© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec. l.l
Wy borghermestere unde radmanne, radessen<de>baden der stede hir na gescreven, alse: van Hamborch Johan Lunenborch unde Hinrik van dem Berghe; van Rostok Johan Odbrecht unde Godeke Langhe; van dem Stralessunde Symon van Urden, Johan Burow unde Arnd Brandenborg; van Lunenborch Albrecht van der Molen unde Hinrik Viscule; van der Wysmer Everd Grotek unde Hermen Wezebom; van dem Grypeswolde Clawes Below; van Stetin Jacob Grulle, bekennen apenbar in desme breve, dat de dorchgheluctigeste furste unde hochgheborne here, her Erik, van Godes gnaden der rike Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wenden unde der Ghodten koningh unde hertoch to Pomeren, uns van unser stede wegen alse vulmechtige<n> sendebaden de vangenen to borge da{e}n heft, de hir na screven sta{e}t, alse enen yewelken bi sik unde se alle wedder intoantwerde<n>de in aller wise, alse hir na screven steyd, dat se wedder inkomen scholen en yewelk to Lu{v}nden in Schone up sunte Johannis baptisten dach to myddensomere nu negest komende, unde dar nicht wedder ut, se hebben dat in des vorbenomeden unses heren koning Erikes willen. Weret aver, dat God afkere, dat desser vangenen yennech truwelos worde edder loflos, edder gevangen edder geschuttet worde, dat he nicht inqweme up de vorbenomede tiid unde hilde, alse na screven ys, so schole wii unde willen dat gheld also hoghe, alse hir na screven steyt, dar he vor geborghet ys, den summen dem vorbenomeden unsem heren koning bereden unde betalen bynnen 4 weken dar na sunder arch to Helsinborch up dem slote des vorbenomeden unses heren koning<es> amptmannen, de dat slot denne van syner wegen inheft. Weret ok, dat we truwelos worde, dar wii dat gheld vor berededen, de schal in alle unsen steden een meneder unde een truwelos man richtet werden; doch so schole wii dat gheld bereden, dar he vor geborget is, alse na screven steyd. Weret ok, dat yennech desser nascrevenen vangenen vordrunke inwaters no{e}t, dat bewislik were, dar schole wii vor de yennen edder vor den nyne manynghe liiden. Were ok, dat we vorstorve up dem lande, dat were wo{e}r id were, eer desser vorbenomeden tiid, alse he inkomen scholde, den schal me dot wedder inbrynghen edder insenden to Lunden ve{e}r weken dar na up de vorbenomede tiid, alse de levendigen inkomen sin, edder dat gheld alse hoge, alse dar he vor borget ys, ane des vorbenomeden unses heren koninges gnade uns welken willen dar ane bewisen wille. Ok so schole wii alle ere gudere, de geborget sin up dessen yeghenwardighen paschen van desser vorbenomeden vangenen wegen, se sint levendich edder dot, de summe der penninghe, dar se vor geborget sin, gansliken bereden up de vorbenomede tiid, alse de vangenen inkomen scolen, unde nyne hulperede dar ane nemen, noch myd doden, noch myd levendighen, in yengherleye wiis. Unde wan desse nascreven vangenen inkomen sint to Lunden up de tiid, alse vor screven is, unde des vorbenomeden unses heren koning<es> amptluden se geannamet hebben, so schole wii des loftes leddich unde lo{e}s wesen, dat wii vor de gevanghenen da{e}n hebben, men nicht des loftes vor dat gheld van des vorborgeden gudes wegen, eer wii dat gheld gansliken bered hebben dem vorbenomeden unsem heren koningh. Ok scholen desse nascreven vangene de undersaten des vorscrevenen heren koninges unde de synen nicht beschedegen edder argen unde sin ergeste nicht weten yeghen syne vigende, ok sinen vigenden in nynerleye wiis behulplik wesen, noch myt rade, noch myt dade, in yengherleye wiis; men se scholen sin beste weten, alle de wile, dat se nicht ingeantwerdet sin, alse vor screven ys. Unde dat sint de namen der vangenen unde enes yewelken summe gheldes synes vorborgeden gudes, und de summe, dar he vor geborget is:
1.To dem ersten Thydeman Tzerntin: de summe synes vorgeborgheden gudes to Schonore is 500 lodighe mark, unde de andere summe, dar he nu mede vore geborget is, 8000 mark Lubesch, alse in Dennemarken ghenghe unde gheve is.
