1419

Dato	Sted	Regest
1419. 8. januar		Jens (Pedersen) Frost (Bild) af Frøslevgård, væbner, skænker Dueholm Kloster alt sit øde gods i Tøving i Galtrup sogn for sjælemesser for sine forældre og forfædre, samt for de tjenester, som klostret har gjort ham og hans forfædre.
1419. 16. januar - 1419. 26. januar	Mantua	Kong Erik får bevilget, at der ved en af domkirkerne i hans riger må oprettes et universitet for alle fag undtagen teologien, og at dette universitet må få de samme privilegier som universitetet i Paris.
1419. 21. januar og 19. marts	Mantua	Pave Martin 5. bevilger en supplik af dekanen og kapitlet ved Vor Frue Kirke i København om at få bevilget 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger kirken og rækker en hjælpende hånd til dens reparation på de sædvanlige helligdage; bevillingen gælder for al fremtid.
1419. 21. januar og 19. marts	Mantua og Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Danielsen, kannik i Vor Frue kirke i København og sognepræst i Nakskov, som har indstiftet en messe for egne midler, der afholdes hver torsdag i sognekirken i Nakskov, om at få bevilget 1 års og 40 dages aflad til alle, der deltager i den omtalte messe eller rækker en hjælpende hånd til den, og 10 års og 400 dages aflad til alle, der deltager i den på Kristi legemsfest.
1419. 21. januar	Mantua	Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om pavelig bekræftelse på alle de afladsbreve, som er tilstået birgittinerordenen.
1419. 23. januar	Lunds byting	Tingsvidne af Lund byting om lundeborgeren Kristian Pedersens skødning af en gård i sankt Clemens sogn i Lund til Jens Jakobsen, dekan i Lund.
1419. 26. januar	Mantua	Pave Martin 5. reserverer et evigt vikariat i Bützow i Schwerin stift for Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, skønt denne forud har flere andre embeder, bl.a. et evigt vikariat uden sjælesorg i Slesvig.
1419. 26. januar	Mantua	Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om tilladelse til at oprette et universitet i et af hans riger og om tilståelse af de samme privilegier, som universitetet i Paris nyder. Ifølge supplikken skal ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Roskilde befuldmægtiges til at oprette et universitet ved et af de regelbundne kapitler i Danmark eller et andet egnet sted, som kongen udvælger. Såfremt det oprettes ved et regelbundet kapitel, skal de enten flytte de regelbundne personer til et andet sted af samme orden eller lade dem blive resten af livet med et passende underhold; derefter skal de omdanne kirken til en sekulær og oprette et passende antal prælaturer, kanonikater og præbender beregnet for universitetets lærere i teologi, artes, medicin og jura. Såfremt universitetet oprettes på et andet, af kongen udvalgt sted, skal de fordele indtægterne i portioner, der skal fordeles mellem lærerne. Desuden skal de til evig tid have retten til at besætte universitetets embeder. Bevillingen er dog begrænset til ikke at omfatte oprettelsen af et teologisk fakultet.
1419. 28. januar		Reineke von Bogel, borger i Malmø, erkender at have solgt Jens Jensen, præst i Borgeby, en bod i Malmø og at have modtaget fuld pris herfor.
1419. 28. januar		Biskop Kristian Hemmingsen i Ribe lover gennem Roskildekanniken Oluf Jakobsen at betale halvdelen af sine servispenge, som er takseret til 120 guldfloriner til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, repræsenteret ved 10 kardinaler, inden for 12 måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende 12 måneder.
1419. 31. januar		Guillelmus de Pratos optegnelser om modtagelsen af dele af biskop Kristian Hemmingsen af Ribes servispenge: 1) for udfærdigelse af bulle 6 floriner til det apostoliske kammer og vagten (servientes armorum). 2) For en af de mindre afgifter (servitia minuta) 6 fl. til det apostoliske kammer. 3) For kvittering for betaling af en af de mindre afgifter på 6 fl.: 1 fl. 4) For subdiakonen modtog Chechus 2 fl. i forbindelse med Kristians promovering.
1419. 1. februar	Sjællands landsting	Tingsvidne af Sjællands landsting om, at kong Erik har tilbudt at lade spørgsmålet om ejendomsretten til København afgøre af rigsrådet, hvad Roskildebispen afviser.
1419. 1. februar	Viborg slot	Hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, klager til den livlandske ordensmester over, at kong Erik 7. af Pommern endnu ikke har fået svar på sin klage over den skade, som er blevet påført hans undersåtter i Reval.
1419. 3. februar		Jens Jakobsen, dekan i Lund, sælger domkapitlet i Lund en gård i sankt Clemens sogn i Lund.
1419. 5. februar		Peter Saxtorp i Halmstad, væbner, mageskifter to gårde i Värmö, Billeberga sogn, Rönnebergs herred, og en gård i Håkantorp, Västra Karaby sogn, Harjagers herred, til domkapitlet i Lund mod tre gårde i Halmstad, Luggude herred.
1419. 5. februar	Firenze	Paven giver samme aflad til dem, som på bestemte dage besøger franciskanerkirkerne i kirkeprovinsen Danmark og navnlig klostret i Stockholm, som til besøgende i Portiunculakirken i Assisi den 1. og 2. august.
1419. 17. februar	Wolmar	Den livlandske ordensmester opfordrer rådet i Reval til at give et tilfredsstillende svar på de af kong Erik 7. af Pommern og hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, fremsendte klager over den skade, som er blevet påført kong Eriks undersåtter i Reval.
1419. 23. februar	[Odense]	Fru Grete (Henriksdatter (Brokdorf)), enke efter landsdommeren Jens Pedersen (Panter) (af Løgismose) på Fyn skænker gods til dominikanerne (i Odense) til sjælemesser, der skal afholdes for hendes mand og øvrige slægtninge: sønnerne Lars og Peder Jensen (Panter) (af Løgismose), forældrene Henrik Brokdorf og Inger. Henrik Barsebæk og dennes hustru Cecilie bevidner transaktionen.
1419. 26. februar	København Gråbrødrekloster	Ærkebiskop Peder Lykke af Lund erklærer, at kong Erik 7. af Pommern i hans og rigsrådets nærvær har tilbudt biskop Jens af Roskilde at lade striden om Københavns slot og by med tilhørende gods på landet afgøre af ærkebiskoppen og rigsrådet.
1419. 28. februar	Viborg slot	Skrivelse fra hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, til den livlandske ordensmester, i hvilken han meddeler, at han ikke kan deltage i det af den livlandske ordensmester foreslåede møde til midfaste på øen Seskar. Derimod foreslår Krister Nilsson, at de holder et møde 3. maj 1419, hvor også fogeden i Narva og komturen i Reval deltager. På dette møde skal de træffe en afgørelse i sagen om de af kong Erik 7. af Pommern fremsatte klager over den skade, som indbyggerne i Reval har påført kong Eriks undersåtter.
1419. 28. februar	Viborg slot	Hr. Klas (Pedersson) Fleming (lagman i Østerland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland) råder rådet i Reval til at bilægge striden om de af kong Erik 7. af Pommern fremsatte klager over den skade, som indbyggerne i Reval har påført kong Eriks undersåtter, såfremt Reval vil beholde kong Erik som ven.
1419. 2. marts	København	Peder Lykke, ærkebiskop i Lund, eftergiver alle, der besøger Sankt Gertruds kapel i Køge eller rækker dets bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1419. 3. marts	Sankt Mikkels kirke i Slagelse	Oluf Jensen, official i Slagelse herred for ærkedegnen i Roskilde, bevidner, at kirkeværgerne ved Slagelse Sankt Mikkels kirke, Vor Frue i Slagelse og Slagelse Helligåndshus har overladt borgerne i Slagelse brugsretten til *Holslev.
1419. 7. marts	Firenze	Kong Erik, ærkebiskop Peder (Lykke) og kapitlet får paven til at forny den allerede foretagne nedsættelse af Lunde ærkesædes takst fra 4000 til 2000 gylden.
1419. 7. marts	Firenze	Paven nedsætter Lunde ærkesædes takst fra 4000 til 2000 gylden.
1419. 7. marts	Firenze	Paven nedsætter Lunde ærkesædes takst fra 4000 til 2000 gylden.
1419. 7. marts	Firenze	Paven nedsætter Lund ærkestifts takst ved ærkebispeudnævnelsen fra 4000 til 2000 gylden.
1419. 7. marts	København	Kong Erik beder paven tage Vadstena kloster og Birgittinerordenen under sin særlige beskyttelse, indsætte en af kardinalerne til ordenens værneherre og tilbagekalde alle forordninger, som er i strid med birgittingerreglen.
1419. 7. marts	Roskilde	Biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde bekræfter domkapitlets valg af Laurids Nielssøn (Juul) som dekan efter Laurids Jenssøns (Juul) død.
