© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec
Aldusdane punte hir na volgende sint vorramet vorttosettende von den sendeboden der hensestede vor dem heren koning van Dennemarken.
1. Int erste van der zeedrifte in desser wiis: weret, dat en schip gruntroringhe dede in den dren riken ofte in anderen sinen landen, dat schip und gud schulle vrig wesen und unvorboret, und dar schal he noch sine undersaten, noch nement anders ansprake to hebben, wan de schipheren und de coplude, den dat schip und gud tohoret.
2. Item oft jenich schip brokhaftich worde, so mogen de schipheren und coplude mit erem volke ere gud bergen to erem schonesten und besten, dat se konnen und mogen, und schepen dat in en ander schip edder schepe, unde voren dat to lande ofte to watere, wor en dat ghenoget, sunder wedderrede. Und weret sake, dat se dar hulpe to behoveden, so mogen se lude dar to huren, de en helpen umme bescheden lon.
3. Item van zeedriffte: van older wonheit und privilegien scholde men geven redelik arbeideslon. Dar up dunket den steden redelik wesen, wat an den strand bii des heren koninges ofte siner undersaten lande kumpt, wes dar van de schiphere mit sinem volke ofte gehureden luden nicht bergen kan, dar van schal men <geven>, alse hir na screven steit.
A. Int erste van allerleie wande, dat men berget, schal men geven dat 12. laken.
B. Item van zepe und allen andern unberevenen tunnen ofte <vaten van elker> tunnen en quarter van ener nobelen und van enem vate 1/2 nobelen.
C. Item van elker pipen olies ofte pipen wins, <twe> pipen vor en vat gerekent, van der pipe schal men geven 1 nobelen, van enem groten vate 2 nobelen.
D. Item van allen berevenen vaten, de van westen komen, dat is to vorstande 2 Traventunnen vor en vat gherekent, schal men geven van elken vate 2 nobelen, dat is van ener berevenen tunnen 1 nobelen.
E. Item van gude, dat van ostwart kumpt, schal men geven int erste van enem berevenen vate 4 nobelen, dat is van elker tunnen 2 nobelen.
F. Item van enem stro wasses 1 nobelen.
G. Item van zelessmolte, botteren und talch van elker tunnen en quarter van ener nobelen.
H. Item van koppere, ysern, stal, tyn und blig schal men geven dat seste del.
I. Item van allerleie holte, pik, ther, asschen, hering, beer und meel schal men ok geven des geliikes dat 6. del.
J. Item van ener rullen ofte pak lenwandes schal men geven dat 12. del.
K. Item van solte und allerleie korn, flas und schymmesen scal men ok geven dat seste del.
L. Item van enes copmans kisten ene halve nobelen.
M. Van allem andern gude, <dat> hir vor nicht benomet is, scal men geven na antale na anderem gude, dat tovorn gescreven is.
4. Vortmer wan dit vorscreven bergelon vornoget is, so mogen de schipheren unde coplude, de mit dem gude gekomen sin, dat gud fry voren to lande ofte to watere, wor em dat genoget und <nutte> dunken schal.
5. Vortmer wat gud in der openbaren zee gevisschet ofte geberget worde, dar van schal men geven dubbelt bergelon.
6. Und wat gud geberget wert ofte to lande kumpt, dar nemant by en is, dem dat bevalen is to vorwarende, dat schal de voget ofte de amptman des heren dar by negest beseten entfangen, und dar van dat bergelon, alse vor screven is, betalen. Unde he scal dat gud truweliken vorwaren to des copmans beste. Unde wan de copman ofte de coplude van dem gude breve bringen van jeniger stad ofte van den olderluden des copmans van der Dutschen hense, dem <scal de> vorscreven voged ofte amtman dat vorscreven gud sunder vortoch antwerden. Unde des scal men dem vogede ofte amptmanne dat bergelon, dat he vor dat gud heft uthegeven, weddergeven; und dar to, dat he dat gud vorwaret heft, schal men eme geven vor sine vorwaringhe des gudes alse vele, alse men van dem sulven gude, dat an dem strande gheberget were, van dem bergelon geven scholde, alse vor screven is. Und weret, dat bynnen enem jare und sos weken nement queme, de dat gud esschede, so mach dat bergede gud bii der herscop bliven.
