1415

1415. 22. august. Slesvig by

Skrå for skrædderne i Slesvig by givet af rådet i Slesvig.
1) Hvis man vil udøve skræddergerningen, skal man forkynde dette for lavets oldermænd tre gange, nemlig til sankthans, derefter om mandagen efter mikkelsdag og endelig til jul. Desuden skal man være ægtefødt, man skal have et ubesmittet rygte, og ligeså skal ens hustru, såfremt man har eller skal have en hustru.
2) Ens formue skal være på mindst to engelske pund, og der må ikke være tale om lån. Endvidere skal man foran oldermændene sy en herreunderkjortel, en herrefrakke med hætte og et par bukser af godt stof. Dette stof skal tilhøre en selv eller en anden, såfremt man ikke selv har godt stof. Såfremt arbejdet udføres tilfredsstillende, er man værdig til at udøve skræddergerningen. Derefter skal man give en halv tønde dansk øl, en skinke og brød for to skilling til optagelsen i lavet. Til byens råd skal man give 12 lybske skilling - både for erhvervet og for borgerskabet. Når oldermændene derefter kræver det, skal man holde en fest for lavet med fire komplette retter, en tønde dansk øl og et pund voks.
3) Det er tilladt at pantsætte disse førnævnte beklædningsstykker, men man må ikke rejse ud af byen med sit gods. Såfremt man rejser ud af byen, mister man sit borgerskab og muligheden for at udøve skræddergerningen.
4) Hvis man vil arbejde som overskærer, skal man holde en fest for skrædderne, ganske som det er beskrevet ovenfor, og man skal give byens råd 12 lybske skilling - både for erhvervet og for borgerskabet. Hvis man også ønsker at udøve skræddergerningen, så skal man forkynde dette, således som det er beskrevet ovenfor, og holde endnu en fest for lavet samt give rådet i byen seks skilling.
5) Såfremt man som skrædder tager en dreng som lærling, skal man give lavet en tønde øl, en skinke, for to skilling brød, smør og ost samt et halvt pund voks.
6) Såfremt en skrædder har en søn, som er født i Slesvig by, og som ønsker at udøve skræddergerningen, så skal denne søn være helt fri for at skulle betale gebyrer til lavet.
7) Såfremt der opstår splid imellem en skrædder og en lærling, så skal man meddele dette til lavets oldermænd. Disse skal så genforene skrædderen og lærlingen.
8) Hvis en lærling går fra sin plads før tid, skal han ikke tjene hos nogen inden for denne by. Såfremt en skrædder antager den pågældende lærling, skal han betale en bøde til lavet, nemlig en tønde øl.
9) Hvis en skrædder ikke passer sit arbejde, så der bliver klaget over det, skal oldermændene sammen med to af byens rådmænd afsige dom i sagen.
10) Såfremt en skrædder forbryder sig mod reglerne, således at lavet mister anseelse, og således at lavet må forsvare sig over for rådet, skal den pågældende skrædder betale bøde til både lavet og rådet, nemlig en tønde dansk øl til lavet og en tønde wismarsk øl til rådet.
11) Såfremt en skrædder lader sin lærling færdiggøre halvfærdigt arbejde, skal skrædderen betale en bøde til rådet på en tønde wismarsk øl til rådet og en bøde til lavet på en tønde dansk øl, så ofte som det sker. Såfremt en skrædder hemmeligt får nogen til at sy for sig, skal han ligeledes betale en bøde til rådet på en tønde wismarsk øl og til lavet på en tønde dansk øl. På den måde vil lavet forhindre, at personer uden tilknytning til lavet - det være sig personer fra byen eller udefra - påtager sig skrædderarbejde i byen. Alt, hvad der er blevet syet på ulovlig vis, tilfalder rådet og lavet.
12) Såfremt en velbyrdig person - det være sig en mand eller en kvinde - havde i sinde at gøre det for en person udefra, så skal vedkommende meddele dette til lavet samt erklære over for lavet, at dette skete med deres viden og vilje.
13) Til sankthans skal alle medlemmer af lavet mødes og spise og drikke sammen i fællesskab samt deltage i gudstjeneste i domkirken. Såfremt man bliver hjemme, skal man bøde seks penninge, medmindre det sker grundet lovligt forfald. I så fald skal man dog alligevel udrede seks penninge.
14) Den yngste i lavet skal sige ja til at deltage i et møde, såfremt vedkommende bliver indkaldt til møde af oldermændene. Såfremt den yngste ikke siger ja til at deltage i mødet, skal vedkommende betale en halv tønde øl og et pund voks i bøde. Den, som ikke kommer til mødet, skal betale en bøde på seks penning. Såfremt vedkommende derefter rider væk, så skal man give vedkommende en bødestraf på en skilling.
15) Lavsmøderne skal ikke holdes hjemme hos skrædderne, medmindre som minimum en af de rådmænd, som har ansvar for lavet, deltager i mødet.
16) Den, som er yngst i lavet, skal tjene lavet, indtil vedkommende får en afløser. Endvidere skal enhver lærling i lavet fire gange om året betale fire penning til lavskassen. For drenge gælder det, at de skal betale to penning til lavskassen.
17) Skulle det ske, at en person i lavet blev syg og fik brug for penge, så skal lavet låne vedkommende et beløb fra lavskassen. Såfremt den syge bliver rask, må vedkommende ikke rejse ud af byen, førend beløbet er betalt tilbage. Skulle det ske, at den syge dør, så har lavet krav på det af den afdødes bo, som svarer til det beløb, som lånet udgjorde. Endelig skal lavet begrave den døde på ærlig vis.
18) Lavsmedlemmerne - det være sig en mand eller en kvinde - skal deltage i gudstjeneste for den døde. Hvis ikke de gør det, skal de betale seks penning i bøde. Endvidere skal lavsmedlemmerne selv eller pr. stedfortræder våge over liget. Såfremt de ikke gør det, skal de betale en bøde på seks penning.
19) Såfremt en skrædder lokker en andens skræddersvend til sig før tid, skal vedkommende betale en bøde til lavet på en tønde dansk øl.