1419. 15. marts	Kalundborg	Kong Erik 7. af Pommern skriver til de livlandske stæder om de skader, som de holstenske herrer har påført ham og hans folk. Kong Erik meddeler følgende: Tre herreder er blevet afvundet kong Eriks folk (herrederne var dog ikke under hansestædernes overherredømme). De holstenske herrer har taget hele fogderiet Stubbe fra biskoppen i Slesvig. Endvidere har de holstenske herrer taget alt det gods, som tilhører Mads (Eggertsen) Gjordsen, Esge Thomsen (Lange) og Splid (Ejesen). Endvidere har de holstenske herrer afvundet kong Eriks lensmand hr. Tønne Rønnow fæstningen Nybøl (Kværn sogn, Ny herred). Endvidere har de holstenske herrer slået borgmesteren i Flensborg ihjel, og de har hugget hænder og fødder af en anden person. Alle disse uhyrligheder udgår fra Gottorp og Slesvig, som hansestæderne ellers skulle have i deres varetægt. Endelig beder kong Erik de livlandske hansestæder om at hjælpe ham mod de holstenske herrer.
1419. 16. marts	Kalundborg	Kong Erik 7. af Pommern befaler borgmestre og rådmænd i Århus at sende tre mænd med redskaber og proviant til arbejde i seks uger ved befæstningen af bjerget ved Flensborg.
1419. 17. marts	Itzehoe	Grev Heinrich af Holstein skænker Bordesholm kloster i Bremen stift patronatsretten i sognekirken i Neuenbrook i samme stift. Hertug Adolf af Slesvig er blandt vidnerne.
1419. 17. marts	Kalundborg slot	Kong Erik 7. af Pommern klager til de preussiske stæder over de overgreb, som er blevet begået af de holstenske herrer imod ham og hans folk under den fred, for hvis sikkerhed hansestæderne ellers havde stillet garanti. I forlængelse heraf beder kong Erik de preussiske stæder om enten at hjælpe ham imod de holstenske herrer eller at sikre, at han opnår ret.
1419. [mellem 17. marts og 27. juni]	Itzehoe	Grev Heinrich af Holsten beder ærkebiskoppen af Bremen om at forene sognekirken i Neuenbrook med Bordesholm kloster, begge i samme stift. Blandt vidnerne er hertug Adolf af Slesvig.
1419. 19. marts	nil	Se Suppliken nr. 1282 (21. jan. 1419)
1419. 19. marts	Firenze	Klerken Jens Jensen fra Odense stift får kanonikat og præbende i Lund.
1419. 19. marts	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Lars Jensen, dekan i Roskilde, om at få pavelig bekræftelse på et præbende og alter til Johannes Døberen med en daglig messe, som han har stiftet i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke.
1419. 19. marts	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik om at tilstå 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger sognekirken i Nakskov på dens indvielsesdag og dens annekskirke i Krogsbølle sankthansaften.
1419. 26. marts	Firenze	Kardinal Franciscus (Landus) og biskop Ludovicus (Alamandi) af Maguelonne pålægger Johannes Weydeknepel, som er underkollektor bl.a. i Slesvig stift, at søge oplysning om, hvad Sankt Michaels Kloster i Lüneburg er takseret til, og sende meddelelse derom til kurien.
1419. 27. marts	Vordingborg	Dronning Filippa ansøger paven om opretholdelse af Birgittinerordenens privilegier, især dens afladsret, der var truet ved en almindelig suspension af al aflad, takker for en Agnus Dei og oversender nogle af den hellige Birgittes relikvier.
1419. 28. marts	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Karlik om provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift, som var ledig ved den tidligere indehaver Nicolaus Kumerows død, og hvortil Ludolphus Karlik var blevet præsenteret af kirkens patron, hertug Vartislav af Stettin; imidlertid nægtede biskoppen i Roskilde at indsætte ham, men han har alligevel siden da besiddet kirken.
1419. 28. marts		Pave Martin 5. bevilger en supplik af Arnoldus Rambow om et beneficium i Roskilde stift, hvortil hertug Vartislav af Stettin har præsentationsretten, skønt han i forvejen har adskillige embeder i Cammin stift.
1419. 28. marts	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Sanderus Bonow og Hermannus Boysleyt om at få det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at bytte embeder, skønt de begge i forvejen har flere andre embeder, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen i Roskilde stift.
1419. 31. marts	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Kalverwisch, evig vikar ved Skt. Mauritius' alter i Lübeck domkirke, om at få provision på et evigt vikariat i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død, skønt han i forvejen har evige vikariater i Lübeck og i sognekirken i Krummesse i Ratzeburg stift.
1419. 1. april	Lund	Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, stadfæster domkapitlets privilegier.
1419. 3. april	nil	Se A.P. nr. 1239 (30. jan. 1418)
1419. 3. april	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Krogher, evig vikar i Malchin i Cammin stift, om at få de embeder i Nordtyskland, som Johannes Molner, der havde været kollektor i bl.a. Slesvig stift, ved sit bedrageri havde gjort sig uværdig til.
1419. 7. april	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Conradus Rike, klerk fra Schwerin stift, om at få det overdraget til en lokal person at undersøge, om det er sandt, at Theodericus Grabow, der var sognepræst i Zirkow på Rügen i Roskilde stift, engang ved et uheld dræbte en dreng, der var søn af hans kapellan Conradus og dennes frille, og som boede i hans hus, og at biskop Jens af Roskilde derfor anså kirken som ledig ved Theodericus' inhabilitet, til trods for dennes påståede pavelige dispensation, og overdrog kirken til Conradus Rike. Såfremt den udpegede undersøger finder, at det er sandt, at Theodericus Grabow dræbte drengen, skal denne inden for en fastsat termin fremstille den dispensation, han hævder at have, og hvis ikke han kan det, skal den udpegede undersøger fratage Theodericus Grabow enhver ret til kirken i Zirkow og give Conradus Rike fornyet provision herpå, skønt denne i forvejen har ventebrev.
1419. 7. april	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Guillelmus Chassipolli, kannik i antoniterklostret i Vienne, om at få provision på embedet som præceptor i antoniterklostret i Tempzin, som han har ført proces ved kurien om, skønt han i forvejen er præceptor i Mårkær kloster i Slesvig stift.
1419. 7. april	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Kule, præst fra Roskilde stift, om fornyet provision på sognekirken i Sagard på Rügen.
1419. 8. april		Elav Jensen, væbner, skøder Stærkær og Stærkær fang til en ukendt modtager.
1419. 9. april		Henrik Langelow skøder Stærkær og andet gods i Houlbjerg herred til Peder Lykke.
1419. 12. april	Sjællands landsting	Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Aksel Pedersen [Thott] bad om indførsel i tre gårde i Stevns herred.
1419. 18. april	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af sognepræsterne Engelbertus Vredeland og Sanderus Bonow om at få det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at bytte kirker, så Engelbertus får kirken i Pasewalk i Cammin stift, Sanderus kirken i Altenkirchen på Rügen i Roskilde stift, skønt de begge har flere andre embeder i forvejen, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen.
1419. 19. april		Peder Lykke skøder Stærkær og andet gods i Houlbjerg herred til biskop Bo (Mogensen (Lang)) af Århus.
1419. 20. april	Firenze	Pave Martin 5. bevilger to supplikker af kong Erik 7. af Pommern. Den første om at hans kammermester Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde, kan få provision på dekanatet i Roskilde, ledigt ved den tidligere indehaver Lars Jensens død, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Oslo samt en sognekirke på Lolland i Odense stift. Den anden om at Troels Pedersen, klerk fra Roskilde, kan få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, også ledige ved Lars Jensens død.
1419. 20. april		Elav Jensen, væbner, skøder alle sine og sin hustrus rettigheder i Stærkær til en ukendt modtager.
1419. 22. april	Lund	Mogens Båd, landstingssaghører i Lund, bevidner, at Bent Bille på fire landsting har tilbudt at skifte med hr. Jakob Bille af Ljungby.
1419. 22. april	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Lars Nielsen, kannik i Roskilde, om bekræftelse på kapitlets valg af ham til dekan i Roskilde og provision herpå, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende sammesteds; dekanatet var ledigt efter den tidligere indehaver Lars Jensens død.
1419. 24. april	Lunds byting	Tingsvidne af Lunds byting om lundekanniken Lars Ågesens oplæsning af et åbent brev om salget og skødningen af en bod i Lund til domkirken sammesteds.
1419. 24. april		Den pavelige vicekammermester, biskop Ludovicus af Magnelonne, meddeler i den pavelige bank, at paven har nedsat Lunde ærkesædes takst fra 4000 til 2000 gylden. Ærkebiskop Peder Lykke lover at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
1419. 26. april	Sjællands landsting	Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.
1419. 26. april	Firenze	Ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund betaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer.
