Tekst efter A
Ericus dei gratia regnorum Dacie Swecie Norwegie Slavorum Gothorumque rex et dux Pomeranie ♦
Grote to voren ♦
Wetet oͤm greue Hinrich van Holsten dat vns vor wundert dat gy vns so grote welde vnde vnrecht don vnde don laten van den iuwen welket wy nicht vorsculdet hebben ♦ Vnde wy vns alle weghe to like unde to rechte boden hebben unde uns dat nẏ van iu edder van den iuwen wedder varen kunde vnde juwe man vnde dener vns beschedighen vnde de vnse unde nuͤ keghen vns sich vorwaret hebben mit iuwen willen vnde weten vnde besitten mit iv in lande unde sloten de vns unde de vnse beschedighen mit homode vnde don vns dat mit welde vnde wolt vnde willen vns noch ere edder rechtes pleghen ♦ Hir vmme oͤm so en kone wy vnse viende so nicht soken ane gy en moten dar schaden ane nemen vnde iuwe broder kinder ♦ Hir vmme so wille wy vns vorwaret weten ieghen iv ♦ Eft wy ichtes hir vmme don dat wy dat don myt ere unde mit rechte unde willen dar nene na maninghe umme hebbe ♦
Ghegheuen vnder vnsem secrete.
Erik af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Norge, Sverige, de venders og goters konge og hertug af Pommern.
Hilsen på forhånd.
I skal vide, grev Heinrich af Holsten, frænde, at det undrer os, at I anretter så stor vold og uret på os, og at I lader jeres folk gøre dette, hvilket vi ikke har fortjent. Og vi har alle vegne budt os til forlig og til ret, hvilket hverken I eller jeres folk på noget tidspunkt har kunnet gengælde os; og jeres mænd og tjenere har beskadiget os og vore folk, og nu har de erklæret krig imod os med jeres viden og vilje, og sammen med jer har de besat vore lande og slotte; og de beskadiger os med hovmod og vold; og endnu vil hverken I eller de yde os ære eller ret. Vi kan således ikke angribe vore fjender, uden I og jeres nevøer lider skade herved. Derfor erklærer vi hermed krig imod jer. Hvad vi måtte gøre som følge heraf, det gør vi med ære og ret, og for det vil vi ikke tolerere nogen som helst klager.
Givet under vort sekret.