Tekst efter A
[1r]
|Jens Duwæ ridder
Jens Nielsøn prowest j Børlum
Henrich Knwthsøn
Marten Jensøn oc Bonde Duwæ riddere bekiendes oc
betyghe j thette wort obne breff/ ath for os/ oc andre
flere gothe men the tha rætten sathe j. Tysted. vnder wors
herre aar M°cd°xviij° then thoorsdach nest for pynzdach/ war
skikket welboorn oc skiellich men/ herre
Anders Jeepsøn pa. jen sythe oc herre
Niels Strangisøn pa anden sithen/ om skielling oc dele som mellum them war/ om
goz j Thyuth liggende/ swosom ær
Aarthorp oc Aarthorp møllæ/ oc alt
andet goz hwilket
Jesse Pæthersøn forthum herre Crestern Wendelboos
fowthe j Siøborich. j Thyuth j pant fek
pa thyuthbo bøghthething. for C.C march pwrt sølff/
aff Jesse Pæthersøn Langedall.
hwilket pant forde herre
Anders Jeepsøn straffethæ pa wor
Til thesse. forscrewne artichell. adh athskiliæ. war jen hæriddhes
næwnd til næwnd. pa forde wor nathich herre
konges rætterthingæ j Høringe Oc thesse
efterscrewne som j then næfnd ware widnethe.
Først prowest Niels j Thyuth herre Jens Schraam herre Palli Kyrt Jes Gvnnisøn Lasse Maltisøn. Jesse Nyst Knoghemws Pether Pæthersøn aff Hørthum oc Krabbe aff Flaathorp/ Først ath the ei kvnde spøre ath Jesse Pæthersøn Langedall nogher penningæ hauthe op baarith anten pa thinge heller anderstethe aff the .C.C. lødhimarch. som thet thingeswidne oc thet obne breff rørthe. pa hwilke herre Niels Strangisøn thæære for ræætte hauthe ♦
Jtem widnethæ the ath Jesse Thorbernsøn som herre Wendelboos fowthe war pa Øørum fek then forde Langedall j Aarthorp gaard/ oc førthe hanum til Øørum oc then tyme herre Wendelbo loodh gribæ forscrewne Jesse Thorbernsøn oc hans swennæ/ tha bath Jesse Pæthersøn herre Wendelbo giwæ sech forde Langedaall. oc thet giorthe han/
Jtem widnethe the/
Sithen gingæ the forde herre Anders Jeepsøn oc herre Niels Strangisøn til rætte for os/ oc andre flere gothe men ther tha nærwærendes ware om alle thesse forscrewene stykky/ tha fvnde wi them for rætte/ ath efter thet ath herre Anders Jeepsøn straffethe thet pant som swo meth fengsel. oc thvong sculde wære til kommet/ oc then næfnd som ther om til næfnd war j Høringe. widnethe ther om som hæær for screwet staar. tha borthe herre Niels Strangisøn ath antworthe .j. rætten the brewe oc thingeswidne. swosom han pa thet pant hauthe Swo ath herre Jens Duwæ scal føre the brewe for wor nathich herre kongen oc hans raath jnden sex vgher her efter/ oc tha scal forde herre Anders Jeepsøn/ pa then enæ sithe. oc herre Niels Strangisøn oc alle the. then sach pa rørende ær pa then anden sithe/ møthe for wor nadich hærre kongen oc hans raath/ oc ther scal thet ændes hwath heller the brewæ oc thingeswidne sculle bliwæ with full macht heller oc ei/ æfter swodan widne som then næfnd widnethe ther om ♦
Til alle thesse forscrefne stykkes betyghelse ære wore jnseghell thette nærwærinde breff for heengd
Screwet aar oc dach oc sted. som for ær sawth etcetera. [1v] |
