1417

Dato	Sted	Regest
1417. 2. januar	Vordingborg	Kong Erik 7. af Pommern tager med samtykke af biskoppen i Odense og hele menigheden nærværende brevførere, herrer præster, alle og hver især der bor på Falster, under sin beskyttelse og lader hver af dem få en gård til fri rådighed. Denne råderet må de efter deres død give til deres arvinger i ét år. Herfor skal de nævnte præster to gange årligt i Nykøbing, og hvor de holder gudstjeneste, have kongens forældre, både levende og døde, i minde.
1417. 13. januar	Sjællands landsting	Tingsvidne af Sjællands landsting; landstinget vidimerer ridderen hr. Aksel Andersens brev af 1416. 6. januar, jf. nr. 14160106001, om et skifte med Sten Basse.
1417. 14. januar	Merløse herredsting	Tingsvidne af Merløse herredsting om Eggert Bitseres anerkendelse af Sorø klosters lovmæssige indløsning af det gods i Uggeløse, det havde pantsat ham for fem mark rent sølv.
1417. 17. januar	Vordingborg	Kong Erik 7. af Pommern bekræfter Gavnø Skt. Agnete klosters privilegier.
1417. 21. januar		Jens Klementsen, dekan, og domkapitlet i København erklærer, at rådmand Lars Vinner har givet Vor Frue Kirke en gård i Klædeboderne for sin årtid.
1417. 21. januar	Roskilde	Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer pave Cølestin 3.s bulle til Roskilde bispestol af 12. februar 1193, i hvilken det forbydes nogensinde at afhænde borgen Havn, som skal tilfalde kirken i Roskilde efter ærkebiskop Absalons død.
1417. 21. januar	Roskilde	Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer pave Bonifacius 8.s bulle til Roskilde bispestol af 9. marts 1299, i hvilken paven stadfæster kong Valdemar 1. den Stores gave af byen København med tilhørende halve herred, således som kongens beseglede brev siges at lyde på, til biskop Absalon samt dennes overdragelse heraf til kirken i Roskilde.
1417. 21. januar	Roskilde	Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer kong Valdemar 4. Atterdags brev til Roskilde bispestol af 16. januar 1341, i hvilket kongen erkender at have fået overdraget Københavns slot med byen som en nåde fra biskop Jens' side, og at denne overdragelse kun gælder indtil 1342 6. december.
1417. 21. januar	Roskilde	Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer dronning Margretes brev til Roskilde bispestol af 7. december 1375, i hvilket dronningen skøder borgen Nebbe og pantsætter Sømme og Ramsø herreder samt kongens tre fjerdedele af Roskilde til biskop Niels som erstatning for de tab, som kong Valdemar 4. Atterdag havde påført kirken i Roskilde.
1417. 21. januar	Roskilde	Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer to kongebreve til Roskilde bispestol, nemlig kong Olufs brev af 22. januar 1383, i hvilket kong Oluf erklærer, at alle, der ønsker at rejse sag mod biskoppen af Roskildes undergivne, skal rejse den for dennes ting, og kong Erik 7. af Pommerns brev af 12. marts 1403, i hvilket kong Erik stadfæster sine forgængeres privilegier og friheder for biskopperne af Roskilde.
1417. 21. januar	Roskilde	Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer den overenskomst om København, som blev indgået 8. november 1416 mellem kong Erik 7. af Pommern og Danmarks, Sveriges og Norges rigsråd på den ene side og Roskilde domkapitel på den anden side.
1417. 25. januar		Knud Andersen (Panter) af Svanholm pantsætter sit gods til Peder Truelsen (Gris af Nordrup) i Gerlev i Horns herred for en gæld på fire lødige mark og giver ham fuldmagt til at bruge det efter alle de artikler som dette brev indeholder.
1417. 2. februar		Anders Jakobsen Stygge overlader al rettighed, om nogen tilfaldt ham i arv, i det gods, som Jens Eskilsen Falk af Vallø havde i værge og hans far før ham, til hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder.
1417. 3. februar	København	Ærkebiskop Peder af Lund henskyder sammen med fem gejstlige og seks verdslige rigsråder den endelige afgørelse af striden mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Roskilde om København til et nævn af 12 velbårne, sandfærdige og aldrende mænd, bosiddende på Sjælland.
1417. 7. februar		Jeppe Jensen (Godov) af Ordrup og hustru Ellen Palnesdatter, Jens Grubbe af Ordrups tidligere hustru, overlader og skøder gårde i Vester Flakkebjerg herred til hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, på det vilkår at han skal give dem hele Gundestrup by i Ods herred og en gård i Torkilstrup i Volborg herred til fri rådighed, så længe de lever.
1417. 19. februar		Kong Erik 7. af Pommern erklærer at have modtaget Københavns slot og by af biskop Jens af Roskilde efter den foreløbige kendelse af seks biskopper og prælater og seks riddere og rigsråder, indtil en endelig dom efter landets lov fældes ved mikkelsdag i København af 12 rigsråder.
1417. 22. februar		Magistraten i Malmø giver borgeren Peder Exing skøde på en gård i Skt. Pedersgade, som borgerne Harald Jensen og Jens Bagge har solgt til ham.
1417. 1. marts	Ålborg byting	Tingsvidne af Ålborg byting om ålborgborgeren Peder Hågensens skødning af en grund i Sankt Budolfi sogn til sin medborger Niels Fuglsen.
1417. 7. marts	Næstved	Abbed Mads af Næstved, prædikebrødrenes prior Gallandus og Peder Madsen, evig vikar i Roskilde, mødes for at bekræfte det, som biskop Peder (Jensen (Lodehat)) (af Roskilde) har skænket Gavnø Skt. Agnete kloster.
1417. 7. marts	Helsingborg	Kong Erik 7. af Pommern tillader borgerne i Halmstad at fiske i den å, som ligger ved byen.
1417. 23. marts	København	Jakob Tygesen gør vitterligt, at Jens Jakobsen, kong Eriks klerk og tjener, havde købt en del af det gods, som han og andre borgere i Haderslev havde del i, og som var blevet bjerget fra et skib, der forliste i farvandet ved Vordingborg. På kongens vegne har Jens Jakobsen lavet en aftale med Jakob Tygesen og de andre borgere i Haderslev om, at hr. Anders Mortensen, borgmester i Malmø, skal betale dem 244 lybske mark for alt dette gods den næstkommende høst.
