© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Falck l. l., konfereret med A.
Dit sind de deghedinghe de ghedeghedinghed sind twisschen deme jrluchtiggesten vorsten vnde heren hern Erike der rijke / Dennemarken Sweden Norweghen der Wende vnde der Gothen koninghe sinen nakomelinghen der rijke jnwoneren / landen / luden vnde alle der de mid em to der veide komen ziin vnde an desme krighe begrepen ziin vppe de ene siden vnde twisschen den hochghebornen vorsten vnde heren hern Hinrike hertoghen to Sleswik etcetera sinen brøderen / vnde heren Hinrike vorsten to Stormeren greue to Holsten vnde to Schowenborch vnde eren eruen vnde allen jnwoneren erer lande / vnde alle der de mid en to der veide ghekomen ziin vnde an desme krighe begrepen ziin vppe de anderen siden ♦
Also dat id schal en vrede wesen twisschen dessen vorbenomeden heren eren landen vnde luden vorscreuen van nu an wente tho sunte Michels daghe negest volghende / vnde erer een schal deme anderen rechtes pleghen alze desse vorbenomeden heren an beiden siden vmme dat hertichdom to Sleswijk vnde worumme vnde vmme wes erer een deme anderen to tosegghende heft an beiden siden nu to sunte Johannis baptisten daghe to middensomere negest volghende / ♦
Vnde desse ergenante here koningh vnde de Holsten heren vorbenomed schølen eres rechtes
bliuen en
Vnde desse vorbenomeden heren alse de ergenante here koningh vnde de ergenanten Holsten heren de schølen desse vorbenomeden schedeslude alze heren vnde stede bringhen vnde hebben en islik de sinen alze de ergenante here koningh de sine to Sleswik vnde de ergenanten Holsten heren de eren to Gottorpe vppe den vorbenomeden dach sunte Johannis baptisten ♦
Vnde desse vorbenomeden schedeslude de / de ergenanten heren an beiden siden dar denne bringhende werden de scholen des een werden vnde macht hebben vppe welkerer stede ze ouer deme rechte sitten willen doch zo schal de stede jo wesen to Sleswik edder to Gottorpe edder dar en twisschen / ♦
Were ok dat desse schedeslude des rechtes nicht eendreghen kunden so scholen ze doch jo in jewedder siden rechtes een werden vnde van sik zegghen vnde beschreuen gheuen des en recht dunked na ansprake vnde na antworde vnde na erer beider bewisinghe vmme dat hertochdom to Sleszwijk / vnde vmme wes en vorebracht is so scholen de ergenanten heren alze de ergenante koningh vnde de ergenanten Holsten heren des bliuen / alze vor øuerlude bi hertich Bernde van Brunswijk vnde bi hertoghen Bugslaue van Pomeren also dat mid welk erer desser ergenanten heren alze des ergenanten heren koninghes vnde der Holsten heren schedesluden desse vorbenomeden ouerlude endrachtliken mede tovallen de deme rechte negest ghesecht hebben dar schal dat bi bliuen vnde dat schal de ergenante here koningh vnde de ergenanten Holsten heren so holden / ♦
Were ok dat desse vorbenomeden ouerlude des ok nicht eendreghen kunden in deme rechte so scholen desse vorscreuenen schedeslude beider heren enes ouermannes eenwerden ouer de twe vorbenomeden mid welk ereme de denne tovalled de de rechtest ghesecht heft dat schal recht bliuen vnde dat scholen desse ergenanten heren alse de ergenante here koningh vnde de ergenanten Holsten heren zo holden ♦
Ok scholen desse vorbenomeden heren alze de ergenante here koningh vnde de ergenanten Holsten heren desse vorscreuenen twe ouerlude alze den hertighen van Brunswik vnde den hertoghen van Pomeren jo vppe de vorscreuene tiid vnde stede hebben vnde bringhen dar de schedeslude wesen schølen alze vorscreuen is doch zo dat en islik van dessen v{oe}rscreuenen heren den sinen bringhe alze de ergenante here koningh den hertighen van Pomeren / vnde de ergenanten Holsten heren den hertoghen van Brunswik alsoverne alse desse vorbenomeden heren de vor ouerlude koren sind to der vorbenomeden tiid leuen ♦