2.Johan Colman: sin vorborgede gud 250 lodighe mark; de andere summe 4000 Lubesche mark.
3.Hinrik Crumvo{e}d: sin vorborgede gud 1000 Lubesche mark; de andere summe 4000 mark Lubesch.
4.Hans Brunswik: sin vorborgede gud 550 mark Lubesch; de andere <summe> 6000 mark Lubesch.
5.Johan Bussow: sin vorborgede gud 100 mark Lubesch; de andere summe 400 mark Lubesch.
6.Goswin Offerman: syn vorborgede gud 700 mark Lubesch; de andere summe 2000 mark Lubesch.
7.Brand van Ghetele: sin vorborgede gud 400 mark Lubesch; de andere summe 4000 mark Lubesch.
8.Hinrik Grypeshorne: sin vorborgede gud 400 mark Lubesch; de andere summe 2000 mark.
9.Everd Koning: sin vorborgede gud soventich mark Lubesch; de andere summe 600 mark Lubesch.
10.Hans Ber<s>kampe: sin vorborgede gud 200 mark Lubesch; de andere summe 1000 mark Lubesch.
11.Laurencius Twinevled: sin vorborgede gud 60 mark Lubesch; de andere summe 400 mark Lubesch.
12.Hans Luchowe: sin vorborgede gud 100 unde 40 mark; de andere summe 600 mark Lubesch.
13.Detlef Haverland: sin vorborgede gud 350 mark Sůndesch; de andere summe 2000 vorborgede gud 350 mark Sůndesch; de andere summe 2000 mark Lubesch.
14.Hinrik Valke: de is gheborget vor 1400 mark Lubesch.
15.Hans Gheverdes: sin vorborgede gud 150 mark Lubesch unde 4 schilling; de andere <summe> 800 mark Lubesch.
16.Rycquard Malsow: ys geborget vor 600 mark Lubesch.
17.Goswin van dem Strange: sin vorborgede gud 400 mark Lubesch; de andere summe 8000 mark Lubesch.
18.Herman Scharbow: sin vorborgede gud 300 mark Lubesch; de andere <summe> 2000 mark.
19.Lucas Lammeshoved: 200 lodige mark myn 6 sin vorborgede gud; de andere <summe> 6000 mark Lubesch
20.Hinrik Stormer: sin vorborgede gud 16 mark; de andere summe 100 mark Lubesch.
21.Hans Monnik: ys geborget vor 4000 mark.
22.Claus Borne: sin vorborgede gud 100 mark Lubesch; de andere summe 2000 mark Lubesch.
23.Peter van Ghetelde: sin vorborgede <gud> 300 mark Lubesch; de andere summe 6000 mark Lubesch.
24.Bernd Scharbow: sin vorborgede gud 100 mark Lubesch; de andere summe 1200 mark Lubesch.
25.Arnd van der Sulten: sin vorborgede gud 400 unde 40 mark Lubesch; de andere summe 800 mark Lubesch.
26.Marquard Schutte: sin vorborgede gud 100 mark Lubesch; de andere summe 800 mark Lubesch.
27.Clawes Schonewold: sin vorborgede gud 200 mark Lubesch; de andere summe 2000 mark.
28.Clawes Heyseman: sin vorborgede gud 100 unde 65 mark Lubesch; de andere summe 600 mark Lubesch.
29.Wicbold Ravensborch: sin vorborgede <gud> 300 mark Lubesch; de andere summe 2200 mark Lubesch.
30.Ludeke Wenrod: sin vorborgede gud 100 <unde> vyve unde twintich mark Lubesch; de andere summe 1200 mark Lubesch.
31.Curd van dem Springhe, anders gheheten Velewold, 40 mark Lubesch; de andere summe 1600 mark Lubesch.