1417. 24. marts		Peder Truelsen, høvedsmand på Gurre, overdrager Københavns kapitel det gods i Buddinge og Mørkhøj, som han har i pant af Lars (Nielsen) Vinnere, rådmand i København.
1417. 28. marts		Albrecht 5., hertug af Mecklenburg, slutter et forbund med Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, imod kong Erik 7. af Pommern.
1417. 29. marts		Niels Jensen af Hammar bekendtgør at have modtaget 50 lødige mark af Aksel Pedersen Brahe for godser i Svinaberga, Hammenhög, Borrby og Katslösa, som han havde haft i pant.
1417. 1. april		Gerhard (Hartvigsen) Bryske skøder sin broder hr. Iven (Hartvigsen) Bryske det gods i Løserup, som han arvede efter sin søster Abele.
1417. 5. april		Jens Jakobsen (Gøye) i Ågerup giver Mogens (Akselsen) Gøye fuldmagt til at indløse en gård, hvorpå hans fader tidligere havde boet, og som hr. Oluf Akselsen (Gøye) tidligere havde haft i pant af ham.
1417. 6. april		Jens Jakobsen (Gøye) i Ågerup pantsætter for fire lødige mark Mogens (Akselsen) Gøye en halv gård i Radsted, som hr. Oluf Akselsen (Gøye) tidligere havde i pant.
1417. 11. - 30. april	København	Reces af hansestædernes møde i København. Recessen indeholder bl.a. følgende: 6-7) Den 15. april 1417 beder de hanseatiske rådsudsendinge kong Erik om at bekræfte hansestædernes privilegier samt om frigivelse af de hanseatiske handelsskibe, som kongen har tilbageholdt i sine riger. 8) Den 16. april 1417 svarer kong Erik, at han grundet sin forestående kampagne mod de holstenske herrer foreløbigt ikke kan udlevere de pågældende skibe. 10-14) Derefter spørger de hanseatiske rådsudsendinge kong Erik, om han fortsat vil respektere de privilegier, som hans forfædre har givet hansestæderne. Da kong Erik bekræfter dette, klager de hanseatiske rådsudsendinge over en række brud på deres privilegier begået af kong Eriks mænd. Derefter tilbyder kong Erik at hidkalde sine fogeder, således at de kan høre samt svare på rådsudsendingenes klager. 15) Kong Erik derimod klager over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Tønder fra ham, mens han forhandlede om en fred med dem. 17-20) Den 17. april afleverer rådsudsendingene deres fælles klageskrifter til kong Erik. Endvidere afleverer Wismars udsending de klager, som de hanseatiske købmænd i Dragør har til kong Eriks mænd. Derefter beder kong Erik om en afskrift af alle de privilegier, som hansestæderne har i kongens riger. 21-24) Den 18. april afleverer rådsudsendingene afskriften af hansestædernes privilegier samt et udkast til bestemmelser om frihed for strandret og bjergelønnens størrelse til kong Eriks råd. Imidlertid kræver kongens råd, at hansestæderne indgår en traktat med kong Erik. 25 og 27) Den 18. april om aftenen vender kongens råd tilbage til dette emne. Når den føromtalte traktat er kommet i stand, vil alt andet kunne ordnes efter hansestædernes behag. Men såfremt traktaten ikke kommer i stand, vil kong Erik ikke længere kunne respektere hansestædernes privilegier. Rådsudsendingene protesterer herimod, og erklærer, at de er sikre på, at kong Erik vil respektere deres privilegier. Dog håber de ikke, at kongen vil indskrænke privilegierne. 26 og 28) Kongens råd spørger derefter om, hvilke hansestæder der skal være med i traktaten. Hertil svarer rådsudsendingene, at det er hansestædernes opfattelse, at alle de hansestæder, som er nævnt i privilegierne, skal være med i traktaten, såfremt disse ønsker det, og endvidere skal deres privilegier ikke formindskes, såfremt de ikke ønsker at være med i traktaten (§§ . 31) Den 19. april meddeler hr. Erik (Segebodsen) Krummedige, at kong Erik har hidkaldt alle sine fogeder, således at de kan få rådsudsendingenes klager at høre. Dog er det kongens opfattelse, at man skal begynde med forhandlingerne om traktaten, eftersom alt andet vil kunne ordnes, når traktaten er kommet i stand. 32-36) Efter at man er blevet enig om, at begge parter skal fremlægge et traktatudkast, lader begge parter deres udkast læse højt. Hansestædernes udkast lægger op til, at traktaten er tidsbegrænset, og hertil bemærker hr. Erik Krummedige, at hansestædernes privilegier også bør være tidsbegrænsede, hvis traktaten skal være det. 37) Den 20. april beder rådsudsendingene om allerede nu at få hansestædernes privilegier bekræftet, således at de bedre kan tale for en traktat med kong Erik ved det hansemøde, som skal finde sted den 20. maj 1417. 41) Kong Eriks råd ønsker til gengæld, at hansestæderne bliver ved det løfte om at bistå kong Erik, som de har afgivet på Lollands albue. 42) Rådsudsendingene erklærer hertil, at de ikke er bekendt med et sådant løfte, men at de meget gerne vil drøfte dette med hansestædernes råd, når de mødes den 20. maj 1417, såfremt kongens råd altså måtte ønske det. 43-44) Derefter enes man om, at fire personer fra hver side i fællesskab skal udarbejde en fælles traktattekst. Derefter gentager rådsudsendingene deres anmodning om at få frigivet de hanseatiske skibe, som kong Erik har tilbageholdt. 45-46) Da de otte personer, som skal udarbejde den fælles traktattekst, mødes, drøftes endnu engang hansestædernes privilegier samt de hanseatiske købmænds klager. Kong Eriks fire mænd ønsker imidlertid, at der først opnås enighed om et udkast til traktaten og derefter om nye privilegier til hansestæderne. De fire rådsudsendinge slår imidlertid på, at det særligt er af hensyn til de hansestæder, som er nævnt i privilegierne, men som ikke ønsker at være med i traktaten, at spørgsmålet om de nye privilegier må ordnes først. 