© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec
Vrundlike grute unde wes wi gudes vormogen.
Ersamen heren unde leven vrunde. Juwen breff, an uns gescreven, alse van der dachvard up sunte Katrinen dach neest komende bynnen Lubeke to holdende etc., wi leffliken entfangen unde wol vornomen hebben; dar <inne> gi under anderen worden van uns begerende siit, dat wi unse sendeboden up den sulven dach to ju senden solden. Des geroke juwe ersame wisheit to wetende, dat de sulve juwe breff erst achte dage vor omnium sanctorum uns geantwardet ys, wor umme uns de tiit to kort worden is, also dat wi uns nicht wol dar to schicken mochten; wente wi geloven, dat gi wol vornomen hebbet, dat unze gnedige here, de homeister, myt etliken synen gebederen myt dem heren koninge van Polen unde hertogen Witolde enen dach gehalden hefft yn dem lande to Litowen; dar unse oldeste der stede des landes mede by sint gewesen unde synt van deme dage ane ende sceden; dat doch an unsem heren neen brek geweset ys, na dem alse wi irkennen. Wor umme juwe ersame wisheit, grotelike begerende, wi bidden, uns hir ynne nicht to vordenkende, dat wi dessen dach nicht besenden, wente wi nicht weten mogen, wo id sik anlaten wil tusschen beiden landen, unde ok umme korte willen der tiit, alse uns juwe breff geworden ys, alse vore geroret ys, wente wy ane merklike notsake ungerne wolden vorsumen. Unde bidden juwe ersamycheit myt gantzem flite dat beste to donde bi des menen kopmans saken. Unde worde juwe leve bodescop donde an den heren koning to Denemarken, so begere wi ju to wetende, dat de kopman ut Prutzen, de syne land to sokende plecht, sik beclaget van vele unde mengherleie beswaringe, alse van n{ue}wem tollen unde to Valsterboden van der vitten; hir bi bidde wi ju ok dat beste to donde, dat en yderman by synen breven, vriheiden unde olden guden wonheiden bliven moge.
God de almechtige mote ju bewaren yn salicheit der sele unde de lyves.
Gescreven to Thoron an dem dage Elisabet under der secret darsulves, des <wi> up desse tiit gebruken, anno 1416.
Burgermestere unde radmanne der gemeynen stede yn Prussen.
Venlige hilsner og alt, hvad vi formår af godt, forudskikket.
Hæderværdige herrer og kære venner. Jeres brev, som I har skrevet til os, nemlig om mødet som skal holdes den næstkommende Sankt Catharinæ dag i Lübeck etc., har vi venligt modtaget og forstået vel; deri begærer I blandt andet af os, at vi skal sende vore sendebude til jer til det samme møde. Derfor måtte det behage jer, hæderværdige, vise mænd, at vide, at vi først otte dage før allehelgen har modtaget svar på jeres selvsamme brev, hvorfor tiden har været for kort for os, således at vi ikke godt har kunnet rette os derefter; thi vi tror, at I har forstået vel, at vor nådige herre, Højmesteren sammen med nogle af sine lensmænd har holdt et møde med hr. kongen af Polen og hertug Witold i landet Litauen; dér har vore ældste fra landets stæder været med til dette og er draget fra mødet uden en afslutning; uden at der dog har været nogen utilstrækkelighed ved vor herre, så vidt vi ved. Derfor begærer og beder vi inderligt jer, hæderværdige og vise mænd, om ikke at fortænke os i, at vi ikke sender sendebude til dette møde, idet vi ikke kan vide, hvordan det vil gå mellem de to lande, og også på grund af tidens knaphed, fra vi fik jeres brev, som tidligere nævnt, thi vi vil ugerne blive væk uden betydelig grund. Og vi beder jeres hæderværdighed med al vor flid om at gøre det bedste med hensyn til hansekøbmandens sager. Og skulle jeres kære budskab blive fremført for hr. kongen af Danmark, så begærer vi, at I skal vide, at Købmanden i Preussen, som plejer at tage til hans lande, har beklaget sig over meget besvær, såsom over ny told og over feddene i Falsterbo. I den forbindelse beder vi jer også om at gøre jeres bedste for, at enhver kan blive ved sine breve, friheder og gammel, god sædvane.
Må Gud, den Almægtige, bevare jer i sjælens og livets salighed.
Skrevet i Thorn på Elisabeths dag i år 1416 under det sekret, som vi bruger for tiden.
De preussiske stæders borgmestre og rådmænd.