1419. 28. april	Firenze	Kanniken og ærkedegnen Sanderus Bonow i Grole i Kammin stift og sognepræsten Hermannus Boysleyt i Pasewalk, som tillige har evige vikariater i Güstrow og Stettin, får det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at ombytte disse embeder, skønt de forud har andre, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmenitz på Rügen.
1419. 28. april	Firenze	Klerken Henricus Move fra Bremen stift får bevilget, at kammermesteren må overdrage ham kanonikat og større præbende i Schwerin og et evigt vikariat i Parchim, som den tidligere kollektor bl.a. i Slesvig stift Johannes Molner havde forbrudt ved sin uredelige færd.
1419. 29. april		Optegnelse om ærkebiskop Peder (Lykke) i Lunds betaling af en del af servispengene til det pavelige kammer.
1419. 30. april		Jakob Mogensen, rådmand i Lund, lejer en gård af helligåndshuset i Lund.
1419. 1. maj		Et sandemændsbrev om, at der blev gjort skel i åen mellem Galten herred og Hald herred.
1419. 1. maj		Niels Pallesen skøder Stærkær og alt sit gods i Houlbjerg herred til en ukendt modtager.
1419. 4. maj	Firenze	Kardinal Antonius (Pancerinus) af Aquileja giver ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund meddelelse om, at paven har nedsat ærkestiftets takst fra 4000 til 2000 gylden, lover at være til tjeneste i fremtiden og anbefaler brevets overbringer hr. Jens fra Danmark.
1419. 6. maj		Peder Jakobsen, borgmester i Kalundborg, og Jens Frendesen d.y., bymand samme sted, forstander for Skt. Gertruds gilde, udlejer i samtykke med alle gildebrødre et jordstykke i Kalundborg til Gynter (Godersen), borgmester samme sted, for 16 grot årligt. Og ingen skal have ret til at leje det pågældende jordstykke, så længe Gynter eller hans arvinger vil bruge det. Hvis det pågældende jordstykke skal sælges, skal Gynter have forkøbsret til det, og hvis husene eller Gynters bygning også skal sælges, skal Skt. Gertruds gilde have førsteret til at indløse bygningen.
1419. 8. maj	Viborg slot	Hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, foreslår rådene i de livlandske stæder at holde et møde inden 11. juni 1419, hvor der kan træffes en afgørelse i sagen om de af kong Erik 7. af Pommern fremsatte klager over den skade, som er blevet påført kongens undersåtter i Reval.
1419. 14. maj		Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier Kærum kirke og skænker den aflad.
1419. 16. maj	Riga	Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han bl.a. videresender oplysninger fra Reval om, at svenskerne og danskerne er i gang med en større oprustning til søs. Den livlandske ordensmester ved imidlertid ikke, hvor svenskerne og danskerne vil sejle hen.
1419. 17. maj	Firenze	Paven pålægger biskoppen i Schwerin at overdrage Nicolaus Krogher, evig vikar i Malchin i Kammin stift, kanonikat og præbende i Schwerin og ærkedegneembedet i Malchin (cf. nr. 1296)
1419. 18. maj	Slagelse herredsting	Tingsvidne af Slagelse herredsting at Cecilie, enke efter Galman Pedersen afhændede brevene vedrørende en gård i Gerlev til Antvorskov kloster.
1419. 21. maj		Katrine, hr. Jens Ruds datter, enke efter hr. Jens Lykke, giver hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæsholm, sin slægtning, alle sine rettigheder på alle sine sjællandske godser, uanset om det er pante- eller arvegods.
1419. 26. maj	Firenze	Paven befaler ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Roskilde efter ansøgning af kong Erik at stifte et universitet ved en af katedralkirkerne i hans riger. Hvis denne kirke i forvejen var regulær, skulle den omdannes til sekulær, og der skulle oprettes et kapitel, hvis prebender skulle tilfalde universitetets lærere. Der skulde kunne oprettes alle fakulteter undtagen det teologiske. Universitetet skulle nyde samme privilegier som det i Paris.
1419. 26. maj	Firenze	Kong Erik får bevilget, at professorerne ved det påtænkte universitet 14190116001 må forene flere beneficier.
1419. 28. maj		Broder Galmundus, prior i dominikanerklostret i Næstved, og konventet sammesteds erklærer, at de har solgt to jordstykker med alle bygninger på deres grund i Næstved, som engang var i Niels Thomsens besiddelse, til skomager Trued Mogensen, borger i Næstved, til evig besiddelse, og at de har modtaget fuld betaling herfor.
1419. 31. maj	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Danielsen, kannik i København, om at få 5 års fritagelse for pligten til at residere, men dog oppebære sine beneficiers indtægter, mens han studerer eller opholder sig ved kurien.
[1419. 9. juni]	Viborg slot	Ridder Krister Nilsson ((Vasa), høvedsmand på Viborg slot) skriver til de livlandske hansestæder. Krister Nilsson meddeler, at han har modtaget et brev fra de livlandske hansestæder, hvori de skriver, at rådet i Reval ikke har påført kong Erik 7. af Pommern og hans undersåtter skader, men at de derimod blot har fulgt hansestædernes påbud. Krister Nilsson gør de livlandske hansestæder opmærksomme på, at kong Erik ikke forventer andet af de livlandske hansestæder end kærligt venskab. Endvidere gør Krister Nilsson opmærksom på, at de livlandske stæder ikke må optræde autoritativt over for kong Eriks undersåtter uden kong Eriks tilsagn. Endvidere gør Krister Nilsson opmærksom på, at hverken de livlandske hansestæder eller rådet i Reval har udsendt forvarsel til kong Eriks embedsfolk om, at de skulle være opmærksomme på hansestædernes påbud. Derimod er alt, hvad der er hændt kong Eriks undersåtter, hændt dem, mens de søgte de livlandske hansestæders kærlighed og venskab. Endelig meddeler Krister Nilsson, at hr. Johann v. d. Holte, rådmand i Reval, vil fortælle de livlandske hansestæder alt, hvad han har hørt om kong Eriks undersåtters klager, idet han netop har været hos Krister Nilsson.
1419. 11. juni	Ystad	Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga overlader gods i Malmø og Ystad til sin søn, Anders Syndesen. Dette gods havde han erhvervet fra sin hustru, Una Nielsdatter, og de udgjorde sønnens mødrenearv.
1419. 11. juni	Ystad	Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga vedkender sig at være sin søn, Anders Syndesen, skyldig 100 lødige mark for det løsøre, som var tilfaldet ham efter hans mor Una, Niels Pedersens datter og Synde Esbernsens hustru. Hvis Synde Esbernsen skulle afgå ved døden, skal hans søn, foruden sin andel i skiftet, have de 100 lødige mark, før hans arvinger påbegynder skiftet.
1419. 16. juni	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Kule, præst fra Cammin stift, om fornyet provision på sognekirken i Sagard på Rügen, ledig ved Erasmus Rubenows frivillige resignation.
[14]19. 22. juni	Reval	Rådet i Reval skriver til rådet i Dorpat. Rådet i Reval meddeler, at det dagen forinden har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern (DD 1419. 15. mar., nr. 14190315001) til de livlandske stæder, hvori han beklager sig over de skader, som de holstenske herrer har påført ham. Rådet i Reval meddeler, at det nu videresender kong Eriks brev til rådet i Dorpat. I forlængelse heraf beder rådet i Reval rådet i Dorpat om at sende kong Eriks brev samt oplysninger om rådet i Dorpats holdning til sagen videre til rådet i Riga. Rådet i Reval meddeler, at det gerne ville have oplyst rådet i Dorpat om, hvad det finder tilrådeligt at gøre i sagen, men da rådet i Revals rådsældste er fraværende, lader det sig ikke gøre. Endelig beder rådet i Reval rådet i Dorpat om i fællesskab med rådet i Riga at oplyse rådet i Reval om, hvad rådene i Dorpat og Riga finder tilrådeligt at gøre i sagen.
[1419. 24. juni - 21. juli	Riga]	De livlandske hansestæder skriver til hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot). De livlandske hansestæder takker Krister Nilsson for den venlighed, som han har vist de livlandske hansestæders udsendinge under mødet i Viborg 24. juni 1419. Imidlertid kan de livlandske hansestæder ikke efterkomme Krister Nilssons ønske om at svare på kong Erik 7. af Pommerns spørgsmål om, hvorvidt kong Eriks undersåtter har lov til at bruge Gotenhof i Novgorod på samme måde som hansekøbmændene. Ej heller kan de livlandske hansestæder give et endegyldigt svar på kong Eriks spørgsmål om størfiskeriet i Neva-floden, idet disse sager ikke alene angår de livlandske hansestæder.
1419. 25. juni	Riga	Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, i hvilken han omtaler, at den romerske konge Sigismund og kong Erik 7. af Pommern ifølge en adelig kvinde med kendskab til sagen skulle være med i det forbund, som hertug Witold af Litauen og kong Vladislav 2. af Polen har indgået.