47-48) Den 21. april medbringer kong Eriks fire mænd et nyt udkast til traktaten. Den 22. april afleverer de fire rådsudsendinge deres modudkast. Begge udkast skal rådsudsendingene aflevere til hansestædernes råd ved mødet den 20. maj 1417. 49)Samme dag bliver de hanseatiske købmænds klager læst højt for kong Eriks skånske fogeder, og herefter svarer fogederne på disse klager. 50) Den 23. april udarbejdes et udkast til de nye privilegier. 51-53) Den 26. april gør rådsudsendingene indsigelser mod de artikler, som strider mod de gamle privilegier. Endvidere benægter de skånske fogeder og toldere de misforhold, som de hanseatiske købmænd har klaget over, særligt de misforhold, som de hanseatiske købmænd i Malmø har klaget over. I forlængelse heraf offentliggør kong Eriks råd en liste over overgreb begået af hanseatiske købmænd i kong Eriks riger. Hertil svarer rådsudsendingene, at de skånske fogeder selv burde være i stand til at forsvare sig mod sådanne overgreb, som kong Eriks råd nævner, men at rådsudsendingene vil drøfte denne sag med hansestædernes råd. Derefter kalder kong Erik rådsudsendingene i audiens og lader her hr. Erik Krummedige fortælle dem, at kongen grundet sin kærlighed til hansestæderne har ofret megen tid og energi på dem, uden at han har set noget bevis på lignende kærlighed fra deres side. Ikke desto mindre ønsker kong Erik stadig af kærlighed til hansestæderne at indgå en traktat med dem samt komme dem i møde, hvad angår deres klager. Derefter sender kong Erik alle medlemmer af sit råd - med undtagelse af hr. Erik Krummedige - bort og forhandler videre med rådsudsendingene. 55-57) Da de har forhandlet et stykke tid, hidkalder kong Erik atter sit råd og spørger i rådets tilstedeværelse, om hansestæderne stadig ønsker at bistå kong Erik, således som de har lovet ham, da de var samlet på Lollands albue. 58-61) Hertil svarer rådsudsendingene endnu en gang, at de ikke har nogen erindring om et sådant løfte. Dog vil de drøfte denne sag med hansestædernes råd ved mødet den 20. maj 1417. 64-65) Den 27. april enes man om, at rådsudsendingene skal tage de to traktatudkast med sig samt udkastet til de nye privilegier. Kong Erik ytrer i den forbindelse ønske om at sende Ficke v. Vitzen med dem til hansemødet. 72) Den 28. april fremlægges udkastene i to eksemplarer. Det ene eksemplar modtager kong Erik, det andet eksemplar modtager rådsudsendingene. 73) Derefter gentager rådsudsendingene deres anmodning om at få udleveret de hanseatiske skibe, som kong Erik har tilbageholdt, men denne anmodning afvises atter.
1417. 17. april	København	Hansekøbmændenes klage over vanrøgt af deres privilegier i Skåne.
1417. 17. april	København	Hansekøbmændenes klage over vanrøgt af deres privilegier i Malmø
1417. 18. april	København	Hansestædernes udkast til udførlige bestemmelser om frihed for strandret og bjergelønnens størrelse.
1417. 21. april	København	Antageligt dansk udkast til et forbund imellem hansestæderne og kong Erik af Danmark.
1417. 22. april	København	Antageligt hanseatisk udkast til et forbund mellem hansestæderne og kong Erik af Danmark.
1417. 24. april	Viborg landsting	Tingsvidne af Viborg landsting om den skade, som biskop Bo af Århus' opførelse af en bygning og en dæmning havde forvoldt på en eng tilhørende Lars Pig.
1417. 26. april	København	Jens Hemmingsen, præst på Amager, skænker skolemestrene i København en grund i Klosterstræde.
[1417. 26. april	København]	Kong Erik 7. af Pommerns klage over overgreb begået af hanseatiske købmænd i Skåne. Klagen indeholder følgende punkter: 1) Købmændene fra Kampen har unddraget sig at betale skat og afgifter til kong Erik på flere forskellige steder i Skåne. Endvidere har købmændene fra Kampen mange flere udskækningssteder og embedsfolk på deres fed, end deres privilegier tillader. 2) De hanseatiske købmænd bevæger sig imellem deres fed ad ureglementerede veje, som de selv har lavet, hvorved de på uretmæssig vis unddrager sig at betale told til kong Erik. 3) De hanseatiske købmænd har taget en hel del fremmede folk i deres beskyttelse. Disse fremmede folk plejer ikke at befinde sig på de hanseatiske købmænds fed, og de er endvidere fjender af kong Erik, hvilket er direkte imod de hanseatiske købmænds privilegier. 4) De hanseatiske købmænd krænker på mange punkter det løfte om at holde markedsfreden, som deres egne fogeder hvert år giver til kong Erik. 5) Kong Erik udsættes for megen vold og ydmygelse af de hanseatiske købmænd, idet kongens egne fogeder bliver overfaldet på dansk jord og andre steder, således at de hverken kan bevæge sig frit eller påtale det, hvis der begås overgreb mod kongens ret. 6) De hanseatiske købmænd respekterer ikke kongedagen. 7) En hel del hanseatiske købmænd drager afsted uden at betale afgifter til kong Erik. 8) De hanseatiske købmænd i Falsterbo unddrager sig kong Eriks told og afgifter med vold og magt. 9) De hanseatiske købmænd har på Stralsunds fed bygget boder og udskænkningssteder på det sted, hvor bondemarkedet rettelig skulle være, og hvor det altid har været. 10) De hanseatiske købmænd angriber helt vilkårligt uskyldige mænd og kvinder på deres fed. 11) En del hanseatiske købmænd fragter deres gods bort ufortoldet igennem Foteviken. Dette lader sig gøre, idet de gør brug af vold. Mange skippere hjælper med til dette. Endvidere har de fordrevet kong Eriks foged fra Foteviken. 12) Endelig har de hanseatiske købmænd begået en mængde forbrydelser og overgreb mod kong Erik og hans folk såsom vold, røveri, brandstiftelse, mord og drab, for hvilke kong Erik aldrig har modtaget erstatning.
