© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec
Dorchluchtige hochgeborne furste, gnedige here.
Juwer gnaden breff wi myt aller odmodicheit entfangen hebben unde wol vornomen; dar juwe gnade ynne schrifft, dat etlike van den hensesteden ere sendeboden bi juwen gnaden latest hadden to Lalandes Elleboge unde to Flensborg, unde se do juwen gnaden seden, dat de stede ere beste dar to doen wolden, de se to vredende, unde juwe gnade ok do myt en andere sake handelenden etc.. Des bidde wi juwe gnade otmodichliken weten, dat sodder der tiit, dat der stede sendeboden by juwen gnaden weren, de stede sunder underlat sik dar mede hebben bekummert myt groten kosten unde swarem arbeide, unde de ere yn der see gehat hebben; vormyddels dem sick de tiit alsus vorlopen hefft, sunder antwarde juwer gnade to scrivende; dat bidde wi juwe gnade nicht nemen <wille> to unwillen; also dat wi up desse tiit ens synt geworden unde gentzliken hebben besloten, dat wi willen unse were vort maken yn de see na unsem vormogen, also vro dat van wederes wegene bequeme wert, de see to vredende yegen de gene, de den kopman bescediget hebben effte vurder denken <to> bescadende; unde ys uns van allem herten leet, dat des scaden leider alrede so vil gescheen ys. Ok, alse juwe gnade vortmer scrifft, bi dem rechte to blivende etc., so genoge jwer gnade to wetende, dat wi yo menen unde willen bi dem rechte bliven, dar wi dat myt eren don mogen. Unde wente der stede sendeboden nicht so vele hir vorgadert synt, alse wi uns hadden vorhopet, umme mangerleie merklikes hinderes willen, so hebbe wi enes anderen dages vorramet, up sunte Fabian etc. dach neest to komende to Lubeke to holdende; dar wille wi vorramen, unse bodescop bi ju to hebbende to wederdagen, alse wi neesten konen, mit juwer gnade vurder dar umme to sprekende.
Strålende højvelbårne fyrste, nådige herre.
Jeres nådes brev har vi modtaget med al ydmyghed og forstået vel; deri skriver jeres nåde, at nogle af hansestæderne senest havde deres sendebude hos jeres nåde på Lollands Albue og i Flensborg, og at de dengang sagde til jeres nåde, at stæderne ville gøre deres bedste for skabe fred til søs, og at jeres nåde dengang også forhandlede andre sager med dem etc.. Vi beder ydmygt jeres nåde om, at I skal vide, at siden den tid, hvor stædernes sendebude var hos jeres nåde, har stæderne uden ophør haft bekymringer, store omkostninger og svær møje forbundet dermed, og har haft deres folk til søs. Derfor er tiden forløbet således, uden at vi har skrevet et svar til jeres nåde. Vi beder jeres nåde om ikke at tage det ilde op; altså at vi først nu er blevet enige og har besluttet fuldstædigt, at vi vil udvide vort forsvar til søs efter vor formåen, så snart vejret tillader det, for at frede havet mod dem, som har skadet, eller som påtænker at skade købmanden, og det smerter os af hele vort hjerte, at der allerede er sket så stor skade. Og, som jeres nåde yderligere skriver om at prøve retten etc., så lad det behage jeres nåde at vide, at vi altid påtænker og vil prøve retten, om vi kan gøre det med ære. Og eftersom der her ikke er forsamlet så mange af stædernes sendebude, som vi havde håbet, på grund af mange betydelige forhindringer, så har vi planlagt et andet møde, som skal holdes den næstkommende sankt Fabians etc. dag i Lübeck. Der vil vi stræbe efter at have vore sendebude hos jer til at forhandle igen og for at tale yderligere med jeres nåde herom, så snart vi kan.