32.Albert Herkensee: sin vorborgede gud 250 mark; de andere summe 1000 mark Lubesch.
33.Ghodeke Sthe{e}nbeke: sin vorborgede gud 250 mark Lubesch; de andere summe 1200 mark Lubesch.
34.Bernd van Parchem: sin vorborgede gud 100 mark Lubesch unde 10; de andere summe 600 mark Lubesch.
35.Hans van Camen: sin vorborgede gud 60 mark Lubesch; de andere summe 600 mark.
36.Arnd van Stove: sin vorborgede gud 300 mark Lubesch; de andere summe 1600 mark Lubesch.
37.Hans Vrese, co{e}pman: sin vorborgede gud 100 mark Lubesch; de andere summe 1200 mark Lubesch.
38.Gherd Schomaker: is geborget vor 200 mark Lubesch.
39.Hans Wesval: sin vorborgede <gud> 200 mark Lubesch; de andere summe 1600 mark Lubesch.
40.Hinrik Nyestad to Ustede: is geborget vor 300 mark Lubesch.
Alle desse vorscreven summen schal men betalen myd sodanem pagymente, alse in Dennemarken ghenghe unde gheve is, unde de lodige mark to rekende vor 5. s. g.. Unde wii vorbenomeden stedesendebaden willen deme erghenomeden unsem heren koninge Erike unser stede breve schikken van ener yewelken stad, dar wii sendebaden van sin, der stad breff myd erem hangheden ingeseghel, de luden schal van worden to worden, alse desse breff indhold, twischen hir unde achte daghen na pinxsten; unde wan de breve komen unde deme vorbenomeden unsem heren, dem koning, antwerdet werden, so schal men deme edder den yennen, de de breve vord antwerdet, dessen yeghenwardighen breff wedder antwerden. Alle desse vorscreven stucke unde artikele, en yewelk bi sik, love wii vorbenomeden sendebaden der vorscreven stede van unser allre unde van unser stede wegen, dar wi van gesant sint vulmechtige sendebaden, in guden truwen, unde wii loven myd ener samenden hand, unde ene yewelke samende hand mit allem rechte vorvolged, stede unde vast to holdende, sunder yengerleye rechtgank, hulperede edder argelist. To hoger bewaringhe hebbe wii alle unse ingeseghele mid willen unde witscop henhgen laten an dessen breff, de gheven unde screven is to Copenhaven na Godes bord 1400 unde 16 jar des anderen dages in dem Meyema{e}nte.
Vi borgmestre og rådmænd, rådssendebude fra de herefter nævnte byer: fra Hamburg Johan Lüneburg og Heinrich van dem Berg, fra Rostock Johan Odbrecht og Godeke Lange, fra Stralsund Simon van Urden, Johan Burow og Arnd Brandenburg, fra Lüneburg Albrecht van der Molen og Heinrich Viscule, fra Wismar Evert Grotek og Herman Wezebom, fra Greifswald Klaus Below, fra Stettin Jakob Grulle, erkender i dette brev, at den særdeles strålende fyrste og højbårne herre, hr Erik af Guds nåde konge af Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern til os som befuldmægtigede sendebude på vore stæders vegne mod kaution har frigivet de tilfangetagne, som herefter står skrevet, nemlig for at overdrage dem hver for sig og alle på enhver måde, som herefter står skrevet, så hver især skal komme tilbage til Lund i Skåne til førstkommende Sankt Hans til midsommer og ikke komme derfra igen, med mindre det er vor førnævnte hr. kong Eriks vilje. Sker det, hvad Gud forbyde, at nogen af disse fanger troløst begår lovbrud eller tages til fange eller tilbageholdes, således at han ikke kommer tilbage til førnævnte tid og overholder det, som herefter står skrevet, da vil og skal vi udrede og betale pengene til vor førnævnte herre konge, så meget som herefter står skrevet, nemlig den sum, som er stillet som garanti for ham, 4 uger herefter i Helsingborg uden svig på vor førnævnte hr. konges slot til den høvedsmand, som sidder inde med slottet på kongens vegne. Men