1417. 28. april	København	Kong Erik 7. af Pommern og ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) af Lund opfordrer alle i de tre riger Danmark, Sverige og Norge til at yde bidrag til det kloster af Birgittinerordnen, der skal oprettes i Skemminge på Lolland (nu: Maribo).
1417. 30. april		Kong Erik 7. af Pommern giver provsten i Tvilum kloster låsebrev på tre gårde i Ellerup, købt af hr. Jakob Lavesen (Saltensee af Linde).
1417. 2. maj	Güstrow slot	Balthasar, fyrste af Werle-Güstrow, ordner livgedinget for sin hustru Heilwig, datter af den afdøde Gerhard 6., hertug af Slesvig.
1417. 19. maj	Sjællands landsting	Hr. Anders Jakobsen (Lunge) af Egede mageskifter med Sorø kloster to hovedgårde i Broby mod gods i Hesselby, Smidstrup og Vedskølle.
[1417. 21. maj]		Oluf Hermansen opfordrer ridderen Henning Kabel, præsten Hans Kesing, og væbnerne Stig Porse og Fredbern van Haghen til at besegle den fuldmagt, som han har givet Maribo Kloster, til at indløse to pantsatte gårde i Agerup og Reersø, og derefter have dem til ejendom.
[1417]. 24. maj		Hertug Heinrich af Slesvig meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at han sender Timmo Itzehude, præst i Oldenburg.
[1417]. 27. maj		Hertug Heinrich af Slesvig meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, at herrer og stæder skal være ham mægtige til ret (dvs. afsige en voldgiftsdom) i striden mellem ham og kong Erik 7. af Pommern.
[1417. 30. maj]		Hertug Johann af Mecklenburg meddeler rådet i Rostock, at det aftalte møde den 1. juni på Priwall er aflyst.
1417. 31. maj	[Rostock]	Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, meddeler rådet i Wismar, at hertug Johann af Mecklenburg har aflyst mødet den 1. juni på Priwall, og begærer derfor, at rådene i Wismar og Lübeck i stedet sender deres rådsudsendinge til Rostock.
[1417. 31. maj	Rostock]	Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, meddeler rådet i Wismar, at det af hertug Johann af Mecklenburg aflyste møde den 1. juni alligevel vil finde sted, og ønsker derfor, at rådet i Wismar sender sine rådsudsendinge derhen for at overrække de holstenske herrer nogle breve, som er skrevet til dem.
[14]17. 31. maj	Rostock	Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, beder hertug Heinrich af Slesvig om et nyt møde.
[1417. 31. maj	Rostock]	Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, meddeler grev Heinrich af Holsten, at de har skrevet til hertug Heinrich af Slesvig angående et nyt møde, og beder også greven om at fastlægge tid og sted for dette møde.
[1417. 2. juni	Wismar]	Rådet i Wismar meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, at Wismars stadsskriver, som var blevet sendt til Priwall, dér kun havde mødt hertug Johann af Mecklenburg og hertug Erich af Sachsen-Lauenburg.
1417. 3. juni	Ribe	Overenskomst mellem på den ene side Ribe bisp og kapitel og på den anden hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, vedrørende Møgeltønder slot. Fra nu af og ti år frem skal hr. Morten Jensen råde over Møgeltønder slot med tilhørende len og godser. Han må ikke forvolde slottet nogen skade. Han skal lave forbedringer ved slottet, men ikke opføre kostbare bygninger uden tilladelse. Hans udgifter i denne forbindelse vil blive erstattet. Hvis Morten Jensen ikke kan holde slottet med alt dertil hørende, skal Ribe bisp og kapitel hjælpe ham. Når de ti år er gået og Ribe bisp og kapitel vil have slottet tilbage, skal de ved påske meddele det til Morten Jensen, hans hustru eller børn, der uden hindring skal overdrage slottet på den næstkommende skt. Michaels dag. På samme måde skal Morten Jensen meddele Ribe bisp og kapitel, hvis han vil overlade dem slottet, før de ti år er gået. Hvis Morten Jensen dør, inden de ti år er gået, skal den samme overenskomst gælde med hans hustru og børn.
[1417. 3. juni]	Rostock	Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, ønsker af hertug Heinrich af Slesvig, at han fastsætter et møde inden den 10. juni, og at han medbringer grev Heinrich af Holsten til dette møde.
[1417]. 3. juni		Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, at de ønsker at afholde et møde den 9. juni.
1417. 10. juni		Jon Hjerne, ridder, pantsætter flere gårde, bl.a. i Kulla, Sandbäck og Kylinge i Gammalstorps sogn og i Rösjö, Gränum og Torsabjörke i Jämshögs sogn, som hans far tidligere havde pantsat, men som Jens Hjerne havde indløst, til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder, for 60 lødige mark. Han bekendtgør desuden at have indløst gårde på Gö, i Viken (Bohuslän) og i Linneryds sogn i Värend, som hans far havde pantsat.
1417. 10. juni	Lollands landsting	Tingsvidne af Lollands landsting om, at fru Kirsten Skaves i Udstolpe har fået tingets bekræftelse på indførsel i hovedgården Ellehavegård i Kartofte.
1417. 10. juni		Jon Hjerne, ridder, pantsætter til Niels Svendsen (Sparre), ridder, flere gårde på Gö (Listerby sogn, Medelstads herred), i Kulla, Sandbäck og Kylinge (Gammalstorps sogn), i Rösjö og Gränum (Jämshögs sogn, Listers herred), samt i Klagstorp og Västanå (Näsums sogn, Villands herred).
1417. 14. juni	Københavns byting	Tingsvidne af Københavns byting om Tyge Jensens skødning af sin gård i St. Nikolaj sogn til St. Nikolaj kirkes bygningsfond mod at kirkeværgerne til evig tid skal holde årtid for ham og hans hustru.
1417. 16. juni	Sjællands landsting	Tingsvidne af Sjællands landsting om Jakob Krages pantsættelse af gods i Slagelse herred til Jens Jensen Sosadel.
