Heinrich, af Guds nåde hertug af Slesvig, greve af Holsten og Stormarn.

Vores venlige gunst og alt, hvad vi formår af godt, forudskikket.

Hæderværdige kære venner.

I skal vide, at vi har erfaret, at den ædle, højbårne fyrste og herre, Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge, har klaget til jer, hansestæder, og til andre herrer og venner og nogle af hansestæderne over os, nemlig at vi skal have undladt at opfylde vore forpligtigelser med hensyn til ære og ret over for ham, samt at vi ikke vil gøre ham ære og ret eller modtage ære og ret fra ham, sådan som begge parters herrer og venner og nogle af hansestæderne siger, hvilket vi hver især er forpligtet til over for hinanden med hensyn til ret og ære. Dette gør vi imidlertid ikke, for vore herrer og venner og mange af hansestæderne skal alle vegne være os mægtige til ret, både til at modtage og til at gøre, hvilket vi også tidligere har meddelt jer.

Derfor beder vi jer venligt og med al flid om, at I på vore vegne vil bede den førnævnte kong Erik om at tage os i nåde og lade os blive ved vor faders arv.

Skulle det ske, at han ikke ville gøre det, så beder vi jer om, at I på vore vegne vil tilbyde jer til ret over for vore herrer og venner, sådan som det er skrevet tidligere, samt at I vil hjælpe med, at vi får en retfærdig afgørelse.

For dette skal vi alle vegne gøre venskabelig gengæld mod jer etc.

Skrevet om torsdagen efter Kristi Himmelfartsdag.