1419. 26. juni	Firenze	Ribekanniken Jens Mortensen får et evigt vikariat i Lunde domkirke og Sankt Peders Kirke i Malmø
1419. 26. juni	Firenze	Klerken Henrik Jensen fra Slesvig stift (eller Ribekanniken Jens Mortensen) får et evigt vikariat i Lunde domkirke.
1419. 28. juni		Aksel Andersen ((Mule) af Kærstrup), ridder, erklærer, at Bo Dyre, ridder, har påtaget sig at stille 50 læster jern i kaution for hans gæld til Willem Schøneweder, Bertold Schøneweder og Heinrich Krumfod. Såfremt Bo Dyre lider nogen skade for at have sat de 50 læster jern i kaution, pantsætter Aksel Andersen ham sin hovedgård Rostrup og alt sit gods i Rostrup og Højrup (nu: Nørre Højrup) på Fyn.
1419. 29. juni	København	Ærkebiskop Peder Lykke af Lund, ærkebiskop Jens Gerekesen Lodehat af Uppsala og ti lydbiskopper skænker hver 40 dages aflad til dem, der besøger Sankt Klemens Kirke i København og bidrager til dens vedligeholdelse.
1419. 29. juni		Gregers Jakobsen, sognepræst i Husby i Vends herred, erklærer at skylde Jakob Ottesen (Bild) i Hesselager 80 lybske mark. For denne sum overlader han ham alt det pantegods og alle de pantebreve, som han har på gods på Fyn. Indtil Gregers Jakobsen indløser godset, skal Jakob Ottesen råde over godset i overensstemmelse med vilkårene i de oprindelige pantsætninger.
1419. 29. juni	København	Poul Felaxsen pantsætter sin fædrenegård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for fire lødige mark. Gården kan indløses på den næst kommende sankthansdag eller på den derefter følgende, på det vilkår at landgilden ikke skal modregnes i gældens hovedstol.
1419. 1. juli	København	Den kongelige rettertingskansler Peder Falster erklærer, at Else Kristiansdatter enke efter hr. Niels Brok, ikke vil møde for rettertinget, da kongen er hendes værge.
1419. 1. juli	Firenze	Paven giver alle birgittinerklostre ret til at nyde Vadstena Klosters privilegier.
1419. 1. juli	Firenze	Paven bekræfter den hellige Birgittes kanonisation (af 7. oktober 1391) og giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger hendes grav.
1419. 2. juli		Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, og hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, skifter deres arv efter hr. Niels Ovesen (Panter) af Asdal og fru Johanne (Andersdatter (Stenbrikke)). Arven bestod af et omfattende gods i Vendsyssel. Hver af parterne skal vælge to opmænd blandt deres venner, og disse skal have fuldmagt til at bringe forholdet i orden efter de i brevet nærmere aftalte bestemmelser, såfremt indtægterne af parternes respektive andele ikke svarer til deres andel af arven. Når de er færdige med deres arbejde, skal der udstedes et nyt skiftebrev, og nærværende breve skal destrueres. Såfremt parterne kan finde yderligere arvegods efter hr. Niels og fru Johanne, skal de være hinanden behjælpelige med at komme i besiddelse af det, og det skal derefter skiftes mellem dem. Skiftet skal være gennemført inden førstkommende mikkelsdag.
[1419.] 4. juli	Dorpat	Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval. Rådet i Dorpat meddeler, at det har modtaget rådet i Revals brev (DD 1419. 22. jun., nr. 14190622002) indeholdende kong Erik 7. af Pommerns brev (DD 1419. 15. mar., nr. 14190315001) til de livlandske stæder, hvori han beklager sig over de skader, som de holstenske herrer har påført ham. I forlængelse heraf meddeler rådet i Dorpat, at det efter rådet i Revals ønske har sendt kong Eriks brev videre til rådet i Riga. Rådet i Dorpat meddeler, at det har bedt rådet i Riga om at sende en kopi af kong Eriks brev til rådet i Lübeck samt om på de livlandske stæders vegne at bede rådet i Lübeck og de andre vendiske stæder om at gøre alt, hvad de kan, for at forhindre, at hansestæderne og hansekøbmændene lider overlast. Endvidere beder rådet i Dorpat rådet i Reval om på de livlandske stæders vegne at udfærdige et svar til kong Erik, idet kong Eriks udsending netop nu befinder sig hos rådet i Reval. Rådet i Dorpat finder det tilrådeligt, at rådet i Reval skriver til kong Erik, at de livlandske stæder har modtaget og forstået hans kongelige nådes brev, at det gør de livlandske stæder ondt, at sagen volder kong Erik så store problemer, samt at de livlandske stæder har bedt rådet i Lübeck og de andre vendiske stæder om at gøre alt, hvad de kan, for at sørge for, at sagen kan bilægges ved venskab.
1419. 5. juli	Firenze	Lundepræsten Mogens Gotesen får et evigt vikariat i Lunds domkirke, skønt han forud har sognekirken i Gødelev (?) i Lunde stift og et andet evigt vikariat i Lunde domkirke, hvilket sidste han dog er rede til at opgive.
1419. 5. juli	Firenze	Klerken Jens Nielsen fra Lunde stift får et evigt vikariat i Lunde domkirke.
1419. 9. juli		Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, erklærer at skylde hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, 400 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham et større antal gårde. Indtægten af pantet skal ikke modregnes i pantesummen. Indløsningsdagen skal være Vor Frue dag før mikkelsdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge godset. Når Bonde Due indløser godset, skal han erstatte Anders Jakobsen Lunge pantet med en sjettedel af alt det gods, som hr. Fikke (Eberhardsen) Moltke af Skafterup ejede, både i det pågældende gods og i alt andet gods på Sjælland.
1419. 10. juli	København	Ture Stensson (Bielke) i Kråkerum, ridder, overlader Bonde Jakobsen (Thott) i Krageholm, på vegne af dennes hustru Cecilie Nielsdatter (Jernskæg), rettighederne til de godser, som Peter Sigvidsson (Ribbing) havde ejet. Disse omfatter Vapnö og Torup i Sønderhalland samt godser i Nørrehalland, Skåne og Västergötland, som var tilfaldet Ture Stensson og hans børn og hr. Jens (Eskilsen) Falks børn efter hr. Abraham Brodersens død. Rettighederne til Hovsgård og gods i Brödåkra, Ysby sogn, Halland, bliver ligeledes overdraget. Alle andre rettigheder, som var tilfaldet Bonde Jakobsen og Cecilie Nielsdatter efter Abraham Brodersens død, skal Ture Stensson og hans arvinger beholde.
1419. 15. juli	Fyns landsting	Tingsvidne af Fyns landsting om indfrielsen af et pantebrev på en gård i Grindeløs.
1419. 17. juli	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Guillelmus Chassipolli om provision på embedet som præceptor i antonitterklostret i Tempzin i Schwerin stift, skønt han i forvejen blandt andet besidder embedet som præceptor i Mårkær kloster i Slesvig stift.
1419. 19. juli		Byen Kampens forordning om indkrævning af betaling af fiskerne i Skåne ved Kampens foged Tideman Schursack.
1419. 21. juli	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Bowerstorp, klerk fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat uden sjælesorg i Nikolajkirken i Greifswald i Cammin stift.
1419. 21. juli	Riga	De livlandske hansestæder skriver til rådet i Lübeck. De livlandske hansestæder meddeler, at de den 14. juli 1419 har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern (DD 1419. 15. mar., nr. 14190315001) vedrørende de skader, som de holstenske herrer har påført kong Erik og hans folk. Endvidere meddeler de livlandske hansestæder, at de den 24. juni 1419 har holdt et møde med hr. Krister (Nilsson (Vasa)), foged på Viborg slot, i Viborg vedrørende sagen mellem hr. Krister og rådet i Reval. Hr. Krister har under dette møde bedt de livlandske hansestæder om at sende et brev til kong Erik, hvori de skal svare på, om kong Eriks undersåtter må bruge Gotenhof i Novgorod ligesom hansekøbmændene. I den forbindelse meddeler de livlandske hansestæder, at de har sendt et svar til hr. Krister (DD 1419. 24. jun. - 21. jul., nr. 14190624002), og at dette svar er vedlagt nærværende brev i kopi. Endvidere meddeler de livlandske hansestæder, at de skriftligt har bedt rådet i Visby om at arbejde på, at hansekøbmændene fortsat kan benytte sig af Gotenhof i Novgorod. I den forbindelse opfordrer de livlandske hansestæder rådet i Lübeck til også at skrive til rådet i Visby angående denne sag. Endelig meddeler de livlandske hansestæder, at hr. Krister via de livlandske hansestæders sendebud har meddelt dem, at størfiskeriet på Neva-floden alene tilhører kong Erik, og at kun kong Eriks undersåtter må befinde sig dér. I den forbindelse har hr. Krister ligeledes bedt de livlandske hansestæder om at sende et svar til kong Erik vedrørende denne sag.