1417. 23. juni	Roskilde byting	Tingsvidne af Roskilde byting om roskildekanniken Mikkel Klementsens salg og skødning af en øde grund i Roskilde til domkirken dér.
1417. 27. juni	Skemminge	Kong Erik 7. af Pommern tillader Skemminge kloster (nu: Maribo kloster) at anvende den kongelige gårdsret over dets fæstebønder og tyende samt giver klostret toldfrihed og fri udførsel i alle sine riger vedrørende alle varer til abbedissens og konventets daglige behov og klostrets opførelse.
1417. 5. juli		Forlig mellem indbyggerne i Ejdersted, Everschop og Udholm på den ene side og ditmarskerne på den anden side.
[1417]. 15. juli	[Lübeck]	Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, skriver til kong Erik 7. af Pommern.
1417. 18. juli	Slesvig	Albrecht 5., hertug af Mecklenburg, udsoner sig med kong Erik 7. af Pommern.
1417. 18. juli	[Slesvig]	Væbnerne Claus v. d. Wisch og Ivan Pogwisch samt andre holstenske riddere og væbnere lover ikke at skade kong Erik 7. af Pommern, mens deres herrer Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, forhandler om en fred med kong Erik.
1417. 20. juli	Hamburg	Heinrich 3., greve af Holsten, samt Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, erklærer over for rådet og borgerne i Hamburg, at den hjælp, som byen Hamburg har ydet de holstenske herrer under krigen mod kong Erik 7. af Pommern, ikke på nogen måde vil få en skadelig indflydelse på byen Hamburgs privilegier. Endvidere erklæres det, at byen Hamburg vil få andel i det krigsbytte, som de holstenske herrer allerede har erobret og i fremtiden vil erobre i denne krig.
[1417]. 26. juli		Hertug Heinrich af Slesvig skriver til hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck.
1417. 28. juli		Jon Hjerne, ridder, tillader hr. Niels Svendsen, ridder, at indløse de pantsatte gårde på Gö (Listerby sogn, Medelstads herred), der var pantsatte til Kyle, i Kulla, i Sandbäck og Kylinge i Gammalstorps sogn og i Rösjö og Gränum i Jämshögs sogn (Listers herred), der var pantsatte til fru Katarine, enke efter Aksel Kettilsen, samt i Klagstorp og Västanå (Näsums sogn, Villands herred), der var pantsatte til Svend Høg.
[1417. juli	Lübeck]	Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, skriver til hertug Heinrich af Slesvig.
[1417. juli]	[Lübeck]	Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, meddeler kong Erik 7. af Pommern, at de holstenske herrer vil have deres voldgiftsmænd på Gottorp den 15. august 1417.
1417. 2. august		Biskop Peder af Ribe stadfæster rettertingets afgørelse i sagen mellem Peder Keldebæk og ærkedegnen i Ribe, Jens Helt om besiddelsen af en gård i Ribe.
1417. 24. august		Kong Erik 7. af Pommerns lejdebrev til holstenernes voldgiftsmænd.
1417. 25. august	Rendsburg	Reces omhandlende forhandlingerne mellem de vendiske hansestæder, holstenerne og kong Erik 7. af Pommern.
1417. 29. august	borgen Uexküll	Den livlandske ordensmester skriver til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden. I nærværende brev beder den livlandske ordensmester om at få nye oplysninger om den krig, som kong Erik 7. af Pommern for tiden fører.
1417. 3. september	Slesvig	Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Vårfruberga kloster samt alle deres godser, fæstere, tyende og tjenere under sin beskyttelse.
1417. 11. september		Jens Harbo af Estvad erkender at have overdraget 22 mark sølv og to okser til ærkedegnen og kapitlet i Ribe, som han har arvet efter sin slægtning Peder Jern, og som er en endnu ikke indfriet gæld fra nogle mænd i Vardesyssel, til afholdelse af en årlig sjælemesse for Peder Jern, Jens Harbo selv og hans hustru.
1417. 20. september	Konstanz	Konciliet i Konstanz lader udgå en bekræftet afskrift af sit privilegium for franciskanerobservanterne af 1416. 23. september (nr. 1224)
1417. 26. september		Brunecke v. Caden, væbner, erklærer, at han af Heinrich 3., greve af Holsten, er blevet forlenet i en periode af tre år med borgen Steinburg og alt, hvad dertil hører i Hohenfelde, Rykenwisch og Krempermarsken. Dog vil denne forlening tabe sin gyldighed, såfremt grev Heinrich indgår en aftale med Heinrich 4., hertug af Slesvig, om, at denne skal have Krempermarsken.
1417. 29. september		Klaus Limbek af Tørnings åbne brev om salget og skødningen af sit gods i Øsby, Børløsgård, Hajstrup, Råde, Hyrup, Hejsager, Vonsmose, Marstrup og Møkær til kannikerne og kapitlet i Haderslev for 400 mark lybsk i nobler, med tilbagekøbsret i ti år.
1417. 29. september	København	Jens Gadensteen, borger i København, pantsætter sin gård i den søndre ende af Tyskemannegade i København til Jens Pedersen (af Emdrup), væbner, for 30 mark sølv i gangbar mønt. Så længe pantsættelsen løber, skal mikkelsdag være den eneste indløsningsdag. Indtil pantet bliver indløst skal Jens Pedersen oppebære den årlige indtægt, dvs. tre mark sølv, af den nævnte gård uden modregning i gældens hovedstol. Jens Gadensteen forpligter sig til ikke at afhænde gården til tredjepart. Når pantet indløses, skal indtægten i det år følge hovedsummen uden modregning. Jens Pedersens udgifter til eventuelle forbedringer og udbedringer af gården skal efter fire opmænds vurdering godtgøres ham af Jens Gadensteen.
1417. 4. oktober	Haderslev herredsting	Fragment af vidisse af Haderslev herredsting af Klaus Limbeks pantebrev af 1417. 29. september.
1417. 12. oktober		Skipper Kurt Heydorn og købmand Hans Rykerdes tilstår, at de efter at være strandet ud for Bornholm, af fri vilje har givet fogeden på Bornholm en del af godset i bjærgeløn, således at ingen senere på deres vegne skal klage derover - hverken til fogeden på Bornholm eller til biskoppen(!) i Lund.
