Hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck indbyder de livlandske stæders råd
til et møde i Lübeck, som vil blive afholdt tre uger før sankthans. På dette møde skal de livlandske stæder bl.a. redegøre for, hvorfor de i strid med
Lübecks og Visbys ordrer har tilladt folk at rejse til Rusland, hvilket har været
til stor skade for hanseforbundet. Desuden skal der på mødet forhandles om det møde, som skal afholdes sankthansdag mellem
kong Erik 7. af Pommern og de holstenske herrer. Endelig indskærper hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck over for de livlandske
stæder, at de skal huske at give deres udsendinge fuldmagter med til mødet, samt at
de under alle omstændigheder skal være til stede under mødet mellem kong Erik og de
holstenske herrer på sankthansdag, såfremt de er forhindrede i at være til stede under
det møde, som skal holdes tre uger før sankthans.
A: Reval, Rathssarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarhiiv). Pergament
Med adresse på bagsiden: Ersamen unde wiisen mannen, heren borgermesteren
unde radmannen der gemenen stede in Liiflande unde besunderen deme rade to Revalle,
unsen
leven vrunden, dandum. Segl: 1. Spor efter det brevlukkende segl.
Tryk: Bunge, Liv.-, Esth. u. Curländ. Urkundenb. V, nr. MMCCXIII (reg. 2648), sp. 332-334Reg. Dan. nr. *4429Hanserec. VI, nr. 535, p. 520-521
Tekst efter Hanserec. l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.
Unsen vruntliken grut unde wes wii gudes vormogen tovoren.
Ersamen leven besunderen vrunde.
Uns ys warliken vorekomen, wo gii punttollen upboren laten van gude, dat in
Vlandern wesen schal; und dat gii yd nicht en holden umme den vorkop,
alse des van den steden geramet ys, unde besunderen, dat de juwe gelt uppe lakene
don, er se
gemaket sint; ok dat gii in dem, dat gii de Russchen reyse geopend hebben boven bevel
der
stede Lubeke unde der van Gotlande, de dat van
den gemeynen steden in bevele hebben, also gii wol weten, stucke overgegeven hebben,
de den
meynen steden unde copmanne grofliken to schaden und vorvange sint, und dar gii ok
grofliken
mede gedan hebben tegen dat recesse in dem zomere nygest vorleden geramed, dar doch de
juwen
an unde over weren und dar gii ok eyn recesse van hebben.
Hir umme, leven vrundes, wente hir enes dages vorramet ys to holdende
III weken vor Sunte Johannis dage to myddenzomere erst to
komende, dar de stede menliken by komende werden, so begere wii mid ernste, dat gii des nyne
wiis en laten edder en vorlecgen, gii en hebben juwe radessendeboden hir up de vorscreven
tiid
myt vuller macht, umme de vorscreven unde ok andere stůcke unde articule to sprekende
unde
to handelende, dar den steden und dem kopmanne grot macht ane licht: alse besunderen
umme de
zerovere, de sik in Vreslande und ander wegen mennychvolt vorgaddern;
umme to sendende up den dach, de
up Sunte Johannis dach vorscreven wesen sal twysschen dem heren koninge van Denemarken
unde den Holstenheren, unde dar to helpende, dat de unwille mochte gesleten werden;
umme pene
to vorramende unde to settende up de stede, de de eren nicht en senden to den dachvarden,
dar
se ernstliken und van nod wegen van den steden to geesschet werden, wente de stede
alsodanen
unhorsam nicht lyden en wyllen, also gii ok wol vinden in deme vorscreven recesse;
unde ok van
der voranderinge der draperie der van Gend, de ok denne dar umme her
kommende
werden edder ere breve hir sendende werden.
Unde weret ok, leven vrunde, dat gii de juwen hir mit vuller macht nicht en sanden,
alse vor
screven ys, unde yd ok umme den punttollen van
dem gude, dat in Vlandern wesen schal, unde umme den vorkop nicht en
helden, alse des vorramed ys in dem recesse, so mosten unde wolden de stede dar vurder
up
vordacht wesen, wente en sere vorwundert, dat gii yd mit dem punttollen, mit dem vorkope
und
mer stucken anders holden, den alse de stede, dar de juwe mede bi weren, dat umme
des meynen
besten willen gesat unde ordineret unde ok geholden hebben willen.
Ok, guden vrunde, gevet den juwen macht mede, rekenscop to donde van Sunte Peters
gelde, und
ok van dem punttollen van dessem jare.
Siit Gode bevolen.
Screven under der van Lubeke secrete, des wii samentliken hiir to bruken, up Unser
Vrouwen
dach annunciacionis anno
XVIII.
Ok, leven vrunde, konden de juwe hiir nicht komen vor Sunte Johannes dage, alse
vor screven is, so komen se hiir doch wol to mate uppe Sunte Johannes dach; unde wii raden jw, dat
gii
desse dachvard nicht en vorlecgen.
Radessendeboden der stede van der Dudesschen henze, nu tor tiid binnen
Lubeke vorgaddert, unde de rad to Lubeke.
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.