A: Tabt

Aa: Schleswig, Gemeinschaftsarchiv des Kreises Schleswig-Flensburg und der Stadt Schleswig, Akten der Stadt Schleswig. Altes Verwaltungsarchiv der Stadt Schleswig bis ca. 1865, 82 (tidligere arkivsign. J 6), Der Stadt Schleswig Braunes Buch. Med angivelse af forkert dato: Des snyder amptes breff ys datert die assumptionis Marie anno 1415. Afskrift fra midten af 1500-tallet

Ab: Schleswig, Gemeinschaftsarchiv des Kreises Schleswig-Flensburg und der Stadt Schleswig. Med datering af afskriften: 1556 sondages oculi.

Tryk: Sach, Gesch. d. Stadt Schleswig, p. 334-336 (tryk efter Ab) Reg. Dan. nr. *4328 Nyrop, Danmarks Gilde- og Lavsskraaer, bd. 2, nr. 6, p. 25-30 (tryk efter Sach l.l.)

Tekst efter Nyrop l.l.

Wii radmanne der stat Sleszwik bekennen vnde betugen vor alle den jennen, de nu unde noch tokomende szint, dat wii desz ensz worden szint mit unseren leven medeborgeren, den beschedenen mannen in deme ampte der scrodere, wodane wisze sze unde ere nakomelinge in deme sulven ampte ere rechticheit unde wilkore holden scholen, de nutte unde vromlick vor sze unde ere nakomelinge wesen scal in tokamenden tiden in der wisz, alse nascreven steit, stede unde vast to holdende.

<1> To deme ersten: We dat scroderwark oven wil, de scal dat drie eschen van den warkmesteren alse im medensommer umb Sunte Johannis Baptisten dage, darna to deme breden mandage na Sunte Michaels dage unde to winachten; fortmer scal he wesen echt unde recht gebaren unde unberuchtet, bede he unde sine hues fruwe, ifte he eine hebbe edder hebben scal.

<2> Item szine scal szo gut wesen alse tve punt engl. unvorborgen, ock scal he vor den warkmesteren sniden eine underrok, eine mannes hoiken kogele unde ein par hosen gudes wandes szines egenen gudes edder eines anderen, do he it nichte vormach; isset unstraflich, szo scal he des amptes werdich wesen unde geven to deme indracht eine halve tonne denskes bers, einen scinken vleskes unde brot vor tve schilling, deme rade bede vor dat ampt unde borgerscup xij schilling lubesk; darna wan eme de warkmestere to seggen, szo scal he deme ampte eine koste doen mit ver vullenkamenen rechten unde eine tonne densk bers unde ein punt wasses.

<3> Item scal he borge sedden vor dusse vorbenomeden stuke, dat sze alse scheen, ock scal he binnen jar unde dach nicht mit sineme gude wedder utevaren; weret, dat he ute varet, so scal he der burgerscup quiit wesen ock des amptes.

<4> Item we overscheren wil, de scal den scroderen geven eine koste, alse vorscreven steit, unde deme rade xij schilling bede vor dat ampt unde borgerscup; wil he scroderwark medeoven, so scal he dat ampt eschen, alse vorbenomet is, unde geven deme ampte anderwarf eine koste, alse gesecht is, deme rade vj schilling.

<5> Item wilkere scrodere einen jungen tosett, de scal deme ampte geven eine tonne bers, einen scinken vleskes, tve schilling brodes, botter unde kese unde ein half punt wasses.

<6> [Item] were, dat jenige scrodere einen szoen hadde, de hir binnen der stat gebaren were unde wolde des vaders ampt oven, de scal vrig wesen van allerleie ungelt unde kosten, de in dat ampt børen ute to gevende.

<7> Item were jement van den scroderen, deme wes schelede up szinen knecht edder desgeliken hinwedder deme knechte up szinen mester, de scal des openbaren vor den warkmesteren, unde de scholen de sulven darover vorenenen.