sker det, at nogen, for hvem vi udredte pengene, blev troløs, så skal han dømmes i alle vore stæder som en meneder og troløs; dog skal vi udrede pengene, som er stillet til sikkerhed for ham, som efterskrevet står. Sker det, at nogen af disse efterskrevne fanger drukner i havsnød, og det kan bevises, skal vi ikke være forpligtet af nogen krav for dem. Sker det, at nogen dør, i hvilket land det måtte være, før denne førnævnte tid, hvor han skal komme tilbage, skal man bringe eller sende den døde tilbage til Lund fire uger efter den førnævnte tid, hvor de levende har indfundet sig eller sende så mange penge, som er stillet som garanti for ham, uden at vor førnævnte hr. konges nåde behøver give os samtykke hertil. Ligeledes skal vi helt og holdent udrede den pengesum for alt deres gods, som blev stillet som sikkerhed denne nærværende påske på vegne af disse tilfangetagne, det være sig levende eller døde, til den førnævnte tid, hvor de tilfangetagne skal komme, og vi skal ikke komme med udflugter, hverken med døde eller levende på nogen som helst måde. Og når disse nedenfor anførte fanger er kommet tilbage til Lund til den førskrevne tid, og vor førnævnte hr. konges embedsmænd har modtaget dem, da skal vi være frie og løste fra løftet, som vi har givet for fangerne, men ikke løftet angående pengene for det gods, der er stillet som sikkerhed, før vi har udredet pengene fuldkommen til vor førnævnte herre kongen. Ej heller må disse efterskrevne fanger volde skade eller optræde svigefuldt mod førnævnte hr. kongens undersåtter og hans (folk) og ikke stræbe efter at skade ham over for hans fjender og ikke på nogen måde være hans fjender behjælpelige, hverken med råd eller dåd, på nogen måde. Men de skal stræbe efter hans bedste, så længe de ikke er givet tilbage, som førskrevet er. Og dette er navnene på fangerne og angivelse af hver pengesum for godset, der er stilllet som sikkerhed, og den pengesum, hvormed der er kautioneret for ham.
1.Først Tidemann Tzerntin: kautionen for godset ved Skanør andrager 500 lødige mark. Den anden sum til kaution for ham andrager 8000 mark lybsk, som er gangbare i Danmark.
2.Johan Colman. Kautionen for godset andrager 250 lødige mark. Den anden sum 4000 lybske mark.
3.Heinrich Krumfuss. Kautionen for godset andrager 1000 lybske mark. Den anden sum 4000 lybske mark.
4.Hans Braunschweig. Kautionen for godset andrager 550 mark lybsk. Den anden sum 6000 mark lybsk.
5.Johan Bussow. Kautionen for godset andrager 100 mark lybsk. Den anden sum 400 mark lybsk.
6.Goswin Offermann. Kautionen for godset andrager 700 mark lybsk. Den anden sum 2000 mark lybsk.
7.Brand von Gheteld. Kautionen for godset andrager 400 mark lybsk. Den anden sum 4000 mark lybsk.
8.Heinrich Greifshorn. Kautionen for godset andrager 400 mark lybsk. Den anden sum 2000 mark.
9.Evert König. Kautionen for godset andrager 70 mark lybsk. Den anden sum 600 mark lybsk.
10.Hans Berskamp. Kautionen for godset andrager 200 mark lybsk. Den anden sum 1000 mark lybsk.
11.Lorenz Twineveld. Kautionen for godset andrager 60 mark lybsk. Den anden sum 400 mark lybsk.
12.Hans Luchow. Kautionen for godset andrager 140 mark. Den anden sum 600 mark lybsk.
13.Detlef Haverland. Kautionen for godset andrager 350 mark stralsundsk. Den anden sum 2000 mark lybsk.
14.Heinrich Falk. Der er stillet kaution for ham på 1400 mark lybsk.
15.Hans Gheverdes. Kautionen for godset er 150 mark lybsk og 4 skilling. Den anden sum 800 mar lybsk.
16.Richard Malsow. Der er stillet kaution for ham på 600 mark lybsk.