1419. 22. juli	København	Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting et skiftebrev mellem Ture Stensson (Bielke), ridder, og Bonde Jakobsen (Thott) af 10. juli 1419.
1419. 24. juli		Skt. Jørgens kloster i Tommarp mageskifter jord med Skt. Peters kloster samme sted. Svend Jakobsen, forstander, og alle brødre i Skt. Jørgens kloster giver Hans Isaksen, abbed, og alle brødre i Skt. Peters kloster et stykke af deres klosterjord, på hvilket de sidstnævnte er begyndt at bryde kalksten, mod et tilsvarende jordstykke af Skt. Peters klosters jord. Aftalen bliver indgået på det vilkår at Skt. Peters kloster skal lade Skt. Jørgens kloster bryde den mængde sten, de har brug for, når de har akut behov derfor til væggen på deres kirke. Herudover skal Skt. Peters kloster hvert år sørge for en præst til Skt. Jørgens kloster, for hvilket disse årligt skal betale tre skilling grot.
1419. 26. juli	Firenze	Pave Martin 5. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage et evigt vikariat i Lübeck til Johannes Hetze, klerk fra samme stift.
1419. 28. juli	København	Kong Erik 7. af Pommern erklærer at skylde hr. Bengt Nilsson (Lejonansikte), ridder, 3000 lødige mark, for hvilke han pantsætter ham købstaden Söderköping i Östergötland.
1419. 29. juli		Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval. Rådet i Dorpat meddeler, at det har modtaget et brev fra rådet i Riga vedrørende et brev fra kong Erik 7. af Pommern. I forlængelse heraf har rådet i Riga meddelt, at det har skrevet til rådet i Lübeck angående kong Eriks brev. Endvidere meddeler rådet i Dorpat, at det har modtaget to lukkede breve, som det har kopieret. Såvel de to lukkede breve som kopierne heraf har rådet i Dorpat vedlagt nærværende brev. Rådet i Dorpat beder i den forbindelse rådet i Reval om at sende de lukkede breve videre. Endelig beder rådet i Dorpat rådet i Reval om at skrive til rådet i Visby. I dette brev skal rådet i Reval bede rådet i Visby om at gøre alt, hvad det kan, for at hansestæderne og hansekøbmændene kan beholde Gotenhof i Novgorod. Dette skal rådet i Visby gøre, fordi fremmede folk ønsker at trænge ind i Gotenhof. I forlængelse heraf gør rådet i Dorpat opmærksom på, at også rådet i Revals rådsudsendinge, som deltog i mødet i Viborg den 24. juni 1419, har oplyst rådet i Reval om denne sag.
1419. 31. juli	København	Hr. Bengt Nilsson (Lejonansikte), ridder, overlader til kong Erik 7. af Pommern al sin ret til Stäkeholm slot og de dertil hørende len Tjust, Kind og Ydre, som han har haft i pant for en tredjedel af 20.000 lødige mark. Han giver kongen kvittering for pantesummen og fritager ham for yderligere krav.
1419. 1. august	Sallinge herredsting	Tingsvidne af Sallinge herredsting om sognepræsten i Åby, hr. Peder Navles fremførelse af et mundtligt tingsvidne om Grønderupgårds tilhørsforhold til Åby sogn.
1419. 8. august	København	Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting brev af 1409, hvorved hr. Erik Nielsen af Bratskov sælger og skøder sin hovedgård Holmegård og alt sit øvrige gods på Fyn til hr. Predbjørn Podebusk.
1419. 9. august	København	Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) af Lund har aflagt regnskab for alt, hvad han har oppebåret af de kongelige forleninger, som han havde, mens han var biskop af Ribe, og han giver ærkebiskoppen kvittering herfor og fritager ham for yderligere krav.
1419. 10. august	København	Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, har haft Næsbyhoved i pant af kong Erik 7. af Pommern, som nu har indløst pantet og i stedet pantsat Nygård (i Odsherred) til biskoppen.
1419. 11. august	København	Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting sit brev af 9. august 1419, hvorved han giver ærkebiskop Peder Lykke Bille af Lund kvittering for aflæggelse af regnskaber fra dennes tid som biskop i Ribe.
1419. 18. august	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Wernerus Gosler, klerk fra Cammin stift, om provision på kantoriet i Cammin, som er ledigt ved, at den hidtidige indehaver, Arnold Rambow, har fået sognekirken i Trent på Rügen i Roskilde stift.
1419. 22. august	Roma kloster på Gotland	Abbed Johan og konventet i Roma kloster på Gotland opfordrer Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, til at sørge for, at klostrets gods i Kolk i Estland fritages for de skatter, som det er blevet pålagt.
1419. 23. august	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at annullere den proces og de afgørelser, der er afsagt i processen, som er blevet ført mellem biskop Magnus i Cammin og den afdøde hertug Bugislav af Pommern angående nogle besiddelser, der hører under bispestolen, og tillige om at løse hertugen fra det band, der er blevet lyst over ham. Bevillingen gælder for seks måneder og betinges af, at besiddelserne kommer under Cammin kirkes vasallers varetægt, og at der gøres bestræbelser på forlig.
1419. 28. august		Otte (Bernikesen) Skinkel, væbner, skøder sin morbror hr. Klaus Kristiansen (Frille), kannik i Ribe, al den jord og rettighed, der ligger i Ribe øst for den gård, hvorpå Kristian Frillesen tidligere boede, og som Otte Skinkel havde arvet efter sin far, hr. Bernike Skinkel, og mor, fru Hildeborg.
1419. 31. august	Københavns slot	Kong Erik 7. af Pommern skriver til rådet i Reval. Kong Erik meddeler, at hr. Krister Nilsson ((Vasa), høvedsmand på Viborg slot) har meddelt ham, at rådet i Reval har hjulpet hans undersåtter. I forlængelse heraf takker kong Erik for den hjælp, som rådet i Reval har ydet hans undersåtter.
1419. 31. august	København	Kong Erik den 7. af Pommern træffer en række bestemmelser om sager, som almuen i Åbos len i Finland har ladet rejse for ham: arbejdspligt, gengærd (naturalieydelser), befordring, gæsteri, beskatning af ugifte mænd m.m. Da kongen var i Finland, blev han enig med finnerne om, at deres arbejdspligt skal være på det samme niveau som nu og ikke mere. Kong Erik, hans hustru Filippa og deres repræsentanter skal tilbydes gengærd, befordring og gæsteri, når de er i Finland. Ugifte mænd skal efter evne hjælpe bønderne med at betale skat. Det præcise beløb skal fastsættes af fire pålidelige mænd udpeget af almuen og fogeden. Almuens værdier og penge skal ikke tvinges af dem. Betalingens størrelse skal altid fastsættes af fire pålidelige mænd. Folk, der bor langt fra slottet og derfor er forhindrede i at betale den skat, som de er forpligtede til at betale om vinteren, må betale den om sommeren i stedet.
1419. 5. september		Jens (også kaldet Brun) Fløj pantsætter en gård i Døllefjelde, som han fik med sin hustru, til Niels (eller Jens) Madsen (Gøye) af Geltofte for seks lødige mark.
[1419 eller 1420] 6. september	Firenze	Pave Martin 5. beklager sig til kong Erik 7. af Pommern over nogle upassende udtryk i et brev, som kongen for nylig har sendt til kurien; idet han dog ikke mener, at de stødende udtryk kan stamme fra kongen selv, sender han en kopi af brevet, for at kongen kan se, hvad han har for nogle sekretærer. Desuden meddeler paven, at han uagtet de upassende udtryk bevilger kongens ansøgning.
1419. 7. september	Sorø	Kong Erik 7. af Pommern erklærer overfor indbyggerne på Sjælland, at såfremt Sten Basse kan godtgøre, at de kongebreve, som hr. Bjørn Olufsen, ridder, har udtaget mod ham, blev opnået uretmæssigt, så vil kongen kassere disse breve, indtil sagen er pådømt af rettertinget.
1419. 8. september		Jens Pedersen, kannik i Ribe, giver og skøder kannikerne og kapitlet i Ribe al sin ret i sin gård beliggende mellem Grønnegade og Nordmandsgade i Ribe med samt alle bygninger på grunden til gengæld for en daglig sjælemesse for ham selv og hans velgørere, en årtid for hans mor på sankt Apollinaris' dag og en årtid for Jens Hermansen, hans hustru Katrine og deres forfædre og børn på sankt Peter og Pouls dags aften.
1419. 11. september	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes de Bortzow, kannik i Lübeck og skriver ved kurien, bl.a. om at det må tilstås birgittinerklostrene i Maribo at få udstedt værnebrev af fem års gyldighed.
1419. 11. september	Firenze	Paven giver skriveren Johannes Bortzow tilladelse til at gøre testamente.