<8> Item were, dat jeniger knecht sik vorbunde to denende mit jement in deme ampte unde vor de tit afginge, deme scal numment binnen dusser stat to denende beholden; were, dat jement it dede, de scal breken in dat ampt eine tonne bers.

<9> Item were jement van den scroderen, de sik vorsumede in szineme ampte, unde jement darup schilte, dat scholen de warkmestere mit den tve ratmannen, de deme ampte togefoget szint, vruntliken scheden, alse dat enen an beden siden genoge.

<10> Item were ock, dat jement dat vorsmade, wat eme togefunden were, it were welkerleie broke, lutte edder grote, unde dat ampt darmede vorachte unde schote sik vor deme rade, szo were an sulkeme to vullenbringende, wat eme togefunden wart, unde geven deme rade to deme broke eine tonne wismarsk bers, deme ampte eine tonne densk bers.

<11> Item wilkere scrodere einen knecht upseddet unde gift eme halfwark to neiende, wert he darmede vorwunnen, de scal beteren deme rade eine tonne wismarsk bers, deme ampte eine tonne densk bers, so vaken alse it schut; fortmer wilkere scrodere hemeliken to sik treket edder loket jement to neiende, wert he darmede vorwunnen, de scal beteren deme rade eine tonne wismarsk bers, deme ampte eine tonne densk bers; ock szo wille wii, dat numment van buten to edder innen, man edder fruwen, hir in der stat sniden edder neien scholen niwes wark; we darmede befunden wert, dat wark scal to vorne an den rat unde ampt vorbraken wesen.

<12> [Item] were ock, dat eine guder hand, man edder fruwen, des in willen hadde van jement to doende van buten to, de scal sik bewisen den warkmesteren unde doen enen to wetende, dat it schute mit erem vorweten unde willen.

<13> Item umb Sunte Johannis dage to middensommer, szo scholen de scrodere mannigliken, man unde fruwen, de des amptes mede werdich szint, tosamende wesen, vroliken eten unde drinken, to vorne des morgens in deme dome to missen unde darto offeren; de to huse is, de dat nicht deit, de scal vj penninge breken, szunder it were, dat jement redelicke nottruft hadde, de scal szin gelt allikevel ute senden.

<14> Item we jungest in deme ampte is, de scal toseggen in der møde, alse vaken eme de warkmestere toseggen, under deme broke einer halven tonnen bers unde eines pundes wasses; de nicht to der møde kumpt, deme togesecht wert, de scal vj penninge breken edder panden eme da szo vele; were, dat he des wegrede unde mit homode vorsatich wesen wolde, szo scal men eme szunder jenigerleie broke panden up j schilling.

<15> Item szo wille wii, dat de scrodere bi sik sulvest allene nene møde holden scholen, szunder tom ringesten en van den ratmannen, de deme ampte togefoget is, aldar jegenwordich bi wese.

<16> Item we jungest in deme ampte is, de scal szo lange deme ampte denen, wente szo lange he enen loser kricht, de szin rechte gedaen het; ock ein islik knecht in deme ampte de scal to veren tiden in deme jare ute geven in der bussen iiij penninge, junge ij penninge.

<17> [Item] were dat jement van enen krank worden unde geldes behofede, deme scal men ute der bussen lenen eine summe geldes; kumpt he up unde neset, scal he nicht ute der stat wanken, er der summe geldes betalet is; isset, dat eme Got eschen wil, szo scall dat ampt sik szines gudes underwinden vor szo vele geldes, as lenet was, unde bringen eme erliken, alse ere sede ute wiset, to der erden.

<18> Item man unde fruwen in deme ampte scholen wesen to der vigilien unde missen unde to der graft under deme broke vj penninge, ok scal ein islik man unde fruwe sulvest edder einen baden senden to wakende aver dat lik bi vj penninge to deme broke.

<19> [Item] ok we deme anderen szine scrodgaste uteloket vor der tit, de scal in dat ampt breken eine tonne densk bers.

Up dat dusse vorscreven stuke szunder jenigerleie weddersprake stede unde vast bliven scholen to ewigen tiden, szo hebbe wii dussen bref gesterket to einer groteren vorwarunge mit unser stat ingesegele.

Geven na der bort Christi dusent ver hundert darna in deme føfteinsten jare in den achte dagen unser leven fruwen der upvart.

Ok hebbe wii amptes brodere underscreven belevet vor unsz unde unsere nakomelinge ewich to holdende, dat eines amptes broderes dochter scal unde mach bekreftiget wesen unde bliven to genetende dat half ampt unde de nablivende wittiben desgeliken.

Dit is scheen am jare na Gades Unseres Heren bort vøftein hundert darna in dem ersten jare in des ersamen Jurgen Dowen husze in biwesende eres bisitters, Drewes Bülow, borgemesters, des werdigen heren Marquardes Swertfeger, karkheren, Michel Lucht, Jurgen Dowe, oldermannen, Clawes Symens, Hans Aschenborg, Arend Scrøder, Harmen Overscherer, Jacob Overscherer, Hinrik Jeger unde Peter Scrøder, alle amptesbrodere.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.