© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserecesse
In Godes namen, amen.
Wy borghermestere unde radmanne der stede Lubeke, Rostok etc. bekennen unde betughen openbare in dessen breve vor allesweme, dat wy, Gode to love unde deme hilgen Romesschen rike to eren, unde dat en islik der vorscreven stede eren heren do, wes se eme van rechtes unde van ere wegen plichtich syn, alle de wyle he se by gnaden und rechte let, mid wolbedachten mode, rechter wetenheyt unde guden rade, umme unser stede unde des ghemenen copmans beste willen, uns vruntliken hebben ghesatet unde saten mit crafft desses breves to den irluchteghen fursten unde grotmechtigen heren, hern Erike, der rike Dennemarken etc., also dat wy den vorscreven heren koninge, synen nakomelinghen unde riken byhelplik wesen teghen allesweme, in ghuden truwen, wo id teghen de hense unde jeghen des copmans rechticheit nicht en sy, de in der hense synd, dar wy rechtes moghen over mechtich wesen, van nu an etc., in sulker wise, alse hir na screven steit:
1. Were dat jement den vorscreven koning Erik, syne nakomelinge edder rike vorunrechtede, dar syne gnade, sine nakomelinghe edder rike mede to unwillen unde to vorderve quemen, unde de sulve koning Erik, sine nakomelinge unde rike uns dat witlik dede unde to syner unde syner nakomelinge unde rike helpe esschede, so scholde wy unde willen sine gnade, syne nakomelinge <unde rike> truweliken vorscriven unde to rechte vorbeden binnen ver weken na der tiit, dat he, sine nakomelinghe edder rike uns dat witlik don.
2. Weret ok, dat de jennen, dar wy ene, sine nakomelinghe unde rike alse teghen vorscreven unde to rechte vorboden, nenes unghemakes unde veyde vordreghen unde nen recht van sinen gnaden, sinen nakomelinghen edder riken, des wy mechtich mochten wesen, nemen eder don wolden, schole wy unde willen den vorscreven koninge Erike, synen nakomelinghen eder riken dusent werhaftighe <senden> to helpe to siner gnaden, siner nakomelinge eder rike kryghe, wanner he uns dat 6 weken tovoren untbut to Rostoke, na der vorbedinge. Unde de scholle wy bekostighen enen mant na der tiit, dat se by sine gnade efte by de sine, sine nakomelinge eder rike komen uppe stede, dar he uns, syne nakomelinge eder rike enbeden. Wil ok de here koning, sine nakomelinge eder rike se denne lengher hebben, so schal he se vort bykostighen. Were ok, dat de here koning eder sine nakomelinge unde rike neyn were behovede, den alse vor screven is, dat schal stan to sinen gnaden, wan he de esschet.
3. Were ok, dat de here koning eder sine nakomelinge unde rike to unwillen queme mit etliker desser vorscreven stede heren unde dar de stad unde de stede, de in der sate sind, rechtes nicht mogen mechtich wesen, so schal des heren stat teghen den heren koning eder syne nakomelinge und rike nicht don.
4. Were ok, dat dem egenanten koning Erike etc. denne duchte, dat em mer helpe not unde behuff were unde sin krych eder <siner> nakomelinge unde rike nicht dar mede wedderstan moghe, so mach de vorscreven here koning eder sine nakomelinge unde rike uns ene dach untbeden ses weken tovoren to Rosteke, unde hebben dar 6 van sines, siner nakomelinghe unde rikes rades weghen to der tyd, dar wille wy denne unde schullen 6 jeghen hebben ute den erghenomeden steden mit vuller macht, mit den sulven dar denne overens to werdende, wes wy eme, sinen nakomelingen unde riken vorder to helpe werden schullen na der leghenheit, alse id denne ghewand is, unde wes de sulven denne dar also overens werden, dat schulle wy vorscreven stede also holden in ghuden truwen.
5. Were ok, dat wy den vorscreven koning Erike efte syne nakomelinge unde rike bynnen desser sate wor to esschen, dar sin gnade to veyden eder to unwillen umme queme, so schulle wy noch en willen uns van en daghen eder sonen, he en hebbe enen vullenkomen ende unde sone.
6. Were ok, dat desse vorbenomede koning Erik efte syne nakomelinge unde rike uns volghede to unsem kryge unde helpe, dar wy mit em vromen nemen an vanghenen, an reysegher have unde an anderen gude, dat schal men delen na mantale der weraftighen, de dar mede sin.
7. Were ok, dat dar slote, stede eder lant ghewunnen worden, de schullen by uns bliven.
8. Were ok, dat Gott affkere, dat wy schaden nemen van den vyenden, den schaden schal malk sulven dreghen, we den nempt.
Alle desse vorscreven stucke unde artikele love wy vorbenomeden stede <vor uns> unde vor unse nakomelinge dem ergenanten koning Erike, synen nakomelingen unde ryken, rad unde mannen, in guden truwen stede unde vast to holdende sunder arghelist und helperede etc..
In geliker wise ludet des heren koninges breff, den he den steden wedder gheven schal, jodoch vor sik, sine nakomelinge unde riike mede to beseghelende; unde de st{ee}de, dar de stede senden scholen de ere, alse de 6 personen, schal wesen van siner weghen to Copenhagen. Anders is dat ene forme, mutatis mutandis.