1419. 20. september	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at få den tidligere bevilgede frist i sagen om Cammin bispestols besiddelser forlænget til fire år på grund af sagens vanskelighed og landets fjerne beliggenhed. Bevillingen begrænses dog til seks måneder.
1419. 27. september	Lübeck	Skrivelse fra de hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de hanseatiske rådsudsendinge, som tidligere har holdt møde med kong Eriks råder hr. Erik (Segebodsen) Krummedige, hr. Morten Jensen (Gyrsting), hr. Tønne (Nielsen) Rønnow og hr. Ejler (Nielsen) Rønnow, nu har holdt et møde med Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, og at de på dette møde har formået hertug Heinrich til at deltage i et retsmøde i Slesvig 24. juni 1420, hvor der kan træffes en afgørelse i sagen om fredsbrud. Endvidere meddeler de hanseatiske rådsudsendinge, at de på føromtalte møde har formået hertug Heinrich til at erklære, at han vil holde freden indtil 29. september 1420, såfremt kong Erik er villig til at gøre det samme.
1419. 30. september	Dorpat	Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Reval, hvori det nævner, at det har modtaget et brev fra gotlændingene, som det har sendt videre til rådet i Riga.
1419. 2. oktober	Reval	Riddere og væbnere i landene Harrien og Wirland bevidner, at hr. Siegfried Lander v. Spanheim, på daværende tidspunkt Den Tyske Ordens komtur i Fellin, nu livlandsk ordensmester, 21. maj 1414 var blevet sendt til Reval af hr. Dietrich Tork, daværende livlandsk ordensmester, for at fortælle folkene i Reval om, hvorfor hr. Johann v. Dolen var blevet dræbt i Preussen. I forlængelse heraf erklærer de førnævnte riddere og væbnere, at Siegfried Lander v. Spanheims beretning intet indeholdt, som kunne være til skade for kong Erik 7. af Pommern, hans krone eller hans undersåtter.
1419. 2. oktober	Rundtoft	Skrivelse fra hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft) til rådet i Lübeck og rådsudsendingene fra Rostock og Wismar, i hvilken han meddeler, at han netop har modtaget deres skrivelse til kong Erik 7. af Pommern, hvori de bl.a. skriver, at de har formået Heinrich 4., hertug af Slesvig, til at afstå fra at begå overgreb mod kong Erik. I forlængelse heraf meddeler Erik Krummedige, at han så hurtigt som muligt vil sende deres skrivelse videre til kong Erik, men at det formentlig først kan blive 15. oktober. Endelig vil Erik Krummedige gerne overbringe kong Erik Lübecks begæring angående den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz, som har en fejde med Lübeck, men han er ikke i stand til at formå Heinrich Tarnewitz til at afstå fra at begå voldeligheder imod Lübecks borgere, idet Heinrich Tarnewitz ikke befinder sig i området.
1419. 4. oktober		Bonde Jakobsen (Thott) på egne vegne og Jakob Akselsen (Thott) på vegne af sig og sin søster Kristense (Akselsdatter (Thott)) skifter deres arv efter hr. Jakob Akselsen (Thott) og fru Margrete Bondesdatter (Due). Arven bestod af et omfattende gods i Skåne; en del af den var dog stadig uskiftet mellem de to parter. Såfremt nogen af parterne mister noget af det skiftede gods ved retten, skal den anden part dække en retfærdig del af tabet. Begge parter skal kunne indløse den del af arven, som er pantsat til tredjemand og beholde den, indtil den anden part kan betale sin andel. Derefter skal godset skiftes mellem dem. Det gods, som er pantsat eller forlenet til andre på aftalt tid, skal skiftes, når det til sidst kommer i parternes eller deres arvingers besiddelse. Når skiftet træder i kraft, skal parterne også skifte det gods, som bør skiftes, skønt det ikke er omtalt i brevet.
[1419. 4. oktober]	Runö i Rigabugten	Hr. Klas (Pedersson) Fleming (lagman i Österland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland) takker på kong Erik 7. af Pommerns vegne rådet i Reval for bilæggelsen af striden om de af kong Erik fremsatte klager over de skader, som kong Eriks undersåtter er blevet påført af indbyggerne i Reval. Endvidere meddeler Klas Fleming, at kong Erik har afbrudt fredsforhandlingerne med de holstenske herrer.
1419. 4. oktober	Gottorp slot	Skrivelse fra Konrad Martens til Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, i hvilken han meddeler, at den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz er stået til søs med to skibe og 24 soldater. 20 fetaljebrødre, som ligger i Slesvig, ville gerne være fulgt med ham, men de har ikke kunnet få fat på et skib. Endvidere meddeler Konrad Martens, at kong Erik 7. af Pommern har mobiliseret alle sine folk fra Flensborg, Nyhus, Åbenrå, Haderslev, Ribe og Kolding, og at de alle er på vej hen til kong Erik - enten til lands eller til vands. Kun hr. Erik (Segebodsen) Krummedige er blevet tilbage, men også han vil sejle afsted om to eller tre dage. I forlængelse heraf meddeler Konrad Martens, at han i al hemmelighed har fået at vide af en af sine gode venner, som befinder sig i Danmark, at kong Erik planlægger at holde et møde i Odense 8. oktober, hvor kongen vil samle hele sin hær. Derefter skulle det være kong Eriks intention at føre hele hæren mod de holstenske herrer.
1419. 9. oktober		Heinrich 4., hertug af Slesvig, klager til rådet i Lübeck over, at hertugens undersåtter er blevet udsat for overgreb fra kong Erik 7. af Pommerns side, selvom de hanseatiske rådsudsendinge, som tidligere har holdt møde med hertug Heinrich og Heinrich 3., greve af Holsten, om denne sag, over for hertugen havde stillet garanti for, at der ikke ville ske yderligere overgreb fra kong Eriks side. Hovedparten af overgrebene er blevet begået af Herman v. d. Hagen og dennes selskab, som holder til hos hr. Erik (Segebodsen) Krummedige på gården Rundtoft. Herman v. d. Hagen og dennes folk har fortrinsvis røvet heste og kvæg samt taget hestenes og kvægets ejere til fange samt ført dem til Hoptrup ved Haderslev. Endvidere har hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) taget ni okser fra hertugens bønder i Horsbøl herred. Endelig meddeler hertug Heinrich, at alle overgrebene er foregået fra kong Eriks områder og ind i hertugens områder.
1419. 10. oktober	København	Skrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til rådet i Lübeck, i hvilken han meddeler, at han netop har modtaget to breve fra rådet i Lübeck med det samme indhold, nemlig at rådet i Lübeck vil underkaste sig kong Eriks råds afgørelse i striden mellem rådet i Lübeck og den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz i Slesvig by. I forlængelse heraf lover kong Erik, at Heinrich Tarnewitz ikke skal skade Lübeck fra kong Eriks områder.
1419. 11. oktober	Firenze	Præsten Mogens Trudsen fra Lunde stift får sognekirken i Viby (nu Gustaf Adolf) i samme stift.
1419. 25. oktober		Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), biskopperne Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, Hans (Skondelev) af Slesvig, Bo (Mogensen (Lang)) af Århus, Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)) af Ribe og Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg mødes i Odense og skænker aflad til Egense kirke.
1419. 25. oktober		Aksel Turesen, borger i København, sælger Mads Pedersen kaldet Bøhmen sin gård i Skt. Petri sogn i Rådhusstræde.
1419. 25. oktober		Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), biskopperne Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, Hans (Skondelev) af Slesvig, Bo (Mogensen (Lang)) af Århus, Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)) af Ribe, Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg og Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Västerås mødes i Odense og skænker aflad på 40 dage til Fraugde kirke.
1419. 27. oktober		Hans Henriksen, kaldet von Berge, pantsætter for 10 mark sølv i gangbar mønt de tre boder i Ladbrostræde, som han fik med sin hustru, til sin svoger Arild Kruse, rådmand i København. Indtil pantet bliver indfriet, hvilket skal ske til mikkelsdag, skal Arild Kruse hvert år oppebære alle indtægter af de nævnte boder uden modregning i gældens hovedstol.