Were ok dat van dessen vorbenomeden heren de vor ouerlude koren syn welk vorstorue dat God vorbede edder vnmechtich were dat bewislik were bynnen desser vorscreuenen tiid so schal de here deme sines ouermannes tokord werd jo enen anderen ouerman wedder kezen hebben vnde bringhen vppe de vorscreuenen tiid vnde stede mid der suluen macht de de andere scholde ghehad hebben alze vorscreuen is ♦
Were ok dat ienich vredebrake scheghe in desser vorbenomeden tiid des vredes dat God vorbede dar mach de ghenne deme dat schud wol vmme spreken doch zo schal he dar nenen togrepe wedder vmme don men he schal dat witlik don deme heren des de syne den vredebrake ghedan hebben so schal de here dat richten van stunden an wan eme dat witlik ghedan werd na vredes rechte ouer den ghennen de den vrede brøken heft / vnde ok den schaden vorbøten sunder vortoch ♦
Were ok dat jemand teghen dessen vorscreuenen vrede dede an beiden siden deme de vrede nicht witlik geworden were / vnde de to der tiid do de vrede ghekundighed wart nicht to hus were ghewesen in desser vorbenomeden heren sløten steden / landen vnde hauenen alze in den vorbenomeden rijken vnde in deme lande to Holsten / werd desse vorbenomede vrede aldus ghebroken vnde de dat don jerghene to hus quemen in desser vorbenomeden heren lande edder hauenen ergenant so schal de here des de sine dat ghedan hebben vnde an sineme krighe begrepen sind den schaden wedderlegghen den ze ghedan hebben vnde darf dar vorder nicht ouer richten ♦
Wil ok de ergenante here koningh den hertighen van Sassen vnde de sinen an sineme vrede nicht beholden so schal he dat den vorbenomeden heren van Holsten schriuen an sineme openen bezeghelden breue to Gottorpe bynnen veer weken negest komende / deit he des nicht so blift de vorbenomede hertighe van Sassen mid den sinen an des vorscreuenen heren koninghes vrede / ♦
Ok scholen desse vorscreuenen heren alze here koningh vnde de ergenanten Holsten de schedeslude velighen vnde gheleiden dorch ere land uth vnde to hus / oft des welken behof is vnde des begherende is bet vppe de stede dar de schede wesen schal ♦
Ok mach bynnen desseme vorscreuenen vrede borgher vnde bur wol buwen malk vppe dat sine doch zo scholen de heren an beiden siden ofte borghere nene stede bevesten de nicht bevested sind ♦
Ok scholen desse vorscreuene deghedinge vnde breff nenen breuen edder deghedinghen de in vortijden twisschen dessen vorscreuenen heren alze deme ergenanten heren koninghe vnde den ergenanten Holsten heren edder eren voruaren riken vnde landen an beiden sijden ghegheuen vnde deghedinghed sind noch to hindere / edder to vorvanghe komen men de schølen alle vnde en iewelk bi sik bi erer vullen macht bliuen vnde en jewelk sines rechtes vnvorsumed van den breuen vnde deghedinghen de in vortijden ghegheuen unde scheen siin ♦
Alle desse vorscreuene stucke vnde artikele vnde een jewelik bi sik loue wi Hinrik van Godes gnaden hertighe to Sleswijk greuen to Holsten etcetera vnde wi Hinrik der suluen gnade vorste to Stormeren greue to Holsten vnde to Schowenborch vor vns vnde vnse eruen lande jnwoneren vnde de mid vns to desser veide ghekomen vnde in desme krighe mid vns begrepen sind deme ergenanten heren Erik der rike Dennemarken Sweden Norweghen etcetera koninghe vnde sinen nakomelinghen der rijke vnde jnwoneren vnde de mid em to der veide vnde in desme krighe begrepen sind / vnde mid vns vnde vor vns mid ener samenden hand vnse medeløuere de hir na schreuen stan / de hochgheborne here / her