Det er planlagt, at hansestædernes sendebude skal fremlægge disse herpå følgende punkter for hr. kongen af Danmark.
1. For det første med hensyn til det drivende vraggods på denne måde: hvis det skulle ske, at et skib skulle grundstøde i de tre riger eller i kongens andre lande, da skal skibet og godset være frit og ikke beslaglægges, og derpå skal hverken kongen eller hans undersåtter eller nogen anden, foruden kaptajnerne og købmændene, hvem skibet og godset tilhører, have krav på det.
2. Ligeledes hvis et eller andet skib skulle gå i stykker, så må kaptajnerne og købmændene med deres folk bjerge deres gods så godt, som de nu kan, og indskibe det på et andet skib eller andre skibe, og føre det til lands eller til vands, som det nu behager dem, uden modsigelse. Og skulle det ske, at de behøvede hjælp dertil, så må de hyre folk til det, som hjælper dem formedelst en fastsat løn.
3. Ligeledes med hensyn til drivende vraggods: på grund af gammel sædvane og privilegier skulle man give tilstrækkelig arbejdsløn. I den forbindelse forekommer det stæderne at være rimeligt, at man af det, som driver op på stranden i hr. kongens eller hans undersåtters lande, og som kaptajnen med sit mandskab eller hyrede folk ikke kan bjerge, skal give, sådan som det står skrevet herefter:
A. For det første af alle former for klæde, som man bjerger, skal man give det 12. klæde.
B. Ligeledes af sæbe og alle andre ubundne tønder eller fade: af enhver tønde en fjerdedel af en nobel og af et fad en halv nobel.
C. Ligeledes af enhver pibe olie eller vin, to piber regnet for et fad, af piben skal man give 1 nobel, af et stort fad 2 nobler.
D. Ligeledes af alle bundne fade, som kommer fra vest, det vil sige 2 lybske tønder regnet for et fad, skal man af ethvert fad give 2 nobler, det er af en bunden tønde 1 nobel.
E. Ligeledes af gods, som kommer fra øst, skal man først give 4 nobler af et bundet fad, det er 2 nobler af enhver tønde.
F. Ligeledes af et mål voks 1 nobel.
G. Ligeledes af afsmeltet sæltran, smør og talg af enhver tønde en fjerdel af en nobel.
H. Ligeledes af kobber, jern, stål, tin og bly skal man give en sjettedel.
I. Ligeledes af alle slags træsorter, beg, tjære, aske, sild, øl og mel skal man også give en sjettedel.
J. Ligeledes af en rulle eller pakke klæde skal man give en tolvtedel.
K. Ligeledes af salt eller alle hånde kornsorter, hør og pakker med tørrede huder skal man også give en sjettedel.
L. Ligeledes af en købmands kiste en halv nobel.
M. Af alt andet gods, som ikke er nævnt hidtil, skal man give efter antal ifølge det andet gods, som er blevet nævnt tidligere.
4. Ydermere når den førskrevne bjergeløn er fyldestgjort, så må kaptajnerne og købmændene, som er kommet med deres gods, føre godset frit til lands eller til vands, hvorhen det måtte være dem behageligt og fordelagtigt.
5. Ydermere af det gods, som fiskes op eller bjerges på åben sø, skal man give dobbelt bjergeløn.
6. Og det gods, som bjerges eller driver i land, hvor der ikke er nogen, hvem det er befalet at opbevare dette gods, skal fogeden eller herrens embedsmand straks have i besiddelse og betale bjergeløn deraf, som det står skrevet tidligere. Og han skal opbevare det trofast til købmandens bedste. Og når købmanden eller købmændene bringer breve om godset fra en bestemt by eller fra Hansekøbmandens oldermænd, så skal den førskrevne foged eller embedsmand overdrage det førskrevne gods til ham uden tøven. Og desuden skal man give fogeden eller embedsmanden bjergelønnen tilbage, som han betalt for godset; og fordi han har opbevaret godset, skal man give ham så meget for opbevaringen, som man ville skulle give i bjergeløn for det samme gods, ifald det var blevet bjerget på stranden, som det står skrevet tidligere. Og skulle det ske, at der ikke skulle komme nogen, som kunne kræve godset, inden for et år og seks uger, så må det bjergede gods blive hos herskabet.