1417. 13. oktober	Lübeck	Rådet i Lübeck meddeler rådet i Wismar, at det ikke vil sende udsendinge til Rostock for dér at forhandle med de danske udsendinge, hr. Klaus v. Vitzen og hr. Sten (Tygesen) Basse (til Tybjerg), idet rådet i Lübeck først ønsker at forhandle med de holstenske grever i Hamburg.
1417. 18. oktober	Lübeck	Rådet i Lübeck beder rådet i Wismar om at sende udsendinge til Lübeck for dér at forhandle med kong Erik 7. af Pommerns udsendinge. I forlængelse heraf anmoder rådet i Lübeck rådet i Wismar om at opfordre rådet i Rostock til at gøre det samme.
1417. 27. oktober - 1438. 27. oktober	Stargard i Pommern	Sten Basse af Tybjerg meddeler sin foged Otto Fos, at han er sund og rask, og beder ham ordne forskellige anliggender, herunder proviant, da han ikke vil kunne komme hjem denne vinter.
1417. 6. - 30. november		Beretning om forhandlingerne i Lübeck, Slesvig og Flensborg. I Lübeck forhandler rådsudsendinge fra Rostock, Stralsund, Greifswald, Lüneburg og Wismar med kong Erik 7. af Pommerns udsendinge. De hanseatiske rådsudsendinge beder kongens udsendinge om at følge med sig til Slesvig by for at fortsætte forhandlingerne dér, hvilket kongens udsendinge indvilger i. Derefter rider rådsudsendingene sammen med kongens udsendinge og rådsudsendinge fra Lübeck til Slesvig by. I Slesvig enes parterne om, at kong Erik skal overdrage Slesvig by og de herreder, som ligger dertil, til rådsudsendingene, og at hertug Heinrich skal overdrage slottet Tønder og de herreder, som ligger dertil, til rådsudsendingene. Desuden beder rådsudsendingene kongen om at overdrage tre eller fire herreder til Gottorp slot i fredsperioden. Hr. Erik Krummedige tilslutter sig dette, men kong Erik nægter, idet ingen fra kongens herreder skal være til tjeneste for kongens fjender. Derefter beder rådsudsendingene kongen, om de må få fuldmagt til at overdrage tre eller fire herreder til slottet Gottorp i fredsperioden, men kongen afslår også dette. Kongen vil overdrage dem Slesvig by med herrederne, men kongen ønsker ikke, at hans fjender skal blive styrket af overdragelsen. Derefter rider kong Erik til Flensborg, og idet rådsudsendingene ønsker at fortsætte forhandlingerne, er de nødsaget til at følge med ham til Flensborg. I Flensborg drøfter rådsudsendingene og kong Erik igen herrederne. Rådsudsendingene ønsker, at kong Erik overdrager tre eller fire herreder til Gottorp i fredsperiodern, fordi hertugen ellers ikke vil kunne holde slottet, og for at der ikke skal ske noget fredsbrud. Kong Erik afslår igen dette, idet kongen ikke ønsker, at herrederne skal bebyrdes med pligter og tjenester over for hertugen. I stedet foreslår kongen, at han betaler 500 lybske mark til hertug Heinrich - den ene halvdel til jul og den anden halvdel til sankthans. Hr. Erik Krummedige beder nu hertug Heinrich og enkehertuginden om at komme til Flensborg, og da hertugen og enkehertuginden er ankommet, enes parterne om, at kongen skal betale hertugen 500 mark i stedet for at overdrage ham de pågældende herreder. Derefter overdrager kong Erik Slesvig by med de dertil liggende herreder til rådsudsendingene, og hertug Heinrich overdrager Tønder slot med de dertil liggende herreder til rådsudsendingene.
1417. 12. november		Forliget mellem hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den ene side og kong Erik 7. af Pommern på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418.
1417. 12. november		Udkast til forliget mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418 og om et retsmøde den 24. juni i Slesvig eller Gottorp.
1417. [12. november]		Udkast til forliget mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418.
1417. 14. november		Forliget mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418.
1417. 14. november		Ridderne Jens (Bondesen) Due, Aksel Pedersen (Thott), Erik (Segebodsen) Krummedige, Erik Nielsen (Gyldenstjerne), Benedict (Volfsen) Pogwisch, Ivan (Hartvigsen) Bryske, Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), Ejler (Nielsen) Rønnow, Morten Jensen (Gyrstinge) samt væbneren Ficke v. Vitzen garanterer på kong Erik 7. af Pommerns vegne over for Heinrich 4., hertug af Slesvig, og dennes brødre samt Heinrich 3., greve af Holsten, at kong Erik vil holde den fred, som er blevet aftalt imellem ham og de holstenske grever. Såfremt der herefter sker et brud på freden, forpligter kong Erik sig til at dømme herover efter fredsret samt yde erstatning uden nogen form for forhaling af sagen. Såfremt dette ikke sker, forpligter nærværende brevs udstedere sig til at ride til Lübeck for dér at holde et retmæssigt indlager, indtil sagen om fredsbruddet er bilagt. Endvidere har kong Erik forpligtet sig til at udstede et beseglet brev med fredsaftalens præcise ordlyd inden for fire uger. Såfremt dette ikke sker, forpligter nærværende brevs udstedere sig ligeledes til at ride til Lübeck for dér at holde et retmæssigt indlager, indtil det pågældende brev er udfærdiget. Såfremt der ikke sker fredsbrud, og såfremt kong Erik udfærdiger et brev med fredsaftalens præcise ordlyd inden for fire uger, skal nærværende brevs udstedere være fuldstændig fritaget fra at gå i retmæssigt indlager i Lübeck.
1417. 21. november	Konstanz	Pave Martin 5. bevilger to supplikker. Den ene af Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikater og præbender i hhv. Skt. Johannes i Haug ved Würzburg og Skt. Gumbertus i Ansbach, begge i Würzburg stift. Den anden af Mikkel Henriksen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikater og præbender i Skt. Severus i Erfurt og i Helligkors i Nordhausen, begge i Mainz stift.