Balthasar / here to Werle vnde to Wenden vnde vnsen leuen truwen mannen alze her Otte Wiltberch / her Niclawes van Bocwolde / her Herdingh Stake / her Detlef von Aleuelde / her Niclawes Swaf her Siuerd Zestede / Ludeke van Bocwolde / Hinrik Aluerstorp / langhe Detlef van Bocwolde Marquard van Sigghen Eler Ratlouwe Otte Rantzowe Detlef Walstorp / Marquard Broctorp Hartich Krummedijk / Luder Heesten / Henneke Stake / Johan Hummersbuttel / Clawes van der Wisch / Jwen Pogwisch / Wolf von Aleuelde / Schacke von Aleuelde / Siuerd Dozenrode Henneke Dozenrode Clawes Køtelberch Gherd Køtelberch Gotzik Rantzowe Hinrik Meynerstorp Hennyngh Meynerstorp Detlef vnde Lemeke van Bocwolde heren Volberdes sønes Gotzik von Sigghen Otte Radlowe Henneke Mestorp / Hinrik Kule Borcherd Kule Detlef vnde Clawes van Quale Emeke Ratlowe / vnde mid Luder Langhelouwen knapen, stede vnde vast to holdende sunder ienigherleye hulperede edder arghelist ♦
To tuchnisse vnde merer bekantnisse hebbe wi hertich Hinrik vnde greue Hinrik vorbenomed mid vnsen vorescreuenen medelouere vnser alle jngheseghel wi mid en vnde ze mid vns mit witschop vnde wolberadene møde henghed laten vor dessen breff de gheuen vnde schreuen is na Godes bort verteinhundert jar dar na an deme søuenteinden jare des vridaghes na sunte Mertens daghe ♦
Vnde wi borgermestere vnde radmanne desser stede Plone Rendesborch Nyestad vnde to Oldeslo / louen alle artikele vnde stucke vorscreuen mid vnsen gnedighen heren vorescreuen vnde eren medeloueren erbenomed mid ener samenden hand sunder arch stede vnde vast to holdende in aller wijs alze hir vorescreuen is vnde hebben des to merer tuchnisse vnser stede jngheseghele in dessen suluen erbenomeden jaren na der bord Cristi mid witschop witliken ghehenged laten mede vor dessen ieghenwardigen bref ♦
Dette er de aftaler, som er blevet forhandlet og indgået imellem den strålende fyrste og herre, hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters konge, hans efterkommere og indbyggere i rigerne, lande og folk, og alle dem, som har fulgt ham til denne fejde, og som deltager i denne krig, på den ene side, og den højbårne fyrste og herre, hr. Heinrich, hertug af Slesvig osv., hans brødre og hr. Heinrich, fyrste til Stormarn, greve af Holsten og Schauenburg, og deres arvinger og alle indbyggere i deres lande og alle dem, som har fulgt dem til denne fejde, og som deltager i krigen, på den anden side:
Der skal være en fred imellem disse førnævnte herrer, deres førskrevne lande og folk fra nu af og indtil næstkommende mikkelsdag; og enhver af dem skal nu på næstkommende sankthansdag til midsommer pleje retten over for den anden, det vil sige disse førnævnte herrer på begge sider, angående hertugdømmet Slesvig, og angående de klager, som de hver især har over den anden part på begge sider.
Og denne førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer skal underkaste sig retten ved hver to velbårne herrer ud af de seks herrer, som de hver især har udnævnt og skriftligt givet navnet på til den anden part, og ved fire stæder fra hanseforbundet - hvem de førnævnte herrer på begge sider nu end kan få fra hanseforbundet; og enhver af de hansestæder og herrer, som disse førnævnte herrer medbringer som voldgiftsmænd, skal være dem mægtige til ret på begge sider.
Og disse førnævnte herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer, skal medbringe og have disse førnævnte voldgiftsmænd, nemlig herrer og stæder - det vil sige, at enhver har sine mænd, således at den førnævnte hr. konge har sine mænd i Slesvig, og de førnævnte holstenske herrer har deres mænd i Gottorp, på den førnævnte sankthansdag.