Jens Due, ridder, Jens Nielsen, provst i Børglum, Henrik Knudsen, Morten Jensen og Bonde Due, riddere, erklærer og vidner i dette vort åbne brev, at, da retten fandt sted i Thisted i Vor Herres år 1418 den tordag lige før pinse, fremstod der for os og flere andre gode mænd <to> velbårne og forstandige mænd — hr. Anders Jakobsen på den ene side og hr. Niels Strangesen på den anden side — om uenighed og retstrætte imellem dem om et gods, der ligger i Thy, som er Årup og Årup mølle, og alt andet gods, som Jens Pedersen, hr. Kristian Vendelbos tidligere foged i Søborg i Thy, fik i pant på Thybo bygdeting for 200 mark af rent sølv af Jens Pedersen Langedal. Førnævnte hr. Anders Jakobsen forkastede dette pant på vor nådige konges retterting i Hjørring, hvor førnævnte hr. Niels Strangesen forsvarede sig og sagde, at han ikke havde retmæssig magt, fordi at ovennævnte Langedal var hr. Vendelbos foged førnævnte Jens Pedersens fange den tid, da han pantsatte ham det ovennævnte gods på Thybo bygdeting, og at han var tvungen dertil med fængsling og aldrig fik penge for det
For at fælde dom over disse ovennævnte artikler blev der udnævnt et herredsnævn på førnævnte vor nådige herre kongens retterting i Hjørring. Og disse efterskrevne, som var i det nævn, vidnede og svor overensstemmende for os og flere andre gode mænd i Thisted således, som der står skrevet herefter
Først <vidnede og svor> provst Niels i Thy, hr. Jens Skram. hr. Palle Kirt, Jens Gunnesen, Lars Maltesen. Jens Nist Knogemus, Peder Pedersen af Hørdum, og Krabbe af Flovtrup, at de ikke kunne få at vide, om Jens Pedersen Langedal havde modtaget nogen af de 200 lødige mark enten på tinget eller andetsteds, som det tingsvidne og det åbne brev, som hr. Niels Strangesen var pålagt af retten, omtalte
Fremdeles vidnede de, at Jens Torbernsen, som var hr. Vendelbos foged på Ørum, fangede den førnævnte Langedal i Årupgård og førte ham til Ørum. Og da hr. Vendelbo lod gribe ovennævnte Jens Torbernsen og hans svende, da bad Jens Pedersen hr. Vendelbo at overlevere førnævnte Langedal, og det gjorde han
Fremdeles vidnede de og svor, at de ikke kunne få at vide, om førnævnte Langedal var løsladt fra det fængsel, da han på Thybo bygdeting blev dømt at være Jens Pedersen de førnævnte 200 lødige mark skyldig, og pantsatte ham Årup og andet gods i Thy for denne sum, således som det tingsvidne og åbne brev, der er givet om dette, udviser. Men han kom dog ubunden til tinget
Siden gik førnævnte hr. Anders Jakobsen og Niels Strangesen til rette for os og flere andre gode mænd, der var til stede på det tidspunkt, om alle disse ovennævnte stykker. Så dømte vi, at, da hr. Anders Jakobsen forkastede det pant, som skulle være tilkommet ved hjælp af fængsel og tvang, og da det nævn, som var udnævnt i Hjørring, vidnede derom, som står skrevet her ovenfor, så burde hr. Niels Strangesen overdrage i retten de breve og tingsvidner, som han havde på det pant, så at hr. Jens Due skal føre disse breve for vor nådige konge og hans råd inden for seks uger herefter. Og da skal førnævnte hr. Anders Jakobsen på den ene side og hr. Niels Strangesen og alle de, der pårøres af denne sag, på den anden side fremstå for vor nådige herre, kongen, og hans råd, og dér skal det afgøres, om de breve og tingsvidner skal blive ved fuldmagt, eller ej, efter sådant vidne, som det nævn vidnede derom
Til alle disse ovennævnte stykkers vidnesbyrd er vore segl hængt under dette brev
Skrevet år, dag og sted, som er sagt før osv