1417. 21. november	Konstanz	Pave Martin 5. pålægger kantoren i Roskilde at overdrage kanonikat og præbende i Skt. Severus i Erfurt i Mainz stift til Mikkel Henriksen, klerk fra Roskilde stift.
1417. 21. november	Konstanz	Pave Martin 5. pålægger officialen i Ratzeburg at overdrage to evige vikariater i Güstrow i Cammin stift, det ene i Skt. Cecilies kirke og det andet i sognekirken, til Johannes Coband, klerk fra Bremen stift, selvom de uretmæssigt besiddes af Nicolaus Bouwenstorp, der hævder at være præst fra Odense stift.
1417. 23. november		Dekan Jens Klementsen og kollegiatkapitlet i København mageskifter med biskop Jens Andersen Lodehat af Roskilde, således at biskoppen får gården Mølletorp ved Lyngby kirke samt Nymølle af kapitlet, der til gengæld får to gårde i Brøndbyøster.
1417. 23. november		Kong Erik 7. af Pommern lover at holde hertug Johann af Mecklenburg, der er gået i borgen for ham for en fred og en rettergang med holstenerne, skadesløs for dette løfte.
1417. 23. og 26. november	Konstanz	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Tronetus de Bergniss, indehaver af præceptoriet i augustinerklostret i Tempzin i Schwerin stift, om ny provision på det samme embede i det tilfælde, at den sag, som han fører derom med Wilhelmus Chacepolli, præceptor i Mårkær kloster, ikke falder ud til fordel for nogen af dem.
1417. 24. november	Slesvig	De hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, skriver til de herreder, som hører til Slesvig, og som har hyldet kong Erik. Herrederne er blevet overdraget til rådsudsendingene, som nu overdrager dem videre til Erik Krummedige og Fikke van Vitzen.
1417. 27. november	Brusk herredsting	Tingsvidne af Brusk herredsting om væbneren Herman Ivarsen Pennows skødning af fire gårde i Erritsø sogn og en i Ullerup sogn, som i forvejen var pantsat til Ribe domkapitel, til kantor Jakob Ivarsen på kapitlets vegne mod årtider for sig og sin hustru Lucie.
1417. 27. november	Lübeck	Hertug Erich 5. af Sachsen-Lauenburg lover at holde den fred, som kong Erik 7. af Pommern og hertug Heinrich af Slesvig har indgået, og som også hertug Erich er omfattet af. Skulle det ske, at hertug Erich eller hertugens mænd forårsager et fredsbrud, har hertugen og 10 af hans mænd forpligtet sig til at ride til Lübeck, hvor de vil forblive, indtil kong Erik er blevet holdt skadesløs og freden genoprettet. Skulle det ske, at freden bliver brudt inden for en periode fra brevets udstedelsestidspunkt og frem til førstkommende mikkelsdag, og kong Erik bekendtgør dette over for hertugens høvedsmand eller en anden på slottet Ratzeburg, så har hertug Erich og de førnævnte 10 af hans mænd forpligtet sig til inden for 8 dage fra bekendtgørelsen af fredsbruddet at ride til Lübeck, hvor de vil forblive, indtil kong Erik er blevet holdt skadesløs og freden genoprettet.
1417. 30. november		Rådet i Lübeck skriver til de livlandske stæder. I brevet meddeles det, at der ved de vendiske stæders mægling er indgået en våbenstilstand mellem kong Erik 7. af Danmark og hertug Heinrich af Slesvig. Endvidere er det blevet aftalt, at der skal holdes et voldgiftsmøde i Slesvig by til sankthans det følgende år. I den forbindelse har kong Erik overdraget Slesvig by til hansestæderne, og hertug Heinrich har overdraget slottet Tønder til hansestæderne, for at hansestæderne kan have disse områder i deres varetægt indtil voldgiftsmødet. Endelig meddeles det, at fetaljebrødrene er draget til Friesland, hvor de har taget et stort skib med sild.
1417. 1. december	Sjællands landsting	Sjællands landsting vidimerer Lave Nielsen Urnes brev af 1392. 2. februar.
1417. 5. december	Konstanz	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Coband, klerk fra Bremen stift, om ny provision på to evige vikariater i Güstrow i Cammin stift, det ene i Skt. Cecilies kirke, det andet i sognekirken, om hvilke han har ført proces ved kurien med Nicolaus Bowerstorp, præst fra Odense stift.
1417. 5. december	Konstanz	Pave Martin 5. udsteder pas, gyldigt i et halvt år, for magister Nicolaus de Leis Pas, klerk fra Rom og skriver ved pønitentiariet, som apostolisk nuntius på en rejse til Tyskland, Danmark, Sverige og Norge og anbefaler ham til alle gejstlige og verdslige myndigheder.
1417. 7. december	Konstanz	Pave Martin 5. udnævner Joachim Moltzan, kannik i Schwerin, til pavelig nuntius og generalkollektor i Bremen og Riga kirkeprovinser og Cammin, Verden og Slesvig stæder og stifter; inden han kan begynde at udøve embedet, skal han aflægge troskabsed for Franciscus (Conzieu), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, eller dennes stedfortræder.
1417. 7. december	nil	Litteras tomi II, no. 1230 nunc repperimus (Fiat. O.)
1417. 11. december	Satserup	Vidne om Lund domkirkes lavhævd på to gårde i Satserup, Frosta herred.
1417. 11. december	Konstanz	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Stolle, klerk fra Bremen stift, om at få provision på sognekirken i Sønder Stabel i Slesvig stift, ledig efter den tidligere indehaver Johannes' død.
1417. 15. december	Sjællands landsting	Sjællands landsting vidimerer Erik Menveds brev af 1295. 3. marts.
1417. 15. december	Sjællands landsting	Sjællands landsting vidimerer kong Olufs brev af 1383. 22. januar.
1417. 20. december	Århus	Henneke Gjordsen, væbner, bekendtgør på vegne af kong Erik at have modtaget 100 lybske mark af Århusborgernes skat, som de dette år skulle betale ved skt. Mortens dag.