Og disse førnævnte voldgiftsmænd, som de førnævnte herrer på begge sider på den måde tager med derhen, de skal så blive enige om og have magt til at bestemme, på hvilket sted de vil afholde retten; dog må det kun foregå i Slesvig eller Gottorp eller et sted derimellem.
Endvidere: Skulle det ske, at disse voldgiftsmænd ikke kunne blive enige til ret, så skal de imidlertid på hver sin side blive enige til ret og udsige og give på skrift, hvad der forekommer dem at være ret efter klage, efter svar og efter begge parters beviser for hertugdømmet Slesvig og for det, som er forelagt dem. Derefter skal disse førnævnte herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer, underkaste sig retten ved to opmænd, nemlig hertug Bernd af Braunschweig og hertug Bugislav af Pommern, således at disse førnævnte opmænd tilslutter sig de af disse førnævnte herrers, nemlig hr. kongens og de holstenske herrers, voldgiftsmænd, som har talt retten nærmest; derved skal det blive, og det skal denne førnævnte hr. konge og de holstenske herrer således overholde.
Endvidere: Skulle det ske, at disse førnævnte opmænd heller ikke kunne blive enige til ret, så skal begge herrers førskrevne voldgiftsmænd blive enige om en opmand over de to førnævnte; hvad den af de to andre opmænd, som denne opmand tilslutter sig, har erklæret for ret, det skal forblive ret, og det skal disse førnævnte herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer, derfor overholde.
Endvidere: Disse førnævnte herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer, skal på det førskrevne tidspunkt have og tage disse to førnævnte opmænd, nemlig hertugen af Braunschweig og hertugen af Pommern, med derhen, hvor voldgiftsmændene skal være, sådan som det står skrevet tidligere; dog således at enhver af disse førskrevne herrer skal medbringe sine folk, det vil sige at den førnævnte hr. konge skal medbringe hertugen af Pommern, og de førnævnte holstenske herrer skal medbringe hertugen af Braunschweig, for så vidt som disse førnævnte herrer, som er valgt til opmænd, lever på det førskrevne tidspunkt.
Endvidere: Skulle det ske, at en af disse førnævnte herrer, som er valgt til opmænd, døde - må Gud forbyde det! -, eller var ude af stand til at komme inden for dette førskrevne tidspunkt, og dette var bevisligt, så skal den herre, som kommer til at mangle sin opmand, følgelig udnævne en ny opmand og have og medbringe denne på det førskrevne tidspunkt og sted med den samme magt, som den anden opmand skulle have haft, sådan som det står skrevet tidligere.
Endvidere: Skulle det ske, at der skete et eller andet fredsbrud i denne førnævnte fredstid - må Gud forbyde det! -, da må den, mod hvem dette sker, godt klage over det; dog skal han ikke udføre noget angreb til gengæld, men han skal gøre det vitterligt for den herre, hvis folk har forårsaget fredsbruddet; derefter skal denne herre, lige så snart det er blevet bekendtgjort for ham, holde rettergang over den pågældende, som har brudt freden, efter fredslov, og han skal dække skaderne uden tøven.
Endvidere: Skulle det ske, at en eller anden fra den ene eller anden side, som freden ikke var blevet forkyndt for, gjorde noget imod denne førskrevne fred, og at vedkommende på det tidspunkt, hvor freden var blevet forkyndt, ikke havde været hjemme i disse førnævnte herrers stæder, lande og havne eller på deres slotte, nemlig i de førnævnte riger og i landet Holsten, altså hvis denne fred således bliver brudt, og de, som gør det, kommer hjem - hvor det end måtte være i disse førnævnte herrers førnævnte lande og havne -, så skal den herre, hvis folk har gjort dette, og som deltager i hans krig, dække den skade, som de har forvoldt, og han må ikke yderligere holde retssag derover.
