© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Hanserec
Ericus Dei gracia regnorum Dacie, Zwecie etc..
Post salutacionem.
Erbaren borgermesteren unde radmannen, sendeboden der hensestede, nu tor tiit vorgadert, guden sundergen vrunde. Gi hebbet wol vornomen, dat etlike van den hensesteden ere sendeboden bi uns hadden nu latest to Lalandes Ellebogen unde to Flensborg. Des wetet, dat de sulven, de do bi uns weren, uns loveden unde segeden, ere beste dar by to donde, so dat de see gevredet worde, unde wolden uns bynnen sos wekenen een gud antwerde dar van scaffen unde van anderen saken, de wi ok do handeleden: nu ys dat over de tiit, unde wi vornemen weder antwarde edder dait, na deme alse wi uns do scededen. Also ys dat openbaer genoech, dat wi unde de unsen groffliken unde swarliken beschediget synt sodder der tiit, unde noch werden van dage to dage, van den seeroveren, <dat uns> unlidelic billich ys. Ok hebbe wi vornomen, dat de juwe vaste beschediget synt; in wat wise gi dat liden, dat wete wi noch nicht. Gi weten wol unde hebben noech vornomen, wo gi unser alle tiit to eren unde to rechte hebben mechtich geweset; des wy noch overbodich synt, alse vore. Ok seden de sulven sendeboden, de by uns weren, se wolden by dem rechten bliven; dat wi noch nicht en volen edder vornemen. Ok so wete gi unde hebben wol vornomen, wo wi umme juwer aller leve willen overgeven dat vorbod, dat wi hadden geboden, ut unsen riken yenigerleye gud to vorende; hir over synt de unsen swarliken beschediget, juwe havene to sokende unde ere gud yntovorende. Dar umme, guden vrunde, bidde wi ju myt gantzer vruntlikeit, dat gi uns juwe unvortogerde antwarde van dessen saken scriven unde enbeden bi dessem yegenwardigen bewisere, hern Stoyslave van der Osten, unsem leven getruwen capellane, dat wi uns weten dar na to richtende; wente wi mogen dat nynerleie wiis so laten lange bestaen, dat wi unde de unsen also bescediget werden, wi moten dar anders to denken; unde hopen, dat uns nemant vorkoren mach myt yeniger redelcheit.
God almechtich beware ju ummer mer.
Gegeven to Copenhaven under unsem secret des 12. dages in Novembri.
Erik af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige etc..
Efter hilsenen.
Hæderværdige borgmestre og rådmænd, hansestædernes sendebude, som nu for tiden er forsamlet, gode, enestående venner. I har forstået vel, at nogle af hansestæderne havde deres sendebude hos os nu senest på Lollands Albue og i Flensborg. I skal vide, at de samme, som dengang var hos os, lovede og sagde os, at de ville gøre deres bedste til, at der kunne blive fred til søs, og at de inden seks uger ville skaffe os et godt svar derom og om andre sager, som vi også forhandlede dengang: nu er tiden overskredet, og vi har hverken fået svar eller handling, efter vi tog derfra. Altså er det åbenbart nok, at vi og vore mænd sidenhen har lidt megen og grov overlast, og stadig gør det fra dag til dag, på grund af sørøverne, hvilket vi med rette finder utåleligt. Vi har også forstået, at jeres folk har lidt megen skade. På hvilken måde I skades ved dette, ved vi endnu ikke. I ved vel og har nok forstået, hvorledes I altid har været os mægtige til ære og ret; det er vi stadig villige til, ligesom tidligere. Ligeledes sagde de samme sendebude, som var hos os, at de ville stille sig på rettens side; det mærker eller oplever vi endnu ikke. Så skal I også vide og forstå vel, hvorledes vi for al jeres kærligheds skyld har opgivet det forbud, som vi havde indført, mod at føre nogen form for gods ud af vore riger. Herunder har vore folk lidt megen overlast, ved at opsøge jeres havne og indføre deres gods. Derfor, gode venner, beder vi jer med al venskabelighed, at I ufortøvet skriver jeres svar til os om disse sager og sender besked ved denne tilstedeværende brevviser, hr. Stoyslave van der Osten, vor kære trofaste kapellan, således at vi kan vide at rette os derefter; thi vi kan på ingen måde lade det fortsætte, at vi og vore folk skal lide skade på denne vis; ellers må vi finde en anden plan. Og vi håber, at ingen med ret og rimelighed kan dømme os for det.
Må den almægtige Gud bevare jer til stadighed.
Givet i København under vort sekret den 12. dag i november.