1417. 20. december		Magistraten i Malmø giver borgeren Peder Exing skøde på en gård i Vestergade.
1417. 21. december		Bosse Paris, væbner i Helsinge, erkender at have solgt sit gods i Udlejre til Bent Esbernsen, abbed i Æbelholt kloster, og at have modtaget fuld betaling herfor, 60 mark sølv, og han forpligter sig selv og sine arvinger til at godtgøre abbeden eller hans efterfølgere med tilsvarende gods, hvis godset i Udlejre bliver ham lovligt afvundet.
1417. 31. december	Kalundborg	Tolv rigsråder, med roskildebiskoppen i spidsen, samt landsdommeren af Sjælland og høvedsmanden på Kalundborg dømmer borgerne i Næstved, der ulovligt havde øvet selvtægt ved at dræbe en broder fra Skemminge (Maribo) kloster og to af klostrets vornede i forbindelse med en strid om fiskerettigheder.
1417.		Notits om Fobis, borgmester i Slagelse.
1417	[Odense]	Otto Tinhuus, kaldet Skinkel, Henrik Nielsen i Kile, Henrik Nielsen (Quitzow) i Sandager, væbnere, skænker gaver til Gudbjerg kirke. Gaverne blev bevidnet af Herman Rynkeby, provst i Odense, og Robert og Jens Klementsen, rådmænd sammesteds.
1417.		Klaus Venstermand overdrager sammen med sin hustru (Ingeborg) og dennes søster Ordrup med tilliggende til hr. Anders Jakobsen (Lunge).
1417.		Fru Edle (Jakobsdatter (Basse)) skøder hr. Sten (Tygesen) Basse Uglerup med alt tilliggende.
1417	Voer herredsting	Et tingsvidne om, at Jon Gundesen har solgt Mikkel Olufsen sin gård og sit enemærke i Hoved (nu Hovedgård).
1417		Biskop Lave Glob af Viborg skænker Vestervig kloster en gård i Refs.
1417		En lavhævd på gods i Vang sogn.
1417		Tingsvidne på jord i Fovsing.
1417		Tingsvidne om hr. Ebbe Villadsens overdragelse af Bjergegård i Funder til Vestervig kloster.
1417		Adkomstbrev på en gård i Flensborg.
1417		Oluf Hemmingsen skøder Skemminge kloster (nu: Maribo kloster) gods i Agerup i Våbensted sogn og i Reersø i Sakskøbing landsogn.
1417		Fru Grete Sparres testamenterer Skemminge kloster (nu: Maribo kloster) gods i Sædinge, Rørbæk og Nakkebølle for sit gravsted.
1417		Jens (Olufsen) Lunge skøder en gård i Grimmelstrup (nu: Sønder Grimmelstrup) til Skemminge kloster (nu: Maribo kloster).
1417		Hr. Anders Jakobsen Lunge af Egede mageskifter en gård i Tornemark til biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde for gods i Nybølle.
1417		Biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde mageskifter til dekanen ved Københavns kapitel gods i Kollekolle for gods i Hvidovre.
1417.		Hr. Anders (Jakobsen) Lunge, ridder, overdrager en gård i Førslev med en årlig afgift på to pund korn til Peder (Larsen) Rårise.
1417.		Jens Villadsens hustru og sønner lejer af Antvorskov kloster for deres livstid en gård i Valbyvester (senere: Store Valby, nu forsvundet landsby), der kaldes Tryggevælde.
1417.		Lars Henriksen Båd (af Langeland) overdrager Niels Jakobsen (Algudsen) en søsterlod i Rågelund, som han fik efter sin hustru, og erklærer, at der hermed er skiftet imellem dem.
1417.		Bo Ebbesen, borgmester i Skælskør, lejer for sin og sin hustrus levetid en bod af Antvorskov kloster mod en årlig leje på to grot.
1417.		Jakob Abrahamsen og hans hustru skænker alt deres løsøre og faste ejendom til Antvorskov kloster.
1417.		Forstanderen i Slagelse Helligåndshus udlejer alt husets gods i Slagstrup til Fobis, borgmester i Slagelse, mod en årlig lejeafgift på fire daler.
1417		Konrad Reberg af Tårup skøder gods i Egelev til Næstved Skt. Peder kloster.
1417		Sjællands landsting vidimerer tre breve af Jens Rud til Næstved Skt. Peder kloster: et gavebrev af 1411, et skødebrev af 1414 og et gavebrev af 1399.
1417		Mageskifte imellem Konrad Reberg i Tårup og Næstved Skt. Peder kloster.
1417		Anders Jakobsen Lunge og Næstved Skt. Peder kloster mageskifter gods.
1417		Anders Jakobsen Lunge skøder gods til Næstved Skt. Peder kloster.
1417		Anders Jakobsen Lunge udsteder kvittering til Næstved Skt. Peder kloster.
1417		Ingemar trækker anklager tilbage over for Næstved Skt. Peder kloster i anledning af gods i Holløse.
1417	[Næstved]	Peder Poulsen sælger gods i Næstved til Jens Nielsen.
1417	[Næstved]	Henning Pedersen skylder Oluf Ingemandsen tre mark sølv for et pant i Næstved.
[o. 1417].		Thomas Ludvigsens og ribeborgmesteren Gødeke Bakes breve om en toft, der ligger til en gård i Ribe, som hr. Niels Jensen, kaldet Kallesen, skænkede til Ribe kapitel.
1417		Lave Olsens skødebrev.
1417.		Hans Svanehals lejer en bod i Skælskør af Antvorskov kloster mod en årlig leje på to grot.
[o. 1417?].		Elene Pallesdatter (Taa), enke efter Jakob Jensen (Godov), skænker Antvorskov kloster en gård i Lyngby i Flakkebjerg (nu: Vester Flakkebjerg) herred.
1417 [e. 7. februar].		To præster erklærer, at Elene (Pallesdatter (Taa)) i sit testamente har skænket Antvorskov kloster en gård.
[f. 1410. 18. august og f. 1417. 27. november].		Fire breve om det gods i Erritsø, som Herman Ivarsen Pennow på Brusk herredsting skødede til Ribe kapitel 1417. 27. november.