1419. 29. oktober	Odense	Henning Podebusk af Skjern, ridder, kundgør at skylde hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, ridder, 800 gamle engelske nobler eller tre lybske mark i sjællandske sterlinge for hver nobel. For denne gæld pantsætter han Aksel Pedersen den halvdel af Vallø, som gennem hans hustru Kristine kom i hans eje, med otte mark korn eller otte lødige mark til landgilde for hver mark korn, hvilket er mest belejligt for Aksel Pedersen. Henning Podebusk vil dele gården Vallø med tilliggende gods på Sjælland, Møn og Falster i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have. Hvis Henning Podebusk vil indløse godserne, skal han varsle Aksel Pedersen et år i forvejen med et åbent brev på mortensdag. Hvis han kan indløse godserne, skal han kompensere Aksel Pedersen for den årssæd, som måtte være sået på den del, som var tilfaldet ham, med så meget som to af deres respektive venner finder passende. Hvis Aksel Pedersen hellere vil have sine penge end godserne, skal han kundgøre Henning Podebusk dette med et åbent brev på mortensdag, og på den dernæst efterfølgende årsdag for kundgørelsen skal Henning Podebusk give Aksel Pedersen pengene på et for den sidstnævnte belejligt sted i Sjælland. Henning Podebusk vil endvidere dele gården Bidstrup med tilliggende gods på Fyn og i Jylland i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have. Hvis Henning Podebusk overdrager nogle af de pågældende godser, må han ikke lade nogen anden end Oluf Akselsen (Thott) få dem for så meget, som nogen anden ville give for dem, og Oluf Akselsen skal gøre det modsvarende for ham.
1419. 30. oktober	Firenze	Ludovicus (Alamandi, pavelig vicekammermester) kvitterer Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for ikke rettidig betaling af første del af hans servispenge til det pavelige kammer, 70 guldfloriner, modtaget på vegne af kammeret af Antonius Casinus, biskop i Siena og pavens skatmester, betalt gennem Bartolomeo Bardi, købmand fra Firenze. Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fem måneder efter brevets udstedelse.
1419. 31. oktober	Firenze	Franciscus (de Conzieu, ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester) kvitterer Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, 70 guldfloriner, betalt gennem Giovanni de' Medici. Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fem måneder efter brevets udstedelse.
1419. 31. oktober	Firenze	Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, har betalt 70 guldfloriner som del af sine servispenge til kardinalkollegiet. Pengene skal fordeles mellem 22 kardinaler og kollegiets klerke.
1419. 31. oktober	Flensborg	Skrivelse fra hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft) til rådet i Lübeck og rådsudsendingene fra Rostock og Wismar, hvori han sender dem kong Erik 7. af Pommerns svar vedrørende den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz. I forlængelse heraf meddeler Erik Krummedige, at han personligt var til stede, da kong Erik mundtligt forbød Heinrich Tarnewitz at påføre Lübeck skade. Endelig fortæller Erik Krummedige om forskellige fredsbrud, som er blevet begået mod kong Eriks undersåtter, herunder hr. Morten Jensen (Gyrsting), hr. Klaus (Pallesen) Då samt Hartvig Arnkiel, borger i Flensborg, fra holstensk side, i hvilken forbindelse Erik Krummedige beder rådet i Lübeck om i højere grad at sikre, at Heinrich 4., hertug af Slesvig, overholder freden.
1419. 1. november		Niels Hågensen i Odenströ, væbner, giver hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, fuldmagt til at indløse en gård i Viarp, Herslöv sogn, Rönnebergs herred. Gården var sat i pant til Herslöv kirke for tretten skånske mark. Når Niels Svendsen har indløst gården, skal han og hans arvinger have den i pant for den samme pengesum, indtil Niels Hågensen eller hans arvinger løser den tilbage. Og når Niels Hågensen vil indløse gården, skal det gøres for de tidligere nævnte tretten skånske mark.
1419. 2. november	Firenze	Pave Martin 5. pålægger Johannes (Jean de Brogny), biskop i Ostia og pavelig vicekansler, at foretage ombytningen af Engelbertus Vredelands og Sanderus Bonows sognekirker, således at Engelbertus får sognekirken i Pasewalk i Cammin stift, Sanderus sognekirken i Altenkirchen på Rügen i Roskilde stift, skønt de begge har flere andre embeder i forvejen, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen. Ombytningen er betinget af de lægfolks godkendelse, som har patronatsretten til sognekirken i Altenkirchen.
1419. 10. november	Firenze	Pave Martin 5. bevilger en supplik af hertug Vartislav af Stettin og abbeden og konventet i klostret Grobe (Pudagla) på Usedom i Cammin stift om pavelig bekræftelse på hertug Vartislavs donation af Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen i Roskilde stift til klostret; donationen er allerede bekræftet af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde.
1419. 11. november	Fyns landsting	Tingsvidne om, at hr. Predbjørn Podebusk på Fyns landsting i en strid med Otto Skinkel (Søblade) har fået vidne på, at Føns (i Vends herred), med undtagelse af en gård med to landbostavne, tilhører kong Erik 7. af Pommern og er kongens rette birk. Sagen blev stillet i bero (“mælt i kværstade”) i seks uger, således at ingen havde rådighed over godset, indtil begge parter havde forelagt sagen for kongen, men Otto Skinkel ville ikke acceptere kendelsen.
1419. 13. november		Magistraten i Malmø bevidner ved Svend Svendsen og flere borgere, at Uffe Ovesen, borgmester i Malmø, solgte og overdrog en gård i Malmø til Bent Skerping.
1419. 14. november	Firenze	Klerken Johannes Slore fra Verden stift får forlænget fristen for udstedelsen af et brev, der giver ham ny provision på et evigt vikariat i Lüneburg, hvorom han havde ført proces med Claus Sachow (siden provst i Slesvig)
1419. 15. november		Optegnelse af Guillelmus de Latis, pavelig kammerklerk, om at Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, har betalt 4 guldfloriner i seglafgift for kvittering.
1419. 19. november		Elisabeth Kristiansdatter (Vendelbo), enke efter Aksel Jakobsen (Thott), giver to gårde i Beddinge magle (nu Stora Beddinge), Vemmenhögs herred, til Skt. Jakobs alter i Lunds domkirke for sin og sin mands sjæle, på det vilkår, at den præst som styrer eller tager vare på det pågældende alter, skal have hendes og hendes mands sjæle i minde også i sine bønner, når han siger messe. De to gårde havde Elisabeth Kristiansdatters mand, Aksel Jakobsen, købt efter deres bryllup og var nu hendes retmæssige pant. Den ene gård giver to pund korn i landgilde og den anden ét pund korn. Hvis de to gårde ikke tildeles hende ved skiftet, enten før eller efter hendes død, eller efter hendes datters død, skal hun eller hendes arvinger kompensere de to gårde med to lige så gode gårde af hendes del i skiftet og give dem til det samme alter.
1419. 20. november	Firenze	Paven udnævner Revalkanniken Henricus Ixkull til biskop sammesteds efter biskop Arnoldus' død. Blandt Følgebrevene er det ene til ærkebiskoppen i Lund.
1419. 20. november	Firenze	Kontrakt indgået mellem det pavelige kammer, repræsenteret af Antonius (Casinus), biskop i Siena og pavelig skatmester, og huset Medici i Firenze, repræsenteret af Bartholomeus de Bardis, om indbetalinger af Ludovico Baglioni fra pengeindsamlingerne i Danmark, Sverige og Norge. Inden for 4 måneder efter, at Ludovico Baglioni har modtaget pengene fra de tre riger, skal de overdrages til det pavelige kammer, fratrukket Medici-husets andel på 1700 floriner og andre eventuelle andele. Hvis Medici-huset vil trække sig ud af kontrakten, er de alligevel bundet til at overdrage pengene inden for den samme frist.
1419. 20. november	Firenze	Paven tillader den udvalgte biskop Henricus i Reval at lade sig indvie af en anden biskop og at aflægge lydighedseden til denne.
1419. 28. november		Peder Mortensen erklærer, at han har fået forskelligt gods i forlening af kronen i Kirke Syv i Ramsø herred.
1419. 2. december		Hr. Henning (Hansen) Podebusk, ridder, erklærer at skylde Jens Terbernsen, bymand i Randers, 24 lødige mark med termin den førstkommende pinsedag. Hvis gælden ikke betales rettidigt, pantsætter han alt sit gods i Hvidsten sogn i Ommer syssel til Jens Terbernsen. Indtægterne af pantet skal ikke fratrækkes i gældens hovedstol. Indløsning skal ske til mikkelsdag, og panthaver skal have besked herom ved tre tingmøder før midsommer, samt oppebære det års indtægt af pantet. Det skal være tilladt for panthaver at pantsætte godset på samme vilkår uden nogen forlangender eller betingelser fra Henning Podebusks side.
1419. 4. december	Firenze	Paven påbyder efter ansøgning af kong Erik og dronning Filippa de forandringer i de af ham tidligere bekræftede, af Johannes 23. givne privilegier for birgittinerklostrene, at biskopperne ved visitationer må opholde sig i klostret og også komme ind i nonneklostret, samt at nærmere bestemmelser, især med hensyn til ordenens fratres ab extra, skal træffes af confessor generalis og konventet i Vadstena og ikke af klostret i Paradiso ved Firenze.
1419. 4. december	Firenze	Paven giver efter ansøgning fra kong Erik og dronning Filippa birgittinerklostrene ret til, når deres kirker eller kirkegårde bliver vanhelligede, at lade dem indvie igen af en præst.