I Guds navn, amen.
Vi borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck, Rostock etc. erkender og bevidner åbenlyst i dette brev for alle, at vi, Gud til pris og det hellige romerske rige til ære, og at enhver af de førskrevne stæder gør for deres herre, hvad de er ham pligtige af ret og ære, så længe han leder dem ved nåde og ret; med velberåd hu, ret vidende og med godt råd, for vore stæder og købmandens bedstes skyld, venskabeligt har vi forenet os og i kraft af dette brev forener vi os med den højvelbårne fyrste og stormægtige herre, hr. Erik, konge af rigerne Danmark etc., således at vi skal og vil forsamle os og være ham, hans efterkommere og riger behjælpelige mod alle og enhver, i god tro, hvor det ikke er imod hansaen eller imod dén købmands rettighed, som er i hansaen, og hvem vi kan være mægtige til ret, fra nu af etc., på sådan måde, sådan som står skrevet herefter:
1. Skulle det ske, at nogen forurettede den førskrevne kong Erik, hans efterkommere eller riger, hvorved hans nåde, hans efterkommere eller riger kom til skade og fortræd, og den selvsamme kong Erik, hans efterkommere og riger lod os det vide og krævede hjælp til sig selv og sine efterkommere og riger, så skal og vil vi skrive til ham, hans efterkommere og riger og tilbyde os til ret inden for fire uger fra den tid, hvor han, hans efterkommere eller riger har ladet os det vide.
2. Skulle det også ske, at kongens, hans efterkommeres og rigers modstandere, hvem vi har tilskrevet og indkaldt til rettergang, ikke ville forsone nogen form for besvær og fejde og ikke ville gøre eller tage hans nådes, hans efterkommeres eller rigers ret, hvortil vi kunne være mægtige, skal og vil vi sende den førskrevne kong Erik, hans efterkommere eller riger tusind våbenføre mænd til hjælp for hans nåde, hans efterkommere eller riger i krigen, når han har bedt os om det seks uger forinden i Rostock, efter stævningen. Og dem skal vi bekoste i en måned efter den tid, hvor de er kommet til det sted hos hans nåde eller hans folk, hans efterkommere eller riger, hvorhen han, hans efterkommere eller riger byder os det. Vil hr. kongen, hans efterkommere eller riger også have disse længere, da skal han bekoste dem herefter. Skulle det også ske, at hr. kongen eller hans efterkommere og riger ikke behøvede noget forsvar, som det er skrevet tidligere, da skal det være op til hans nåde, hvornår han vil kræve dem.
3. Skulle det også ske, at hr. kongen eller hans efterkommere og riger kom i strid med nogle af disse førskrevne stæders herrer, og at den stad og de stæder, som er i forbundet, således ikke kan være mægtige til ret, da skal herrens stad ikke gøre noget mod hr. kongen eller hans efterkommere eller hans riger.
4. Skulle det også ske, at den førnævnte kong Erik etc. så syntes, at han behøvede mere hjælp og ikke kunne gøre modstand i sin, sine efterkommeres eller rigers krig, så kan den førskrevne hr. konge eller hans efterkommere og riger meddele os en mødedag seks uger i forvejen i Rostock og der have seks mænd på vegne af sit, sine efterkommere og rigers råd til den tid, og heroverfor vil og skal vi så have seks mænd fra de førnævnte stæder med fuldmagt til dér så at blive enige med de samme om, hvorledes vi fremover kan være ham, hans efterkommere og riger til hjælp efter omstændighederne, sådan som det sig så hør og bør. Og hvad de samme så bliver enige om, skal vi førnævnte stæder således holde i god tro.
5. Skulle det også ske, at vi krævede den førskrevne kong Erik eller hans efterkommere og riger, som er i dette forbund, et eller andet sted hen, og at hans nåde derfor skulle komme til fjendskab eller strid, da hverken skal eller vil vi mødes eller forliges med vore fjender, medmindre han får en fuldkommen afslutning og forsoning.
6. Skulle det også ske, at den førnævnte kong Erik eller hans efterkommere og riger følger os til vores krig og hjælper os, og at vi sammen med ham får udbytte af fanger, krigsmateriel og andet gods, da skal man dele det efter antallet af våbenføre mænd, som er med i krigen.
7. Skulle det også ske, at der vindes slotte, stæder eller lande, da skal de blive hos os.
8. Skulle det også ske, hvad Gud forbyde, at vi påføres skader af fjenderne, da skal han, som får skaderne, selv afholde omkostningerne for dem.
Alle disse førskrevne stykker og artikler lover vi, de førnævnte stæder, for os selv og vore efterkommere den førnævnte kong Erik, hans efterkommere og riger, råd og mænd, i god tro fast at holde uden svig og bedrag etc..
På samme måde lyder hr. kongens genbrev til stæderne, dog skal det besegles af ham selv, hans efterkommere og riger; og stedet, hvorhen stæderne skal sende deres folk, nemlig de seks personer, skal for hans vedkommende være i København. Ellers er det den samme form, når der er taget højde for de nødvendige ændringer.