17.Goswin van dem Strange. Kautionen for godset andrager 400 mark lybsk. Den anden sum 8000 mark.
18.Herman Scharbau. Kautionen for godset andrager 300 mark lybsk. Den anden sum 2000 mark.
19.Lucas Lammeshoved. Kautionen for godset andrager 200 lødige mark minus 6. Den anden sum 6000 mark lybsk.
20.Heinrich Stormer. Kautionen for godset andrager 16 mark. Den anden sum 100 mark lybsk.
21.Hans Monk. Der er stillet kaution for ham på 4000 mark.
22.Claus Borne. Kautionen for godset andrager 100 mark lybsk. Den anden sum 2000 mark lybsk.
23.Peter von Gheteld. Kautionen for godset andrager 300 mark lybsk. Den anden sum 6000 mark lybsk.
24.Bernd Scharbau. Kautionen for godset andrager 100 mark lybsk. Den anden sum 1200 mark lybsk.
25.Arnd van der Sulten. Kautionen for godset andrager 440 mark lybsk. Den anden sum 800 mark lybsk.
26.Markvard Schutte. Kautionen for godset andrager 100 mark lybsk. Den anden sum 800 mark lybsk.
27.Claus Schonewold. Kautionen for godset andrager 200 mark lybsk. Den anden sum 2000 mark.
28.Claus Heyseman. Kautionen for godset andrager 165 mark lybsk. Den anden sum 600 mark lybsk.
29.Wichold Ravensborch. Kautionen for godset andrager 300 mark lybsk. Den anden sum 2200 mark lybsk.
30.Ludeke Wenrod. Kautionen for godset andrager 125 mark lybsk. Den anden sum 1200 mark lybsk.
31.Kurt van dem Spring, også kaldet Velewold. Kautionen for godset andrager 40 mark lybsk. Den anden sum 1600 mark lybsk.
32.Albert Herkensee. Kautionen for godset andrager 250 mark. Den anden sum 1000 mark lybsk.
33.Godeke Stenbek. Kautionen for godset andrager 250 mark lybsk. Den anden sum 1200 mark lybsk.
34.Bernd van Parchem. Kautionen for godset andrager 110 mark lybsk. Den anden sum 600 mark.
35.Hans van Camen. Kautionen for godset andrager 60 mark lybsk. Den anden sum 600 mark.
36.Arnd von Stove. Kautionen for godset andrager 300 mark lybsk. Den anden sum 1600 mark lybsk.
37.Hans Vrese, købmand. Kautionen for godset andrager 100 mark lybsk. Den anden sum 1200 mark lybsk.
38.Gert Schumacher. Der er stillet kaution for ham på 200 mark lybsk.
39.Hans Westfal. Kautionen for godset andrager 200 mark lybsk. Den anden sum 1600 mark lybsk.
40.Heinrich Neustadt i Ystad. Der er stillet kaution for ham på 300 mark lybsk.
Alle disse førskrevne summer skal man udrede med sådan betaling, som er gangbar i Danmark, og den lødige mark skal regnes 5 s.g. Og vi førnævnte stæders sendebude vil sende vor førnævnte herre kong Erik breve fra hver enkelt af de stæder, hvorfra vi er sendebude, med et segl hængende for stadens brev, som fra ord til andet skal lyde som dette nærværende. Og det vil vi gøre imellem nu og 8 dage efter pinse. Og når brevene ankommer og overdrages til førnævnte vor herre kongen, da skal man til ham eller dem, som giver brevene videre, overdrage dette nærværende brev. Alle disse førskrevne punkter og artikler, hver og en for sig, lover vi førnævnte stæders førnævnte sendebude på vores alles og vore stæders vegne, hvorfra vi er sendt som fuldmægtige sendebude, i god tro, og vi lover med samlet hånd – og enhver samlet hånd forfulgt med al ret – at holde dem fast og til stadighed uden nogen proces, udflugter eller svig. Til yderligere sikkerhed har vi alle med vilje og vidende ladet vore segl hænge for dette brev, som er givet og skrevet i København i det 1416. år efter Guds fødsel på andendagen i maj måned.