1419. 13. december	Helsingborg	Kong Erik 7. af Pommern gentager sin befaling til borgmestre, rådmænd og indbyggere i Århus om hvert år at betale de penge af byskatten til Eggert Gørse, som kongen har anvist denne. Kongen har tidligere bedt dem sende ham skatten, men det angik alene den del, der ikke var anvist til andre.
1419. 13. december		Jakob Klementsen, dekan i København, erklærer, at han på Københavns byting har skødet sin medborger Jens Nielsen sin grund i Skt. Nikolai sogn, der ligger syd for Pilegård på hjørnet af Povlstræde.
1419. 14. december	Firenze	Paven tillader efter ansøgning fra kong Erik og dronning Filippa abbedissen og søstrene i Vadstena kloster at have tre altre udover de i deres regel fastsatte 13 og i nye klostre eventuelt at optage brødre og søstre under den ved reglen fastsatte alder (25 og 18 år)
1419. 20. december	Riga	Den livlandske ordensmester meddeler rådet i Reval, at hans udsendinge, som har været hos kong Erik 7. af Pommern, nu er vendt tilbage med uforrettet sag. I forlængelse heraf beder han rådet i Reval om at være forberedt på, hvad der måtte komme.
1419. 20. december	Firenze	Ludovicus, biskop i Maguelonne og pavelig vicekammermester, pålægger Lodovico di Baglioni at indbetale 1700 guldfloriner til Johannes de' Medici som fuld tilbagebetaling af det pavelige kammers gæld til handelshuset Medici; pengene skal tages af det pavelige kammers indtægter i de tre nordiske riger, som Lodovico har til opgave at indsamle, og Lodovico skal lade udfærdige et regnskab i to eksemplarer, hvoraf det ene skal sendes til det pavelige kammer.
1419. 21. december		I sin egenskab af værge for børnene efter Galman (Pedersen) overdrager Niels (Knudsen) Byg, bymand i Slagelse, til hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov, al den ret, der var tilfaldet disse børn ifølge et pantebrev på en gård i Gerlev fra Jens Jensen Sosadel (Dyre) til deres fader.
1419. 27. december	Raseborg	Hr. Klas (Pedersson) Fleming (lagman i Österland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland) opfordrer de livlandske stæders råd til at hjælpe Peter v. d. Volme, borger i Reval, til sin ret i hans strid med byen Dortmund, da han ellers vil klage til kong Erik 7. af Pommern.
1419. 30. december		Optegnelse om at Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen i Roskilde stift er blevet forenet med klostret Grobe (Pudagla) på Usedom i Cammin stift.
[o. 1419. - 1443. 3. september]		Lars Gudbjørnsen, dekan i Villands herred, Peder Jakobsen, sognepræst i Åhus, samt Jens Svendsen og Jens Andersen, præster ved klosterkirkerne i Tommerup og Bækkeskov, erklærer, at Peder, kaldet Ædemod, har ført falsk søgsmål ved ærkebiskoppens domstol; og at de i opdrag fra den udvalgte abbed i Bækkeskov kloster har undersøgt en ung mand, som var blevet slået og angiveligt såret i armen af samme udvalgte abbed, og fundet armen helt uskadt; og at den unge mand endvidere har tilstået, at han blev overtalt af Peder, hans slægtning, til at beskylde den udvalgte abbed for sin alvorlige sygdom.
1419.	Itzehoe	Grev Heinrich af Holsten erklærer over for kapitlet i Hamburg, at han har skænket Bordesholm kloster i Bremen stift patronatsretten i sognekirken i Neuenbrook i samme stift. Blandt vidnerne er hertug Adolf af Slesvig.
1419	[Reval]	Rådet i Reval skriver til kong Erik 7. af Pommern. Rådet i Reval meddeler, at Johann Poryn, borger i Reval, efter sin hjemkomst fra Kalmar netop har fortalt rådet, at han er blevet forulempet i Kalmar, og at hans gods er blevet frataget ham dér. Derfor beder rådet i Reval om, at kong Erik for Guds og rådet i Revals skyld hjælper Johann Poryn, således at Johann Poryn enten kan få sit gods tilbage eller få kompensation for det, som han har mistet.
1419	Roskilde	Skt. Agnete kloster i Roskilde skøder Haraldsborg med tilliggender til kronen.
1419		Sandemændsbrev om markskel mellem Gedved mark og Tammestrup mark.
1419		Sandemændsbrev om markskel mellem Gedved mark og Tammestrup mark.
1419		Lavhævdsbrev på en grund med skov, ager og eng og på en gård i Hansted.
1419		Sognevidne om, at Vissing kloster har en otting jord i pant, som benævnes Lollebjerg og ligger på Burgårde mark.
1419		Tingsvidne om, at ingen andre end Øm kloster har lod eller del i Asbæk mark.
1419		Tingsvidne om, at Simon Nielsen erklærer, at Helling skov og en gård i Salten er bondegods, og at der er gjort rede for indtægterne herfra.
1419		Poul Madsen i Karup (?) skøder gods i Hoved (nu Hovedgård) til en ukendt modtager.
1419		Et tingsvidne om, at Oluf Mikkelsen i Bjerre har opnået lavhævd på to gårde, der tilhører kirken.
1419	Houlbjerg herredsting	Et tingsvidne af Houlbjerg herredsting om, at et engareal kaldet Møgeleng ved Astrup hører til Tungelund.
1419	[Nørlyng herredsting eller Ommer sysselting?]	Tingsvidne om skødningen af Boller Krat m.m. til Viborg Sankt Hans kloster.
1419 [1403 og 1464]		Breve i Maribo klosters arkiv, hvori Peder Larsen (Bild?), Kristian Nielsen (Munk), Jens og Oluf Andersen mageskifter og skænker gods til Maribo kloster.
1419		Tingsvidne om to gårde i Østofte.
1419		Søster Karen Hansdatter skænker en gård i Rifbjerg i Simmerbølle sogn på Langeland til Maribo kloster.
1419		Gerhard og Ravn Ketelhots skøde på to arvelodder i Nakskov.
1419		Reimer Bergs brev til Maribo kloster omhandlende 100 mark lybsk.
1419		Hr. Aksel Andersen (Mule) skøder gods i Falsters Nørre- og Sønderherred til Maribo kloster.
1419		Jomfru Gertrud Gertsdatters skødebrev på gods i (Vester) Skørringe, Bukkehave og på Gedser.
1419		Hr. Erik Thomsens brev om gods i Sallinge herred på Fyn.
1419		Brev om gods i Holeby og Sandager, der siden blev afhændet af Maribo kloster ved mageskifte.
1419		Inger Everlinsdatter skænker Maribo kloster gods i Musse herred.
1419		Maribo kloster overdrages gods i Maglemer og Hunseby for søster Ingeborg Nielsdatters ophold i klostret.
1419.	Sjællands landsting	Sjællands landsting vidimerer flere af prioren i Antvorskov kloster fremlagte breve, der dokumenterede klostrets eneret til Ramsø og Ramsø Sø (nu: Ramsømagle Sø).
1419.		To brødre af Johanniterordenen skænker 200 mark stralsundsk til Guds hus (uvist om sognekirken eller johanniterkommenden) i Maschenholz (Rügen) og deponerer pengene i Heinrich Berns hus i Frankenstrasse i Stralsund.
1419.		Bekræftelse af, at Erland Hansen (Krugelund) var blevet indført i Bullerup Hovedgård og møllen sammesteds, som Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup) havde pantsat til ham.
1419.		Erland Hansen (Krugelund) overlader Sten (Tygesen) Basse et brev på Bullerup Hovedgård med tilliggende gods, som han havde fået af hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup).
1419.		Hr. Thomas Vestenie, ridder, sælger to gårde og halvdelen af et møllested i Hudevad, Rolsted sogn, Vindinge herred (senere: Åsum herred) til hr. Sten (Tygesen) Basse.
1419.		Niels Smed bliver tildømt en grund i Skovsøgade i Slagelse.
1419.		Bo Jensen sælger Niels Jensen en gård i Stenstuegade i Slagelse.
1419.		Forstanderen i Slagelse Helligåndshus overlader en gård i Bredegade i Slagelse til Mogens Jakobsen og dennes hustru for deres livstid.
1419.		Kong Erik 7. af Pommern og kong Christoffer 3. af Bayern tager Slagelse Helligåndshus og alt dets gods under deres beskyttelse.
1419		Næstved Skt. Peder kloster udlejer et stykke jord på Brogade til Anders Degn.
1419		Lasse Jensen skænker gods til Næstved Skt. Peder kloster på sit dødsleje.
1419.		Brev af biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde om en pantsættelse af Lundforlund.
1419.		Skøde på gods i Ingelstorp.
1419		Tingsvidne om, at Eskil Jakobsens (Basse) besiddelse af gods i Bigum i 70 år ikke har været anfægtet juridisk.