter en gård i Stødby, der kaldes Truidshave, med tilliggende til Jens Jakobsen.
1415.Hr. Knud Nielsen, præst i Boeslunde, sælger Bo Ebbesen i Skælskør en gård i Stenstuegade i Slagelse.
1415.Oluf Klokkestøber erklærer at have lejet et øde jordstykke ved Smedegade i Slagelse af Antvorskov kloster.
1415[Næstved]Henrik Bosen overdrager en gård i Næstved til Kirstine Jensdatter.
1415[Næstved]Jens Mogensen, rektor, skøder og oplader en gård til Næstved Skt. Peder kloster til sin og sines frelse.
1415Peder Torstensen Bæger skænker gods i Stubberup til Næstved Skt. Peders kloster.
forrige næste