Endvidere: Hvis den førnævnte hr. konge ikke ønsker at have hertugen af Sachsen og hertugens mænd med i sin fred, så skal han skrive dette til de holstenske herrer i sit åbne, beseglede brev i Gottorp i løbet af de næstfølgende fire uger; gør han ikke dette, så bliver den førnævnte hertug af Sachsen med sine folk ved med at være i den førskrevne hr. konges fred.
Ligeså skal disse førskrevne herrer, nemlig hr. kongen og de førnævnte holstenske herrer, sikre og give frit lejde til voldgiftsmændene igennem deres lande, både ud og hjem, hvis nogen måtte have behov for det, og hvis nogen begærede det, hen til det sted, hvor forligshandlingen skal være.
Ligeså må borgere og bønder hver især gerne bygge på deres jord inden for denne førskrevne fred; dog skal herrerne på begge sider eller borgerne ikke befæste noget sted, som nu ikke er befæstet.
Ligeså skal dette fredsforlig og brev ikke være til hinder eller forfang for nogen breve eller aftaler, som tidligere er givet og indgået imellem disse førskrevne herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de holstenske herrer, eller deres forfædre, riger og lande, på begge sider; men de skal, alle og hver enkelt for sig, forblive ved deres fulde magt, og enhver skal være uantastet i sin ret på grund af de breve og aftaler, som er givet og indgået i fortiden.
Alle disse førskrevne stykker og artikler, og hver af dem for sig, lover vi førnævnte Heinrich, af Guds nåde hertug af Slesvig, greve af Holsten osv., og vi Heinrich, af den samme nåde fyrste til Stormarn, greve af Holsten og Schauenburg, for os og vore arvinger, lande, indbyggere og for alle dem, som har fulgt os til denne fejde, og som deltager i denne krig sammen med os, over for den førnævnte hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge osv., hans efterkommere og indbyggere i rigerne og over for dem, som har fulgt ham til denne fejde, og som deltager i denne krig sammen med ham, og med os og for os med én samlet hånd vore medgaranter, som står skrevet herefter, nemlig den højbårne herre, hr. Balthasar, herre til Werle og Wenden, og vore kære trofaste mænd, nemlig hr. Otto Wiltberg, hr. Nicolaus von Bukwolde, hr. Harding Stake, hr. Detlef von Ahlefeldt, hr. Nicolaus Swaff, hr. Sivert Sehested, og væbnerne Ludeke von Bukwolde, Heinrich Albersdorf, lange Detlef van Bukwolde, Marquard von Siggen, Eiler Rathlow, Otto Rantzau, Detlef Walstorp, Marquard Brockdorff, Hartvig Krummedige, Lyder Heesten, Henneke Stake, Johann Hummersbüttel, Claus von der Wisch, Ivan Pogwisch, Wulf von Ahlefeldt, Schack von Ahlefeldt, Sivert Dosenrode, Henneke Dosenrode, Claus Ketelberg, Gerhard Ketelberg, Godske Rantzau, Heinrich Meinerstorp, Henning Meinerstorp, Detlef og Lemeke von Bukwolde, hr. Volberts sønner, Godske von Siggen, Otto Rathlow, Henneke Mestorp, Heinrich Küle, Burkhard Küle, Detlef og Claus von Qualen, Emeke Rathlow og med Lyder Langelowe stadigt og fast at holde uden nogen form for svig eller udflugter.
Til vidnesbyrd og større sikkerhed har vi førnævnte hertug Heinrich og førnævnte grev Heinrich med vore førskrevne medgaranter, vi med dem og de med os, med viden og velberåd hu ladet hænge alle vore segl på dette brev, som er givet i år fjortenhundrede efter Guds fødsel, derefter i det syttende år, om fredagen efter sankt Martins dag.
Og vi borgmestre og rådmænd fra stæderne Plön, Rendsburg, Neustadt og Oldesloe lover sammen med vore nådige førskrevne herrer og deres førnævnte medgaranter stadigt og fast at holde alle førskrevne artikler og stykker med én samlet hånd uden svig på enhver måde, som det står skrevet tidligere, og således til større vidnesbyrd har vi med viden og velberåd hu ladet hænge vore stæders segl på dette brev i det samme førnævnte år efter Kristi fødsel.